evne går amok - Cisse

¤Dato :: Irl
¤Årstid :: Irl
¤Dag :: Irl
¤Vejr :: overskyet
¤Sted :: Markeds pladsen
¤Tid :: Irl
¤Omgivelser :: en masse mennesker
¤Tøj :: http://images.broadwayworld.com/columnpic2/lambert.jpg
________________________
Der var en masse larm på pladsen, der var musik og sjov og nogle fulde mennesker. folk købe og solgte og virkelig hyggede sig, på en bænk ikke så langt der fra sad en dæmon, han sad med en colaflakse i sine hænder og med sit ansigt op mod himlen. han sad bare og nød det hele, det var så dejligt at være ude og bare hygge sig. selv om tankerne fløj rundt i hovedet på ham, og hans evne gik af nogle gange og fik folk til at tro at de var sindesyge. når de hørte alle tankene inde i deres hoveder, og det fik nogle af dem til at gå amok og andre til at tage hjem, men Andy var ligeglad da han ikke havde lært sig at styre den endnu og derfor ikke kunne gøre for det. han blev bare siddende og grinte lidt for sig selv, mens hans fingere pillede ved flaksen

Cisse gik omkring på gårdspladsen fordi hun var træt af at være hjemme i sit hus. Dte var blevet så ensomt siden hun mødte Caden..
Hun sukkede dybt og bed sig i læben inden hun fik øje på Adam siddende på en bænk. Hun smilte stort og sad i samme øjeblik på muren bag ham, ubemærket xD, "Bøh." Hviskede hun i hans øre og grinte sagte.

Andy blev bare siddende og begynde at smile, han åbnede det ene øje og så op på hende "hej Cisse.. længesiden" sagde han og lukkede sit øje i igen og sukkede da alle folks tanker kom tilbage i hans hoved, han åbnede sine øjne og vende sig lidt op så han så hen på hende og smilte

Hun satte sig ned ved siden af ham og smilte op til ham.
"Alt for længe siden." Sagde hun med et skævt smil, hun var på en måde anderledes, hendes smil var anderlede og hendes øjne havde en anderledes glød. "Hvordan har du så haft det siden sidst?" SMilte hun, sidst hun så ham var han virkelig nede.

Andy nikkede og viste ikke hvad han skulle sige "ja rigtigt nok" sagde han og sagde ikke nået til sådan hun opførte sig, han var næsten sikker på at hun snart ville flippe ud på ham eller nået "meget ned og lidt op" sagde han og havde det svært med at forklare det

Cisse's indre glæde tav brat.. Det var helt forfærdelig, at hendes bror havde det så skidt.. "Vil du snakke om det eller?" Spurgte hun ganske stille og bed sig i læben. Det der havde gjort hende anderledes var nok Caden. Den vidunderlige dæmon.. Hun bed sig i læben for ikke at smile ved tanken.

Andy træk lidt på skulderne "der er ikke rigtigt nået at snakke om.. udover jeg åbenbart har en evne til" sagde han og havde ikke den store lyst til at snakke om at Dean er tilbage, da han var usikker på hvordan det gik

Hun satte sig på ham med front mod ham. "Måske tapper den dine kræfter,selv jeg kan hører den. Men du kan ikke lyve for din søster." Sagde hun med et roligt blik, hun vidste godt at hun pressede ham.Men hun kunne ikke lade som ingenting mere, hun vidste godt at det at alting var latterligt godt mellem de to, at hele verden var en leg, var en stor fed løgn hun havde stikket sig selv. For hun vidste at hendes bror, der sad der og havde selveste fandens ulykke i øjnene ikke havde godt, også selvom hun havde prøvet at kigge den anden vej og prøve at gøre hende til den der: 'Jeg er Din freetime zone!' Hvor han kunne glemme alt, og få dte bedre, han havde sikkert haft det godt mens de var sammen i det får timer, men efter havde han det jo værre.. Hun ville prøve den her måde nu, at lade ham snakke tingende ud.

