Emne til Cisse

Dag og Dato: Irl.
Vejr: Overskyet, køligt, meget vind.
Tid: 19:46
Omgivelser: enkelte folk på gaden, mørket der langsomt sænker sig.

Embry sad på en trappe foran et dystert halvstort hus midt i Werclare by. Han elskede dette kvarter, denne bygning, det kvarter. Han lænede sig tilbage mod husets bygning. Han tog et sug af sin smøg, og pustede røgen ud i luften, og kiggede efter den da den langsomt sivede op mod himlen, og gik i opløsning. Han lagde hovedet på skrå og lukkede kort øjnene. Han tog en dyb indånding, og åbnede sine øjne og så på himlen. Han kunne godt lide den stærke blæst der rev i tøjet, og purrede op i hans hår, men kulden var han ikke den store fan af.

//JEg svarer imorgen. Det at finde ud af at det meste af det sidste år af ens liv, som var det bedste nogensinde, var en løgn det er hårdt.

// det er sgu iorden ;) det er vist bare en lortedag idag for mange..//

//Dte var det.//

Cisse kom gående den gamle del af byen.
Hun boede faktisk her i området, og for første gang længe glædede hun sig til at komme hjem. *23.. 24. 2..* Hun kiggede mistrosisk på Embry, der sad ved nabohuset til hendes eget. Dog smilede hun indvendigt, og forsvandt lydløst inden hun dukkede op bag ham. "Bøh!" Fniste hun ham i øret.

Embry tog et sug mere af sin smøg, og så ikke den lille mørkhårede vampyr der kom snigende hen af gaden. Det gav et lille ryk i ham da hun forskrækkede ham, og han var nær blevet kvalt i røgen "hva sata... Cisse?" sagde han og grinede så lidt, og så om på hende. Så smilede han djævelsk, og gav hende et ordentligt smækkys "hvad laver du her?" spurgte han, og vendte sig helt om mod hende så han kunne se hende ordentligt.
Hun lignede sig selv, blev han enig med sig selv om og det glædede ham kun. Han skodede smøgen mod det stykke trappe han sad på.

Hun grinte, da han gjorde det hun havde gjort i van martensda han havde forskræket hende.
Men hun var tilfreds med at han blev forskrækket.
"Jeg bor lige.." Hun pegede over mod det næste hus. "Der." Grinte hun og smilee til ham inden hun satte sig op på hans skød og satte sig til rette.

Han fulgte hendes pegning hen på det andet hus "ooh.. så du er den anden Lewis?" sagde han og smilede stort. Han havde ofte undret sig over hvem der mon boede i det andet hus, da vedkomne havde samme efternavn som han. Han lod hende sætte sig, og smilede glad, mens han betragtede hendes ansigt. Han pustede hende blidt i ansigtet og lagde hovedet på skrå.
"Hvad har du foretaget dig af sjove ting?" spurgte han og lagde armene om livet på hende, og lænede ryggen tilbage mod husvæggen.

Hun nikkede og grinte. "Jeg har boet her i 90 år." Smilede til ham, men lukkede øjnene da han pustede hende i ansigtet.
Hun lod sine arme hænge løst om hans skuldre mens hun så tænkende ud.
"Jeg har.." Hun tænkte sig om. "Mødt en dreng i domkirken." Hun skar ansigt da ordet domkirke slap forbi hendes læber. "Og mødt en anden, på reggie hvor vi tog nogle små mennesker ved røvenved at råsnave midt i det hele." Hun grinte lidt. "Han var sq egentlig en meget sjov fyr." Sagde hun og trak grinene på skuldrende, det havde selvfølgelig kun gjort det af ren drilleri.

