Til Alane ;)

Dato: Irl.
Vejr: Skyer, koldt.
Omgivelser: Enkelte mennesker på vej hjem fra arbejde, væsner på jagt osv.
Tid: 22:30

Axel gik hen af gaden, han havde lige fået stillet sin sult og var egentlig godt tilpas. Han smilede venligt til nogen unge piger der sendte ham flirtende blikke. Han vidste godt at vampyrerne var utrolig smukke, han havde mødt en del der kunne tage pusten fra et almindeligt menneske. Selv vidste han ikke rigtig, han havde da de suggestive evner, men han gad ikke dulle sig op når han skulle i byen. Han lod sit blå blik glide rundt på de sidste mennesker der satte sig ind i en bil, eller tog bussen på vej hjem. Werclare var nærmest hovedstaden for væsner. *sikke en aften* tænkte han og smilede lidt.

Alane sad på sin meget lille altan og kiggede stille ud over Werclare by, eller det hun nu kunne se af den. Hun observerede de folk som skyndte sig hjem fra arbejde, børnene som løb hjem da det var ved at blive mørkt. Et lille smil spredte sig på hendes løber du hun så pigerne der prøvede at flirte med Axel. Hun løftede sin bog op foran ansigtet igen og begyndte så at læse *Folk er underholdende uden at vide det*. Det eneste hun ventede på var månes frembrud men det varede noget tid endnu.

Axel så sig lidt omkring, og gik roligt videre. Han følte kort et blik i nakken og vendte sine havblå øjne op mod blikket og fik øje på en ung pige der sad på en altan og læste. Det var vel ikke så underligt at folk kiggede, han var både bleg og 1.90 høj, men der var noget over hende han ikke kunne sætte en finger på. Han så fremad, måske var hun et væsen, men han havde ikke trang til at finde ud af det. Han sukkede stille, han savnede Sian, måske skulle han besøge hende? Han kom pinligt i tanke om at han ikke anede hvor hun boede og det fik ham til at sukke igen.

Alane lukkede bogen eftersom hun nu var færdi rejste sig så og strejkte sig dovent. Hun ignorerede de øjne hun følte på dig. Gik så ind i sin lejlighed og lukkede døren efter sig, stillede bogen på plads og gik hen og tog sin sorte læderjakke og convers på. Gik så ud af døren og ned af trpperne, udenfor og ned af gyden som førte hende ud på åben gade. Hun gik inde i skyggerne og så rundt omkring sig uden at sige en lyd. Et lille smil bredte sig på hendes læber eftersom det snart var mørkt nu. Der var altid et eller andet ved det mystiske mørke som havde tiltrukket hende. Hendes fødder lavede små lyde mens hun gik, langsomt lukkede hun sine øjne i og nød den dejlige friske luft.

Axel standsede længere nede af gaden, og lagde nakken tilbage og trak luft langt ned i sine lunger. Han smilede lidt, egentlig beh'vede han ikke trække vejret, men nogen gange var det meget sjovt.
Der var ikke flere mennesker, alligevel hørte han små skridt på gågadens sten, og så sig lidt bagud. Det var pigen fra altanen. Han smilede lidt, og lagde hovedet på skrå og snuste. Jo..varulv.

Alane fortsattede ned af gaden med sine næsten lydløse skridt mens hun rodede i sine lommer efter sin ipod. Hun tændte den og stak headsettet ind i ørene og tændte så for sin musik men på så lavt at hun kunne høre hvis der skete noget. Hendes øjne vandrede over gaden og stoppede så på Alex som var stoppet op, hun stoppede automatisk da hans øjne faldt på hende. Efter et par langsomme sekunder begyndte hun igen at gå og så ikke på ham mere men i stedet havde sit blik rettet mod himmelen for at studere de stjerner som var begyndt at poppe frem endnu et lille smil bredte sig på hendes svagt riftede læber, et tydeligt tegn på biemærke men de var forudsagde af hende eller en anden var ikke til at vide. Hun lukkede igen sine øjne og rettede hovedet frem af og fortsatte ned af gaden nu nede omkring Alex.

Axel så på pigen der gik ned imod ham. Han håbede ikke at hun ville slås, varulve kunne jo være så uforudsigelige og de var tit temperamentsfulde. Han kunne ikke rigtig sige hej til hende da hun havde headset på så han vendte sit blik mod himlen, men lod alligevel sit vagtsomme blik glide tilbage til hende. Hans øjne skiftede langsomt farve, fra havblå til sorte dybe øjne. Han lod kort sin tunge glide hen over sine hugtænder, og smilede så lidt. Han havde længe haft lyst til at smage varulve blod, men han gad ikke rigtig skulle i nærkamp med en af dem.

