Over midnat,

Dato : 5. dec
Dag : Lørdag
Tid : 00:16
Vejr : køligt, lidt vådt,
sted : Legepladsen
omgivelser : Gynger, vipper og et legetårn.

Eolith tog musik i ørene og satte sig på en af gyngerne. Han gyngede ikk,men nød bare at sidde der. Det mest interessante af dagen var allerede borte, og nu var det en ny dag.
Han nynnede stille, da han regnede med at være alene på legepladen i denne tid, og lukkede øjnene.

Påklædning: http://i3.iofferphoto.com/img/item/320/288/86/hilary_duff_08.jpg % tasken.

Evelyn vidste ikke hvad hun lavede midt om natten, på den gamle legeplads, men det var afslappet, da der ingen mennesker - eller andre væsener for den sags skyld - var.
Hun nynnede lavt en vuggevise, som hendes forældre sang da hun var lille. Hun gik på hendes sædvanelige svævende måde - med vingerne trukket ind i ryggen.

//Håber ikke det gør noget, men dig og Armand overtog jo det andet emne i;//

//Gør overhoved ikke noget :3 Jeg ville gerne skrive med dig, men du loggede jo af//

Eolith begyndte stille at skubbe gyngen lidt igang med den ene fod og vuggede sig selv i takt til en typisk emopunkcore sang, der var i hans slidte mp3 afspiller. Han holdt øjnene og lukkede og forsvandt hlt ud af sine omgivelser. Han bemærkede ikke engang, at Evelyn kom ham nærmere.

//Nårhja, sorry about that i; - men jeg kunne jo ikke blive ved med at forfølge jer i jeres emne :3'//

Hun stoppede op, og stoppede med at nynne, da hun kunne se en skikkelse på en gynge, med ryggen til hende. Hun kunne lugte at det var et væsen - men ikke hvilket væsen. Hun gik et par skridt nærmere, men stoppede op, da hun så noget bevæge sig - det var hans fod der vippede og det så ud som om den vippede i takt med noget, eller også var det en vane? Eller måske sygdommen, Restless leg?


//Btw, jeg bliver nødt til at logge nu - skal tidligt op imorgen i; //

//Nrr ja, men det er svært at få alle med til tider T^T//

Stadig bemærkede han hende ikke, og ville ikke hænge på den måde, hvis han vidste, at nogen holdt øje med ham. Han vippede fortsat med foden og lyttede til vokalisten i et ønske om, at det var ham selv, der var i stand til at screame ligesom han. Men Eolith kunne ikke synge, han kunne dårligt nok sige en lang sætning, uden at kludre i det.

Evelyn gik forsigtigt ud i en halvcirkel omkring ham, så hun bedre kunne se. Da hun kom så langt over at hun kunne skimme hans ansigt i skæret fra gadelygten, gispede hun. Det var ham drengen som kiggede ind af vinduet ved den der resturant her for et par dage siden. Hun lagde hovedet på skrå, og regnede med at han sikkert snart lagde mærke til hende.

I det samme gik hans mp3 afspiller ud, og han åbnede skuffet øjnene. "Hm?" Sagde han i et chok, da han så på Evelyn, der pludseligt stod foran ham. Han rødmede stærk på grund af, at han ikke havde set hende før nu, men det gik hurtigt over, da han rejste sig. "H-hey" Sagde han spørgende og rettede lidt på sin bluse, mens han så på hende. Han kunne genkende hendes duft, og så undrende på hende "..Har jeg ikke set dig før?".

Hun studerede hans ansigt, "jeg mindes også at have set dig før..", sagde hun og smilede svagt.. Hun ville se om han kunne gætte det, inden hun fortalte ham hvor de havde set hinanden før.
Hun gik langsomt hen til ham, og havde pludseligt en eller anden lyst hun ikke kunne sætte fingeren på. Hun satte sig på gyngen ved siden af ham, og vippede stille frem og tilbage.

Eolith så tænkende på hende, mens han forsøgte at koncentrere sig om, hvor han havde set hende fra. Han kunne ikke huske at det var hende fra restaurenten, eftersom at han havde haft så meget at tænke på siden da.
"Hmm" Sagde han tænkende, og så derefter ud mod græsset.

Hun smilte, "Uden for resturanten?", hun kiggede afventende på ham, men vidste godt selv at hun ikke var en der gjorde de store indtryk på folk. Hun slap fødderne fra jorden, og begyndte at gynge lige så stille.
Hun kiggede over på han igen, "Siger det dig noget? .. Du gik ind i resturanten sammen med en dreng.. eller mand?", spurgte hun så.