Aftentur så sent? //Mathias//

Sted: Byen i Sheria
Tid: 00:00
Dag: IRL
Dato: 19/5
Vejr: lidt lyst da det er sommer og en meget let vind og en masser stjerner.
Tøj: En flot gul kjole som der er lidt over knæerne og iik andet.
Omgivelser: Hele byen og så stilhed.

Tazz gik stille rundt inde i byen for at tænke lidt over hele der var sket og hva der ville ske med hende og hendes lille datter og om det hele enlig ville gå.
Hun havde fået en til at passe hendes datter i 3 dage så hun lige kunne falde lidt til ro med det hele og så for at komme lidt ud og møde nye menneske/væsner men det var svært da der iik var nogle der ville snakke med hende men det var okii for hun havde nu van sig til det efter hun havde været gravid.
Tazz gik stille rundt og så på stjerne på himlen som der var så smukt syntes hun.

Sheria var nok et af det steder Mathias elskede at jage mest, der var folk over det hele, og specielt børn faldt i hans appetit. Det kunne godt være lidt makabert, men det var den måde han levede på. Det gav små lyde fra sig, hver gang hans sål ramte fliserne. Det var ikke altid at han kunne holde sig fra børn, også selvom han havde en forfærdelig skyldfølelse bagefter. Han havde jo følelser, og han kunne sagtens se hvor forkert det var fra et menneskes synspunkt. Sådan gik han, fordybet i sin egne spekulationer. Stjernehimlen funklede smukt over ham, det slog ham hver nat hvor stort universet var, også selvom han havde set så mange tusinde nattehimle igennem sit lange liv. En svag brisen kom flyvende igennem de øde gader, den førte en duft af... vareulv?... med sig. Han rystede kort på hovedet og besluttede sig at følge den. Hans skridt blev mere vagtsomme, de var lydløse og hurtige. Gemt i skyggerne betragtede han den unge kvinde der gik rundt. Også selvom at varulve generelt kunne være meget farlige, var der noget over denne kvinde, der fik ham til at slappe lidt af. Han var sikkert betydeligt stærkere end hende. Han trådte ud fra skyggerne og rømmede sig så kort.

Tazz gik stille videre inde i byen og tænkte på så meget at hun iik kunne holde styr på hele så hun blev lidt forvirret og stoppede stille op og kiggede lidt op på himlen som der glimtet helt vildt begrund af stjernerne.
Hun smilede lidt for sig selv på en lidt sød måde som hun tit gjorde når hun var alene men hun fandt ud af at hun iik var alene da hun kunne en eller andet og fik et lille chok og vendt sig stille mod lyden og så en ung fyr der bare stod der, hun snussede stille ind og lugte dæmon så hun gik lidt tilbage da hun iik var helt tryg ved dæmon her for tiden for hun havde joo en lille datter som mange der gerne ville ha fat i.

Med en langsom bevægelse lagde han armene over kors imens han betragtede kvinden. Han havde fået gjort hende opmærksom på ham. Hendes mave bulede lidt ud, så enten havde hun næsten lige født, eller også var hun gravid. Han skød på at det var det andet, ellers ville hun jo ikke rende rundt så sent ude, så ville hun vil være sammen med sit barn. Han kendte godt til hvor overbeskyttende mødre var over for deres børn. Han havde ikke selv prøvet at opleve det, men han havde set det igennem mange år. Et forsigtigt smil gled over hans læber, imens han betragtede hende. Da hun trådte et skridt tilbage, hævede hans ene øjenbryn sig en smule, hans smil blev større og der var et glimt af noget lumsk i hans øjne. "Hvad laver en ung kvinde som dig, så sent ude om natten?" spurgte han med en let hæs stemme. Det var ret tydeligt at hun var utryg ved hans tilstedeværelse. Inden hun kunne nå at gå længere væk, tog han et par lange skridt, så der nu kun var få metre imellem dem.

Tazz kiggede stille på ham og ville helst bare væk fra ham da han bare iik skal rører hende ellers barn som der godt nok var der der hjemme men han skulle iik finde ud af det.
Tazz havde enlig tabt sig rart hurtigt efter hun havde født men der var en lille mave endnu men det var nu meget pænt til hende.
Hun kiggede lidt væk da han gik tættere på hende og havde iik så meget lyst til at svare ham på hans spørgsmål men det var joo uhøfligt så hun svarede ham nu alligvel "Jeg er bare ude og gå lidt" sagde hun med en lidt usikker stemme og hendes øjne glimtede lidt ligesom nattehimlen.

