Hjælp fra en elver?... - Bæveren xD

Sted. Sheria byen
Omkring. Ikke nogen...
Vejr. Regner
Tid. 01.32
Påklædning. Grøn skotskternet lårkortet nederdel, sort jumper og grønne converse

Regnen slog hårdt mod alt og alle den kunne komme til, gaderne henlå i mørket og kun gadelygterne lyste de dystre gader op i et uhyggeligt skær. Nogle hurtige fodtrin kunne høres mod det våde asfalt og der var et hivende åndedrag som var fyldt med smerte. Roses hvide trøje var næsten fyldt med blod og næsten helt gennemsigtig. Hendes ansigt henlå i skygger og sår og hun så ikke ud til at have det alt for godt.
Rose havde kunnet dufte Ozzie i nærheden, og hun prøvede derfor at finde det sted hvor han boede og håbede på at han ville hjælpe hende. Hun vidste ikke om hun stadig blev forfulgt, så hun måtte finde et sted hvor hun kunne gemme sig og få helet sine sår, og hun havde kunnet dufte Ozzie i lang tid så hun vidste at han var i nærheden og at hun kom langsomt tættere på..

Han trak tæpper lidt længere op omkring sig og sukekde for sig selv, det havde været den bedste jul nogensinde, hans familie var kommet for at besøge ham.. dog havde han haft det lidt skit juleaften, men det havde været af savn, han havde savnet Jayden, men nu var Jayden der igen.. over alt, i hans tanker, i hans hjerte, i hans indre. Han smilte for sig selv og lod sit blik glide over fjernsynet, det viste en eller anden kedelig film, han var ikke speceilt optaget af filmen. Han frøs stadig men det var ved at gå over pga det djelige tæppe.. han kunne selvfølelige også bare tag noget tøj på, men han kunne ikke se hvorfor, klokke var lort, og han sad og så film? Han burde gå i seng, han sad i lænestolen i den meget lille stue, med sort t-shirt og boxershorts og et stort tæppe i i grå med gule og brune griaffer på, helt kalrt hans ynglings tæppe.

Da Rose stod foran en bygning kunne hun mærke og dufte at Ozzie var derinde et sted. Hun ville ikke gå ind gennem hoveddøren og begyndte derfor at lede efter en brandtrappe ved den rigtige side. Hendes bevægelser var lidt mere klodsede end de plejede at være, eftersom at hun havde mistet ret meget blod og at hun var på randen til at falde om, men det gik dog hurtigt med at finde brandtrappen eftersom at hun ikke gad at være udenfor i den iskolde regn.

Da hun endelig fandt den begyndte hun at kravle langsomt op ad den og ville være sikker på at hun stoppede ved det rigtige sted, da det jo ville være lidt svært at forklare til fremmede hvis hun pludselig stod i deres stue eller værelse eller sådan noget.
Pludselig var Ozzies duft så stærk at hun troede at den ikke kunne blive mere stærkere, og så ind ad vinduet som hun stod ved. Hun kunne se en eller anden derinde, men vedkommende sad med ryggen til hende og så fjernsyn, men hun var utrolig meget sikker på at det var ham, og så på vinduet med et koncentrerende blik, brugte sin telekinese, og fik åbnet vinduet lydløst. Hun trådte langsomt ind på vindueskarmen og hoppede ned og landte med et lavmælt bump og lukkede hurtigt igen så han ikke skulle opdage at hun var derinde. Hun trak vejret i dybe og smertefulde vejrtrækninger, så det ville overraske hende lidt hvis han ikke hørte hende. Hun tog sig til siden hvor sårene var slemmest, og så lidt over på Ozzie som sad en lænestol "H-h-hvad ser du..." stammede hun svagt og prøvede at lyde nogenlunde stærk, selvom at det var lidt svært med alle de sår og smerter hun havde.

