Aftentur så sent? //Mathias//

Tazz sukkede stille og kiggede lidt rundt og det var begyndt at blive lidt koldt "Skal vi iik gå h...hjem til miq og sn..snakke videre?" sagde hun stille og hakkede lidt da det var koldt og fordi hun stadig havde lidt gråd i stemmen.

Han rejste sig hurtigt op og rakte sin hånd frem imod hende. "Det kan vi godt," svarede han og trak hende op at stå. Forsigtigt lagde han armen om hendes skulder, "Hvilken vej skal vi hen?" spurgte han lidt forvirret.

Tazz smilede sødt og tog imod hans hånd og kom op og stå men hendes ben rystede en del så hun støede sig op af ham for iik at vælte igen "Vi skal ind i gennem skoven" sagde hun stille og smilede stille til ham og ville gerne hen til sin hule for der var så stille og roligt og det var nu meget dejligt.

Han nikkede stille, gjorde som hun sagde, men kunne alligevel ikke lade være med at undre sig. "Hvorfor lige skoven? Er det der du bor?" Sagde han med et blik på hende, hun lignede ikke en af dem der boede i skoven, de så ofte mere vilde ud end hun gjorde.

Tazz nikkede stille og støede sig stadig op af ham og ik stille med "Jaa jeg har en hule der ude som jeg har boet i siden jeg var 15" sagde hun stille og kiggede sødt på ham og kunne godt forstå at han spurgte hende.

Han rynkede kort brynene, "Det er da ikke passende for en ung dame at bo i en hule i skoven!" Sagde han forarget, imens han så på hende. "Hvorfor bor du dog der?" Spurgte han hende så lidt mere roligt, han så blot på hende med alvorlige øjne.

Tazz sukkede stille og vistet bare at han ville sige det "Det ved jeg godt men jeg er der når jeg vil slappe af og bare vil være væk fra alt og alle" sagde hun stille og kiggede lidt på ham og sukkede lidt igen og gik stille videre mod skoven.

Mathias så undrende på hende, "Hvorfor viser du så mig den?" Spurgte han undrende, han lod hende støtte sig op af ham, han mærkede dårligt den ekstra vægt. Det så ikke ud som om at skoven var alt for langt væk. Han smilede lidt forsigtigt til hende. Han var glad for at hun ville betro ham dette, men det undrede ham samtidig.

Tazz kiggede stille og sukkede lidt "Fordi miin datter er miin lejlighed og miin herre bliver nok iik så glad for at se miq tag en anden mand med hjem hvis han er hjemme" sagde hun stille og rødmede en del og kiggede lidt igen.

Igen blev hans blik bekymret, "Hvad mener du med at din herre ikke bryder sig om at du tager andre mænd med hjem? Er du tjener i en eller anden villa?" Spurgte han undrende, han havde selv været i tjeneste i en villa, men det var efterhånden mange årtier siden. At hun rødmede bekymrede ham lidt, hvorfor var hun pludselig forlegen?

Tazz stoppede stille op og sukkede lidt "Jeg er ens sex slave" sagde hun meget stille og blev ved med at kigge ned "Ellers kan jeg iik bo i miin lejlighed" tilføjede hun efter lidt og kiggede hurtigt på ham og havde lidt våde øjne for hun ville iik ha at han skulle bedømme hende begynd af det.

Mathias trak sig væk fra hende og så på hende med store øjne, "Du er hvad?" sagde han langsomt og så vantro på ham. Han rystede let på hovedet, det kunne ikke være rigtigt, måske skulle han bare smutte væk nu, han skulle nødigt blandes ind i nogle intriger. Men hvad mente hun helt præcis med sexslave? Det lød frygteligt unaturligt, og det passede slet ikke med det indtryk han havde fået af denne unge kvinde.

Tazz sad sig på jorden og tog sine hænder op til hendes hoved og græd lidt og flyttede sine hænder lidt igen "Derfor har jeg ingen venner" hviskede hun stille og vistet at hun iik skulle ha sagt det men han spurgte joo selv har det med at være ærlig overfor folk men nu ødelagde hun så lige det hele, hun ønskede sådn at hun iik var Ray's sexslave.

Han lukkede øjnene et kort sekund og åbnede dem derefter igen og så på hende. Langsomt tog han hendes hånd og begyndte at gå imod skoven igen. Han sagde ikke noget dog, han var lidt vred på hende for ikke at have sagt noget om det, men på den anden side, det er ikke ofte at man bare sådan lige siger, "Hov jeg er faktisk en sexslave". Det var helt uvirkeligt for ham, han følte en sær afsky for hende. Han brød tavsheden kort efter, "Hvorfor gør du det imod dig selv? Og dit barn? Er det sådan du vil have at hun skal vokse op?" spurgte han lidt hårdt.

