For meget fritid (Lyonaro)

"Du må sku da ikke bide mig!" Skældte han og så arrigt på ham. Var han dum eller hvad!? "Hvad blev der med 'lad legen begynde'? Har du bare tænkt dig at glemme alt om det!?". Han var ikke kun arrig, men retterer rasende, fordi han havde forventet der ville ske noget. Det var nogle dage siden han havde fået noget ordentligt, og havde faktisk haft til hensigt at voldtage Austin, hvis han ikke ville være frivillig, men var blevet noget så overrasket over, at han faktisk ville. Og faktisk ville føre an.

Austin kneb kort sine øjne i "Stop med at skælde mig ud jeg er ikke et barn! Du bed sku da mig!" sagde han så og begyndte nærmest også at skælde på ham. Han fandt sig ikke i at han blev så sur over at han havde bidt ham især ikke når han også havde bidt ham. Godt nok havde Austin været menneske der, men det var stadig ikke fair "Jeg finder mig ikke i at du behandler mig sådan der når det ikke er min skyld ingen vil fortælle mig noget!" sagde han irriteret.

"Det var meningen at du skulle være min!" Råbte Lyonaro tilbage og rejste sig op, da han ikke kunne holde ud at ligge ned og være vred. Han vendte sig om og så ham øjnene med et dirret blik. "Jeg ville have gjort dig til MIN elev!" Sagde han rasende, som havde det igen været Austins skyld. Men det var det vel også på en eller anden måde. Hvis Austin ikke havde løbet bort, så havde han sikkert fået gjort det.

Austin forstod intet og kunne slet ikke klare det her, han fik total skyldfølelse og ville aller helst bare have at Lyonaro holdte sin kæft. Han rejste sig op og tog fat i Lyonaros trøje og trak ham til sig, han pressede sine læber imod hans i et heftigt kys. Austin vidste at det var noget han ville have og at det måske kunne få ham til at tie stille. Austin følte et eller andet sted at han havde svigtet ham. Men Austin havde jo slet ikke haft lyst til at skulle være vampyr? Han ville bare gerne leve et normalt liv, men det var gået op for ham at det ville han aldrig få.

Lyonaro sig fik endnu en overraskelse da han blev trukket ind til ham og kysset. Han lagde armene omkring ham, da han følte sig pænt tiltrukket af ham også, men måtte dog lige stoppe midt i det hele. Han vendte hovedet væk. "Ikke bide denne gang!" Konfronterede han "Jeg skal nok lære dig alt hvad jeg ved... okay?". Han ville ikke have noget imod det, så længe det var Austin, men det ærgrede ham, at en anden havde fået muligheden at gøre ham til vampyr.

Austin smilede svagt "Tror jeg har lært den 'regl'" sagde han så og kyssede ham bag øret. Austin kunne ikke holdes sin lyst tilbage nu da han kom til at slippe den løs. "Hmm Ville være rart" svarede han og slap grebet om hans trøje og kørte hænderne om på hans ryg. Han nappede ham intenst i øret og gled sine hænder ned ad hans krop. Han kunne altså ikke modstå hans krop, den var så tiltrækkende og vampyr charme var noget han også altid havde synes var ret frækt. Han lagde alle tankerne og sin samvittighed væk.

"Hvis du snyder mig, brækker jeg halsen om på dig..." Hviskede han i nydelse, uden at lyde truende, men han mente det stadig helt alvorligt. Han lukkede øjnene og lynede ned for Austins trøje og trak den af ham og lagde armene om ham. Han kunne mærke at han tændtes igen, selvom han lige havde fået et chok over, at være blevet bidt.

Austin smed trøje fra sig og tog hånden mod hans bryst og fik ham skubbet hen i sengen igen. Han fik ham ned og ligge, Han kravlede ind over ham med et frækt glipt i øjet. Han kunne godt lide at føre an, dog ikke hele vejen igennem da Austin ikke ligefrem var den der var den dominerende. Han lå ind over ham og kørte sine hænder op under hans trøje, han lod sine fingre glide blidt ind over hans nippels og synes at tanken om at pirre ham var skøn. Han kyssede ham i nogle pirrende og halve kys på halsen på halsen, på den side han ikke havde bidt.