Ozzie rejste sig træt og gabte, han samlede tæppet lidt mere op omkring sig gik hen til køleskabet og åbnede døren, gloede på det der nu var at vælge med? Han var sulten.. men efter hvad? Han sukkede og lukkede døren, han gik igang med at åbne alle skabene et efter et.. der var bare ikke det han ville have? Noget han længdes efter.. hvorfor var der ikke en atomat hvor man bare trykkede på en knap og så fik man en Jayden.. det ville være så meget nemmer.. Han åbnede køleskabet igen og tog en cola ud. Satte sig tilbage i lænestolen, han burde virklig gå i seng, klokken var aaalt for meget. Han åbnede bare ligegyldigt sodavanden og drka lidt af den.. måske skulle han lave noget mad, var der ikke et pizzaria der havde åbnet, det burde der værre.
Han trak igen tæppet op omkirng sig og gav et gisp fra sig da han hørte dybevejr trækning.. det første han tænkte.. tyv! Han vendte sig om og hans øjne mødte noget mget værre.. Rose!! Hun var skadet? Hvad fandne lavede hun? Han så med angstende øjne på hende, da han kom i tanke om en lille fejl.. han var jo blind? Hans blik røg ned på det sorte bind han havde båndet om håndledt som et armbånd, han havde det jo altid på sig selv når han ikke havde det for øjnene. Han kom på benen og tæppet faldte af, afslørede hans kedleige undertøj.. han var ligeglad. Han løb hen til hende og omfavnede hende med det samme, han begravede sit ansigt i hendes hår "rose.. hvad er der dog sket med dig" sagde han bange og trak hende tæt ind til sig, stakkels pigebarn.

Rose stønnede af smerte da Ozzie omfavnede hende, men ville ikke sige noget da hun egentlig godt ville have et kram. Hun gav ham et hurtigt kram, men måtte så skubbe ham lidt væk og så op på ham "Dæmoner..." hviskede hun og vidste ikke helt om han vidste hvad der var ved at ske mellem dæmoner og vampyre for tiden. Hun så lidt ned af sig selv og havde blod næsten over det hele nu og vidste egentlig ikke hvordan hendes ansigt så ud, men vidste at det havde taget nogle slag. Hun rystede svagt og så lidt væk... som om... som om at hun var pinligt berørt over det. At hun ikke havde været stærk nok imod dæmonerne som havde angrebet hende.

Ozzie var ikke meget for at hun skubbede sig fra ham, hun lignede ikke en der kunne stå på egne ben, "Rose" sagde han forsigtigt, dæmoner.. Jayden! Det var altså den første tanke der røg gennem hans hovede.. hurtigt efterfuldt af nogen andre selvfølige. "Det okay Rose kom her" mumlede han og lagde sine armen om hende igen, ahn var bange for at påføre hene smerte, han kunne ikke lide hendes smerte støn, det gjorde undt inde i, det gjorde undt at se hende sådan? Men hvorfor.. hun var jo vampyr? Hvorfor healede hun ikke.. hvade hun.. skulle hun.. blod? Han sukkede og trak hende hen i sofaen hvor han lagde hende ned. Han gik ud i køkknet og fandt et par klude og en første hjælps kasse frem. Han gik tilbage til hende og knæglede ved hendes side, han gav hende et hurtigt kys på panden og tog hendes hånd, han begyndte forsigtigt og vaske blodet af op af hendes arm med den varme vaskekuld mod hendes kolde hud. "Hvorfor healer du ik?" spurgte han.. han ville ikek ha' hun skulle lide.