Utrygheden lyste ud af hende, og det morede ham grænseløst. "Så sent om natten?" Spurgte han drillende, hans øjne lyste legesygt. Ikke at han var sulten, han havde skam spist for nyligt, men han kede sig en smule. Måske ville hun starte en lille leg med ham? Tanken fik en kort latter til at lyde fra hans hals af. Han lod armene skilles fra hinanden, den ene gled ned langs hans krop, hvorimod den anden kløede kort imod hans kind. Små skægstubbe hår kunne svagt anes under den ellers pletfrihud. I en hurtigt bevægelse lod han hænderne glide ned i lommen. Han kunne godt lide at hun var skræmt af ham, det glædede ham på en underlig måde. Da han nu var kommet tættere på var det tydeligt at se at hun ikke var med barn, men tværtimod lige havde fået. Han havde taget fejl, men hvor mon dette barn så var? Han betragtede hende med et sit tand smil, tænderne lyste svagt i det blide månelys.

Tazz var iik helt tryg ved alt det her og ville helst væk fra ham, bare gå fra det hele og lade ham stå det men hun var bange så hun blev bare stående da hun viste at han bare kunne gå efter hende og så ville han joo finde hendes datter det var iik lige det hun havde mest lyst til.
Hun kiggede stille på og var iik helt glad for det her "Jaa og hva så?" sagde hun lidt surt da hun syntes det var et dumt spørgsmål for hun havde joo til at gå en tur selvom det var sent men hun kunne godt li at gå en tur i mørket for så vsr hun så tryg men det var hun godt nok iik nu begrund af ham og det irriternde hende lidt.

Hun var blevet irriteret, han måtte holde en latter tilbage. Så hun var en af de der 'fighter' typer? Det skulle nok blive sjovt det her. "Oh, ikke noget," svarede han, og smilede stort af hendes sure tonefald. "Lidt naivt måske, når man tænker på de farer der lurer i mørket," sagde han henkastet, dog næsten hørligt. Han rettede kort på sin skjorte, som var åbnet et par knapper ned, så de veltrænede muskler var lidt synlige. Måske var hun stærkere af sig, end hun så ud, men hun var sikkert svækket efter den graviditet hun så ud til at have været igennem. Han brød sig ikke meget om vareulv, de lugtede så forfærdeligt naturlig, ikke på samme måde som elvere, meget mere dyriske. Og han hadede dyr, i hvert fald til at spise. Det var noget af det mest forfærdelige, han havde haft langt rigeligt igennem hans korte barndom. I det hele taget syntes han at det var menneskeføde, og det holdte han sig hellere end gerne væk fra.

Tazz kiggede stille på ham og så han syntes at det her var sjovt så hun blev bare mere sur på ham end hun var "Jaa måske men jeg er sgu ligeglad" sagde hun stille og kiggede lidt væk og tænkte kun på hendes datter og på at beskytte hende så meget som hun nu kunne.
Hun kiggede lidt på himlen og derefter på ham igen "Jeg må videre" sagde hun stille og gik hen af vejen og håbede iik at han gik med selvom der var et eller andet over ham men hun vistet iik hva det var.

Han hævede øjenbrynet en smule, så hun var ligeglad? Måske var hun bare meget naiv? Eller også bekymrede hun sig ikke nok om sig selv, hvilket jo også var pænt naivt. Han lo stille, "Hvor er det du skal hen?" spurgte han og slog følge med hende, mest af alt for at irritere hende. Hans skridt var ikke så forsigtige og stille mere, der var så tavst i de tomme gader. En enkelt rotte løb væk fra en skraldespand, og farede over gaden. Han skævede til kvinden han gik ved siden af. *Hvilken mor efterlader dog sit nyfødte spædbarn?* tænkte han og vrængede sin læbe en smule. Ikke en ansvarlig en i hvert fald. Kort lod han hånden glide op til hovedet, han kløede sig kort over panden. Spædbørn, de smagte næsten lige så slemt som dyr. Nej, børn skulle først være imellem de 3-6 år, det var der de smagte bedst. Desuden var alt for små børn ikke særligt lækre at se på, de fik ikke munden til at løbe i vand.

Tazz gik stille videre og blev bare mere og mere irritere på ham og havde mest af alt lyst til at slå ham og så bare løbe sin vej men det hjælp joo iik noget da hun ingen kræfter rigtig havde efter hun havde født og der ville nok gå et par måneder før de kom igen "Hjem!" sagde hun surt og gik lidt hurtigt da hun bare ville væk fra ham hurtigst mulig men det kunne hun nok medminder hun blev varulv men det havde hun iik lyst til.

