En ordenlig aftale - Duff og Mathias

Duff trak vejret roligt og kiggede så op på dem, de virkede begge to vildt søde ,men bare ikke ved hinanden, de sendte dræberblike og alt sådan noget.. Et lille smil kom på hendes læber, men hvad skulle hun sige til dem, hun smilede bare, og samlede en tot hår bag øret...Duff stod blandt disse fyre, begge var så søde, men de kunne ikke samarbejde, det kunne hun mærke på Oliver da hun kunne mærke hans had i kroppen, hun havde lyst til at smutte, men det ville ødelægge Olivers og hendes hygge aften,... Hun vidste intet om hvad der var sket, men da de havde spurgt til øjet og øjenbrynet, så kunne hun gætte sig til en slåskamp.. Så hun sagde " I har været oppe og slås?"

Mathias så fyrens sarkastiske smil, og frydede sig kort tid over at se det forsvinde, som dug fra solen. Dog blev han frygteligt irriteret over at han lagde armen om Duff. Han vendte opmærksomheden imod hende, han forstod ikke hvorfor hun smilte sådan, men han fandt det underligt sødt. Det kriblede i hans fingre, han ønskede at skille de to ad og plante slag i ansigtet på Oliver, opleve følelsen af sejr når han kunne tage pigen med sig. Det var i hvert fald sådan det havde foregået da han var ung, verden var meget anderledes fra dengang af. Han hævede det eneøjenbryn da pigen igen talte, "Ja, det har vi," svarede han enkelt, en lille smule skuffet over ikke at kunne tage hende væk for at fortælle hende det. Hun var alligevel klog nok til at kunne kæde det hele sammen. Han sendte hende et kort smil.

Oliver kunne lade være med at grine en smule og klø sig let i baghovedet så hans brune hår strittede lidt. "Lad osse kalde det en god blanding af alcohol, race forskellighed og grimme ord" svarede han og tænkte tilbage på det, egentlig kunne han ikke huske hvad det havde været for ord, men han kunne forestille sig at de ikke ligefrem var pæne. Han kiggede ned på Duff igen og kunne godt se at det havde ødelagt aftnen lidt, men han kunne ikke rigtig gøre noget ved det lige på stående fod. "Men det er vi jo langt forbi nu" fortsatte han og slog blikket over på fyren imens han lage hovedet let på skrå med et smil der kke rigtig machede hans blik.

Duff kiggede lidt ned i jorden inden hun smilede tilbage til Mathias, men da Oliver snakkede om deres lille kamp, kunne hun alligevel godt forstille sig hvad der var sket der... Duff svang kort rundt da det sad på en provokerende måde.. Hurtigt tog hun fast i det hele og samlede det foran sin skulder.. Hun ville ikke håbe der kom slåskamp mellem dem idag... Så hun måtte skrue ned for det hele... Charmen.. OG alt det andet... " Jeg kan godt forstille mig hvordan det så ud " Sagde hun med et sødt smil...

Han så kort på fyren, "Åh ja, langt forbi," sagde han med en stemme der var giftig af sarkasme. Måske ville han kunne gøre noget der ville provokere fyren ekstra meget, bare for hævnens skyld. En kort latter lød fra ham, ved pigens ord, "Det var ikke så slemt," sagde han med et smil. Som en kat strækte han sig så lang han var, og lod så hænderne glide ned langs siden. Han sendte et charmerende smil til Duff, og sagde så, "Jeg må også se at komme videre vel." Han så kort over på Oliver og et udspekuleret, udfordrende smil var om hans læber. I en hurtig bevægelse fik han trukket Duff ud af grebet på ham, og kyssede først blidt hendes hånd, på en ægte gentlemanmaners måde. "Det var meget hyggeligt at møde sådan en skønhed som dig," han fangede fyrens blik over hende skulder inden han hurtigt lænede sig frem og kyssede hende på læberne. Han trak sig væk og smilede sødt til hende, hun ville sikkert komme til at hade ham en del efter det der lige var sket, men tiden kunne hele alle sår. Hans blik faldt på Oliver igen, en hånlig tilfredshed oplyste hans ansigt. Han slap sit tag i pigen.