Embry så på hende og smilede skævt "det var længe" sagde han, og betragtede hendes tænkende ansigt.
"Vildt du laver da ret mange ting.." sagde han og smilede imponeret. De fleste han spurgte var som regel sådan helt 'jeg har ik' lavet noget spændene' så det var kun opfriskende at Cisse havde lavet noget virkelig interessant. Han slap hende med den ene hånd, og fik placeret en smøg i mundvigen og tændt den.
Han rakte pakken til hende "ha' en?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.

Hun rystede på hovedet. "Jeg ryger ikke." Grinte hun til ham, hun havde kun taget hans i tivoli'et for at drille ham.
Så nikkede hun. "Hele mit liv." Smilede hun til ham.
Hun så sig om. "Bor du da her?" Spurgte hun med et grin.

Han lagde pakken tilbage i sin lomme, og smilede til hende "nej det er der mange der ikke gør" sagde han. Han nikkede og pegede på bygningen bag sig "En gang imellem gør jeg.. det må være derfor vi aldrig har mødt hinanden på dørmåtten" sagde han og smilede stille.
Embry tog et sug af sin smøg og askede ned på trapperne ved siden af sig, og pustede langsomt røgen ud, og undgik Cisse med røgskyen. "Hvor har du været henne idag?" spurgte han nysgerrigt.

Hun smilede. "Tja, jeg bor her. Altså, ejer af huset." Hun kløede sig i nakken og smilte charmerende. "Men jeg har rejst verden rundt 16 gange." Hun grinte. "Alene de sidste 2 år. JEg har ikke tal på det længere." Hun smilte til ham.
Hun trak på skuldrende.
"Jeg var en tur i Canada." Hun trak på skuldrende, hun elskede at rejse også selvom det ikke var særlig længe af gangen.
"

"Sejt" sagde han storsmilende "jeg bor hos en ven.. eller jeg har mine ting stående her.." sagde han og så kort på døren til huset.
"Wow.. bare idag?!" spurgte han imponeret, og gjorde store øjne. Det var ret imponerende at kunne flytte sig så hurtigt, han ville elske det, og dog.. han var meget hjemme-menneske-agtig.
"Hyggeligt..jeg har aldrig været i Canada før" sagde han, og lagde hovedet på skrå.

Hun grinte. "Jeg elsker den stat." Smilede hun til ham. "Du burde virkelig tage derned."
Herude var ret koldt, for ham sikkert og hun kedede sig lidt.
"Vil du med ind og få et eller andet?" Smilte hun.

Embry smilede lidt "okay.. det må jeg vel så gøre" sagde han langsomt, og tænkte lidt over det. Måske var det en idé, han rejste da en gang imellem, men det var mest for at snakke arbejde osv. med diverse musikere, agenter, og alle de andre.
Men han hadede at rejse, så det var måske ikke en særlig god idé.
"Hmm.. ja men jeg spiser egentlig ikke rigig, og jeg drikker heller ikke andet end alkohol.. hvis jeg skal drikke noget altså" sagde han, og smilede skævt.
Det eneste menneskeskabte han spiste var mennesker, og marmelade.

Hun grinte og trak ham op, inden hun slæbte ham med ned af trappen..
"Kom nu bare, din abe." Grinte hun. "Det vafr en anden måde at invitere dig indenfor." Hun slæbte ham hen til hendes hovededør. "Hvis du tør." Hun kiggede tilbage med et mystificeret smil.

"For sidste gang, jeg er ikke nogen abe!" sagde han og grinede lidt af det. Han lod sig trække med ned af trappen, og hen til hoveddæren.
"Det ved jeg godt.. jeg går jo også med.." mumlede han og så på hendes dør.
Han grinede bare lidt "jeg tør alt!" sagde han og smilede skævt, og overvede hvordan Cisses lejlighed så ud.
Han strakte sig lidt og lod sig hive indenfor da Cisse fik hoveddøren op.

Hun grinte. "Det er første gang jeg kalder dig det." grinte hun.
"Det er også kun fordi jeg river afsted med dig." Grinte hun og slæbte ham så ind. Hall'en var clean, skinnede nærmest. Klassisk stil.
"Mit hus er utrolig uhyggeligt." Grinte hun og tænkte på de mange rum der indeholdte hendes liv og tanker.