Rose så op på Ozzie og vidste at det var okay, og ville så gerne have et smertefrit kram fra ham, men vidste at hvis hun lavede én eneste forkert bevægelse, ville det påføre hende smerte. Hun lod ham trække sig over i sofaen og lagde sig ned i sofaen uden modstand. Hun så efter Ozzie og vidste ikke helt hvad han skulle og smilte blegt da han kom tilbage og så at han havde været ude for at finde en førstehjælps kasse frem. Hun betragtede Ozzies ansigt og lukkede øjnene langsomt i da hun mærkede hans varme læber mod hendes iskolde pande og åbnede dem hurtigt igen. Hun bed sig i underlæben da han begyndte at vaske blodet af hendes arme og så for første gang hvordan hendes arme egentlig så ud. Der var masser af små sår, men de blødte dog pænt meget. Hun rystede svagt og lavede en lille klynkende lyd hver gang at kluden mødte et nyt sår på armen og på grund af smerterne havde hun næsten ikke hørt det som han spurgte om. Hun smilte svagt op til ham, og vidste egentlig ikke hvorfor at hun healede. Måske var det fordi at hun ikke var en 'rigtig vampyr' og at hun jo havde været engel på et tidspunkt. Hun rystede uvidende på hovedet og så op "Jeg healer ikke som andre vampyre.." hviskede hun og vidste ikke hvad hun ellers kunne fortælle ham. Hun lod en hånd gå op til sin skjorte hvor man kunne se lidt af hendes bh. Selvom at hun stadig havde skjorte på, kunne hun stadig mærke den svidende fornemmelse af det sår som hun havde haft skåret ind for en uges tid siden. Hun bed sig blidt i underlæben ved mindet om det som havde sket, og hun vidste jo godt at hun ikke var som andre vampyre. Hun tog hurtigt sin hånd væk fra sin skjorte og så lidt op på Ozzie og rystede igen på hovedet og kunne ikke fortælle mere omkring hendes manglende healings evner og healede jo næsten som et normalt menneske.

Ozzie skar tænder hver gang hun kom med sine små smertestøn, han kunne ikke holde ud at høre hende lide, hvorfor healede hun ikke! Var det fordi hun manglede blod? Han kunne godt lege bloddonner.. men kun for hendes skyld, han kunne slet ikke nænne at se hende sådan, det gjorde ondt.. ondt indne i. Det var jo ikke fordi han ikke var van til bid, hans hals var pyntet med små ar hele vejen op og ned.. der var mange.. han havde ikke styr på hvor mange, men der var mange, nogen af dem var inu sår, fordi det skete ret ofte for ham.. at han kom ud for uheld, Rose havde jo sagt han var uheldig. "Undskyld" sagde han forsigtigt og lod kluden glide op af hendes arm, han rakte ud efter giraf tæppet og lagde det over hendes underkrop.. selv om hun ville blive ved med at være iskold.. han prøvede bare at give en smule varme? Bare lidt. Han havde vaskede hendes arm regn for blod, sårende var tilbage.. plaster eller for binding.. hvis hun nu bare kunne heale dem? "Rose.. kan du heale hvis du får blod?" spurgte han nærmest hviskede og kravlede længer hen mod hendes ansigt og lagde kluden mod hendes hals og kraveben.

Rose gjorde sit allerbedste ved ikke at lave nogen lyde, da hun godt kunne se at det gjorde ondt på ham hvis hun gjorde. Hun trak vejret dybt og hivende og prøvede at få sine vejrtrækninger under kontrol, men kunne godt mærke at dette ville tage noget tid at komme over.
Hun betragtede Ozzie da han begyndte at undskylde og rystede på hovedet "Det gør ikke noget, Ozzie.." hviskede hun og ville ikke have at han skulle sige undskyld. Det var mere hende som skulle sige undskyld, eftersom at det var hende som bare havde kommet brasende og fået ham til at blive bange og bekymret for hende.
Hun kunne mærke et tæppe blive hevet over hende, men hun følte ingen forandring og følte sig stadig iskold, indeni og udenpå. Hun så op på ham og vidste godt hvor han ville hen med det spørgsmål og rystede hurtigt på hovedet "Jeg vil ikke tage noget at dit blod, Ozzie.." hviskede hun og ville hellere dø end at udsætte Ozzie for de smerter igen.

