En ordenlig aftale - Duff og Mathias

Dato/Dag: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 19.16
Vejr: Skyfrit og med en mild brise
Sted: Midtbyen i La Sunisha
Omgivelser: En masse lys og mennesker i gaden, parader og Duff

Oliver smilede stort til englepigen ved siden af ham, imens de gik ned af den hyggeligt befolkede gade i La Sunisha. De havde været så heldige lige at tage i byen den dag hvor der var parade i byen, en lys parade. Over alt kunne man så lanterner, lygter og starinlys. Boder var sat op alle steder og på nogle hjørner stod folk og spillede musik. Han var iført et par mørkeblå jeans, en hvid skjorte og en sort frakke udenover. En gang imellem lød nogle brag og fyrværkeri lyste himlen op. Det var faktisk temelig utroligt at de her i La Sunisha gik så meget op i det med parader. "Skal vi prøve nogle boder?" spurgte han så Duff som var lige ved siden af ham. Han havde mødtes med hende tidliger på aftnen og taget ud i byen bagefter. Han spejdede lidt rundt omkring for at få øje på en eller anden sjov bod de kunne prøve at vinde noget fra. Heldigvis var der ikke mange mennesker ved boderne, udover et par familier der kastede bolte efter ting på nogle hylder. Han smilede lidt igen da en lille pige vandt en stor bamse der forstillede en sol.

Duff kiggede lidt på alle de små hyggelige boder rundt omkring.. Der var så kønt om aftenen, men det var sikkert på grund af at hun var sammen med Oliver... Hendes blik fik øje på en lille pige der gik og bar en bamse der næsten var større end hende selv. Hun skævede lidt til Oliver, men hun havde sit kære smil på læberne, det smil som hun har haft på læberne hele dagen næsten.. Han var så facinerende, den sorte trøje sad stramt rundt om hende, og det stramme par jeans sad helt klemte mod hendes ben.. " Jo vi kan godt prøve nogle af dem " Sagde hun og lod sig puffe blidt til ham... " Hvilken?" Der var jo et kæmpe udvalg, alt for mange til at hun selv ville kunne vælge dette.. " Hvor er jeg glad for at du inviterede mig ud Oliver " Sagde hun med et neutralt smil..

Mathias gik roligt igennem den befolkede gade, han var kommet for at opleve paraden der kom hvert år. Der var mange mennesker der uden bekymrede gik igennem gaderne, folk uden viden om den farer de rigtigt befandt sig i. Der var ikke mange væsner rundt omkring, et enkelte dæmoner og så nogle engle rundt omkring. Børn trak utålmodigt deres forældre af sted for at afprøve alle boderne. Det var næsten synd at han ikke måtte røbe hvad han rigtigt var overfor menneskerne, alle de små mennesker der løb rundt, satte næsten mundvandet igang, men han vidste at han måtte holde sig tilbage. Han så sig lidt omkring, den svage brise legede blidt med hans hår, og fik sat bevægelse i hans jakke. Han fangede blikket af nogle teenage piger der stod og fnisede over i et hjørne, imens de så på ham, en dyb rødmen fik dem til at se ned, da de opdagede at han havde set dem. Han vendte øjnene mod himlen og sukkede teatralsk.

Oliver lod sig puffe med af Duff der var ivrigt på vej imod boderne. Han satte med skævt smil i retning mod en skydebod hvor man kunne vinde præmier ved at skyde pap ænder ned fra hylerne. Da han kom frem til boden rodede han lidt efter nogle mønter i hans lomme, men blev afbrudt af en velkendt duft af dæmon ikke langt væk. Han kunne ikke lige komme i tanke om hvor han havde mødt lugten før, men han kendte den et sted fra. Der var mange mennesker og selvom Oliver kiggede forvirret rundt i mængden kunne han ikke få øje på væsnet. han rystede på hovedet af sig selv "Jeg er skam osse meget glad for at du ville med mig ud" svarede han Duff med et bredt smil. Han ville gerne have at det blev en god aften og at der ikke var noget der ville ødelægge den.

Duff gik med ham, hun var slet ikke vant til at gå ind og kigge i de forskellige boder, men nu gik det op for hende, at det var nogle små hyggelige boder.. Hun lod langsomt hånden køre gennem det lyse hår, det var en smule filtret men ikke så meget... Langsomt kunne hun mærke på Oliver at der var noget helt galt, men hun kunne godt lugte hvad problemet var.. En dæmon,hun vidste ikke om det var det Oliver tænkte på... Nu havde lugten sat sig godt fast.. Men hun vendte tilbage til den rigtige verden.. " Når skal vi prøve noget?" Spurgte hun faktisk bare for at tilføje en samtale... Hun havde nogle gode indtryk af ham... Og det havde hun haft lige fra starten af..

