White As Snow, Tainted Like Blood { Mathias

Vejret udenfor var smukt og koldt. Vinden gled blidt over gaderne og berørte folks følsomme hud og fik det til at krible og kravle ned af ens ryg i kuldegysning der ville ind til marv og ben på en. Paisley gik i de fine hvide stiletter med silke bånd op til leg bene, samt havde fine sorte gennemsigtige leggins på med rosen mønstre og en fin stram tyk hvid sweather med lidt hængende ærmer, dog ikke for meget, så man ikke kunne se de glas ligene og klare negle samt de fine smalle klaver finger. Hendes læber var blodrøde og meget iøjefaldende. Hendes øjne havde en smuk isblå farve med et strejf af grå i sig. Hendes hud var næsten hvid som sne og gik næsten i et med den fine tykke stramme trøje der formede hendes fine slanke krop og spinkle skruktur.

Hun gik forsigtigt indenfor og tog sig til den sorte taske hun havde over den ene skuldre. Hun lod blikket glide nysgerrigt rundt og satte så ellers kurs mod en af de fine tøj forretninger med designer tøj fra paris. Hun smilede ved synet af en flot blodrød kjole hun kunne bruge til jule ballet på den skole hun nu gik på. Sheria highschool 1.G´er, det var hvad hun var og stolt os af det skam, dog kom hun slet ikke fra denne by? og det var os første gang hun havde sat sine ben i Deepshell så hun kendte slet ikke dens skumle rygte..

En brun pullover sad godt på ham og gjorde at han stadig holdte varmen. Ikke at vejret gik ham specielt meget på, men det holdt ham fra at skulle rende rundt med en jakke, når han alligevel ikke skulle særlig langt. Benjamin centeret var kun et par hundrede meter, fra der hvor han boede. Den stod godt til de mørke bukser han havde på. De var lidt løsere end hvad han foretrak, men sådan var det jo. Hans mørkeblonde krøller var pjuskede, han havde ikke ligefrem gjort noget ud af det.
Velkendt gik han ind af en af de flere indgange centeret havde og havnede i et cafe område, hvilket han hurtigt fik sneget sig udenom. Mathias sneg sig igennem forskellige butikker. Ikke helt sikker på hvad han ledte efter. Tøj manglede han ikke ligefrem, så det var nok ikke det han ledte efter. Han stoppede kort op foran en cafe, hvor der ikke var særlig booket op, gik han ind og købte en stor kaffe. Det tog knap 10 minutter, og da han gik væk derfra, var hans tålmodighed løbet op.

Paisley gik ind og købte kjolen og fik den så i en fin pose pakket ind og vendte sig så om med det største smil nogen sinde på sine læber og gik forsigtigt hen af mod café området og hun havde skam slet ikke lagt mærke til Mathias overhovedet men før hun vidste af det og uheldigvis, kom hun til at gå direkte ind i ham så hun endte på sin bag med posen let kastende op i luften og landet et stykke bagved hende.. " Uff!" hun gav et let støn af smerte fra sig og sagde lidt pivende" Auuv " hun så nysgerrigt men skam også skamfuldt op og så uskyldigt på Mathias og sagde"Un..undskyld, det var altså ikke meningen, nogen gange er jeg i min helt egen verden" hun rejste sig hurtigt op, ved mindre Mathias havde tilbudt at hjælpe hende op. Hun børstede let sit tøj og så på mathias og det første hun lagde mærke til var de mørkeblonde krøller han havde og hans ansigt. Hun rødmede let over kinderne og sagde" Hehe.. wups hva? " hun roede sig lidt i det glansfulde lysebrune hår og vendte sig om og tog sin pose og sagde" Men virkelig.. undskyld"

Mathias gik rundt og surmulede for sig selv, der var alt for mange mennesker omkring ham. Det lykkedes ham at undvige de fleste sammenstød, da noget meget let lige pludselig ramlede ind i ham. Det gik hurtigt, og han nåede dårligt at få hold på den skoldhede kaffe han i hænderne. Han greb hold om plastickoppen igen, da halvdelen var hældt ud over hans egen hånd. Ikke et ord lød fra ham, men ved siden af ham hørte han nogle folk udbryde lydeffekterne for ham. Væsken begyndte at brænde på hans hud og han tabte næsten hele koppen, inden han udstødte en lang række hidsige bandeord. Øjne der brændte af had faldt på englen der lå på jorden, som var væltet ved sammenstødet. Mathias gjorde intet for at hjælpe hende op, i stedet så han bare på hende. Langt fra tilfreds. Han trak vejret tungt og hårdt, som for at køle sig selv ned, men hans hænder rystede af chok, fra den pludselige hede smerte. Det tog ham et øjeblik at svare hende, "'Wups'?" gentog han i en snerren. Forståeligt nok kunne han ikke koncentrer sig om hendes udseende, når han stod som han gjorde, med hånden dækket i kaffe.