Ozzie rystede på hovedet over sig selv og Rose hvor var det dog forfærndeligt, han sank en klump og kyssede hende igen på panden, han prøvede at ungå at få hendes blod på læberne. Han lod sin hånd glide med karkluden ned til der hvor hendes trøje begyndt, han kunne se hendes bh.. han tøvede lidt, men knappede så knapperne op og trak forsigtigt hendes tørje af hende.. der var jo blod over det hele! Han sukkede og tørte blodet af det øverste af hendes bryst imens han holdte øjnekontakt med hende, han var bange for at se på hendes.. krop, hvad hvis hun blev sur over det?
Han nikkede og forsatte bare med at undskylde og lod kludne klide ned over hendes mave. Han sukkede for sig selv, han ville give hende sit blod hvis det var det der skulle til.. han kunne ligesom godt klare det nu.. han var bleven van til blodmanglen. "Rose.. hvis det hjælper så.." mumlede han og hev ned i sin tørje så hans hals og skulder var blottet "Jeg gir dig lov" sagde han og lænte sig ind over hende så hun kunne bide ham i skulderen.. hvor der også var ar.. samt de andre oppe af hans hals.

Rose så op på Ozzie og mærkede hans læber mod sin pande igen og smilte svagt ved det. Hun tog en skarp vejrtrækning da han knappede hendes trøje op, men det var ikke fordi at hun havde nogen problemer med at han så hende. Hun vidste jo godt at han var forelsket i en anden, og hun derfor så oss godt vidste at han ikke ville finde på noget, men hun var sår'n fordi hun kunne mærke et stort sår ved hendes ribben blive blottet til luften og fordi at hun ikke ville lade ham se det navn som var blevet skåret ind i hendes hud under det ene bryst. Hun lod sin ene hånd hurtigt gå over og dækkede over navnet selvom at det gjorde ondt. Hun holdt vejret i noget tid da han lod kluden gå over blodet og sårene ved hendes mave og kraveben, og så Ozzie ind i øjnene og vidste at han gerne ville hjælpe hende, men rystede hurtigt på hovedet "Ozzie... nej..." hviskede hun og ville hade sig selv for at gøre det. Hun lod sin frie hånd gå op og strøg ham over den ene kind, og havde lidt blod på den og fik derfor noget blod tværet ud på hans ene kind, men var dog lidt ligeglad. Hun prøvede at se væk fra hans hals og skulder og trak vejret i hurtige og paniske drag da hun godt kunne mærke at hun var tørstig, men hun kunne bare ikke få sig selv til at bide og drikke fra den uskyldige og svage Ozzie. Og hun hadede egentlig oss de personer som havde vovet at bide og drikke fra ham.

Ozzie lyttede til hendes hvertrækning, han brød sig ikke om det, hun virkede virklig syg, som om hun var syg.. kunne vampyre blive syge? Det troede han ikke, men han troede jo også at vampyere ikke kunne få sår og smerter? Det her viste præcis det modsatte af havd han troede. Han sukkede dybt og lagde sit varme kind mod hendes kolde nogen sekunder, hvad skulle han dog stille op. Han lod hurtigt dit blik løbe ned over hendes krop, og væmmes.. ikek fordi hun var grim, for uden sårende.. ville hun være smuk, virklig smuk, og han følte sig selvfølelige tiltrukket af hende, virklig tiltrukket, men han vidste jo også godt hvorfor, hun var jo vampyr. Han så hendes hånd over hendes mave.. det betød vidst hun skulle have forbinding på.. to steder for det andet sår var lige så stort. Han flyttede hendes hånd roligt og stille og tog den bare i sin egen, indne han fik øje på bogstaverne og gispede.. havde hun selv gjordt det? "Rose!" sagde han forvirret og så på hende, "Hvad har du dog gjordt?" spurgte han og begyndte at hive hende op og stå imens han fandt for binding frem. Han rullede det stramt om hendes riben, han tog ingen chance. Han snørrede det om to steder over hendes sår og pufftede hende ned at ligge igen. Han havde lyst til at kravle op på hende og læne sig ned til hende.. tvinge hende til at drikke.. men det kunne han da ik.. det ville jo gøre undt på hende. Han bøjede sig bare ind igen med den blottede skulder og hals "Du har burg for det, jeg kan ikke kalre du lider.. nu.. indne jeg skifter mening" sagde han og lænede sig helt ned til hende.

