Weird to be here- Rail

Omgivelser: En masse mennesker.

Sted: The Reggie Club.

Tid: Sen aften.

Vejr: Der er en smule køligt udenfor.

Dato:?

Musikken bulrede af sted, så man kunne mærke det i gulvet. Det var vildt højt og man skulle næsten råbe for at tale sammen. Folk dansede og var temmelig vilde, mens andre stod bare og drak sig stang stive i alkohol. Der var næsten højt humør hos alle. Døren åbnede sig og ind trådte en pige, ved navn Destiny. Hun var meget elegant, på sin egen måde. Hun gik ind og hang sin jakke i garderoben, men vendte hurtigt tilbage. Hun vidste ærlig talt ikke hvorfor hun var kommet der, men man skulle da ud i omverdenen. Hun bevægede sig gennem menneske myldret på danse gulvet. Hun bevægede sig let hen til baren, hvor der ikke var alt for mange mennesker. Hun var iklædt hendes en kjole, som der blot gik hende til midten af låret. Den var hvid i det øverste stykke. Det hvide sluttede under hendes bryster, hvor den der under blev sort. Hun havde hendes bælte på, med en masse farvede blomster, som hun havde sat der hvor sort og hvid mødes. Hun havde skrige pinke stiletter på, der havde den samme farve som nogle af blomsterne. Hun gik ikke så tit i kjole, men tænkte at hun nok ville passe bedst ind hvis det var det hun tog på. Hendes hår han ned over hendes skuldre og ryg. Igen havde hun snoet en tyk tot af hendes hår over i den ene side, og havde sat den fast med et par hår nåle. Hun var ikke så god til det med at feste, men hun kom næsten aldrig sådan nogle steder som normale 'teenagere' var i weekenden. Det var den første gang i lang tid.

Rail trådte ind i clubben. Han havde efterhånden været her så meget at bartenderen kendte ham, og på vej hen til baren hilste han på alle de mennesker hen kendte i mængten.
Da han endelig nåede baren, stod han ved siden af en køn pige, der lignede en der ikke var alt for glad for at være der.
Han råbte til bartendren om at få en øl, og kiggede så ned på pigen igen.
Han lænede sig ned til hende så han ikke behøvede at råbe, "Vil du ha' en øl?" Spurgte han stille så kun hun kunne høre det.
Der var venlighed i hans øjne og han smilede til hende.

Destiny kiggede lidt overrasket på denne person, som der lænede sig hen imod hende. Hun kiggede let på ham, med hendes lysebrune, glitrende øjne. ”Øhm... Ja, det ville være rart” svarede hun, ham med et blidt smil. Hun strøg let en af hendes vildfarende hårtotter væk fra hendes ansigt. Hendes kinder fik en rødlig farve, men den var ikke særlig tydelig. Hun flyttede let hendes ansigt et lille stykke væk fra hans, så hun ikke umiddelbart ville rødme endnu mere. Hun hadede den del... Rødmen. Det var noget af det værste hun vidste hun kunne ikke ha' det. Hun kiggede let på hamog smilede så forsigtigt inden hun let lænede op af disken. Hun lod hendes blik glide op imod ham igen. Da hendes blik mødte hans smilede hun blidt til ham.

Han rakte hende en øl, og drak selv lidt af sin egen.
Larmen var blevet højere, og han lænede sig endnu længere ned mod hende "Jeg hedder Rail" sagde han så, og kiggede på hende med nysgærrige blå øjne.
han rettede sig op, da han igen drak lidt af sin øl.
Han så igen på hende.

Destiny tog imod hendes 'øl' og stilte den let på disken. Da han bøjede sig ned til hende, for at sige noget rettede hun sig automatisk lidt op. Hun fik rejst sig helt op, og lænede sig ind mod ham. ”Jeg er Destiny,” sagde hun med et blidt smil, og kiggede let på ham. Man kunne høre Dj'en som der nærmest råbte ind i mikrofonen for at kunne overdøve musikken. Destiny kiggede let rundt, på alle de dansende mennesker, som der overhovedet ikke så genrete eller flove ud. Selvom det ikke var alle der dansede specielt godt. Hun kiggede let op på ham og læne sig endnu en gang tættere på ham, så han ville kunne høre hvad hun ville sige; ”Er du her helt alene? Eller hvad” spurte hun med nysgerrighed i stemmen.

"Nej ikke mere" Smilede han charmerende til hende. "Nu har jeg jo dig. Er du her alene?"
Han så oprigtigt intresseret ud, da han spurgte og lænede sig helt ned for at kunne høre hendes svar.
Hendes hår duftede godt, af en eller anden blomst han ikke kunne huske hvad hed.
Han sugede duften til sig mens han lænede sig ned mod hende, og snart var hele hans verden koncentreret om den duft og hendes stemme.
DJ'en kunne spille så højt han ville, det ville ikke gøre nogen forskel for Rail alligevel.

