Snow in my eye!! - Oliver

Dag: Irl
Dato: irl
Tid: 12:45
Sted: Domkirken
Vejr: Det sneeer!
Omgivelser: Ikke rigtigt nogen, gudstjenesten er lige slut
Pålædning: Jeans, med lidt huller i. En grøn vinter jakke, og inden under en t-shirt i blå og hendes store vinter varme støvler


Eli gik imod strømmen af folk der kom ud fra gudstjeneste. Hun smilede dog helt roligt, det var menningen at hun kom nu, hun gad nemlig ikke gudstjenesten. Eli gik roligt og så på de dalende snefnug, som havde malet alt hvid på deres vej. hun kunne godt lide sne, men på samme tid hadede hun det også. Det var altid så koldt, og man fik altid våde fødder hvis man ikke havde ordenligt fodtøj på! Hun bed sig i læben, og så op mod den hvide himmel, da hun sådan helt lige pludselig blev angrebet af et snefnug. Hun så hurtigt ned, og gned sig i øjet imens hun små brummede noget i stil med dumme sne. Hun satte farten lidt op og gik ind i kirken. Hendes mål med dagen var at tage til kirke gården, men hun ville lige have varmen igen i sin krop. Det var også de pokkers bukser skyld! Hun så ned på dem, og bed sig i læben, men der havde ikke været andre rene, sååå?
Eli så lidt rundt imens hun lyttede til stilheden i kirken. Hun nød det lidt, men sukkede så lettet op da hun kunne mærke varmen begynde at bevæge sig ind i hendes kolde krop. Måske skulle hun have skaffet sig et par overtræksbukser?... - Naaah.. Det ville se for underligt ud.
Eli kunne endelig mærke sine fingre igen efter at have siddet i kirken i lidt tid uden at gøre noget. Hun så lidt rundt, og var ikke helt sikker på om hun mon skulle til at bevæge sig ud? Hun kunne ikke helt tage sig sammen, så hun blev siddende.

Oliver kom gående hen ad en lille kirkesti som sjovt nok førte op til kirken. Han var iført et par sorte jeans, en sort t-shirt med et lyseblåt print og sin sædvandelige lysebrune efterårsjakke. Han gik i sine egne tanker og spekulerede over hvorfor han egentlig var taget herhen. Det var koldt, men ikke koldt nok til at det var ubehageligt eller noget for Oliver elskede sneen og kulden. Den hvide kirke begyndte at komme til syne. Det var en meget almindelig kirke mente han, men han havde ikke været i så mange da han ikke rigtig var kristen. Han havde hørt nogen snakke om at engle var guds 'tjenere' og selvfølgelig havde han ikke lyst til at være tjener eller undersåt, men hvis du gud og engle noget var rigtigt så burde det da være her at han hørte til ikke? Kirkens store trædør var nu lige foran ham. De sidste mennesker fra den forige gudstjenneste var på vej over kirkegården og over imod lågen, med untagelse fra en gammel dame og en voksen kvinde som sikkert var hendes datter, der var på vej ud af kirken. Den gamle dame kiggede overrasket på ham og sagde noget i stil med "D-du er..." mere nåede hun ikke at sige inden hendes datter havde trukket hende videdere *mærkeligt* tænkte han og kiggede lidt tilbage imod dem, hun kunne ikke have vidst han var en engel vel? nej sikkert ikke.. Han sukkede og fortsatte ind ad døren og ind i kirken hvor døren gled i bag ham.

Eli fik endelig taget sig sammen til at rejse sig, og begynde at bevæge sig mod porten imens hun så lidt rundt. Hun stoppede da hun opdagede den anden engel der kom ind, hun havde ikke selv set andre engle siden hun var rejst fra L.A. Eli betragtede ham lidt, og bed sig hårdt i læben. Hun så så ned da hun blev lidt genert over at hun sådan var gået i stå. Eli så lidt rundt, og prøvede at få sig selv til at gå igen, men hun kunne ikke helt.
Endelig fik hun kontrol over sine ben igen, og begyndte at bevæge sig imod ham igen, fordi hun skulle ud til kirkegården. Hun så ned da hun passerede ham i en fart. Hun vidste ikke hvorfor, hun var bare blevet genert, noget som skete en gang imellem for hende. Eli så kort tilbage da hun stod i døren. Hun bed sig i læben, og gik tænkte kort over om hun mon skulle gå ud eller ej? Det var jo længe siden hun havde set en andren engel? Så måske blive og sige hej?

