Kantinen - Alexander

Dato: IRL
Dag: Onsdag
Tid: 12:00
Sted: Kantinen
Omgivelser: Andre elever/lærere som holder øje
Vejr: Solen skinner, og det er ret varmt
Påklædning: En sort kort kjole og et hvidt bånd omkring hende liv. Så hendes blå hårfarver skinner mere igennem, og et par sorte All Stars med blå snørebånd

Jill havde sin skoletaske på skulderen og gik roligt ned mod kantinen, hun holdte sig for det meste for sig selv i skolen, fordi hun syntes at mange så ned på hendes, fordi hun så ud som hun nu gjorde. Men anderledes hårfarve og med piercinger, Jill havde faktisk ikke så meget imod det, hun kunne bare godt tænke sig at folk så holdte op med at kigge sådan efter hende, som om at hun ikke måtte være på skolen. Jill sukkede lidt for sig selv, men rystede bare en anelse på hovedet og fortsatte ned af gangen, indtil hun nåede kantinen. Hun stoppede kort op, for at se sig omkring, men gik så op ved disken og købte en flaske med juice og en sandwich, hun var faktisk ikke særlig sulten, men noget skulle hun jo havde ned på et eller andet tidspunkt. Derefter vendte Jill sig væk fra disken og så sig omkring igen, heldigvis sad de fleste elever i grupper, så der var tit helt tomme ledige borde. Det udnyttede Jill selvf, og skyndte sig diskret over til et ledigt bord og satte sig ned med et suk. Hun lagde tasken op på bordet ved siden af sig, åbnede sin juice og tog en lille tår af den, hvor hun derefter lukkede den igen, satte en på bordet foran sig og begyndte at rode lidt ved sin sandwich.

Alexander smilede til kantinedamen da han gav hende pengene. Han havde to sandwichs på hans bakke og en æblejuice samt en lille skål med jordbær. Han kiggede med de lyseblå øjne op på kantinedamen og vendte sig så væk med et lille suk. Hun var jo ikke køn, men hvis ikke man var rar, kunne hun jo godt forlange at få flere penge.
Han kiggede ud i den store kantine. Det var hans sidste år her. Han måtte nyde det! Han kiggede sig så rundt. Der var enlig ret fyldt op. Men det var nok også fordi en 1.G'er havde stoppet ham op og spurgte om vej. Hun måtte være en der var stoppet på en anden skole og startet der.
Alexander kunne dog ikke lide ikke at have nogle at snakke med, men der skulle dog ikke være for mange. Han begyndte at gå med roligt skidt rundt for at finde et bord hvor der ikke var så mange...
En dreng som sad på et af de runde borde råbte til ham.
”Hey Alex! Der er nogen der gerne vil møde dig!”
Alexander lavde bare en lille bevægelse med hånden, som tegn på 'senere jeg har ikke tid lige nu...'.
Alexander kiggede roligt rundt og fandt en han aldrig havde set før. En blå håret pige, mystisk.
Alexander havde selv nogle mørkeblå jeans på, og en hvid skjorte hvor ærmerne var snøret pænt op til albuerne. Hans mørkebrune hår sad nede, og lidt nede foran hans højre øje, men det havde han dog fået sat en smule så de ikke fladt for meget ned i hans hans ansigt.
Alexander smilede roligt og begyndte at gå hen til pigen med det blå hår, han stoppede op ved siden af hendes og smilede.
”Må jeg sætte mig her?” spurgte han roligt og strakte armene med bakken roligt, da han regnede med et ja.

Jill havde ikke rigtig tænkt den tanke at hun ville få selvskab imens hun sad og spiste, så hun havde i mellemtiden taget en af sine bøger op fra tasken og læste lidt i den, det kunne vel ikke skade. Så gik tiden vel også lidt hurtigere, end hvis man bare sad og stenede ud i luften, imens man spiste. Men Jill blev faktisk en smule overrasket, da hun hørte en drenge stemme ved siden af sig. Hun vendte sit blik væk fra bogen og rettede sine store blå øjne op på drengen og åbnede lidt munden for at svare på det han spurgte om. "Selvf, må du det" svarede Jill med en venlig blid tone og tillod at et lille sødt smil dukkede op på hendes læber. Inden hun roligt vendte blikket væk fra drengen igen og lukkede sin bog, hun lagde sin mad kort fra sig, så hun kunne putte sin bog ned i tasken og tog så fat i sin juice og snuppede en lille tår fra den. Ærlig talt så var Jill stadig lidt overrasket, han var den første i lang tid, som havde snakket med hende, og især det med at sidde sammen med hende, det var også et stykke tid siden. Men hun syntes ikke at det gjorde noget, for hun havde ikke mødt ham før, så hun regnede ikke med at han ville kommentere hende dumt på nogen måde. Derefter begyndte hun at spise roligt igen og kunne ikke lade være med at tænke lidt imens hun sank maden.