Destiny lagde hendes hoved en lille smule på skrå, og kiggede på ham... ”Nåéh... Så du har mig?, ” hviskede hun i en lettere drilsk tone, ind imod hans øre. Et smil bredte sig hen over hendes, let lyserøde læber. Hun fjernede let hendes ansigt, så de ikke stod helt op imod hinanden. Destiny's kinder havde fået en rødlig farve. Den var heldigvis ikke så tydelig, som den kunne have været. Hun strøg let to fingre gennem hendes brune hår. Hun kiggede let på Rail, og lænede sig ind imod ham for at svarer på hans spørgsmål; ”Ja, helt alene”. Hun flyttede igen hendes ansigt, så det ikke ville komme til og føles akavet. Destiny lod hendes blik glide rundt i lokalet. Hun betragtede kort Dj'en igen. Han var nu ikke lige frem dårlig, hvad angik musik valg. Dog flyttede hun blikket tilbage på Rail.

"Dejligt" Smilede Rail. "Vil du danse?" spurgte han så, og tilbød hende sin hånd.
Hans øjne gled hele tiden hen over hendes ansigt og lagde mærke til hvert et træk, alt ved hendes smil, hendes læber, og de let røde kinder.
"Du er sød når du rødmer" Smilede han varmt til hende og så hende så i øjnene.
Han havde intet imod at være træt på hende og var ked af at hun flyttede sig.
Han bed sig let i læben og så lidt væk, han syntes hun var sød.

Destiny kiggede let på ham, og smilede blidt til ham. ”Jeg ville gerne...” mumlede hun og pillede let ved en af de lange brune hårlokker. ”Men jeg kan altså ikke danse” tilføjede hun, og hendes kinder fik igen en rødlig nuance. Hun smilede forsigtigt, men blidt til ham. Hun undlod at sige noget til, hans lille kommentar, omkring hendes kinders farve. Hun kiggede let ned i gulvet, og strøg let hendes hår til side så hun kunne se noget for det. Destiny kiggede op på ham, og smilede så igen blidt til ham. Hun betragtede hans øjne, men fjernede dog blikket igen så det ikke virkede som om hun stirrede.

Rail smilede og tog hendes hånd "Kom så skal jeg vise dig det" sagde han så ivrigt, og begyndte at trække hende med ud på dansegulvet, med hastige skridt. I det samme startede en af de mere stille sange, og han sendte en taknemmelig tanke til DJ'en.
Det var lige sådan han ville ha' det.
"Vil du stadig danse når det er til en langsom sang?" Spurgte han så, og så med bedene øjne på hende. Han håbede så inderligt at hun ville sige ja.

Destiny nåede ikke at reagere, før hun blev trukket af sted hen over gulvet.”okay” sagde hun med et forsigtigt smil. Det her kunne ikke gå andet end galt... Hun var simpelthen håbløs til at danse. Men hvorfor ikke give det et forsøg. ”Ja jeg det vil jeg godt, men jeg kan ikke love at du ikke begynder at grine af mig,” sagde hun med et blidt smil...” Men du må vise mig hvordan jeg skal gøre det” tilføjede hun med et lille smil. Hun kiggede let på ham, og fjernede ret hurtigt blikket igen. Hun lod let hedes fingre glide gennem hendes hår igen. ”Okay, gør man ikke noget i den her stil?”sagde hun og lagde let armene omkring hans skuldre.

"Jo, det er rigtigt" Smilede han stille og kiggede ned på deres fødder.
Han lagde blidt armene om hende, og nu var det halvt ham, halvt hende der styrede hvordan de dansede. Der var ikke særlig mange tilbage på gulvet, og der var nu mere plads til at få vejret. Han kunne mærke hendes talje gennem hendes kjole, og hun var pæn slank.
Han kiggede op og kiggede lige ind i hendes øjne. De var smukke og han nød at se ind i dem.

Destiny smilede forsigtigt til ham, og lod derefter hendes blik glide rundt for at se hvordan de andre gjorde. Hun anede sådan set ikke hvad hun skulle gøre nu. Hun kiggede let hen på ham, ”Jaé, hvad så nu?” spurte hun og lod igen blikket glide rundt på de andre. Hun vidste ikke lige frem hvad der sådan ville værre passende at sige, eller gøre. Hun lod sig derfor bare tie, og vente på et svar fra ham. Musikken spillede lidt lavere, da det ville lyde underligt hvis det var umenneskelig højt.

