En tur i byen

"nej jeg ved det godt" sagde hun. Hun kunne mærke at Abby var ked af det.

"Nej nej, jeg skal bare vænne mig til det Abby" sagde hun for at muntre hende lidt op

Rosary ville sætte sig ved siden af hende, ,men slanger var ikke hendes ynglingsdyr.

" Du er ikke et monster, jeg kan godt forstå dig, hvis jeg havde levet alene i 148 år ville jeg have gjort det samme" sagde hun for at opmuntre, men hun kunne se at det ikke rigtig hjalp.

Rosary grinede stille af det Abby sagde, nu behøvede hun ikke være bange for sådan nogle ting.

Hun satte sig på sengen og tog Abby i hånden " Abby, det er okay, mit liv var altså ikke det bedste"

" Okay, jeg er klar." sagde Rosary, hun blev lidt skræmt af de ting hun sagde.
" vil du ikke forklare mig lidt om alt det der, du har ikke rigtig sagt så meget om alt det der vampyr ting" hun blev lidt forvirret over alle de ting som var nødvendigt hun skulle vide for at kunne overleve som vampyr

"hold da op, det er kraftedme mange ting at holde styr på" sagde Rosary

Hun havde læst om vampyrer, men havde aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig at hun selv ville blive det.
"Jeg tror jeg har styr på det" smilede hun til Abby og fortsatte, " og jeg har fundet ud af hvilke møbler jeg mangler"

Rosary glædede sig til sin første jagt og kunne næsten ikke vente. " jeg er klar, du skal bare sig hvad jeg skal gøre" hun kunne ikke sidde stille fordi hun var så spændt.
Hun kunne mærke på Abbygail at hun forventede meget af hende og det gjorte hende endnu mere opsat på at gøre der rigtige....

" jeg vil gerne hjælpe, selvfølgelig vil jeg hjælpe min søster" sagde hun glad. Hun kiggede længe på Abby for hun kunne se hun sad og tænkte over et eller andet, men hun kunne bare ikke finde ud af hvad. Pludselig var der en stemme i hendes hovede som lød meget som abbys, men hun kunne kun høre få ord " forvandle mennesker,leder og alene" var de eneste ord hun kunne få ud af det hun kunne høre.

" ikke noget, jeg syntes bare jeg hørte noget " svarede Rosary

Imens Abbygail hentede sin jakke tog hun sin lilla hættetrøje på og gik udenfor. Hun var klar til at blive til en rigtig vampyr og skulle nok vise at hun kunne noget.

" Abby, har du tænkt dig at forvandle andre?" spurgte hun da hun kunne høre at Abby næsten var ved døren.

" Hmm, og jeg skal hjælpe dig med det, hvis jeg er god nok? " Rosary kunne godt lide ideen.
Hun kiggede på det store træ som Abby pegede på og tænkte *det kan jeg simpelthen ikke*, men hun ville ikke vise over for Abby at hun var svag så hun gik hen til foden af træet og forsøgte. Hun kom 3 meter op, men kunne ikke finde fodfæste så hun gled halvt ned igen. Hun prøvede 2 gange til. " Kan du ikke give mig lidt hjælp" sagde hun surt , for hun skulle jo vise at hun ikke var svag, men det irriterede hende virkelig at hun ikke kunne komme op.

Rosary blev sur, men mest på sig selv. " Jeg kommer nu" Hun gjorde som Abby og nåede 2 meter op og kravlede så, hun gled lidt ned igen, men kom denne gang lidt højere op. Der var 7 meter op til toppen så der var lang vej igen. Gled lidt ned og opgav. Nu stod hun på jorden og så op i træet, hun var virkelig sur nu, hun ville op i det træ. Hun tog tilløb, og kom ca. 2-3 meter op og hamrede sin hånd ind i træet så hun fik godt fat og kravlede op. Denne gang kom hun længere end hun nogensinde havde været før.

"jeg kommer nu, du skal ikke snakke til mig!!!" fik Rosary fremstammet.

Hun gav virkelig alt hvad hun havde og hun blev nød til at tvinge sig selv op, men det hjalp at tænke på den jagt hun skulle på når hun var nået helt op. Nu var der kun ca. 2 meter tilbage så hun pressede sig selv lidt mere for at vise hvor god hun var.

" Hvad ! jeg er lige kommer op!" sagde Rosary surt, men hun hoppede ned alligevel.
Hun landede næsten lige som Rosary syntes hun selv, men der var stadig en del at arbejde på. Det ville tage lang tid.

// Det gør ikke noget, mit blev også kort //