Yo lag sit hoved på skrå og viste ikke hvad hun snakkede om "hvad ?" sagde han og træk sine ben op til sig og bed sig lidt i læben

Hun sukkede. "Jeg ved du ikke fortæller mig det hele Adam." Sagde hun så bare. "Jeg kan se det på dig." Hun bed sig skuffet i læben da hun havde troet at han vidste at hun kendte ham godt nok til at vide det.

Andy sukkede og så på hende *Dean er ikke død* tænkte han og lag sit hoved lidt på skrå og fjernede ikke sit blik fra hende, han lod sin tunge køre hen over sine læber og bed derefter i den

Hun hørte det kun svagt, som et minde der langsomt synede hen.
Det eneste hun fik fat i var:Død. Hun bed sig i læben og kiggede tilbage på ham. "Hvem er død?" Spurgte hun forsigtigt og a'ede ham prøvende over kinden.

Andy hævede det ene øjebryn og så på hende og rystede på hovedet "Dean er ikke død" sagde han og så ned mod sit skød

Hun kiggede længe på ham inden hun sagde noget.
Gjorde utrolig meget for ikke at ubryde i et eller andet galt, lige med det samme. "Hvorfor er du så, så ked af det..?" Hviskede hun stille og bed sig uforstående i læben.

Andy så på hende og træk lidt på skulderne "fordi han ikke var sig selv når jeg så ham.. han kunne ikke engang kende mig" sagde han og kunne virkelig ikke lide det øjeblik

Hun bed sig i læben. "Og hvad så med nu?" Spurgte hun og kiggede på ham med stor interresse, ikke den der: 'WHAT!? DET ERLØØØGN!' Mere den der: 'Eij.. Hvad skete der så søde? Det skal nok gå.' -agtigt.

Andy så bare på hende og træk på skulderne og gad ikke rigtigt svare på det "jeg må ikke se Angel mere" sagde han og bed sig lidt i læben og så surt ud på menneskerne, en mand i 30 begynde at skrige og råbte "få dem ud af mit hoved, få det til at stoppe"

Hun bed sig i læben. "Åh Adam.." Hviskede hun og slog armene om ham.
Manden der skreg ignorede hun ganske enkelt og fik ham til at tie med sine klager, hun havde ikke overskud til at have ondt af ham i dette øjeblik.
For hun vidste hvad han måtte opgive hvis han gjorde det. "Har du tænkt at høre efter det?" Spurgte hun stille, ikke som nogen trusel til Dean eller Angel. Blot et omsorgsfuldt spørgsmål.

Manden hoppede hurtigt op med at skrige da Cisse lag sine arme om Andy, han vende sit blik mod hende og træk lidt på skulderne "ja.. jeg elsker ham af hele mit hjerte, og havde tænkt mig at stoppe med at se Angel inden alt skete.. fordi Dean er bange for at jeg vil være ham utro" sagde han og vende sit blik mod et nyt menneske og begynde at smile, mens det menneske begynde at skrige

Hun begyndte pludseligt at grine, indne hun slog ham. Ikke hårdt selvfølgelig.
"Hold op med at pine dem!" Grinte hun. "Jeg prøver virkelig at være alvorlig lige nu!" Hun fniste og kæmpede for at blive alvorlig..

Andy vende sit blik mod hende og smilte stort "undskyld.. men det er sjovt" sagde han og så hurtigt over på et nyt menneske, og grinte lidt inden han hurtigt vende sit blik mod hende. han satte sig ordenligt op og så hende ind i øjnene "okay "sagde han bare og bed sig lidt i læben imens

Hun kiggede på ham på 'sin sure barn måde'. "Nu kan jeg jo ikke." Sagde hun tvært og lagde armene over kors. "Du skulle absolut få mig til at grine." Sagde hun og blinkede til ham.

Andy træk lidt på skulderne og begynde at grine "undskyld" sagde han og elskede virkelig sin nye evne, da den var virkelig sjovt at havde

Ja det må du nok sige." Sagde hun og begyndte så at grine igen.
Hun kiggede på de forskellige mennesker.

Andy grinte stort og vende sit blik mod menneskerne, og fik en til at begynde at skrige "domdi domdi dom" sagde han imens og grinte lidt