Rail begyndte at danse, mens han så på hende.
"Slap af i hofterne, og så er det eneste du egentlig skal gøre er at rokke til musikken. Jeg ved det lydder dumt, men så simpelt er det egentlig" Han smilede og begyndte selv at bevæge sig til musikken. Disco lysende kørte langsomt og man kunne nu skeldne flere farver. Det var flot, og Rail kiggede lidt på det før han kiggede tilbage på Destiny.

Destiny smilede let til ham, da han selv smilte. Hun fulgte blot hans bevægelser, som der tydeligvis var meget mere elegant end hendes. Hun kiggede lidt ned i jorden, og derefter op på ham. Hun så at han betragtede alle de skinnede lys. De var nu meget flotte i alle de vidunderlige farver. Dog fjernede Destiny hendes blik fra dem, og hen på ham igen. Et smil bredte sig let hen over hendes let lyserøde læber. Hun vidste ikke igen hvad der kunne være passende at sige. Farverne gled gennem lokalet og tilbage igen i alle retninger. Hun kiggede hen på ham, og smilede igen forsigtigt til ham.

Rail kiggede bare på hende. Han havde lyst til at kysse hende, men holdt sig stadig lidt på afstand. For det første ville han ikke skræmme hende væk, og for det andet havde han fået lidt at drikke og det hjalp ikke spicelt meget på dømmekraften.
Han dansede bare vidre, mens han så på hende. Sangen var ved at være slut, men der var nok 5-6 minutter tilbage. Bare for at starte en samtale spurgte han "Kommer du her ofte?"
Det var ikke den bedste åbningsreplik i en samtale, men den var da bedre end ingenting, eller 'hvad så' for den sags skyld.

Destiny kiggede på ham, da han snakkede til hende. ”Nej, det er første gang jeg er her,” sagde hun med et smil, ”Hvad med dig? Er du her ofte?” spurte hun så let af ren nysgerrighed. Hun smilede let til ham, og kiggede igen let rundt. Hun trådte lidt tættere på ham og lagde let hendes hoved ved hans skulder. Det var på en måde bare mere rart end at stå oprejst, hele tiden. Det gjorde det også meget lettere at danse, for så var det på en måde ham, der styrede dansen. Hun elskede ikke ligefem at danse, men det gjorde han vidst. Hun ville helst ikke ødelægge noget, men det var nu også rart bare at stå og gynge let fra side til side. Det var på en måde lidt ligesom den gang man var lille, og blev gynget i armene af en mor, eller far når man inden var bange eller trist. Det gav på en måde bare tryghed, på sin helt egen måde. Rar og trygt. Hun lukkede let hendes lysebrune øjne i, men åbnede dem hurtigt igen. Hun indåndede hans duft, han duftede nu dejligt. Han havde sin helt egen duft. ”Du dufter dejligt” mumlede hun, med et svagt smil. Musikken var os dejlig. Den var ikke vild som den plejede at være. Man kunne nærmest tænke, mere eller mindre til den her slags musik.

Da Destiny gik tættere på, lagde Rail sine arme tættere rundt om hende og lagde sin kind mod hendes hoved. "Ja, meget ofte" Sagde han stille. Flere par stod nu og dansede, som de selv gjorde, og man kunne høre dem snakke stille sammen, eller se dem kysse.
Han nød Destiny's selvskab, og det gav en beroligende virkning på ham,at hun også var så rolig. "Tak i lige måde" Mumlede han så og lukkede øjnene halvt i.
Han var lige pludselig belevt ædru og elskede at kunne bevare øjeblikket længere og bare nyde hende 100 procent.
Hendes åndedræt var næsten søvndyssene.

Destiny smilede let for sig selv, ”Altid alene eller?” spurte hun. Det undrede hende, hvordan han kunne holde til at være her så tit. Hun ville ikke selv kunne holde til at have så mange gange tømmermænd. Hun strøg ham let i håret. Hans hår var usædvanligt blødt. Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber. Hun lukkede halvt øjnene i igen, det var rart sådan at blive gynget til side til side. ”Tak” mumlede hun og lagde let hendes arme lidt tættere om ham, da hun var ved at miste grebet.
Hun tænkte lidt over hvad han tænkte på, men tog sig sammen for at spørge ham i stedet for bare at tro. ”Hvad tænker du enlig på Rail?”. Man blev faktisk træt af at danse... Sådan søvnig. For man gyngede jo,og det var dejlig lunt. Hun kiggede lidt rundt på de andre, mens hun ventede på et svar fra ham.