Oliver mærkede at Mathias havde tænkt sig at gøre noget så snart han slog op i latter, bare den måde han kun et sekund havde virket ekstra hånlig og sarkastisk. Da Mathias kyssede Duff på hånden, blev han nød til at bide tænderne sammen, men det var osse det, hans øjne blev næsten lysene gule og hans strammede knoerne, men mere havde det ikk været, lige indtil han havde kysset hende på læberne. Mathias nåede knap nok at slippe pigen før Oliver havde taget hårdt fat i hans krave og slynget ham kraftigt ind imod den bygning de stod ved siden af. Han holdt sin frie hånd op i knyttet næve klar til at slå til og den dirrede næsten efter lyst til at slå ham. Den gule farve i hans øjne var forsvundet og blevet erstatet af en reflekterende metalisk farve der egentlig mest lignede spejl. et par mennesker omkring dem flyttede sig væk og hev deres børn med. Oliver trak vejret dybt et par gange indtil hans øjne mistede reflektionen og blev røde igen, Mathias skulle ikke have nydelsen af at se ham ude af kontrol. Så sænkede han hånden og lænede sig i stedet en smule hen imod Mathias "[i]Du er ikke det værd[i]" Fik han sagt utrolig koldt inden han slap taget i hans krave og bakkede bagud, hvorefter han snurrede rundt på hælen så han ikke så på ham mere.

//tror sq snart jeg smutter i seng guys Oo//

Duff havde kort nok selv fulgt med i hvad der skete, det ene øjeblik var hun blevet kysset og det andet øjeblik var Oliver helt ude af kontrol, men Duff løb hen til dem.. " Oliver!" Råbte hun kort, men sendte så Mathias et blik, ikke det rareste... Det var da også lidt dumt det han gjorde der... Trækker hende ud af hans favn og kysser hende på hånden og derefter munden, men hun lod sig kigge på Oliver.. Hans øjne var helt røde, men hun håbede ikke at Mathias ville have nogle speciel reaktion over det der lige var sket der...

Han havde dårligt set hvad der var sket, det ene øjeblik havde han sluppet Duffs søde læber, det andet øjeblik var han hamret imod muren. Det havde sket så hurtigt, det tog ham lige et øjeblik at koncentrere sig om fyren der havde smadret ham imod væggen. 'Ikke det værd' "Så du tror bare at jeg vil lade dig slippe for det der?" Det var tydeligt at han hentydede til at blive slået imod muren. Han hævede øjenbrynet en smule inden han styrtede frem imod fyren, vendte ham om og slog sin knytnæve i ansigtet på ham. Det fik sat ham ud af balance, og Mathias så ned på ham, da han landede på jorden. Han så kort på Duff og sagde hurtigt, "Du må hellere blande dig uden om det her," svarede han kort og sendte hende et charmerende smil, der overhovedet ikke passede til den situation han stod i nu. Han rettede igen opmærksomheden imod fyren der lå på jorden under ham, sendte et blik fuld af had ind i de røde øjne. Ventede på den næstes træk, han slog ikke på en mand der lå ned, ikke medmindre han selv var på gulvet.

Oliver havde godt fornemmet at det ville komme, men han havde haft ret i det han sagde. Han havde fortjent det. Uden at rette blikket op imod Mathias overvejede han grundigt om han nu igen skulle slå eller lade vær' for Duffs skyld. Han bed sig hårdt i læben og kom så hurtigt på benene inden han på et splitsekund pladserede en flad hånd på fyrens brystkasse og brugte sin evne til at danne et kraftigt lufttryk der sendte Mathias flyvende et godt stykke bagud. Heldigvis så havde det været så diskret at menneskene omkring dem ikke havde nået at opfatte hvad der var sket. "Jeg vil utrolig gerne smadre dig" Begyndte han og trak vejret dybt "men dette er utrolig dårlig tidspunkt og sted" sagde han så koldt og lod sin hånd falde ned langs siden. Han ville ikke risikere at gå 'explode' når der var så mange mennesker og hvad ville Duff ikke tænke hvis hun så det. Et lille sår kunne ses på hans kind efter slaget, men det var ikke så slemt.

