Årghh Glem det - Demetri...

Demetri kom gående mod hende, Hans metalliske grå øjne var rettede
mod hende, de så tiltrækkende ud og samtidig var de også tiltrækkende.
Han smilte til hende i det de gik fordi hinanden, som var det hele meningen
at de skulle mødes og se hinanden nu måtte skæbnen vide hvad det var Demetri
havde set på ved hende...


//logger om lidt min søs Rinna skal logge på denne side om lidt//

Denice fortsatte og skimtede hen til ham, men da de gik forbi hinnanden, vendte hun hovedet og kiggede på ham, hætten røg af hovedet og jakken røg ned til en hals størrelse igen, hvorfor skulle hun også lige kigge tilbage på ham? Det var irreterende, for nu blev hun våd, af denne støvregn.. Selvom det ikke var overdrevet.

Demetri kiggede stadig på hende som om han havde gået forbi hende
et tydeligt tegn på interresse over for Denice.....
Dog var der et ubeskriveligt smil på han læber...
som om at han allerede hviste hvem hun var og hvad
hun havde lavet hele dagen.

Hun stoppede op og kiggede lidt på ham.
Hun anede ikke hvem han var og hvad han lavede her.
Hun smilede bare eronisk, inden hun vidste hvad hun skulle sige.
" Ehm hej " Sagde hun og løftede lettet det ene øjenbryn.

Demetri nikkede, "Jamen hej" sagde han roligt....
I det samme kom hans races duft frem han var en vampyr
en af de mægtigeste der faktisk fandtes, men den aura skjulte
han dog endnu, han havde lige fra starten hvist hvad hun var,
han havde nemmelig fuldt hende længe her i byen også selvom
de overhoved ikke havde set hinanden før.
Hans underlige smil blev stadig hængende på hans ansigt.
Og De metalliske grå øjne stirrede ind i hendes....

Hun kunne føle noget forkert... Han var jo vampyr... Men det var ikke det....
Hun stoppede helt op, hans lugt havde sat sig godt fast i hendes næse... Og det var slet
ikke for at være uhøflig, det var bare ikke en duft. " Hvem er du?" Spurgte hun.
Hendesa blik var rettet på ham, og hun fjernede det ikke.

"Hvem spørg" sagde han og kiggede op og ned af hende
som om han studerede en statue.
Han havde et underligt smil på sit ansigtet.
Et smilede og ventende ansigt.
Og samtidig, hans blik var fjernt men holdte
alt sin konsentration på Denice alligevel.

Denice kiggede undrende på ham, mens hun studerede ham, som hun plejede ved alle...
" Jeg hedder Denice, og Dig" Sagde hun og kiggede så på ham, hendes blik var fast på ham.
Hun fik det samme underlige ansigt som han havde lige før...
Et smil, og samtidig med et ventende ansigt...
Hun trak let på skuldrene, inden hun blev ved med at kigge på ham..

"Demetri" sagde han og nikkede, han smil var blevet mere
fast og havde et lidt mere normal aura eller rettere han havde et mere
afslapped ara. Han kiggede op og ned af hende, *tYPISK*
Tænkte og kiggede hende så i øjnene, hans øjne var metalliske grå.
En farve som intet menneske kunne forstille sig.
Dog havde han haft dem selv dengang han havde været et menenske
det det var så lang tid siden.