Rose så op på Ozzies ansigt og bed sig i underlæben da han begyndte at tage hendes hånd væk fra hendes sår. Hun lavede nogle klynkende og hulkende lyde da han spurgte om hvad hun havde gjort og rystede hurtigt på hovedet "D-d-det var ikke mig!" peb hun ulykkeligt og stønnede af smerte da hun blev hevet op at stå og hulkede lavmælt da han begyndte at vikle hende ind i forbinding. Hun lod sig blive puffet ned at ligge igen og så op på Ozzie og rystede på hovedet med et ulykkeligt blik "Ikke få mig til det, Ozzie" hulkede hun, men kunne mærke hvordan hendes tænder ville bide og drikke fra ham. Det var næsten uudholdeligt og hun prøvede at lukke øjnene og få hovedet vendt den anden vej i håb om at hun ikke ville gøre det på den måde.

Ozzie sukkede igen og kiggede hende i øjnene "Det okay Rose, det gør ikke noget" mumlede han, bare hun ikke begyndte at græde, han kunne ikke hodle det ud i forvejen jo, bare det at se hende i den tilstand, det gjorde undt. "Hvem har gjordt det her imod dig" spurgte han og mærkede veden stige op i sin krop, han var vred og hævntørstig, hvem vovede at skade hans lille Rose på den måde, de skulle ha skulle de! Da hun benægtede igen blev han såret, hvorfor kunne hun ikke bare bide ham og få det overstået, hun ville få det meget beder, det vidste de begge to. "Rose? Vil du ik nok.. for min skyld?" plagede han hende og lagde sin hånd mod hendes kind og vendte hendes hovede mod sin hals. Han ville jo ikke tvinge hende, og det betød virklig noget for ham at hun ikke ville, det betød alt! Så vidste han jo at han betød noget for hende og at hun holdte af ham.. men lige nu var hun altså vigtigst han skulle nok klare sig.

Rose så halvvejst tilbage på Ozzie og åbnede munden, men først kom der ikke rigtig noget ud, men måtte jo sige et eller andet "Orlando... m-m-min skaber..." hviskede hun og turde næsten ikke at se op på Ozzie, af frygt for at se hans reaktion, men blev lidt tvunget til det da han skubbede hendes ansigt op mod ham. Der var lidt tavshed, men hun måtte til sidst nikke svagt. For hans skyld. Hun lod sine arme gå langsomt og rystende op og svang dem op omrking hans nakke og hev ham langsomt ned mod sig.

Ozzie nikkede tøvende "Noget han har gjordt for nyligt?" spurgte han med en hæs stemme, han var altså ked af hun var kommet til skade på den her måde, og hvad med resten af hende? Hvem havde så gjodt det? Han ville gerne hævne sig men vidste ikke hvordan, hans blik fangede hendes et kort sekundt med så væk da han pludeslgi kom i tanke om noget.. ooowww..fuck.. ikke se hende i øjnene! Stemmen skreg i hans indre, hun måtte heller ikke se ham i øjnene. Han smitle forsigtig da hun gav efter for ham og lod hendes arme trække ham ned til sig.. det var underligt det her, ham i under tøj og hende udne tøj på, det ville SÅ forkert ud hvid nogen bestemt sig for at åbne døren nu, selvom de ikke kunne komme ind for Onion der lå og sov foran døren, den sløve tygge dovne hund altså! Han mærkede angsten stige i sig, det var noget han selv var gået med til men det betød jo ikke han ville være mindre bange. Han hadet smerten han holdte sine gisp inde og lod hende bare gøre det.

Rose så op på Ozzie og rystede på hovedet "En uges tid siden.." hviskede hun og havde godt set at han ikke havde noget bind for øjnene, men ville egentlig ikke spørge ham omkring det og trak ham helt ned til sig og lod sin tunge gå langsomt over hans skulder "Undskyld..." hviskede hun inden hun lod sine tænder gennembore hans tynde hud og gispede da hun smagte den søde smag af hans blod.

