Moon gik rundt nede ved døren, hun havde ikke lagt mærke til at en anden gik rundt i kirken. Hun havde et tomt blik, hun så ikke noget for sig eller lagde mærke til noget når hun havde det blik. En krig kunne komme uden at hun ville ligge mærke til det. Hun synes selv det var vildt uhyggelig, at det kunne ske uden at hun lagde mærke til det. Men hun kunne nu hellere ikke gøre noget, når hun et tomt blik.
Hendes hvide vinger hang bag hende, hendes brune hår var oppe i en hestehale. Hun havde sin halskæde på, det var et omrids af et hjerte. Det var af guld med små sten i.