Alane knurrer stille da hun kommer tættere på Alex og slukker så sin musik og tager sit headset af. Hendes øjne følger hvert eneste af Alex's bevægelser. Hun stoppede op og kom sin ipod i lommen på hendes læderjakke og kiggede så på Alex igen. Hendes øjne fuldte hans tunge og hun vidste det betød han var sulten eller bare havde lyst til blod. Hun tog et skridt bagud og holdt vagtsomt øje med ham. Knurrer så lidt advarende og knyttede let sine hænder. Hun tog en dyb indåning og fortsatte så forbi ham meget langsomt.

//Han hedder Axel, ikke Alex ^^//

Han så på hende men blev stående. Han smilede venligt til hende, og så at hun fulgte hans bevægelser med øjnene. Han kunne ikke lade være med at grine da hun knurrede af ham, og gik forbi. Han blev stående da han fandt hende fjollet, der var ikke nogen grund til at spilde tid på en hidsig varulv. Han begyndte at gå, ganske vist den samme vej som pigen, men han ønskede ikke at skade hende, eller forsøge. Han gik roligt, så roligt man nu kunne når man havde så lange ben. Han så lidt ned i brostenene og lyttede. Han lukkede kort sine øjne og tvang det blå tilbage i sine øjne igen.

//Sorry det virker bare mere naturligt at skrive Alex end Axel men skal nok huske det! XD//



Alane forsatte ned af gaden og hævede så sit blik mod himmelen igen et smil og et lettelsens suk som om hun havde fundet fred igen. Hendes hænder åbnede sig automatisk og hun bed sig i læben for ikke at hyle. Et af hendes sår på løben var tæt på at springe men det gjorde det ikke men blodet pulsede rundt under hunden og prøvede ihærdigt at komme ud. Hendes lange elegante finger rørte forsigtigt hendes løbe for at se om hun blødte men der var intet. Hun sænkede sin hånd til sin side igen og hun smilte endnu engang et lille smil. Ikke en tanke skænkede til vampyren bag hende da hun havde besluttet sig for at nyde sin aften og hvis han angreb ville hun forsvare sig. Men indtil videre virkede han fredelig nok.

Han gik roligt, og tænkte ikke rigtig over noget. Han hørte hendes suk selvom der var en god afstand mellem dem. Hans øjne nåede knap nok at blive blå før de blev skinnende røde. Hun blødte, og hendes blod duftede utrolig godt. Han løb med vampyrens hastighed op foran hende og stoppede hende. Han puffede blidt hendes høretelefoner ud/af "er du okay?" spurgte han forsigtigt og så på hendes læbe. Han beherskede sig, for han ville ikke skade hende. Han virkede ikke sulten, men mere bekymret.

Alane gik rolig videre og så op på stjernerne endnu engang hendes fødder lavede stadig små lyde mens hun gik. Hun stoppede da Axel var foran hende uden hun opdagede det. Hun så forvirret på ham da han spurgte om hun var okay? "Hvorfor skulle jeg ikke være okay?" Hendes stemme var blød og meget tillokkende. Hun fulgte hans øjne og rørete forsigtigt sin læbe, hun så på sine finger og rigtig nok var spidserne røde. Hun kunne godt mærke blodet løbe ned over hendes læbe nu men undrede sig over at hun ikke havde opdagede det selv. "Ja jeg er okay. Det sker tit, det er ikke noget at bekymre sig om" Hun smilede stille og trak så et lommetørklæde op af lommen og lagde det forsgtigt mod sin læbe for at stoppe blodet. Det var først da hun opdagede de røde øjne men hun forholdte sig roligt indtil videre.

Axel så på hende og lyttede til hendes bløde stemme, og fandt den meget behagelig. Han kunne også selv gøre sin stemme blød og forførerne men mente at det burde han ikke lige nu. Desuden så varulve tit gennem vampyrernes skyggespil. Han lod kort sin finger tørre en bloddråbe bort fra hendes læbe "Din læbe bløder.." sagde han stille og så betraget på blodet, men så hende derefter i øjnene. Han blev lidt overrasket over hendes smil, for han havde kort troet at hun var for sur eller vred til at smile. Han smilede svagt tilbage uden at gøre det til et tandsmil, det kunne nok skræmme hende. "Sker det tit?" spurgte han undrende og rynkede bekymret sine øjenbryn "har du da selv bidt hul?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han huskede sig selv på at han egentlig var uhøflig, han havde sagt sit navn eller spurgt hende om hendes.