Ozzie nikkede "Men hvorfor?" spurgte han da han overhovedet ikke forstod det, hvad skulle det dog til for? At skade den lille pige det var da ikke fair, hvad havde hun mon gjordt? Han sukkede og kyssede hende igen på kinden, frygten var der stadig. Hans vejrtrækning blev hurtiger og han gik i panik ville stirtte imod og skubbe hende væk, men ahn kom i tanke om han selv havde givet hende lov så det ville ikek være fair, hun ville bare få det enu mere dårligt med sig selv, han sank og bed hårdt tænderne sammen. Han lagde sin krop mod hendes og lagde sine arme om hende forsigtigt og prøvede ikke at masse hende fuldkommend. Han mærkede det kort slik på halsen og lod et krot støn slippe over sine læber inden han mærkede smerten og stønnet blev til gisp. HAn gispede af smerte og satte atomatisk sine negle i hendes ryg, han strammede sit greb om hende, men han var jo ikek speceilt stærk og hun var vampyr så han regnede ikke med det vilel gøre undt på hende. Han lod hende suge sig blod alt hun ville haø og da den første smertebølge lagde sig slap han sit stramme greb og kørte sin hånd op i hendes hår nussede sine finger ind i mellem totterne. Han aede hende blidt i nakken, den stakkels pige hans hovede falt ned på det øverste af hendes bryst og han slappede fuldtændig af oven på hende.

Rose havde ikke svaret på Ozzies spørgsmål da hun var fuldstændig væk i at smage hans blod, og brød sig egentlig ikke om den person som hun blev når hun ville have blod. Hun kunne mærke at Ozzie heller ikke brød sig særlig meget om at blive bidt, men prøvede på at ignorere det og begyndte hurtigt at tage blodet fra ham. Hun kunne mærke hans krop imod sin og syntes ikke at smerterne var så slemme mer, hvilket lettede hende, og hun lagde langsomt en hånd på hans ryg og den anden lod hun gå op i hans hår og nussede ham, på en trøstende måde. Hun stønnede blidt mod hans skulder og kunne mærke hans negle i sin hud og at han brugte mange kræfter på at komme over smerterne, hvilket hun kunne mærke at han til sidst gjorde. Hun mærkede hans hoved på hendes brystkasse og sukkede blidt mod hans skulder og trak til sidst sine tænder ud så hun ikke tog for meget. Hun slikkede ham blidt over skulderen og kunne mærke at hendes sår var ved at heale bedre end før, men var dog lidt sløv og kunne egentlig godt lide bare at ligge dér på sofaen med Ozzie over sig. Hun blev ved med at nusse ham i håret og smilte svagt, men følte sig dog lidt dårligt tilpas da hun jo havde drukket fra Ozzie.

Ozzie stønnede igen lidt for højlydt måske fandes til smerter, hvis vampyr bid ikke gjorde så undt så skulle han da nok give ud til aller der havde burg for det, men desværre så gjorde det fandes undt og der var bare ikke andet for end at bide sig i det. Dog ville han meget heller have at det var søde Rose der satte tænderne i ham end eller anden.. vampyren.. ham vampyren der voldtog ham, ham ville han aldrig møde igen, aldrig i livet. Han lod hende putte sig ind til ham imens hun drak af hans blod, hun belv stærkere imens han blev savgere, men det gjorde ham ikke så meget, bare hun ikke led mere, så kunne han tage en uge i sengen og så var han frisk igen. Han størg hende over håret og stønnede igen da hun trak sine tænder ud af ham. Han mærkede slikke og rykkede lidt på sig "mmmh det kilde hooold op" sagde han og smilte til hende, han vidste hun havde det dårligt med at have bidt ham, han kunne fornemme det, han prøvede at løfte stemingen bare en lille smule ved at drille hende lidt. Hans hånd nussede hende vider og han mærkede hendes i sit hår. "Mmmh Rose.. btw.. jeg er ikke blind" sagde han og lukkede øjnene i.