//Tror sq snart jeg går i send guys Oo//

Duff løb hen til Oliver... Og kiggede så lidt på ham, et sår på hans kind, det var ikke så stort, men slligevel slemt for hende.. Hvofor havde hun ikke bare forsvaret sig selv da han kyssede hende? Hun lod sig køre en finger hen over skaden på hans kind... Nu kunne hun være retfærdig at hjælpe dem begge to, men nej, nu måtte hun tænke logisk.. Mathias havde dummet sig nok.. Så hun kætegnede hans kind.. " er du okay?" Spurgte hun og kunne bare ikke lade vær med at tænke...Oliver var blevet sur på Mathias fordi han havde kysset hende.. Hhun skulle selv klare det, men Oliver han vidste sin vrede...

Han landede instinktivt på begge fødder og satte hovedet lidt på skrå. "Er det alt din ære er værd?" Spurgte Mathias hånligt, og gik et par skridt frem igen, ude på at provokere ham så meget som muligt. "Det var et meget sødt kys Duff, jeg ville ikke ha noget imod at det gentog sig," sagde han lettere henkastet, men hans blik var ikke rettet imod Duff, det var tværtimod rettet over på Oliver, han ventede på hans reaktion. Underligt nok håbede han inderligt på at det ville bryde ud i en kamp, at han kunne kæmpe og blive den sejrende af de to. Folk var begyndt var flygtet væk, så der var nærmest tom rundt om dem. Han satte sine hænder i siden, betragtede dem lidt, jalousi brændte ham indvendig, og trængen til at rive hovedet af fyren var stor. Men i det mindste var det ham der havde fået det første kys, men underligt nok kom det triumferende smil ikke frem, for lige nu så det ud som om han havde vundet hende over på sin side. Måske var det bedst at forsvinde nu, og så genoptage kampen senere? Men den tanke fik ham ikke stoppet i at gå tættere på de to engle.

//Me 2//

Oliver holdt blikket fast rettet imod Mathias, slog kun blikket væk et kort sekund for at give Duff et beroligende smil "jeg er okey". hans blod var praktik talt i kog for at smadre dæmonen, men hans fornuft sagde at han skulle lade vær' for nu. Det var underligt. Aldrig før havde han haft lyst til at slås, han var altid stukket af eller havde snakket sig ud af det, men lige med Mathias var det anerledes. Den fredelige natur han ellers havde var pist væk når han var i nærheden af ham. "Jeg har ære nok lige nu til at gemme det her indtil vi kan få det afgjort mand, imod mand og at der er ingen der skal blandes ind i det!" svarede han vredt og ignorerede det næste han sagde, det eneste han fik ud af det var mistet respekt. Han bed sig hårdt i læben og håbede virkelig at han ikke ville blive nød til kæmpe med for mange mennesker omkring. han kunne allerede mærke hvordan han mistede kontrollen over sin evne og gå over i explode.

//smutter i seng ^^ svare imorgen en gang//

Duff kiggede på dem begge to, hurtigt løb hun lidt væk fra Oliver, hun var nervøs for om dette ville ende op i kaos.. Hun måtte stoppe dem, eller bare gøre en indsats på det.. MAn kunne sagtens høre og se på Mathias at han ville kæmpe mod Oliver .. Men det måtte Duff jo prøve at undgå at få dem til.. Da Mathias trådte næmere mod Oliver, bed hun sig hårdt i underlæben... Tankerne stømmede gennem hovedet på hende, og jo flere tanker, jo hårdere bed hun sig i underlæben, hun var en person, hvordan skulle hun kunne stoppe to mænd, mænd der var stærke.. Og sikkert meget stærkere end hende selv.. Hun ville ønske dette ikke var sket, hvis bare hun ikke havde snakket med MAthias kunne dette måske været undgået, eller det ved man jo ikke.. Hun sendte dem et spørgende blik... Hvorfor mon dette var det værd? Hun sukkede, hun var bange for at cder ville ske noget med dem.. Da det jo begge var så stærke..

