en hård og trættende dag - Ezekiel

Sted: Hospitalet(inde på føde stuen)
Vejr: køligt.
Tid: kl 12:30
O: nogle læger.

Cecilie var træt hun skulle føde snart og det værste var ar deres far ikke kunne være der han levede ikke mere hun savnede ham utrolig meget. men lige nu skulle hun konsentrere sig om at føde hendes børn, hun var bare så træt da hun havde ligget vågen hele natten hun var utrolig træt og det var svært at føde hun havde aldrig prøvet noget så hårdt før,
hun ville bare gerne have det overstået så hun kunne komme til at holde sine børn og slappe af hun var så træt. hun lå og præssede når lægerne sagde det. hun gjorder alt for at give gøre så de kom til verden.

Hvad ez lavede på sygehuset, anede hun enligt ikke, og slet ikke da hun faktis stod og så på en kvinde der var ved at føde!!! Der var helt klart noget galt med ez, hun rystede vildt på hovet, og kiggede bare på den kønne pige, der lå og led under en fødsel, det gjorde helt ind i hjertet på ez, at se pigen ligge der, helt alene, og uden noget at have ved sin side, stille luskede hun ind på stuen, uden at lægerne så det, og satte sig på knæ ved pigens side, og så på hende med blide og rolige øjne, "Hey mit navn er ez, brug for en hånd at klemme i?"Spurgte hun med et lille smil på læberne, og studerede pigen med øjnende, ez var iført et par sorte jeans der sad tæt ind til hendes ben, og en sort striktrøje, der sad perfekt og stram ind til hendes perfekte formede overkrop, en krop hun var stolt, af og aldrig ville ødelægge, det var nok derfor hun trænede så meget!

Cecilie så på pigen og skreg højt da det gjorder ondt hun nikkede nervøst på sit hovede. hun var bange for at hendes børn ville dø.
hun havde været ude for hendes søster's havde gjort det, hvad nu hvis hun også gjorder det så ville hun blive utrolig ked af det hun smilede stille, hun rakte ud efter den unge utolig kønne piges hånd og smilede stille mod hende og var glad for der var en der ville være der for hende.
hun tænkte på jaster og begyndte at græde endnu mere hun præssede og fødte det første også de tog andre det tog omkring 2 timer, hun var faldet i søvn men var vågnet og lægerne havde en dårlig nyhed ingen af hendes børn havde overlevet fødslen hun græd meget højt og længe hun var så trist over hun havde midstet dem, det var alt hun havde til minde om Jaster.

Ez sad i vinduet, og Betraktede pigen græde, i det lægen kom med den dårlige nyhed, stille gik hun hen og satte sig på sengekanten og tog hendes hånd i sin, og sagde opmuntrende "Du klarede det flot, de er et bedre sted nu, de kommer ikke til at lide eller noget,"Hun vidste enligt ikke hvad hun skulle sige eller gøre hun havde aldrig selv mistet et barn, eller noget for den sags skyld, kun da hendes forældre forlod hende da hun var lille, det var enligt synd for damen, at hun havde mistet sine børn, men man skulle se det gode og posetive i det, de ville ikke lide, ikke komme til skade, og de ville være et bedre sted i denne verden, hvis man da så den fra hendes side af,
Stille begyndte hun at nynne for pigen, så hun ville vide hun ikke sad alene lige nu, og havde en ved sin side, nok kendte hun hende ikke, men hun var så pokkers godhjertet at hun ville gør alt for alle omkring hende var glade, og ikke triste som nu,

hun så op på pige med et lille smil. ''du har ret jeg må komme vider'' sagde hun stadig grædende hun hadet at sige farvel til børn og sådan noget. hun savnede dem allrede hun grad stadig men ikke så meget som før. '' tak fordi du var her mit navn er forrasten cecilie men bare kald mig cille'' sagde hun stille og kiggede på hende med sine knuste øjne og var trist over at have midstet sine børn hun var ikke sig selv hun havde jo midstet noget som havde været inde i hende. en del af hende og af den mand hun elskede højer end noget andet.

Ez trak smilende på skulderne, og nussede pigen i håret, og svarede med en blid moderlig stemme, "Du skal ikke komme videre, du skal smerten, blive mindre med tiden, du har mistet dine børn, det vil selv den stærkeste kvinde ikke kunne bære, men jeg vil råde dig til, at se på det på en posetiv måde, du er ung, og stadig lækker, du kan blive forlsket og få nye sammen med en mand, Som er der når det er,"Hun smilende venligt til hende, imens hun puffede let til hende, og lagde sig så ved siden af hende på sengen, "Ez her"Svarede hun så bare med et smil på sine læbern,

hun ser på hende og smiler mod hende og ser på sig selv i spejlet. ''je er ikke lækker nu jeg liner noget katten har slebt med ind'' sagde huns tille med et smil på sine læber og lagde sig ned i sin seng og forsøgte at sove stille og rolig hun smilede stille mod ham og så op på hende og smilede. ''så har de ret nogle engel er søde men andre er ikke du er helt bestemt en der er sød'' sagde huns tille med et smil på sine læber og lukkede sine øjne i.