En lugt skilte sig ud fra de andre engles, det var som om han havde lugtet den før. Han indsnusede kort luften, og utydelige minder blev fremvist i hans indre, som et diasshow. En hurtig bevægelse røg op til øjet, det var først fornyeligt at hævelsen var gået væk. Hans manager havde været rasende på ham og han kunne dårligt huske hvad der var sket. Søgende lod han blikket glide rundt i mængden, prøvede at finde hvor lugten kom fra. Han fik et glimt af en ung kvinde der stod ved siden af en fyr der var noget bekendt over. Et smil krusede hans læber, og han betragtede dem i stilhed, let skjult så englene ikke kunne se ham. Minderne begyndte at blive tydeligere da han så på fyren, det havde været en god slåskamp. Blikket gled over til pigen ved siden af ham, hun var køn, tænke han for sig selv. Måske ville det være en ide at skabe lidt rag i den? Der var vel ingen grund til at så smuk en engel, hang ud med sådan en fyr som ham. Han vidste ikke om han kendte navnet på fyren, i hvert fald havde han glemt det nu.

Oliver rystede på hovedet igen og slog tankerne om dæmonen ud af hovedet, det var nok ikke noget. "Ja, jeg tænkte lidt om vi skulle skyde nogle ænder" Sagde han med et drillende smil og nikkede over imod pap ænderne på hylen. Han fandt et par mønter frem fra lommen og gav dem til manden i boden og fik så udleveret en lille proppistol. Heldigvis var de ikke så svære at ramme og Oliver ramte alle untagen én, men fik alligevel vundet en lille solbamse. "Til min solstråle" sagde han så og rækte bamsen til Duff med et skævt smil, det var svært ikke at smile når man så på hende. "Vil du prøve at skyde?" tilføjede han og fiskede lidt flere småpenge op ad lommen. Han havde en træls følelse af at nogen betragtede dem, men ikke bare hvem som helst, det var den dæmon lugt. Han blinkede hurtigt da en scene kørte igennem hans hoved og han tog sig hurtigt til øjenbrynet, langsomt begyndte han at kunne huske hvor lugten kom fra.

Duff kiggedepå Oliver, det så så flot ud da han skød, hun var sikkert meget dårlig til den slags, men hun kunn evel prøve, da han rakte bamsen hen til hende og kom med sin komplimant.. Grinede hun og tog roligt imod den " Tak " Sagde hun med et smil.. hun betragtede sol bamsen, og den var nuttet... Langsomt tog hun den der proppistol " Jeg kan da altid prøve " Sagde hun og betalte... HUn ramte halvdelen, men godt sigtet af en nybegynder... Hun vandt en lille nøglering, der var et lille hjerte på.. Og da hun modtog den gav hun den til Oliver.. " Kan ikke rigtig finde nogle komplimanter med sådan en, men her" Sagde hun og kiggede på ham med et smil... Den der lugt havde bare plantet sig i næsen på hende og hun kiggede rundt, men hun kunne ikke finde ud af hvem det var af dem..

Mathias stod og betragtede dem imens de udvekslede gevinster, han kunne ikke høre hvad de sagde dog. Men han så begge deres søgende blikke, de havde måske fundet hans lugt? Han bed sig svagt i læben og trak sig lidt væk, gemt væk i skyggerne. Hvis bare at ham fyren ville gå væk, så han havde en chance med pigen, ville det være fint. Men lige nu, som han stod og bevogtede over hende, ville han ikke have en chance, det ville virke alt for oplagt. I et hurtigt skridt bevægede han sig væk fra skyggerne og ind i mængden med mennesker, hans grå øjne var vagtsomme og tålmodige, på et eller andet tidspunkt ville det måske ske? Et lille smil krusede hans læber ved tanken, han betragtede lidt pigen, hvad lavede hun dog sammen med en som ham? undrede han sig igen. Hun lignede en pige der fortjente mere end det. Han begravede sine hænder i lommen og forsøgte at skille sig så lidt ud som muligt.

Oliver grinede lidt af den lille nøglering han havde fået "Jamen tak da" sagde han og bukkede højtideligt. "Og godt skudt" tilføjede han med et grin. Han kunne ikke lade være med at tænke hvor sød hun så ud i ansigtet når hun ramte en and. De fik øjenkontakt et kort sekund og følelsen af at hans mave vendte sig kom lidt igen. Han bed sig let i underlæben og opdagede at hans lomme var tømt for små penge og han blev nød til at veksle nogen. det tog ikke lang tid at få øje på en vekselsautomat på den anden side af gaden. "Vent her, skal lige veksle lidt penge" sagde han så og sendte hende et sidste smil inden han begav sig over imod automaten. I det han passerede menneskerne på vejen synes han lugten kom tættere på, men tog sig ikke rigitg af det.