Der var ikke alt for langt imellem dem nu, så Mathias stoppede op og så blot på Oliver. Et svagt, hånligt smil, der kunne minde om en grimasse, krusede hans læber. Mand mod mand? Så han ville være heltemodig, Mathias's ene øjenbryn hævede sig en smule. Det kunne sagtens blive på den måde. "Fint, hvis det er sådan du vil have," svarede han og trak lidt på skuldrene, han så ud til at kede sig. Men indeni sloges han med sine dæmoner, han vidste at han kun skulle gå et par meter længere frem, og så ville han kunne få endnu et slag ind. Hans blik faldt ned på der hvor han havde ramt før, og tilfredsstillelsen ved det, fik ham til at skulle kæmpe hårdere imod, ikke at gå frem og gøre det igen. Englen fik ham til at se rødt, bare hans holdning irriterede Mathias grænseløst. Han lod hænderne glide ned i bukselommerne, og vippede en smule med den ene fod, hans blik var dog lige så koldt og fuldt af had, som det plejede at være, når han så på fyren. Det var underligt, han lagde næsten ikke mærke til Duff, i det øjeblik, hans tanker var kun fokuseret på hvor meget han ønskede at tvære Oliver ud. Han lagde først mærke til hende da hun flyttede sig væk fra Oliver, hans tanker blev en smule mere tilfredse, men han fjernede ikke øjnene fra Oliver. Han skulle være klar, hvis det endte ud i et slagsmål.

Oliver ånede lettet op da Duff trådte et par skridt væk, hvis der kom flere slag så ville hun ikke komme ind i det. Han tog et par dybe indåninger igen for at holde sig på jorden. der skulle ikke meget mere til før han plantede en knytnæve i dæmonens ansigt. "Jeg er ked af at sige det til dig Mathias, men jeg hader dig." sagde han blankt og uden et smil "Du er den enest person som jeg virkelig hader" da han fortsatte kunne antydningen af et overlegent smil ses på hans læber. "Også var det lige dig af alle jeg skulle mødde idag" afsluttede han opgivende og slog ud med armene. Det hjalp lidt at snakke istedet for bare at stå og have lyst til at slås. Det slog ham et kort sekund at han ikke kendte Mathias evne, havde han brugt den endnu? Oliver kunne ikke huske det. Selv havde han brugt sin evne én gang, men det var ikke nok til at Mathias kunne regne ud hvad hans evne var. Det gjorde ham lidt urolig at han ikke vidste det og at det kunne komme på alle tidspunkter.

Duff løb ind foran dem " Stop !" sagde hun og kiggede først på Mathias også hen på Oliver og sådan gjorde hun et stykke tid... Hun rykkede sig ikke, hvis de ville slå mere på hinanden så måtte de komme forbi hende først... Faktisk så vidste hun ikke om hun kunne stole på dem, eller hvad hun kunne, da de var fløjet lige i totterne lige fra starten af.. Hun var blevet træt af det.. Hun sukkede og kiggede bare på dem.. Håbede bare på de vilel stoppe nu...

