En tur i byen

"jamen vil du ikke hellere gemme dem?" spurgte Rosary glad ?

Hun blev så glad af at være sammen med Abby

Rosary satte sig ind i bilen.

"nej det er lige meget der er nok og hvad gør nogen tusind kroner fra det får jeg samlet ind hurtigt igen fra mine ofre" smilede abby og satte sig ind i bilen.

hun startede bilen og kørte ud af den triste skov "hvor bor du så "?? spurgte hun så hun kunne finde vej

" nej okay " hun blev lidt stille da hun tænke på ofrene og alle de mennesker der skulle til for at mætte vampyrer.

"Jeg bor i La Sunisha" sagde hun stolt.

Bilen kørte hurtig, men det generede hende ikke, som det ellers ville have gjort.
" ja, de er hjemme, det burde de ihvertfald være" svarede hun.

"Skal vi stjæle det?, kan vi ikke bare købe det i morgen? spurgte hun

" Jeg vil ikke dø, men jeg plejer bare ikke at stjæle" svarede hun lettere surt.

Da de kørte ind af indkørslen fik Rosary næsten tårer i øjnene, hun så sit hus som hun ikke kunne komme hjem til fordi hun nu var en vampyr. Der var lys i et par vinduer så de var da hjemme.

" Du kan bare holde der" sagde Rosary og pegede på et sted udner et halvtag så hendes forældre ikke ville opdage bilen.

Rosary tog den sidste slurk og tømte posen med blod. " yep, jeg er helt mæt" hun rakte Abby posen og løb over til hoved døren, hun var der på ingen tid. Hun låste sig stille ind og løb op af trappen til hendes værelse. Hun kiggede på skiltet på døren " - Rosary - stod der. Hun åbnede døren og gik ind. Først gik hun i panik, for hvad skulle hun tage med, og hendes forældre ville jo finde ud af at der manglede noget.

Først tog hun kuffert og smed alt sit tøj ned i. Så løb hun op på loftet og fandt 2 kasser og tog dem med ned på værelset. Hun åbnede den mindste af dem og smed alt det ud der lå nede i. Så gik hun hen til sin kommode og tog alle sine smykker, make up og hår ting og smed dem ned i kassen. Så tog hun hendes yngligns pude, den som hendes lillebror havde lavet engang og alle billederne af hendes venner der var på hendes væg skulle også med. Så tog hun den anden kasse, den var tom. Der puttede hun hendes bærbare computer, fotoalbum og nogle ting fra hendes skuffer ned i og vigtigs af alt, hendes tegne blok og blyanter og farver. Først tog hun de to kasser ned til bilen og stillede dem udenfor, uden at sige noget til Abby løb hun op igen efter hendes kommode, hun stillede også den ved bilen og køb op for at hente hendes kuffert, hun tog sin jakke på og tog kufferten i hånden. Hun stod i døren og kiggede på hendes værelse for sidste gang i meget lang tid. Så lukkede hun døren og en tårer løb ned af hendes kind. Nu maglede hun kun en ting. hun gik ind til hendes lillebrors værelse , han sov, WOW han duftede godt. Hun gik hen til hans seng og lagde et billede af hende og ham på hans bord og kyssede ham så på panden.

"ja, jeg er" sagde hun stille. Det var underligt at kigge på sin lillebror og have lyst til at æde ham.

" Jeg er klar nu" sagde hun og lukkede døren til hendes lillebrors værelse.

" Wow , det er altså et virkelig pænt hus du har Abby" sagde hun lammet, hun havde ikke rigtig set huset før nu, for hun havde været for skræmt og bange til at kigge sig rigtig om.

Værelset var meget flot , men der var ikke så mange møbler.

Hun satte sig på sengen og Abbe kom ind af døren

Det var en god ide syntes hun " ja altså, jeeg har jo en kommode selv... men et skab ville nok være en smart ide " hun syntes det var hyggeligt at sidde her med Abby, hun var nu meget sød.

" JO! det ville være smart " sagde Rosary glad

Hun kunn virkelig se hvor glad Abby var for at der vr kommt lidt selvskab og lidt mere liv ind i huset.

"Hvad laver du så når det er lyst og du ikke kan gå udenfor?" spurgte Rosary meget intresseret, hun blev nød til at suge så meget informatin om sit ny liv til sig som hun kunne.

" Okay" Rosary ville ikke gå glip af en eneste ting hun fortalte.

" Kan du ikke fortælle mig lidt om hvordan du blev vampyr, hvor gammel er du egentlig?" Hun kunne se det varet ømt emne at snakke om for Abby fordi hun kiggede lidt væk og så ikke rigtig ud som om hun ville snakke om det

Rosary tøvede lidt...

" og 21 har du været hvor længe..?" hun kunne se hvor svært et var for hende t tale om.


" Hvordan blev du vampyr...?" hun blev nød til at stikke til hende ellers ville hun ikke få noget at vide.

Rosary kunne se at hun var gået for langt, men var nu endnu mere nygærrig efter hvad det var hun ikke ville tale om. Hun gik ud af sit værelse og fandt døren ind til Abby's. Hun havde aldrig været derinde, og vidste ikke helt om hun skulle lade hende være eller om hun burde snakke med hende.


hun besluttede sig for at bank på døren " Abby , undskyld jeg gik for langt før.. "

" Okay " sagde hun glad, hun var også glad for at Abby ikke var sur på hende.

" Derhjemme har jeg en hund, den kommer jeg til at savne" hun blev lidt stille da hun kom i tankeom at hun heller ikke ville se sin hun di et stykke tid.