Lyonaro nød følelsen og holdt sine øjne lukkede og nød at være i drømmeland. Hvem havde troet at den lille nervøse dreng ville kunne blive sådan i sengen? Vare det bare på grund af at han var blevet vampyr? "Åh Austin, du er... virkelig vokset op" Sagde han med en smule beruselse i stemmen. Han åbnede op for sine egne bukser ganske nemt "Har du seriøst prøvet det før?"

Austin stoppede lidt og tænkte kort "Nej" sagde han så og så på ham " eller .." sagde han så tvivlsom og vidste ikke rigtigt hvad der var det rigtige svar. Han rettede sig op "Kan du ikke bare nyde det?" sagde han så og sukkede. Han ville helst ikke til at snakke om ting de havde prøvet. Han kørte hænderne op af hans overkrop med hans trøje kant ind i mellem fingrende så den blev trukket op. Austin var ikke sikker på hvad skulle gøre når det kom til stykket.

"Jojo" Svarede han og holdt sit grin tilbage og lagde hovedet ned og nød det videre. Han ville faktisk heller ikke ødelægge det med en samtale, og lukkede bare øjnene igen. Han var både og overrasket over, at han ikke havde været i seng med nogen endnu, både fordi at Austin var så flirtende nu, og fordi at han huskede ham som den meget nervøse dreng. "Du gør det godt" Hviskede han.

Austin smilede svagt af at han ikke kunne lade være med at komme med kommentarer. Han knappede langsomt hans skjorte op for at pirre ham og så ham i øjnene. Han åbnede den helt op da han fik den sidste knap knappet op og kyssede ham på brystet han kyssede ham ned af brystet og ned til hans alleredet åbnebukser. Han tog fat i hans bukser og trak dem af ham sådan at Lyonaro lå i underbukser og åben skjorte. Han bed fat i hans underbukse kant og trak op i dem, Han gav ham uden rigtigt at tænke over det et uskyldigt blik og slap så hans underbukser med tænderne. Okay nu begyndte han og blive i tvivl om tingende.

Lyonaro smilte da han fik trøjen af. Han kunne fornemme at det her ville blive noget mere blidt og kærligt, i forhold til hvad han var vant til. Han havde ikke noget imod at variere det overhoved, og de store uskyldoge øjne pirrede ham enormt. Han kunne lide alt der havde med uskyld at gøre, også selvom han var den vampyr, som han jo nu var.
Han kørte hånden igennem Austins hår og smilte. "Brug munden" Sagde han roligt, bare for ikke at få ham til at stoppe i generthed eller noget.

Austin tog fat i hans underbuksekant og havde prøvet det mange gange før, bare ikke af egen fri vilje. Han skubbede hurtigt tanken om at sammenligne Lyonaro med hans far væk, da det bare ville være ubehageligt for ham selv at skulle tænke på. Han trak hans underbukser af og bed sig lidt i underlæben. Han tog fat om hans pik med den ene hånd og så ind i Lyonaros øjne. Han tog den i mellem sine bløde læber og ind i munden. Han begyndte at bevæge hovedet og sin hånd ved det stykke han ikke kunne få i munden.

Lyonaro kiggede ned på ham og lagde hovedet ned i puden. Han lukkede øjnene og forsøgte sig at få mere tillid til ham. Han ville helst ikke have, at Austin skulle bide ham igen, og bestemt heller ikke dernede! "Mmh" Sukkede han da han kunne mærke nydelsen komme. Han blev mere afsappet, da der ikke kom nogen bid, og han kørte kærligt fingrene igennem Austins bløde hår. "Du er en dejlig dreng..." Sagde han lavt, og kunne på trods af at han var vampyr, stadig kun se ham som den dreng han var for længe siden.

Austin nød hans hånd i sit hår og blev overasket over det han sagde, Han havde ikke troet at Lyonaro havde det sådan omkring ham. Han blev ved i kort tid og stoppede da han begyndte at spekulere for meget over det han havde sagt, han tørte lidt spyt af sin mundvig og følte sig som sytten igen, Lille svag og bestemt ikke som en vampyr "Du forvirre mig Lyo" sagde han så og kravlede op til hans ansigt imens han lod sin hånd glide op af hans bare bryst "Jeg .. burde ikke gøre det her" sagde han så og fjernede sin hånd og lukkede kort sine øjne.