Paisleys is blågrå øjne holdte et stift blik på den vrede fyr og hun fik sig skam os hurtigt bedt en om et viske stykke med noget koldt vand på og gik så hurtigt hen til ham og tog kaffen ud af hans hånd og satte ned på gulvet ved deres side og tog hans hånd med skoldhed kaffe på, i sin og duppede det forsigtigt og blidt mod hans hånd, sådan så det kolde vand der os var på den lindrede smerten" Jeg.. undskyld, jeg kan virkelig ikke udtrykke hvor ked jeg er over dette" hun bed sig i underlæben og håbede virkelig ikke han ville gå total amok på hende, dog kunne hun sagtens forstå vis han gjorde. Hun ville nødig ende med at få en på hovedet dog... det måtte vel være sådan vis han havde lyst. Hun holdte blidt det våde viskestykke mod hans hånd og sagde" Er du okay?, er der noget jeg kan gør som et slags undskyld?, bestille en ny kaffe?" hun lagde hovedet en smule på skrå og så på ham med sine dådyr store øjne og håbede han snart ville sige mere end blot.. sine snerrende ord..

Mathias trak vejret tungt, og havde et øjeblik øjnene lukket imens at han fik sit temperament under kontrol. Imod sine indre dæmoner lod han hende køle sin hånd af, den var helt rød, og så ikke alt for godt ud, men han havde oplevet værre. Ingen super slem forbrænding, så værre var det ikke. En grimasse sås da det våde, kolde viskestykke blev langt om hans hånd. "Det er-ah" han stoppede og mistede et øjeblik pusten af smerten -"okay," sagde han og sendte hende et svagt smil. Han havde fået sit temperament ned, og sagde til sig selv at det bare var et uheld, at hun rent faktisk var ked af det over det.
"Ingen ny kaffe!" sagde han hurtigt, lidt for hurtigt måske. "Det var vist ikke en alt for god ide, det skal helst ikke ske igen," sagde han i sjov og blinkede til hende. Denne gang lod han blikket glide ned af hende, en dårlig vane. Han så mere afslappet ud, hvilket måske kunne berolige hende lidt.

Paisley slog øjnene overrasket op og sagde" Ah? " hun hørte hans okay og smilede forsigtigt, så han var altså okay, det var godt at vide. Hun smilede og holdte blidt viskestykket fortsat over hans hånd og sagde" Okay okay, ingen kaffe til dig" hun så flovt ned og sagde" Vis du ikke var stødt på sådan en koldsmajor som mig var dette sikkert aldrig sket og du ville sidde og drikke din kaffe et sted i ro og mag " hun bed sig let i underlæben og følte sig yderst skyldig. Hun ville virkelig ikke være sådan en stor taber men lige nu kunne hun ikke undgå at føle sig som en overfor denne fyr" Så.. hvad er dit navn?" hun så forsigtigt op mod ham og lod sit blik studere hans ansigt træk og hans krøllede hår, hans krops struktur.. hun syntes meget om hans krop og hans udseende, rigtig flot.. mund han var et væsen os.

"Mit navn er Paisley " hun tog viskestykket væk fra hans hånd og gav til en, der arbejdet ved den nærmeste cafe hvor hun havde fået det fra og tog så kaffen op fra gulvet og sagde" Her? eller.. skal resten smides ud?" hun så afventende på ham og ville smide det ud vis han sagde det skulle...

Mathias tog sin hånd igen og studerede den let, nej, det var slet ikke særlig slemt. Let rystede han den. Let trak han på skuldrene af hendes ord. "Det kunne ske for hvem som helst," beroligede han hende. Sjovt hvordan rollerne havde skiftet lige pludselig.
Han kunne ikke give hende hånden, da den jo var forbrændt, så han tog den hurtigt til sig igen, og sendte hende et skævt smil i stedet. "Jeg hedder Mathias," svarede han ærligt, dog undrede han sig over hvad hun mon ville ham. Udover at prøve at gøre det godt igen.
Den raske hånd kørte han en enkelt gang igennem sine krøller, fik det til at sidde moderigtigt sjusket.
"Eh... 'hyggeligt' at støde ind i dig... eller noget," sagde han en smule tøvende, i tvivl om hvad han skulle sige. Hurtigt nikkede han til hendes næste spørgsmål. Hans lyst til kaffen var fuldstændig væk. Lige nu var det kun bedst hvis det kom langt væk fra ham. Hurtigt fik han rømmet sig, for han var ikke sikker på at hun havde forstået det. "Bare smid den ud, tak," sagde han taknemlig. I det mindste havde hun ikke bare flygtet, som de fleste nok ville have gjort. Så han kunne stå med det selv.