Han sukkede lidt og stoppede så op, "Hvorfor så kedelig?" spurgte han og gjorde med vilje sin stemme lidt skuffet. Hans blik var imod hendes ryg, betragtede hendes holdning, ventede på at hun stoppede og underholdte ham mere. Hans skuldre var lidt ludene, og han rettede så blikket imod jorden. Hun var ikke rigtig klog, dog. Hvem sagde åbent at de var på vej hjem, imens at en fremmed fulgte efter og var den der spurgte? Hun burde tage bedre vare på sit liv, hun levede jo ikke særlig længe. Hendes skridt kunne ha virket hurtigt, på et menneske måske. Hun ville nok ha' fået et par blikke i ryggen, hvis det var åbenlys dag. Men han ville sagtens kunne følge hende.

Tazz gik stille videre og stoppede stille op og sukkede og vendte sig stille om men hun fik vendt sig for hurtigt om så hun faldt lige på røven og hendes kjole røg helt op så man kunne se hendees trusser og hun blev helt rød i hovedet og fik hurtigt hevet sin kjole ned igen og kiggede ned i jorden og ville bare ønske at det der iik lige skete for det var godt nok pinligt og så lige overfor ham der havde irriterende hende i et stykke tid.

Han slog hurtigt hånden op til munden for at stoppe et hæst grin. Der var vist nogen der var lidt ude af balance. Han satte sig ned på hug og så hende ind i øjnene, alt imens han sendte hende et charmerende smil. "Er du okay?" spurgte han og rakte sin hånd frem imod hende. Hendes hoved blussede af forlegenhed og han smilede venligt til hende. Han havde fået et godt udsyn til hendes underklæder. Ja, hun så ikke helt værst ud, tænkte han for sig selv. Men han fortrak dog blondiner. Han tog det hurtigt i sig igen, hun var jo nylig mor, så han skulle ikke nyde noget af at være sammen med hende på den måde.

Tazz blev ved med at kigge ned i jorden og ville bare ønske at han iik havde været der og at han iik havde snakket til hende. Hun kiggede stille på ham men så ned igen da hun var rød i hoved "Jaa jeg er okii" sagde hun meget stille og kiggede lidt på hans hånd og vistet iik helt om hun skulle tag imod hans hjælp da han havde været mega irriterende overfor hende så hun følte sig iik helt tryg ved det her.

Mathias smilede beroligende til hende, "Bare roligt, jeg bider ikke," sagde han og en hæs latter undslap ham. Han viftede forsigtigt hånden lidt frem, ventede utålmodigt på at hun skulle tage den. Det var ikke direkte ubehageligt at sidde på hug, men han foretrak at komme op og stå igen. Det fremgik tydeligt på hendes ansigt, at hun ikke rigtig brød sig om ham, men han havde ikke noget imod en udfordring. Imod sit sædvane ventede han tålmodigt på at hun ville tage hans hånd eller rejse sig op selv. Han ville ikke bare kunne forlade hende imens hun sad her på jorden. "Du bliver syg, hvis du ikke snart rejser dig op," svarede han lokkende, jorden var ikke særlig varm under dem, så det var sandt hvad han sagde. Han viftede igen hånden lidt frem og tilbage foran hende.

Tazz kiggede stille på ham og var stadig usikker på om hun skulle tag hans hånd eller ejj så hun vælget bare at tag hans hånd så hun kunne komme op og stod og grinede lidt over at han troede at han kunne lokke hende op og stod ved at sige hun ville blive syg for han havde vist glemt at varulve er meget varm blodet så der skal rigtig meget til før de bliver syge så hun kiggede stille på ham "Øhm... Jeg har lidt svært ved at blive syg da jeg er varulv" sagde hun stille for han må da ha fundet ud af at hun er det for lang tid siden.

Han fik trukket hende op og stå, samtidig med at han selv fik rettet sig op. Blidt slap han grebet i hendes hånd. Lidt forvirret kløede han sig over panden, inden han kom i tanke om at vareulves blod var anderledes end andre racers. Hans tanker strejfede smagen af det også, en skælven gik kort igennem hans rygrad. Forfærdelig smag det havde været. "Ah, selvfølgelig, det skulle jeg ha' tænkt på. Men du vil måske gerne ned og sidde på jorden igen?" Svarede han og hævede drillende det ene øjenbryn imens han betragtede hende. Hun så ud til at være okay, som hun havde sagt, hun havde vist bare mistet balancen og var uheldigvis faldet på røven. "Jeg har vist ikke introduceret mig selv, jeg hedder Mathias," sagde han og smilede charmerende til hende, ventede på at hun skulle fortælle sit eget navn. Men ungdommen nu til dags kunne være noget så uhøflige, så det var selvfølgelig ikke sikkert.