Rose havde hørt hvordan Ozzie havde stønnet af smerte og det var vidst det som havde fået hende til at få det dårligt, da det jo gjorde ondt at høre på ham og at han jo lød til at det jo gjorde helt vildt ondt. Hun vidste jo egentlig alt for godt hvor ondt det gjorde når man blev bidt.
Hun grinte lavmælt da hun havde slikket ham over skulderen og at han var begyndt at grine fordi det havde kildet, og kunne egentlig godt lide når han var sådan.
Hun stramte sit greb i ham da han fortalte at han ikke var blind, og var egentlig ikke særlig overrasket over det "det overrasker mig ikke.." hviskede hun med et lille svagt grin og nussede ham blidt i håret og lod sin næse begrave sig i hans sorte hår.

Ozzie smilte han tøvede lidt, måske skulle han kravle af hende, han havde ikke meget tøj på, underbukser og tøshirt, og hun havde ingen trøje på.. Faktisk burde hun komme ibad, hun stank af blod og hun var stadig tværet ind i det, og ham med nu. Han nikkede lidt "Det altså ikke fordi jeg syntes det er fedt at lade som om, men jeg er farlig.. du må ikke se mig i øjnene, bare lov mig det" sagde han roligt og kyssede hendes krave ben. det var altså ret intimt.. også kysset, og han følte sig tiltukket af den smukke vampyr, han havde slet ikke lyst til at flytte sig.. mon de kunne falde i søvn sådan? Så kunne han give hende et karbad imorgen, få lov til at vaske hende ren? Hvis hun altså ikke skammede sig over sin krop, han kunne jo bruge sin undskyldning med han var gay. Han lukkede øjnene i, han var så træt, pga af det sene tidspunkt og blodet der var forsundet fra hans krop. Hendes nussen gjorde det kun værre. Han gabte højt og puttede sig ind til hende id et han rev tæppet om over dem begge, hun var fanme kold.

Rose følte sig egentlig oss ret træt og skulle jo lige komme sig over det som var sket for hende den nat. Hun nikkede svagt af det som han forklarede hende "Det ska jeg nok lade vær med... jeg lover det..." hviskede hun træt mod hans hår og gabte lavmælt og smilte ved hans kys og kunne egentlig godt lide følelsen af hans varme læber mod hendes kolde hud.
Hun holdt blidt fat i ham og blev lidt overrasket at han var ved at falde i søvn ved hende, for hun vidste jo godt at hun var iskold, så hun havde egentlig troet at man ikke kunne falde i søvn når man lå så tæt op ad hende. Hun tog tæppet og lagde det så det var Ozzie der fik det meste da hun jo ikke rigtig kunne fryse og blev holdt varm bare ved at han lå ved hende. Hun lukkede sine øjne helt i og trak hurtigt vejret i dybe vejrtrækninger og var ved at falde i søvn.

//næææste morgen //

Ozzie klapprede med tænderne og hans læber negle og tær var blå, han gispede da han vågnede med et sæt, han stirrede på den sovnede pige, Rose.. han var fladet i søvn oven på hende, hvor sært! Han sate sig forsigtigt op og skubbede sig af hende i det han kravlede af sofan, han trak tæppet om sig, bare det at komme af hende hjap en del, han havde brug for et bad.. et varmt bad, han så hende sovnede ansigt og smilede bar lidt kyssede hendes kind og lagde tæppet over hende, han kunne mærke ømhedne i skulderen og huskede tydeligt dagen før, han sukkede og gik ind på badeværelset, han ldo døren stå på klem så kunne hun jo sige til hvis der var noget hun ville.. han trak af tøjet og stilte sig ind i brusen tændte for det varme vand og rullede forhænget for.. hvor var det dog skønt!

Rose trak vejret i dybe vejrtrækninger og sov dybt hele natten, men vågnede dog da Ozzie vågnede og rejste sig op fra sofaen og hende. Hendes øjne forblev lukkede indtil hun vidste at han ikke var inde i rummet. Til sidst lod hun sine øjne åbne sig langsomt og satte sig op i sofaen og bed sig blidt i underlæben da hun stadig var lidt øm på sin krop efter de sår. Selvom at hun havde fået noget blod, var sårene stadig røde og så ud til at kunne gå hul på bare ved det mindste tryk på. Hun gik langsomt over til badeværelset og bankede på døren "Ozzie..!" kaldte hun lavmælt og vidste ikke helt om hun måtte gå ind..