Alane

Dato : 23. Januar 2011
Årstid : Vinter
Dag : Søndag
Vejr : Vindstille kedeligt gråt vejr
Sted : Centrum af Byen
Tid : 08.09
Omgivelser : Få mennesker
Påklædning : http://vampiresandsuch.webs.com/photos/Andy-Sixx/andy-sixx-being-hot--large-msg-1262878203.jpg

Sariel sad på en bænk. Det var inde midt i byen hvor et kønt springvand stod hvor der var plantet bænke omkring det. Han har vare ikke kunne sove overhovedet i den seneste tid, han havde ikke været på bar. Han havde prøvet at starte i skole, men det gik heller ikke. Han sukkede. Han havde sidder her lidt for længe nu, og bare gloet på det vandfald som ikke engang var igang da det stadig var for koldt. Solen var smuk lige nu, rigtigt blodrød farve når den stod op imellem bygningerne. Han smilte. Han savnede Alane. Han frygtede at han måtte gøre hvad der var rigtigt, for at ende deres begge lidelser. Altså, de var jo allerede slået op for et stykke tid siden, men han havde stadig følelser for hende og det gjorde ondt og ikke at vide om de egentlig skulle være sammen igen.

Alane kom stille gående ned af gaden, hun kiggede op mod himmelen og lod sine øjne hvile på den blodrøde sol. Et smile på hendes dejlige læber. Hun gemte smerten bag facaden. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med sit liv mere. Om hun skulle finde sammen med Sariel igen, om han ville være hende tro denne gang. Hun havde prøvet at drukne sorgen ved at gå på bar. Men det havde heller ikke virket. Hun kunne ikke få ham ud af hovedet. Han var og blev der. Hun kiggede mod springvandet og håbede på at det var igang. Det var det ikke men hun så noget andet som fik hendes hjerte til både at længes men også føle smerte. Langsomt gik hun derover. Hun betragtede Sariel som han sad der. Hun kunne se hvor meget det tog på ham det her og hun vidste at de snart måtte nå frem til en beslutning. Hun havde stadig den halskæde på som han havde givet hende til jul. Hun satte sig ved siden af ham og så ham i øjenne, "Hey". Hun havde et dejligt smil på læberne.

Sariel var væk i hans tanker. Tanken om at fortælle til Alane at de ikke skulle ses mere gjorde ondt, men hellere få det godt nu og komme videre end at gå rundt i den samme smertefulde cirkel. Han hørte en kendt stemme og fik et let kuldegys ned af ryggen, han vendte hovedet imod hende og smilte. Han havde lidt røde øjne på grund af søvn manglen og de gange han havde grædt. "Hey" hviskede han og følte stadig den skyld men også den følelse om at han bare ønskede at være lykkelig. Skulle han kysse hende eller kramme hende eller skulle han bare lade være med noget? Alt kørte forvirret rundt i hans hovedet, intet ga' mening længere. Han lagde nu armene om hende alligevel og gav hende et lille klem, da han trak sig tilbage kyssede han hende på hendes og lod blikket falde ned i den kolde jord der var under dem.