Duff stod og kiggede på ham tak " Sagde hun med et smil, han havde så charmerende øjne, men da han gik far hende stod hun stille og betragtede den lille sol bamse han havde givet hende.. Veksle penge... Hun kiggede efter ham og ventede så på ham, hun håbede ikke at det ville tage så lang tid.. Pludselig fik hun en følse af at nogle kiggede på hende, men hvem og hvor... Hun lod den lyserøde tunge spids glide hen over den kønne læber.. de var blevet fugtige.. Bamsen den var så nuttet, den ville hun for altid beholde... Hun ville ikke af med den. Aldrog nogensinde... Hun kiggede rundt og vidste ikke hvem der kiggede på hende... Men oliver var gået hen mod hæve automaten så hun måtte stå alene et stykke tid... HUn smilede til ham, men vendte sig om og kiggede rundt på alle bodene rundt omkring, de var facinerende..

Narren fra den anden aften forlod pigen, og han så sit snit. Han maste sig forsigtigt igennem de mange folk og kom ved et 'uheld' til at skubbe til pigen da han nåede frem. Hurtigt fik han grebet hende inden at hun ramte jorden og han sagde et hurtigt, "Det må du meget undskylde." Imens han holdte hende i sin favn. Det var først nu at han kunne se hende rigtigt, hun var meget smuk. Forsigtigt hjalp han hende op og stå ordentligt igen. Lidt forlegent slap han hende da han var sikker på at hun kunne stå på begge ben, et kort "wauw," havde forladt hans læber da han havde set hende. Han lod hånden glide op til håret, hvor han kløede sig let. "Det må du altså virkelig undskylde," sagde han så igen, han smilede charmerende til hende. Hans øjne lyste mystisk og han fangede hendes blik, der var noget forvirret over hans.

Oliver var kommet igennem mylret af mennesker og stod nu i en kort kø til veksleautomaten. Han prøvede at kigge lidt tilbage på Duff, men de mange mennesker gjorde det umuligt at se hende. Med et kort suk vendte han sig rundt igen og trippede utålmodigt frem og tilbage som om det fik de andre til at skynde sig. Endelig blev det hans tur og han puttede utålmodigt sit kort i maskinen. *Hvorfor er den så langsom?!* tænkte han uroligt og var af en eller anden grund ved at få virkelig meget streds. Måske var det på grund af dæmon lugten og Duff der stod alene? Maskinen gav en lille 'bib' lyd fra sig og Oliver hapsede sit kort til sig igen hvorefter han tog små mønterne og kiggede tilbage imellem menneskerne, nu skulle han bare igennem der.

Duff mærkede hun blev tacklet, men hurtigt blev grebet igen.. Hun kiggede på ham der havde hende i sin favn " Det gør ikke noget, du greb mig jo igen " Sagde hun med et lilel smil, men nu gik det op for hende at det var den dæmon hun havde kunne lugte flere gange... Hun trak let på skuldrene, lidt selvskalb indtil Oliver kom, ville nok ikke skade.. Hun bed sig svagt i underlæben, og kiggede kort over skuldren på Dæmonen.. Olver var ikke til at se, af alle de mennesker der stod i vejen.. Nu stod hun helt trygt på sine ben igen, men alligevel følte hun sig lidt klodset, men hun smilede bare tilbage til ham.. Hvem var han i det hel taget.. Da han sagde Wauw, tænkte hun lidt, emn kunne ikke lade vær med at smile " Hvem.. Hvem er du?" Spurgte hun og betragtede ham kort...

Han fulgte hendes blik og så tilbage på alle de mennesker der var. Hun så stadig efter den nar? tænkte han en smule bittert, men da han så over på hende igen, var det charmerende smil på sin plads. Hans blik gled en enkelt gang ned af hende, vurderende, og han kunne godt lide hvad han så, det var tydeligt i hans øjne der brændte på en mystisk måde. Han rakte sin hånd frem, "Jeg hedder Mathias Lake, og hvem er så denne skønhed der spørger?" Sagde han elegant, og en smule forførende. Endnu engang undrede han sig over, hvad sådan en smuk pige, lavede sammen med en nar som den fyr hun havde været sammen med. Hans tanker strejfede at de måske var kærester, og en af stemmerne i hans hovede smilede lumsk. Det ville gøre legen så meget bedre. Godt nok var den en leg, men han syntes stadig at hun var en flot pige, og han ofrede ikke noget ved at gøre dette, ingen æreskrænkelse da hun var så smuk en pige. Hans hånd gled op til nakken hvor han langsomt masserede sine let stive nakke.