Lyonaro så op på ham med forundring i sit blik da han var stoppet. Han kunne ikke se hvorfor han forvirrede ham ved det og satte sig op. "Hvorfor burde du ikke gøre det? Tilhører du en anden?" Spurgte han, da han godt vidste, at nogle vampyrer krævede retten over hinanden og især de svage vampyrer.
Han lagde hånden på hans kind og aede ham så blidt og kærligt han overhoved kunne, for at få ham til at føle sig tryg hos ham.

Austin rystede svagt på sit hoved og så lidt ned "Altså .. Jeg bor sammen med en .. som jeg har noget med" mumlede han så og kørte hånden igennem sit hår. Han så op på ham og forstod ikke at Lyonaro var så sød overfor ham, han havde ikke noget imod at være sammen Lyonaro, men det var alligevel forkert når han havde noget kørende med Pierce. Men tanken om at Lyonaro nok bare smuttede igen når de var færdige var også ubehageligt at tænke på. Han havde en fornemmelse af at Lyonaro bare udnyttede ham et eller andet sted?

Han kunne ikke lade være med at grine, lidt hånligt, af ham. "Nurr.." Sagde han og smilte. Han tog sin hånd til sig "Så du har en lille kæreste.. Hvor dumt". Det sidste lød mindre falsk og afslørede at han var sur over at de var stoppet. "Det med kærester er en mennesketing... Det har man ikke som vampyr... Hvis din skaber havde gidet at oplære dig, så havde du også fået det at vide. Vores liv er slet ikke som menneskenes... Vampyre som dig bør ses ned på".

Austin bed tænderne sammen " .. Vi havde jo noget inden det her helvede skete!" sagde han så og så væk "Jeg vil jo slet ikke være vampyr.. " sagde han så og sukkede, Han tog hænderne for sit ansigt. Han havde ikke lyst til at forlade Pierce, selvom han godt vidste det var risikabelt at have ham boende og at han havde et forhold til ham "er der ikke en kur?" spurgte han så "Kan man ikke få lov at slippe?" spurgte han frustreret "Jeg vil ikke dræbe, jeg vil bare leve et normalt liv?!" sagde han og rejste sig fra sengen og gik ud af rummet.

"Nej der er ingen kur" Vrissede Lyonaro og så efter ham. Var der noget han hadede, så var det vampyrer der ikke ønskede at være vampyre. Han besluttede sig for at gå ud efter ham og tog fat i hans arm, hvor han vendte ham om og gav ham en lussing. En lussing der indikerede at han var et fjols, for han vidste jo godt at sådan en lussing, ikke var særlig smertefremkaldende overfor vampyre.
"Tag dig sammen!" Sagde han og så ham koldt i øjnene. Hans blik kunne næsten slå en person ihjel lige nu.

Austin blev overasket over lussingen og blikket, hvis det havde været muligt for Austin at græde havde han højest sandsynligt gjort det. Han vred sin arm fri og gik væk fra ham "Der er jo ikke nogen mening? Hvad lever vi for ?" spurgte han så og så alvorligt ind i hans blik "Jeg kan kun mærke at min menneskelighed forsvinder langsomt dag fra dag" sagde han så og tog sig til hovedet " .. Jeg vil ikke være ligsom de personer der ødelagde mit menneske liv" sagde han og rystede svagt på sit hoved.

"Dag for dag?" Spurgte han hånligt "Ja så kan du ikke have været vampyr længe! Alle vampyrer burde nyde de egenskaber vi har fået. Tænk over det! Vi er alt det mennesker går og drømmer om. Vi er både udødelige, stærkere og smukkere end nogensinde. Som mennesker bliver vi født, arbejder og dør. Giver det virkelig god mening for dig!?"
Man kunne tydeligt fornemme Lyonaros temperement overfor det emne. Det kom ikke alene frem på grund af at Austin ikke ville være vampyr, men også fordi at han havde sluppet fra at have sex med ham for anden gang nu.