Alane fjernede lommetørklædet og så på det, sukkede så og lagde det ind mod læben igen. Hendes øjne så så på Axel igen og grinede lidt "Det ved jeg godt den gør nu" Hun grinede stadig lidt mens hun snakkede. Hendes grin var meget musikalskt. Hun gabte lidt og lukkede kort sine øjne men åbnede dem da Axel rørte hende men hun gjorde ikke noget. "Jeg er ikke bange for dig, du må godt smile med tænderne. De skræmmer mig ikke" hendes stemme stadig blød og noget tyde på at hun ikke gjorde det med vilje men at hendes stemme bare var sådan.
Hun så lidt forlegnt ned "Ja det sker tit og ja det er fordi jeg selv bider hul men jeg gør det ikke med vilje jeg kommer bare altid til at bide for hårdt" Hun rødmede svagt og så så væk. "Forresten jeg er Alane, hvem er du?"
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så Axel i øjnene.

Axel så på hende og nikkede, og beherskede sig stadig til fulde, eller han slikkede blodet af sin finger og lod derefter sin hånd falde ned langs siden, mens han lyttede til hendes blide tonefald "Nå det er da altid noget, jeg bryder mig heller ikke om når folk er bange for mig" sagde han stille, og smilede lidt mere.
Han lagde hovedet på skrå, det var jo nærmest musik for ørerne når hun snakkede og lo. Sært.
"Nej jeg kan godt forestille mig det ikke er med vilje, hvorfor bider du dig i læben?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han smilede let "Alane... jeg hedder Axel" svarede han stille og så hende i øjnene.

Alane sænkede igen sit lommetørklæde så rundt efter en skraldespand mens hun slikkede det sidste blod væk men fik kuldegysninger af smagen(Den dårlige måde). Hun spottede en skraldespand over på den anden side af gaden men rettede sit blik mod Axel da han begyndte at snakke "Så er det godt jeg ikke bliver nemt bange" Et lidt udfordrene smil på hendes læber. Hendes stemme stadig blød. Alane så igen ned i jorden da han stilte det spørgsmål "Øhmm, nåt jeg bliver glad og får en trang til at hyle men ikke kan og hvis jeg er nervøs" Endnu en svag rødmen dekorede hendes blege kinder. Hun så igen på ham da han sagde sit navn "Rart at møde dig Axel og undskyld det for før" Et lille forlegnt smil bredte sig på hendes læber og hun så ned i jorden.

Han smilede, hun var jo helt charmerende den lille varulv. Han grinede lidt da hun smilede udfordrende, og han fik et drilsk glimt i sine røde øjne "det er godt, det må jeg give dig ret i" sagde han, og betragtede hendes ansigt.
"Nå da, det lyder sært, kan du ikke bare vænne dig af med at være nervøs og få hang til at hyle?" sagde han drillende, og smilede en lille smule. Han betragtede hendes rødmen, og mindedes at det jo var blod der skød op i hendes kinder "Du behøver ikke undskylde" sagde han muntert til hende, og så på hende. Han så sig kort omkring, de var helt alene.

Alane så sig kort omkring og gik så over til skraldespanden og smed lommetørklædet ud. Hun gik så tilbage mod Axel men denne gange satte hun sig ned og lænnede sig op af huset. Hun så op på Axel og smilede men stak så tungen ud af ham men trak den efter kort tid tilbage i munden. Hun var egentlig rigtig køn men det der stod mest ud ved hende var hendes øjne, den grønne farve var så hypnotiserende. "Ser du det er svære end du tror" Et lille smil brød frem på hendes læber igen. Hun nikkede stille og så så op på himmelen igen hendes øjne skinnede i månelyset som faldt på hende. Endnu et smil brød frem på hendes læber igen.

Axel så efter ende og smilede en lillle smule. Han begyndte at gå hen mod hende, han grinede lidt da hun rakte tunge, og besvarede det ved at række tunge tilbage af hende. Han betragtede den kønne varulv, og standsede nogle centimeter fra hende "jamen det kan jeg godt forestille mig" sagde han medfølende.
Han lagde hovedet lidt på skrå og så ind i de grønne øjne "bor du her i nærheden?" spurgte han så, og rettede sig op i sine fulde 1.90 centimeter. Han så sig kort omkring på den månebeskinnede gade, og smilede lidt af det. Han kunne godt lide månen, og stjernerne, og så kunne han godt lide godt selvskab, og det virkede Alane som.