Oliver sprang ud i det og maste sig igennem de mange mennesker på gaden. Han blev nød til at skubbe lidt til nogen af dem på vejen, men der var vidst ingen der tog sig af det. Da han kom ud på den anden side fik han hurtigt øje på Duff der stadig stod og ventede på ham. Han nåede lige at tage et skridt hen imod hende, inden hans øjne ramte personen der stod overfor hende og pludselig gled alle hans hukommelser fra den aften på baren tilbage i hans hoved. I løbet af 2 sekunder skiftede hans øjne fra den blå farve de havde haft før, til rød og til sidst til en mat gul farve. Han bed tænderne hårdt sammen og spændte lidt i knoerne inden han tog et hurtigt åndedræt og fik styr på det. I løbet af ikke ret lang tid var han nået om bag ved dem og da 'Mathias', som Oliver lige havde hørt navnet på, rækte hånden frem imod Duff tillod han sig at glide ind ved siden af Duff og tage Mathias hånd istedet for "Oliver Winther Wayslide" smilede han anstrengt og borede øjnene dybt ind i fyren overfors, hans egne stadig helt gule. "Lang tid siden.." fortsatte han med et sarkastisk smil inden han lage armen rundt om Duff på hans ene side "Duff det her er min ven Mathias, Mathias dette er min meget smukke veninde Duff" Afsluttede han og gav Mathias hånd et ekstra hårdt klem.

Duff følte der ville ske noget om lidt og hun følte sig meget nærvøs, hun stod tæt klemt op af Oliver, og hun kunne bare mærke på ham at han var anerledes... Langsomt kiggede hun op mod Oliver, som så ud til at være meget anspændt.. Ville dette ødelægge aftenen eller hvad... Langsomt gled hendes øjne over mod Mathias, som kendte Oliver eller hvad, hun sukkede og trak elegant på skuldrene, men et mere nærvøst blik befandt sig i hendes øjne.. " Øhmm kender i hinanden ?" Spurgte hun nysgerit, der måtte vel være en grund til at Oliver ændrede sig så hurtigt... Langsomt kiggede hun Mathias, men han var nu mere lumsk, han så meget hemmelighedsfuld ud, Oliver var mere åben... Men man kan ikke se sådan noget på udseendet...

Han havde forventet en blød fin hånd, men fik i stedet næven der havde forslået hans ansigt i sin. Hans ansigts udtryk ændrede sig kort til en blanding af afsky og skuffelse. "Ja, smuk er hun i hvert fald," gav han Oliver ret, og smilede charmerende til hende, "Hyggeligt at møde dig Duff," sagde han og rettede igen opmærksomheden imod pigen, han kunne mærke hvordan grebet strammede sig om hans fingre og han trak sin hånd til sig. Han rystede den let, som om han lige havde rørt noget vederstyggeligt. "Åh ja, vi kender hinanden," svarede han med et smil til Duff. Han ignorerede det borende blik der blev sendt til ham. Med en hurtig bevægelse satte han sine hænder i siden og betragtede dem lidt. Åh hvis bare han havde fået noget mere tid, hans smil blev en smule bittert. "Tak for sidst forresten... Oliver. Var det ikke det du hed?" spurgte han og så irriteret over på den nævnte.

Oliver smilede igen da Mathias trak hånden til sig. Han folede let armene over brystkassen og mærkede en utrolig trang til at give ham et slag i ansiget. "Vi kender hinanden alt for godt" tilføjede han igen lidt anstrengt. Det havde virkelig ikke været meningen at han nogensinde skulle se dæmonen igen og slet ikke når han lige havde fundet sig en sød pige...Oliver kiggede ned på Duff, gav hende et undskyldene smil og trak på skuldrene. "Ja det er Oliver" Svarede han Mathias og gengældte det irreterede blik med et iskoldt et. "Hvordan har øjet det?" afsluttede han med et skævt smil og et løftet øjenbryn. Han kunne bestemt ikke lide dæmonen, men valgte at skjule det for nu, de skulle nødig komme komme ud i endnu en slåskamp.