//Sry blev lidt krot._.//

Oliver fortsatte stille hen ad kirkegulvet og op imod alteret. Det var utrolig smukt og det var utroligt at mennesker brugte alle deres penge og resurser på et alter for at tilbede en gud som de ikke endgang var sikker på fandtes. Det gjorde ham en smule vred når der jo var bedre ting som man kunne bruge penge på. Han slog igen øjnene op på alteret og overvejede om han skulle be en lille bøn til så så kaldte 'far' i himlen også selvom hans logiske overbevisning var imod det. Ikke mange flere tanker røg igennem hans hoved inden en pige som han knap havde lagt mærke til hurtigt passerede forbi uden at han nåede overhovedet at se på hende. Der gik et par sekunder inden han mærkede den betrygende aura og snorede automatisk elegant rundt på sine fødder. Han havde en elendig lugtesans og kunne derfor ikke være sikker på at pigen der lige var passeret forbi var en engel, men den aura kunne man næsten ikke tage fejl af. "Du er..." nåede han lige at sige inden han stoppede sig selv og bed sig i underlæben. Det var for risikapelt at konfrontere hende med sin englestatus hvis han nu tog fejl. Han var stoppet op og stod nu bare og kiggede på hende fra midt på kirkegulvet.

//Det går nok^^//

ELi så på ham, og så på ham med store øjne da han kort sagde 'Du er..' Hun rødmede så og smilte til ham. Et mildt og sødt smil. "Ehm.. Ja"sagde hun og hentydede til hvad han næsten havde sagt. Hun var selv ret sikker på at han var engel. Eli så lidt ned, da hun blev lidt irriteret på sin rødmen. Hun smilte dog stadig sit søde og milde smil. "Ehm, er du også?"spurgte hun stille, og bed sig i læben. Hun ville nu helst være sikker for hvad nu hvis han ikke var en engel? Hvad skulle hun mon så gøre? Det var pinligt for hende at stå i den situation. Men hun blev der dog alligvel det hun blev lidt nysgerrig over ham. Hun kunne ikke gøre for det, det skete bare nogle gange. Hun ville bare gerne vide lidt mere om ham.
Eli's brune hår ind rammede hendes blege men dog fine ansigt. Hendes pandehår gled ned foran hendes blågrønne øjne. Hun var dog glad for det da det på en underlig måde gjorde hende mere sikker.
Hun betragtede ham lidt, og tænkte lidt over om hun mon skulle sige noget, som hej? Nej ikke den dumme tanke igen. Eli var godt klar over at hun ikke vær god til at starte samtaler, og da slet ikke når hun var genert! - Typisk!

Oliver rømmede sig lidt og kiggede ned da han ikke rigtig havde færdiggjort sin sætning og ikke havde forventet at hun ville svare. Han slog hurtigt blikket op da han hørte hende svare og ånede lettet op over at han havde haft ret. "Jah...Jeg" begyndte han og kunne mærke en lidt genert aura bredde sig "Øhm, jeg er dårlig til at lugte mig frem til andres auraer" fortsatte han og smilede så venligt til pigen. "Jeg er Oliver" afsluttede han og kløede sig let i baghovedet imens han tog et par elegante skridt hen imod hende. Hun virkede meget sød og genert mente han og håbede lidt at blive venner med hende. Han havde kun en anden engle ven her og det var vel en smule underligt imellem dem, men han håbede at få flere engle venner da det vard em han var trykkest ved og de blev heller ikke ældre og ville ikke dømme ham for at han ikke blev.

ELi så på Oliver, og smilede lidt nervøst til ham. Hvad skulle hun dog gøre af sig selv? Hun bed sig i læben, og så ned. "Heh, jeg ved ikke helt om det er lut eller aura jeg mærker"sagde hun lidt forlegent, og strøg sit hår til siden så hendes øjne lom frem til syne. Eli så på ham, og smilede til ham. "Eh.. Eli"sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun rødmede lidt, og så ned på sine fødder. Hun vidste ikke hvorfor, men hun blev bare pludselig forlegen. hun kunne mærke varmen i sine kinder som normalt fortalte hende at hun var rød i hovedet.
Eli så kort op på Oliver, og bed sig i læben. Hun smilede et svagt lille sødt smil. Hun kunne ikke gøre for det. Hun blev alt for let genert, og rød i hovedet.