Alane smilede og lukkede sine øjne og nys stille men nåede at holde sig for munden og næsen. Hun grinede stille da han rakte sin tunge ud. Hun rejste sig stille op og lænnede sig op af væggen for at få lidt plads men hun sagde ikke noget. *Hvorfor mon så tæt på?* Gyser stille da hun kan mærke kulden fra ham men smiler da hun godt kan lide kulde. "Okay" Hun så ham endnu engang i øjnene men var nød til at kigge noget opad eftersom hendes 1,59 var ingenting i forhold til hans 1,90. "Det ved du jo godt om jeg gør eller ikke gør" Sagde hun med et drillende smil på læben. "Men hvorfor spørger du?"

Axel så på hende og grinede lidt af hendes nys "er du forkølet?" spurgte han, og smilede svagt. Det var længe siden han havde været forkølet, så han kunne ikke rigtig huske hvordan det havde føltes. Han lagde mærke til at hun trådte helt hen til væggen så hun fik mere plads, og han trådte et lille skridt tilbage og smilede skævt "undskyld, jeg er van til bare at gå tæt på folk jeg snakker med" sagde han og grinede lidt. Han smilede drillende "jeg ville bare tjekke om det nu var dig jeg havde set på altanen" sagde han smilede roligt. Han undrede sig lidt over hendes højde, varulve plejede at være ret høje. Han kom kort til at tænke på Harley der kun var ti centimeter mindre end ham selv, hun havde været varulv. "For at drille dig" sagde han drillende.

Alane smilede lidt forlegnt "Bare lidt, jeg skulle nok ikke have sprunget i vandet igår" Klør sig lidt i nakken. Hun lukkede kort sine øjne og trak vejret dybt og roligt. Hendes hejrte slog roligt og normalt. Hun åbnede sine øjne da kulden var væk og tog derfor et skridt tættere på. "Det er okay, jeg kan lide din kuld". Hun løftede forsigtigt sin hånd og lagde den mod hans kind. Hun havde dejlige varme og bløde hænder. Efter et lille stykke tid fjernede hun hånden og lagde den mod sin egen kind et lille smil bredte sig på sine løber. "Haha, du er virkelig sjov" Sagde hun sarkastiskt men kunne ikke lade være med at smile. Hun blinkede drillende og begyndte så stille at gå videre. Hun så sig over skulderen for at se om Axel gik med et drillende smil på hendes læber.

Axel så på Alane, og lagde hovedet på skrå "det er lidt koldt at gå i vandet allerede" sagde han og smilede til hende. Han blev lidt overrasket over at hun gik et skridt tættere på, han havde jo lige.. Han smilede let af det hun sagde "det har jeg hørt før.." sagde han stille, og smilede lidt af det. Det var sjovt at de fleste kunne lide vampyrens kulde. Han så lidt på hendes hånd, og lukkede sine øjne halvt i da han mærkede den behagelige varme. Det var det han hodlt mest af med levende mennesker, og væsner deres varme. Han åbnede igen sine øjne da hun tog sin hånd bort, og smilede skævt "ekstrem sjov.." mumlede han drillende, og blinkede tilbage til hende. Han så efter hende da hun begyndte at gå, og flimrede kort og stod så oppe på siden af hende, og smilede skævt til hende. Han begyndte at gå lidt videre, og ventede på hende med et lille grin.

Alane smilede skævt "Måske, men jeg elsker vand". Hun så på ham med et lille smile "Men jeg er ikke som de andre, jeg flirte ikke med dig for at komme i bukserne på dig. Det jeg gør er bare at sige min mening" Hendes mil var stadig på læberne og det voksede lidt da han halv lukkede sine øjne "Det kan du godt lide, ikke?" Hun grinte kort "Hmmm, ikke rigtigt". Hun så igen drillende på ham. Hun så sig igen frem over skulderen og fik et lille chok da han pludselig stod ved siden af hende. Hun så på ham og gik så hende til ham. Skubbede til ham drillende men utrolig nok var hun faktisk ret stærk for sin størelse. Hun gik så videre og lod som ingenting. Et lille smil skjult godt på hendes læber.

Axel skar en grimasse "jeg hader vand.. " mumlede han og smilede så af hendes oprigtighed "det er da hyggeligt at flirte, om det så fører til det ene eller til det andet så går det vel nok" sagde han og smilede skævt. Han så på hendes ansigt "jo, mest af alt fordi du har varme hænder" sagde han og smilede skævt. "Jo jeg er da" sagde han og grinede lidt. Han stod roligt ved hendes side, og puffede blidt til hende da han blev skubbet til, han var heller ikke ligefrem særlig slap. Han gik roligt med hende, men holdt alligevel øje for man vidste aldrig med varulve.