Søen - Demetri

Vejret: Tørt, koldt
Omgivelser: Træer, Arane, hvad der nu er ved søen
Tid: 20:36
Dato: IRL
_________________________
Det kolde vand fik Arane til at skutte sig da hun mærkede temperaturen med sine bare fødder.
Hun så op mod himlen. Solnedgangen havde gjort himlen rød-lilla. Det var en meget smuk farve, som stadig facinerede Arane meget, selvom at der nu var mørkt og koldt. Hun fortrød at hun kun havde den alt for lange, brune jakke til rådighed, og ikke noget andet hun kunne bruge til at varme sig med. Hun havde trods alt kun den hvide kjole indenunder. Jorden virkede kold og ensom her for tiden, lod hun mærke til. Som om der ikke var en eneste renlig sjæl tilbage. Hun frøs og rystede, og hun ønskede at finde et sted at sove for natten, så hun ikke skulle ligge på den kolde ensomme jord igen.

Demetri stod pluselig bare der og så påhende som om det var helt
normalt at stå midt om afte og så se på en pige bare sådan.
Demetri smilede kort men det forsvandt hurtigt igen som
en bee fra en blomst.

Arane lod mærke til den unge mand der pludselig var der, som et blink med øjet. Det gav et sæt i hende og hun lagde sin hånd på hjertet. Han smilede til hende, og hun smilede igen. Hun vinkede genert til ham, for hun vidste egenlig ikke rigtigt hvad andet hun kunne gøre.

Hans måde at være på var usædvanlig. Han var rank og høj. hans øjne rummede meget mere end en admindelig drengs øjne ville gøre. Det skræmte hende lidt, denne stille elegance.

Demetri nikkede´anerkendene til hende da hun vinkede til ham.
Det gav små skær ihans øjne, hvis Arane havde været et væsen
ville hun kunne se gnister i hans øjne, men fordi hun var menneske
påvirkede det hende på anden måde.
Den måde var at de blev dybe og mystiske, og samtidig havde de vhele tiden været
lokkende,smukkede og samtidig dystre og sære...
Dog ville Arane kun blive tiltrækket af øjnene.