Tazz kiggede stille på ham og slap stille hans hånd og fik bøstet det værest snavs af sin kjole og sine ben og kiggede stille på ham igen og smilede stille til ham for at være høflig selvom hun iik havde særlig meget lyst til det "Neej sagde det bare" sagde hun stille og kiggede lidt rundt da hun blev utryg igen og hun vistet iik helt hvorfor.
Hun kiggede stille på ham da han begyndte at snakke igen og blev lidt overrasket over at han sagde sit navn til hende men hun ville iik være uhøflig så hun svarede "Tazz, mit navn er tazz" hun smilede lidt og fik bøstet snavset af sine hænder.

Et smil lå på hans læber. "Aha," svarede han blot og så på hende. Hans blik gled ned af hendes krop da hun begyndte at børste støv af sig. *Ikke værst, slet ikke værst* tænkte han igen, og smilet blev en smule skævt. Efter at hun havde sluppet hans hånd havde de igen fundet vej til hans lommer. Tazz, det var et besynderligt navn, ikke et han havde hørt før. "Hyggeligt at møde dig Tazz," svarede han stille. Måske var det et kælenavn af en art? Han havde sørget for at udtale hendes navn korrekt, andet ville have været pinligt. Måske havde hun alligevel ikke så travlt med at komme hjem? Han holdte igen en latter tilbage, og dækkede over det ved at sende hende et charmerende smil.

Tazz kiggede stille på ham og smilede lidt "Ilm mathias" sagde hun stille og kiggede lidt på himlen og træk vejet dybt for at slappe lidt mere af.
Hun kiggede stille på ham igen "Nå jeg må heller videre" sagde hun stille og vendte sig stille om for iik at falde igen for det ville bare være pinligt at falde to gange i træk så hun vendte sig bare stille og roligt om den her gang og gik stille videre og vistet iik helt om han flugte med hende eller hva han gjorde men nu hvor han havde været så sød måtte hun nok oqså heller være det så hun stoppede op og vendte sig halv om så hun stod med siden til ham så man kunne se alle hendes former "Øhm.. Vil du med lidt af vejen?" sprugte hun stille om for hun ville gerne snakke lidt med ham.

Så hun skulle altså videre? Der kunne man bare se. "Oh," lød det næsten uhørligt fra ham, et forsigtigt smil var synligt. Da hun begyndte at gå, betragtede han hende fra bæltet og ned, så de lange ben. Hun stoppede og han rettede så blikket op til hendes øjne igen, et drenget grin mødte hende. Det virkede næsten som om hun prøvede at gøre sig til for ham? Tog han fejl? "Om jeg vil med?" spurgte han lidt chokeret, men tog sig så sammen og gik op ved siden af hende i 2 lange skridt. "Det kan jeg da godt," svarede han lidt henkastet og trak på skuldrene, det fik ham til at fremstå lidt ligeglad. Hvad var nu dette? Hvorfor ville hun dog lige pludselig have ham med? Nye spørgsmål der aldrig ville krydse hans læber, lød i hans tanker. Han havde blikket rettet frem for sig, undrede sig lidt over hvor de mon skulle hen.

Tazz smilede stille og grinede stille da han spurgte lidt dumt om han ville med.
Hun gik stille viedere og kiggede lidt ned i jorden og vistet iik helt hva hun skulle sige eller gøre men hun ville gerne være høflig overfor ham da hun iik startede det her så godt med at være bange og utrygt selvom hun nu stadig være så lidt utrygt ville hun iik vise det for han havde lige været så venlig mod hende og det var hun iik helt van til at fyre var mod hende her for tiden.

Der var en pinlig tavshed, han havde ventet at hun ville bryde den, siden det var hende der havde opfordret ham til at komme med. Men hun sagde ikke noget, i stedet virkede det som om hun var forlegen. Hendes blik var i hvert fald rettet imod jorden. "Så..." startede han prøvende, prøvede på at trænge igennem den tykke tåge af tavshed, "Hvad laver du i din hverdag?" Han kløede sig let over panden, det var måske ikke det klogeste spørgsmål at komme med, men i det mindste var det en 'ice-breaker'. Det var i det mindste et forsøg på at trænge igennem til denne pige, og starte en samtale med hende.

Tazz kiggede stille op og kiggede lidt rundt men vistet iik hva hun kiggede efter så hun vælgte at kiggede lidt på ham "Joo jeg går der hjemme lige for tiden" sagde hun stille og vistet iik helt om hun skulle fortalle ham om hendes datter "Hva med diq selv?" tilføjede hun efter lidt og smilede venligt til ham og vistet iik rigtig hvor langt han enlig skulle gå med hende.