//Arbejder på et billede med det.//

"Men du er ikke den første.." mumlede han skumlende, og skævede lettere irriteret til hende. Han var ikke nogen abe? Og han lignede da bestemt heller ikke en.
Han så rundt i huset "jaja du snakker gør du.." sagde han og pokede hende i siden.
Embry gabte og så fortsat rundt og forsøgte at danne sig et indtryk af atmosfæren i huset.
"Ja.." sagde han så langsomt, mens han nærmest betragtede sit spejlbillede i gulvet "sejt.." hviskede han og grinede så lidt.

Hun himlde øjne af ham, men fik så sit legebarn frem.
"Hvor gå vi en først? Hvilket rum skal vi først se. Det her hus er stort." Hun grinte mystificeret, en anelse creepy og så rundt.

"Hvad med det første rum?" spurgte han, og så lidt rundt i det imponerende hus.
Han lyttede til det hun sagde og lagde hovedet på skrå.
"Vi går derind.." sagde han så pludselig og trak hende med hen til en dør der vel førte ind til et eller andet værelse.
Han åbnede døren, og trak hende med derind.

Hun Smilte da det var hendes hospitalsrum han trådte ind i, der lå faktisk en, så hun holdte en finger for munden som tegn på han skulle være stille.

Hun havde hjulpet hende dagen inden, og hun var taget til canada efter noget medicin, pigen der lå der var blevet tævet af sin kæreste eller mand, det vidste hun ikke, da han fandt ud af at hun var gravid. Det havde været en hård kamp, og barnet havde overlevet.

"Hun vil ikke have barnet, efter hun blev tævet af sin sammenlever." Hviskede hun til Embry. "Når hun har født skal jeg finde et nyt hjem til det. Om så dte bliver hos mig." Hun smilede til ham, hun var et sygt menneske. Dte vidste hun.

Embry stoppede op inde i rummet, og så lidt på Cisse og derefter på den mishandlede pige i sengen.
Det vendte sig i ham, og han trådte uvilkårligt et skridt baglæns, og bakkede til sidst helt ud af døren for han brød sig ikke rigtig om det.
Han så lidt på Cisse der stadig stod i døren og nikkede kort "okay" hviskede han så stille, det var pænt af Cisse at ville tage sig ad et fremmed spædbarn, specielt når det var en menneskeunge.

Men Cisse kunne selvfølgelig bare forvandle den, når den blev den rette alder. Han så lidt afventende på Cisse, og overvejede om hun ville være en god mor.
Men det ville hun sikkert klare fint. Han ville ikke ane hvad han skulle gøre med et spædbarn.

Hun smilte og lukkede så døren stille efter dem.
Hun kunne godt se han ikke brød sig om det, og det var nok også derfor hun ikke viste det her sted til nogen. Det her sted var et sted som indeholdte hende, hendes personlighed. Beviser på hun ikke var fuldstændig rask.

"Jeg sagde jeg ikke var normal." Smilede hun. "Tør du stadig gå videre?"
Spurgte hun så og smilede til ham. Hun tog hans hånd og klemte den blidt, da han faktisk så ret rystet ud.

Embry så på hende, og var en smule bleg. "Må jeg ryge her?" spurgte han stille, og knyttede sin rystende hånd.
Han rystede på hovedet "det er ikke fordi du er unormal, det er virkelig pænt af dig at tage sådan en pige til dig.." mumlede han bare, og rystede så lidt på hovedet.
"Jeg tør godt gå videre... men hvis du har flere sønderslåede personer vil jeg ikke se dem" sagde han kort, og mærkede hendes hånd.

Han så lidt på den, men afviste den ikke. Han tog en dyb indånding, og så lidt rundt i det store hus. Han følte virkelig trang til en smøg.