Duff kiggede på dem, hun kunne se på Oliver at de ikke kunne lide hinanden og det gjorde hende nærvøs, og da Oliver spurgte til øjet, fik hun selv øje på hans undskyldne blikke.. Men så kiggede hun tilbage til Mathias.. " Det er også hyggeligt at møde dig " Sgagde hun og smilede så kort, men hun kunne bare se vreden i deres øjne, hvad nu hvis der blev en slås kamp her, så ville Duff gøre alt for at stoppe den.. Hun trak vejret dybt... " HVor kender i hinanden fra?" Spurgte hun endnu engang nysgerit.. Et smil var placeret på hendes læber, selv om der ikke var noget at smile af.. Olivers arm omkring hende, og bamsen i hånden, det fik hende til at ligne et lille barn...

Han smilede ligeledes, men det nåede ikke op til hans øjne. "Øjet har det helt fint tak, hvad med dit øjenbryn?" svarede han en smule bittert. Han betragtede pigen lidt, og smilede så oprigtigt til hende, "Jeg er ikke sikker på at du har lyst til at høre den historie," svarede han hende, hovedet var lidt på skrå imens han betragtede hende. Hver gang han kastede et blik på Oliver, kunne han mærke hvordan hans fingre begyndte at prikke, hvis han nu kom lidt tættere på ville han kunne lange ud efter ham. Hans blik gled over til Duff igen, en grimasse fór kort over hans ansigt. Det ville måske ikke være alt for smart at starte en slåskamp, især ikke foran den smukke pige. Hun virkede så sårbar, som hun stod der med sin bamse i hånden. Som et lille barn. Tankerne fik hans mund til at løbe i vand, inden han kort rystede på hovedet og kom tilbage til virkeligheden.

Oliver tog en hånd op til der var han havde haft sting i. "Bedre tak.." Svarede han og fik næsten kvalme over hvordan Mathias ændrede tone efter hvem han snakkede til, selvom han godt vidste at han nok selv gjorde det samme. Han smilede ned til Duff og blinkede kort til hende "Nej den historie må jeg give dig en anden gang" tilføjede han med et smil og undlod og kigge på fyren, bare lige et par sekunder, ellers ville han sikkert komme til at slå ham. "Så Duff, hvor har du lyst til at gå hen?" fortsatte han og holdt blikket på hende et øjeblik inden han kiggede op på Mathias igen. Et kort sekund havde han tåget lidt ud i luften, gad vide hvad det var? Han rystede næsten usynligt på hovedet og kørte en hånd igennem det brune hår.

Duff tog bamsen i den ene hånd, hun ville gå vidre før hun vidste hvad der var sket.. hun gik ud af Oliver's favn... Hun gik et skridt væk.. " Oliver vi går ingen steder, før i forklare mig hvad der er sket her" Sagde hun med en smule hævet stemme.. hun kiggede på dem begge to, havde de været oppe og slås en gang, så måtte Oliver og Hende selv til at komme vidre, inden de msåke kom op og slås igen.. Hun ventede på forklaring, men hvis de nu var tavse, så måtte hun vel bare gætte sig til forklaringen.. hun smilede til dem.. Oliver havde ungået øjenkontakt med Mathias.. Duff kiggede lidt ned, men kunne så sikkert godt føle sig lidt dum, så hun rømmede isg lidt ind til Oliver igen, forsøgte at komme ind i hans favn igen, så kunne hun både holde øje med Oliver, og Mathias..

Det var tydeligt at se at det gjorde ham utilpas at hun rykkede ind i Olivers favn, en snert af irritation kunne ses på hans ansigt. Han smilede venligt til hende, "Som jeg sagde før, er det måske ikke noget for dine sarte øre," sagde han venligt, han trak bagefter lidt på skuldrene og tilføjede hurtigt: "Men hvis du virkelig godt vil vide det, kunne jeg vil fortælle dig det, andetsteds," han så i retning af fyren, sendte ham et lille hånligt smil. Det var næsten synd at han ikke havde slået hårdere, tænkte han ærgerlig. Han kløede sig let i baghovedet og lod så armen falde slap ned af siden. Han legede lidt med fingrene, klar til at folde dem til en næve hvis det skulle være.

Oliver smilede for første gang siden Mathias var dukke op ordenligt, da Duff rykkede ind til ham igen, hvorefter han osse sendte Mathias et sarkastsisk smil. Han bed sig hårdt i læben da dæmonen begyndte at tale igen og hvis ikke han i det øjeblik havde lagt en arm rundt om Duff, så havde han slået ham med den. Han strammede lidt grebet i knoerne på sin frie hånd og overvejede stærkt bare at slå ham, men lod vær' det havde nok ikke hjulpet ham så meget lige nu. "Det bliver ikke nødvendigt." svarede han koldt Mathias og skød ham et kort dræberblik. *Han kan lige våge på det..* tænkte han vredt og hans øjne gik fra den gule farve til den røde igen.