Tazz kiggede ned hele tiden og græd lidt en gang i mellem og ville sådn ønske at alt det her iik var sket og at hun bare kunne gå tilbage i tiden og rette op på det hele som der var sket. Hun gik lidt væk fra ham så han spurgte hende og stoppede op igen "Hva fanden tror du selv?! jeg prøver at slippe ud af det for helved! men har bare ingen penge og kan iik bo i hulen med hende!" råbte hun af ham og var godt sur nu for hva troede han selv? at hun bare gjorde det frivilig? Hun gik hurtigt hen mod sin hule og græd lydløst hele vejen.

Han så hårdt på hende, det kunne godt være at man ikke selv valgte hvilken vej livet tog, men derfor behøvede man ikke at leve derefter det. Især ikke med en lille datter. Tavst fulgte han efter hende, han havde ikke i sinde at lade hende være før hun havde fortalt ham det hele. Hun var dog lidt uforskammet at hun sådan råbte af ham, en venlig fremmed, der ikke havde gjort andet end at vise bekymring overfor hende og hendes datter. Et kort suk forlod hans læber, imens han betragtede hendes ryg.

Tazz blev bare ved med at og gå og gå indtil nåede sin hule og hun kravlede stille der ind og tændte nogle lys så man kunne se noget og så blev det oqså lidt varmere når man tændte levende lys. Hun kiggede lidt på ham og var stadig på ham og hun gik ind i et af de mørke rum der var i hulen og tændte nogle lys der inde.

Lydløst fulgte han efter hende ind i hulen, den var meget større end han havde forestillet sig. Han havde troet at det var en af de små huler i jorden, hvor der lige kunne sidde et menneske, sådan rævehule agtigt, sådan noget som små børn brugte flere år på at lave. Han mærkede godt hendes blik på sig, men han forblev tavs.

Tazz blev inde i rummet og gik lidt rundt der inde og pakkede noget ud og flyttede rundt på tingerne, hun sukkede stille og kiggede lidt rundt "prøv lige at komme her ind" sagde hun lidt højt men iik alt for højt for hun ville iik lyde sur men hun ville gerne vise ham noget så han måske blev god igen eller det håbede hun at han blev for hun var ked over at det hele lige gik i stykke begrund af en skide ting som hun virkelig kæmper med.

Han fulgte hendes stemme og kiggede lidt rundt, det var faktisk ret imponerende hernede. "Hvad er det?" sagde han da han var nået hen til hende. Hans hovede var let på skrå, undersøgende.

De stod nu i hendes soveværelse og hun stod med en lille lyserød bamse og kiggede stille på ham og tog et lys og gik hen til et hul i væggen og der inde var der en lidt stor babyseng og alle mulige bamser og legetøj over alt der inde men det var stadig meget hyggeligt men hun manglede stadig noget til gulvet som der ville passe der inde til. Tazz vendte sig stille mod ham og sukkede lidt "Jeg er i gang med gøre klar til at miq og miin datter kan bo uden at jeg skal alt muligt for at kunne bo her" sagde hun stille og man kunne se at hun haft tralvt med hele der var i rummet.

Han så på det lille rum og sukkede lidt opgivende, det var en venlig tanke. En meget moderlig tanke, for at beskytte sit barn, men han tvivlede på at barnet ville kunne overleve kulden under jorden, der manglede både strøm og varme, for at et lille barn ville kunne bo der. "Hvorfor finder du ikke bare et normalt job og arbejder dig frem som normale mennesker?" Han tog det straks i sig igen, hun var jo intet menneske.

Tazz sukkede stille og syntes det var meget sødt af ham at spørger men der var ingen der ville ha hende, hun havde prøvet det ene job efter det andet uden held så det her er hendes sidste mulighed at stikke af med sit barn ned uden jorden "Det er meget sødt af diq og spørger men der er ingen steder de vil ha miq" sagde hun stille og kiggede ned og gik over til sengen og lagde bamsen i siden.

Han så på hende uden et ord, noget sagde ham at hun så ikke havde ledt nok. "Det vil ikke være sundt for et barn at leve herude," sagde han stille, han vidste ikke hvor velegnet denne kvinde var til at være mor. Hun havde fået barnet alt for tidligt, hvis bare hun havde ventet langt flere år, ville hun sikkert være en fantastisk mor, men som situationen var lige nu, kunne han ikke se hvordan dette skulle ende godt.

Tazz sukkede stille igen og knyttede sin hånd lidt på kanten af baby sengen og der fald en lille tåre "Hvis vi kan slippe for alt det jeg er blevet usat for så skal jeg nok søger for hende og iik miq selv" sagde hun stille og hun stod stadig med ryggen til ham og hun havde iik tænkt sig at vende sig om for hun ville helst stå lidt der og får de sidste tåre ud.