when it all started - Cisse

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 03:22
Vejr: vindstille, med sne over alt i landskabet, og under frysepunket.
Årstid: Vinter
Omgivelser: En mørk, stille, ensom gade.
Påklædning/udsende: billeder ->


Alias lagde nakken tilbage og stirrede op mod himlen, hvilken var sort, alt var endelig sort. Han lukkede kort øjnene og følte rebet omkring sine håndled, han kneb så øjnene sammen og stirrede på trammerne, de troede ikke han var i stand til at bryde ud af dette, de skulle.. få at se, når tiden var inde så ville han gøre det. Altså det lød virklig plat og som noget fra en film måske, men han ville ikke bare gå amok fordi nogen dumme mennesker havde spærget ham inde, han ville drive dem til vandvid først også flygte. Idet kom han i tanken om den lille vampyr han engang havde mødt ved vandet, han sukkede for sig selv og hev bare sine arme til sig så rebet gik midt over og han kunne bevægde sig hen til træmmerne, der var ingen der stod vagt uden for.. dumme dumme mennesker. Ikke at han havde noget imod dem, de var bare ikke særlig kloge. Han tog fat om trammerne og tvang dem fra hinanden, det størknede blod der sad over alt på hans krop og beskidte tøj, havde gjordt ham sulten. Han tog en dyb indånding der måtte være noget blod her i nærheden, han skulle bare lige væk herfra først. Han gik ud af buret og hen af den ensomme gang, han følte sig i et ret voldsomt humør så han lod bare sin hånd glide over væggen og lave et fint lille hul nok til han kunne kravle ud af den dog. Han sotd nu midt på åbengade og bevægede sig i næste sekundt så hurtigt at intet menneske ville opfatte noget. Han stoppede op igen 5-20 kilometer derfra, det kunne være det sammen for ham, han var ikke sikker på noget mere. Et eller andet inde i ham føltes tomt, men lige nu trangte han virklig til et bad. Der var lang vej hjem, så hvorfor.. overhovedet spille krafter på at komme hjem. Når man bare kunne finde.. en og.. følge dem hjem, tage deres blod, slå dem ihjel og lige låne deres bad nu man var igang.

//Jeg ved det .___. det er så ukreativt sorry D: lover at gøre det beder næste gang >.< men det fordi du er så forlangende, så endelig er det faktisk din skyld, *at give dig skylden for jeg ikke kan finde ud af det lige nu* D: hæææææhæææhææ muwhahaha xD ej.. O.o ehm ja :3 lort xD //

//... mine GODE indlæg er ikke halvt så gode. *Sukke meget bedrøvet.* DOg aner jeg ikke hvad jeg skal svare. DDD:!!//

Det var desværre ikke alle vampyre ikke werclares lille skumle midte der havde det lige så lyssluppent og sjovt som Alias. Nogle vampyre var blevet for gamle, for sentimentale og blødsødne til at slå nogen ihjel for sjov. Nogle ville ikke engang kalde sådan en , en vampyr.
Men tja, her var Cisse. Siddende foran en lille kiosk-to hjørner fra hendes besynderlige hjem- på en kantsten der nærmest flød med blod, stoffer og andet hun ikke kunne genkende med tanker der kom overalt og ingen steder. Intet af hendes tankegang gav mening, ikke at resten gjorde. hun spekulerede over hvordan hendes hår så ud, glansløst den ene dag, og modsat den anden. Hendes Røde øjne der var begyndt få grøn skær..
*Måske bliver jeg menneske..* Tænkte hun håbefuldt og smilede for sig selv.

Selvfølgelig var det vanvid der steg hende til hovedet, noget der var begyndt efter hun mistede sin Bror/Bedste ven Andy.. Det var sørgeligt, og nogle gange ubærligt.

// brok brok brok!xD gider jeg ikke høre på.. sshh !xD //

Alias runede bare hjørenet ligeglad i sin søgen på føde, han var virklige sulten, og havde ikke fået noget i to dage eller ligende, hans ansigt var tværet ind i sit eget blod og.. han lignede.. noget der ikke kan beskrives med ord. Han så bare ned af den tomme gade og sukkede stille, var der ingen som helst mennesker eller væsner der.. var ude lige netop den aften. Han runde dog enu et hjøre da lugten af vampyr fik ham til at stoppe op i nogen få sekunder hvor han bare stirrede på hende, et par sekunder efter stod han bøjet ned over hende og så bare på hende stille som man nu kunne blive, da hun jo var en af hans egne, var det meget svært at beslutte hvor vidt man kunne påføre hende skade og tage hendes blod, eller ej.. men måske kunne hun hjælpe ham og han kunne godt vente hvid det var det der skulle være tilfældet.. måske havde hun et menneske et sted eller noget. Selv om hun ikke rigtig lignede.. en ond vampyr som han nok selv gjorde. "Godaften" sagde han stille og smilte frækt.

Cisse fornemmede hurtigt den ret vilde vampyr der løb gennem gaderne. Faktisk opdagede hun ham flere gader væk, han blod var ret afslørende. Så da han stod ved siden af hende efter at have set på hend enoget tid, hvilket hun regnede med han gjorde efter han stoppede op i et kort øjeblik. Ikke nok til at vige tilbage, men heller ikke kort nok til at ville angribe. ikke lige med det samme.
Da han så tiltalte hende klappede hun blot på kantstenen uden at se på ham.
"Hvis en vampyr er lige så sulten som dig, hvorfor er man så smurt ind i sit eget blot? For det regner jeg med det er siden det dufter utrolig meget af vampyr blod, og du nok ikke ville være så sulten hvis du lige havde drukket lidt af en." Sagde hun og kiggede fortsat ned i jorden, det yndige ansigt skjult for det sorte hår.

Længe stirrede Alias bare på pigen, længe og inderligt, som om han kunne afsløre hendes dybeste hemmeligheder ved at se på hende, noget han nok også kunne men.. noget han ikke gjorde, hans tod bare.. stille, og kiggede bare, som var han lidt ala trance. Han kom så lidt til sig selv og fik sig sat ned ved siden af hende, hans øjne var en blanding af grøn og gule, det så lidt.. sygt ud, men han var jo også ret sulten, da han havde mistet så meget blod. Dog kunne han ikke lugte noget menenske i nærheden, og han kunne ikke.. bare rende rundt og lede efter et, og nu havde han jo sat sig. Han kløede sig lidt forvirret i nakken, så nakke hår også blev smurt ind i blod og rynkede brynene over hendes spørgsmål, som han altså ikke helt forstod.. mon hun gad gentage det hvis han nu spurgte rigtig sødt?
"Jeg.. kom lidt op og slås med nogen.. og ja det er mit eget blod" sagde han stille og smilte forsigtig "Jeg er sulten fordi jeg har mistet så meget blod.. og der er ingen omkring here der kan give mig noget.. føde" sagde han stille og så ubevidst på hende med et sulten blik, hvilket han ikke kunne gøre for, han var bare sulten, utrolig sulten.