natten er lang [Mika]

Anne sad på en lille gynge på legepladsen, hun sad bare i sine egne tanker,
og gyngede frem og tilbage, i sine egne tanker.
skønt der var ingen vind skabte hun vind i sit hår, ved at svinge frem og tilbage.
hun begyndte stille at nynne, mens hun så op på stjernerne og tænkte tilbage på
hendes fortid...

Påklædning: Ultra stramme, sorte jeans og en rød tanktop med en sort cardigan ud over + sorte Allstars

En høj, slank skikkelse bevægede sig hen mod legepladsen. Ikke bare hvilken som helst skikkelse. Et menneske. Eller for at være mere præcis - en varulv. Som hed Mika. På sin vej hen mod legepladsen, kørte hun en hånd gennem sit lange, bølgede, lysebrune hår. Nok ikke det en varulv ville foretrække, men hun kunne nu meget godt lide det. Selvom det ikke ligefrem var praktisk. Men så længe det så okay ud, så havde hun igen problemer med det.
Hvorfor hun var på vej hen på legepladsen, havde hun ingen idé om. Nok fordi hun ikke havde andre steder, at væære for hun havde ingen steder at bo. Kun hvis det var varehuse eller lagerbygninger. Måske forfaldne huse, som ingen gad bo i. Men ingen fast bolig. Præcis som hun kunne lide det. Hun ville bare føle sig bundet af den. Ikke ligefrem noget som hun brød sig særlig meget om. Men legepladsen, var en slags hjem for hende. Ikke noget hun ejede, men som hun følte var sit. Et sted hvor hun ikke blev forstyrret. Kun hvis hun kom der om dagen, mens den var fyldt med skrigende små unger. Men nu var det nat og det betød, at der ikke var andre end hende.
Troede hun. Men hun lagde ikke mærke til at der var andre. Hun gik bare hen til sin sædvanlige gynge, dybt begravet i sine tanker. Hun lagde slet ikke mærke til pigen eller kvinden, der sad på gyngen ved siden af. Forsigtigt gav hun sig til at gynge, ved at vippe lidt frem og tilbage med sin ene fod.