Hun betragtede fyren kort og smed så hans kaffe ud og sagde" Jeg virkelig ked af at jeg var så uopmærksom, det os bare hele denne her jule tid" hun grinte let og tog sig så til håret og roede lidt i det og følte sig virkelig flov over bare at snakke løs som om hun kendte ham.. Hun så kort mod ham og sagde" Såå dit navn er Mathias?, det et spændende navn" hun smilede og tænkte sig lidt om, var der ikke en eller anden konge der havde heddet det en gang fra ... hun prøvede at huske landet men opgav det så og kiggede lidt rundt og rødmede kort over kinderne og sagde"Nårh men det var hyggeligt at støde ind i dig ... Mathias, men jeg må vist hellere... smutte" hun smilede kort og flovt, i det hun vendte sig om for så at gå hen mod udgangen, hun var virkelig for flov til at blive der, ved mindre Mathias sagde hun gerne måtte eller at han gerne ville have hendes selvskab?.

Mathias nikkede let, også selvom han ikke rigtigt nød nogen form for stress af juletiden. Det krævede at man gik op i det. Og det gjorde man som regel kun når man havde nogen at fejre den med. Hvilket han ikke havde.
Et let smil lå om hans læber og han nikkede som tak. Selv elskede han ironien i sit navn, med hensyn til hans race og navnets betydning. 'Guds gave'. "Paisley, er nu mere interessant end det," nævnte han stille. Hans blik holdte hendes, og han så hvordan blodet samlede sig i hendes kinder. Og så vendte hun sig om, og begyndte at gå væk. Hans ene øjenbryn hævede sig let. Og så tog han nogle lange skridt og gik op på siden af hende. "Synes du ikke at skylder mig lidt selskab, efter at du spildte en halv kop kaffe ud over mig?" spurgte han, efterfulgt af en kort latter. Som for at få hende til at forstå at hun var fuldt tilgivet.
"Medmindre, du er på vej hjem?" nævnte han roligt, fattet som sædvanlig.

Paisley stoppede kort op og betragtede Mathias der var kommet op på hendes side og der stod de så lidt, inden at hun faktisk rigtig kom i gang med sit snakke tøj" nej.. eller jo.. men jeg kan sagtens blive" ligesom Mathias , havde Paisley heller ikke nogen at fejre julen med, ikke nok med det så var hun også alene. Derfor var det altid dejligt at feste, fordi der var man skam ikke alene, nej man var aldrig alene.. man kunne gøre hvad man ville, drikke sig fuld og føle man havde gjort noget menings fuldt... følt at man havde været midtpunkt selv vis man ikke havde snakket med nogen. Paisley smilede kort og sagde"Så? hvad vil du gerne lave nu når du har mig på slæb" hun blinkede kort og drilsk til ham som en slags.. just kiddin, angående det med slæb og ventede blot på at han sagde han ville nogle bestemte steder hen eller havde noget at spise eller drikke..

Hm, det virkede som om hun var interesseret, hvilket fik ham til at smile stort. Måske kunne der ske lidt godt i dag. Også for den lille ulykkesfugl, hun virkede til at være.
Den første der faldt Mathias ind var musikbutikken der lå midt i centeret, der han tilbragte alt for meget tid. De havde alt der, og han elskede at gå alt musikken igennem, for at finde noget nyt og spændende. Måske kunne hun vise ham noget han ikke kendte til?
Mathias sendte hende et vurderende blik, inden han sendte hende et smil. "Jeg synes at du skal hjælpe mig med at finde noget," sagde han en smule hemmelighedsfuldt.
Han førte an, da han var sikker på at fulgte efter ham. Der var fuldt af mennesker, de kantede sig vej igennem hinanden, men som de var ved at være der, begyndte mængden at ebbe ud. Så stod de der, foran, han slappede øjeblikkeligt fuldstændig af. Alt tidligere raseri flød ud af ham.
"Så," startede han langtrukkent, "Hvilken slags musik er du mest til?" spurgte han med et stort smil.

Paisley stod der lidt som en lampe der blot kunne tændes og slukkes hvornår det skulle være, men dog da Mathias sagde at han ville have hende til at hjælpe ham med at finde noget?, nikkede hun ivrigt og sagde" Okay, sig frem " hun grinte kort og lagde hovedet en smule på skrå sådan så hun så ekstra sød ud og gik så med ham i det han førte an. Hun betragtede ham og undrede sig lidt hvor han egenlig var på vej hen men før hun vidste af det, stod de i denne her musik forretning.

Hun betragtede den kort og blinkede lidt ekstras med øjnene for at være sikker på hun så rigtigt og betragtede så kort Mathias og sagde" Tjooo... jeg til lidt af hvert faktisk, metal.. rock.. pop... techno, dog kun med sang, jeg ikke så meget for det der bare bliver ved som... trance? " hun grinte kort og sagde" Alt nærmest.. hvad med dig? hvad er du ude efter når det gælder musik" hun smilede og slikkede sig let om læberne for at give dem et flot skær og noget fugt så de ikke ville sprække.

Hendes blågrå øjne gled forsigtigt over nogle cder og hun berørte få og tjekkede bagsiden ud på dem for at se hvilke nummer de havde. Hun havde aldrig købt en cd i hele hendes liv faktisk? så at være her inde var lidt sjovt. " Uh hørebøffer" Hun fandt nogle cool hvid blå høretelefoner med kranier på hver side af og tog dem på og smilede til Mathias og sagde" Sejt ik?"