Væk, Zean!

Meredith sukkede.
Vejret var usselt og koldt.
Hun sad i midten af den triste skov.
Sjovt sted at værepå aftenen.
Som en hver dusørjægere havde hun sine våben.
En kniv, og en pistol.
Hendes lykkedolkæ og lykkepistol.

//Tænker...Om du måske kan skrive lidt mere?//

Zean gik væk fra vejen, som han kendte så godt, og ind i den triste skov, som han også kendte så godt.
Han bemærkede nærmest ikke de arrede træer, som bar skade af alle de kampe forskellige væsner havde haft her.
Han kendte skoven godt og havde kun selv haft få kampe her. Men han frygtede på ingen måde at komme igen. Især ikke efter at hans kræfter var blevet stærkere. En dejlig fangst for en dusørjæger, men også risikabelt.
På havde han nogle mørkeblå jeans og en mørkegrå T-shirt. En sort jakke som var åben. Her var koldere end nede i byen hvor solen havde skinnet hele dagen, men alligevel ikke nok til at han frøs. Selv om der var grønt over det hele efter at sommeren var kommet igen, var denne skov stadig død. Han gik ubevidst en af de veje han plejede at gå når han var i byen og tænkte. Han tænkte altid på et eller andet og lige nu var han faktisk bekymret for sin kvindes fremtidige fødsel. Jep, en ny dæmon var på vej.
Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår og lod sine grå øjne glide dovent over omgivelserne uden rigtig at lægge mærke til dem.