Et kort latter forlod hans læber, "Bare rolig, jeg hader også dig," sagde han til Oliver, "Men jeg der er så mange jeg ikke bryder mig om, du er intet specielt," sagde han hånligt. Det gjorde ham ret tilfreds at han havde efterladt så stort et indtryk, dog et meget negativt indtryk, på fyren. Hans ord var ikke helt sande dog, han havde det på præcis samme måde, han hadede denne sjæl mere end han nogensinde havde hadet nogen. Han havde taget et skridt frem igen, men tog hurtigt et skridt tilbage, da pigen sprang frem. Et af hans øjenbryn hævede sig, hvad havde hun nu gang i. Han rystede stille på hovedet, hun ville jo ikke kunne stoppe dem. Det var modigt, og han beundrede det lidt, men det var ret dumt. "Du kommer til skade," sagde han meget stille, men højt nok til at hun kunne høre det. Det skulle ikke gå ud over nogen der ikke havde fortjent det.

Oliver spærrede øjnene op og kiggede forvirret på Duff. *Nej!* tænkte han hurtigt og løb over til hende og gav Mathias et hurtigt blik efter at have ignoreret det han sagde. Han ville ikke slås med Mathias nu hvis Duff skulle komme til skade. "Vi stopper nu! Lad os bare gå fra ham" prøvede han til Duff og kiggede undskyldene på hende. "Mig og Mathias har ikke mere at sige til hinanden for nu" fortsatte han og kiggede så hen på Mathias "lad os afgøre dette en anden gang" sagde han så og gav ham et skarpt blik, det kløede i hænderne for at få love at slå ham for det han ahvde gjort, men han ville ikke blande nogen ind i det og specielt ikke hende.

Duff kiggede på Oliver, der var brasset ind, hun kiggede mod Mathias, oghåbede virkelig ikke at han ville skade Oliver mere, og vente med at skade ham mere, for hun hader at se folk der slåser.. HUn spærrede øjnene helt op og kunne ikke tage øjnene fra Mathias, hun ventede bare på at han ville svare... De havde taget skade nok på hinanden og de skal ikke tage mere skade på hinanden nu... Duff havde virkelig ikke lyst til at blande sig ind i dette, men nu var det jo blevet en undtagelse... Hun kiggede ned i jorden, hun kunne ikke glemme det Mathias sagde for meget få sekunder siden... ' Du kommer til skade' Men hun ville være ligeglad hvis hun kom til skade her...

Duffs bedende blik fik ham til at trække et skridt tilbage, bittert slog han blikket over på Oliver igen. "Det kan sagtens vente til en anden gang," en grimasse for over hans ansigt, han kunne ikke engang få sig selv til at smile. Hans blik lå koldt på fyren, det irriterede ham utrolig meget at han rørte ved henne, også selvom han ikke kendte hende. Det irriterede ham, at Oliver kunne finde sådan en glæde. Han trak kort på skuldrene og vendte sig 180 grader, begyndte at gå imod den skræmte flok af mennesker, der uroligt så til. Kort vinkede sig kort over skulderen, bekymrede sig ikke engang om at se sig tilbage. Han forsvandt ind i den urolige folkemængde, ind i skyggerne og var væk. Det sidste der kunne ses på hans ansigt, var et ondt smil, og øjne der flammede af had. Åh ja, han ville se frem til deres næste møde, det ville blive... sjovt.

//Out :)//

Oliver lavede en hadefuld grimasse til Mathias inden han kort svarede efter ham. "Det var hyggeligt!". Han kiggede lidt efter dæmonen inden et, en smule lettet, suk forlod hans læber, det havde været for tæt på. Efter en kort pause kiggede han så ned på Duff og tog sig til hovedet med et skævt smil. "Det må du undskylde, han kan være lidt, speciel" sagde han så og slog opgivende ud med armene. Selvom Oliver ikke vidste ret meget om Mathias så mente han stadig at han kendte ham alt for godt, men sådan var det vel med folk man ikke kunne lide, hvem vidste, måske var han god nok på bunden? Oliver rystede på hovedet igen af hans tankegang, nej det kunne ikke passe han var bare ond. Selvom Oliver stadig var vred på fyren der lige var forsvundet så lod han ham gå imens han kiggede efter ham. Hans øjne fik sin sædvandelige blå farve igen.