Rail smilede "Ja, altid alene... Og hvad jeg tænker på? Tjahh... lige nu må svaret være dig" Smilede han så igen og rettede sig op, stadig med hende i hånden, og flyttede sig lkidt væk.
"Du ser træt ud, skal jeg følge dig hjem?" Han kiggede på hende og kunne selv mærke trætheden snige sig ind på ham.
Hendes hånd var blød, og ikke klam og svedig, helt perfekt.
Flere mennersker var ved at gå af dansegulvet, for det var efterhånden blevet sent, og der var ikke så overfyldt som der var, da de begyndte at danse.

Da han flyttede sig lidt væk fra hende, fjernede hun også hendes hoved fra hans skulder. ”Jeg er ellers ikke så spændende at tænke på.” mumlede hun med et lille smil. Hun kiggede let rundt på det næsten tomme dansegulv. Hun vidste ikke helt om hun gad til at gå hjem, eller om hun bare skulle overnatte på en a de tætteste moteller. ”Øhm.. Det behøver du altså ikke, jeg kan godt selv finde derhen” mumlede hun med et smil. ”Men du er velkommen hvis du har lyst” sagde hun med et svagt smil. Hun kiggede let på ham, og smilede så let igen. Hun kiggede lidt rundt, de var nogle af de sidste der. Klokken var vel også omkring de 4 om morgenen...snart i i hvert fald. Musikken var stadig dæmpet til noget meget stille, og romantisk musik. Lidt creepy faktisk. Hun strøg let hendes hår lidt til side, med den anden hånd, som der ikke holdte i hans.

"jge vil gerne følge dig hjem" Smilede han, "Jeg har alligevel ikke andet at lave"
Han holdte stadig hendes hånd og begyndte at mase sig ud mellem de få mennesker der var tilbage. Han stoppede for at se om hun var fuldt med.
Clubben lukkede egentlig først kl 8 om morgenen, men der var ikke særlig meget gang i den i aften og bartjæneren var allerede, stille og roligt, i gang med at rydde lidt op.
De sidste mennesker var på vej mod udgangen.
Rail så på Destiny. Hun var meget smuk og man kunne se hvor træt hun var, hvilket han fandt utroligt nuttet. Han sendte hende et varmt smil.

Destiny smilede, ”Tak” hviskede hun let ind mod hans øre da hun var nået op ved siden af ham. Folk myldrede mod udgangen, da der kun var omkring fem tilbage. De fleste var gået, men det var jo klart nok. Hun kigede let rundt da de kom udenfor, og den kølige vind kom dem i møde. Hun bed sig svagt i underlæben. ”Der er altså ret langt, så vi kan tage bussen hvis du vil være med til det” mumlede hun let, og smilede til ham. Hun kiggede lidt rundt, der så nikke umiddelbart ud til at køre busser på denne tid. ”Måske en taxa” mumlede hun mest til sig selv. Et svagt smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber. Hun kiggede let hen på ham. ”Hvad synes du? ” spurte hun og smilede svagt til ham. Hun kvalt et usynligt gab, og kiggede let rundt igen. Der var næsten lyst igen. Ret så underligt. Ej, der var sådan halvt mørkt og halvt lyst.

Rail så sig omkring. Så begyndte han at trække hende hen mod en mørk gyde mellem to lygtepæle, et stykke væk fra clubben "Kom, jeg kender en hurtigere måde" sagde han og drejede ind i gyden.
Han trak hende tæt ind til sig, og i løbet af et par sekunder var et par store hvide vinger vokset frem af hans ryg. Normalt måtte mennesker ikke se hans vinger, men han følte at det var noget andet med Destiny. Han foldede dem ud og rystede dem lidt, så satte han af og der lød en brusen da han fik gang i vingerne.Nu var de et godt stykke over hustagene. "Hvor skal du hen?" Spurgte han så stille, tæt ved hendes øre.

Destiny vidste ikke helt om hun skulle skrige eller gå i panik da to kæmpe store vinger bredte sig ud af ryggen på Rail. ”Oh my god! What the...” mumlede hun nærmest mundlamt. Hun lagde benene omkring ham, fordi hun var enormt bange for at falde ned. Hun lagde hovedet imod hans skulder, så hun ikke kunne se ned. ” Den vej” sagde hun og pegede over mod nogle lejligheds blokke. Hun lagde armene omring hans nakke, da hun ikke ville falde ned. Hun smilede let for sig selv, ”Så du er en slags engel, eller en fugl eller sådan noget” spurte hun og trykkede hendes hoved tæt ned mod hans skulder. Hun stramde let hendes greb med hendes ben. Det var nu ellers svært at gøre i den kjole hun havde på da den sad stramt ned over hendes krop. Den var røget en lille smule længere op, men det var ikke specielt meget. Hun rød sig ikke direkte om at flyve men det var klart bedre end at gå.