Uheld i kantinen

Dato : 9/4
Årstid : forår
Dag : fredag
Vejr : overskyet - mulgivis regn
Sted : Kantinen
Tid : 11: 54
Omgivelser : Elever der snakker ved bordene

Dem der kendte Caden ville sige at 'det er lige dit held' når han glider på et bananskræld som en eller anden idiot har smidt på gulvet og hans frokost ryger ud over 'sportidioternes' bord. Værst var det for holdkaptajnen der fik et glas kakao ned i håret - det klædte ham. Kaptajnen sprudlede af raseri men var for optaget af at få kakao ud af håret og prøve at skjule sine røde kinder da kantinen brast i latter og klapsalver, til at se sig om efter den skyldige. Caden smuttede hurtigt ind gennem mængden og op efter en ny talerken. *Phew* tænkte han lettet *Han så mig ikke engang* et skævt smil bredte sig på hans læber - det var ikke fordi idioten ikke fortjente det.

//skal spise - er tilbage efter maden ;)//

Cisse stod et stykke væk væk og grinte af drengen der lige havde gledet ind i sportsgruppens bord og havde ramt kaptajnen lige i hovedet med kakao. Hun fulgte ham med øjnene, de fleste vampyre holdte sig væk fra andre mennesker her på skolen og holdte sig for sig selv i små grupper eller andre steder. Dog kunne Cisse godt lide at være i nærheden af folk, at se deres dumheder og deres svagheder var utrolig morende at se på.
Dog var denne dreng ikke menneske, det kunne hun tydeligt mærke. Selvom han lignede dem på sine træk. *Han skiller sig ud..* Tænkte hun og smilte svagt.

Caden ville enlig holde så lav profil som muligt på skolen men med hans held var det næsten umuligt. Han afholdt fra at stjæle nogle af elevernes skygger - det ville nok se lidt underlidt ud hvis halvdelen af eleverne på Sheria High manglede sin skygge. Han satte sig hen til et tomt på med den nye bakke men rørte ikke ved maden. Hvem kunne? Det lignede mere noget man serverede grisene. *føj for den lede er det hår der stikker ud af oste-bollen?!* Tak gud for at han ikke var nød til at spise det. Han kastede et diskret blik over mod sportbordet hvor kaptajnen - Brad hedder han så vidt jeg husker - diskuterede hæftigt med sine bordkammerater, sikkert for at finde ud af hvem den skyldige var. Og her havde han håbet på en almindelig fredag uden problemmer..

CIsse gik hen og stod overfor ham, "Jeg fatter ikke du så meget som købte det stads." Sagde hun med latter i stemmen og sine øjne. "Det var et flot trick. Det du lavede der." Hun slog med hovedet over mod bordet. Drengen råbte hysterisk, og truede med at smadre denne person, for at bevare en smule værdighed. Hun grinte af ham og kiggede tilbage på drengen.
"Jeg hedder Cisse, Må jeg sidde ned?" Spurgte hun og smilte glad og kiggede på ham med sine venlige øjne der havde et glimt af et lille barns blik.

Caden sniffede let til luften - en vane han aldrig rigtig har kunnet ryste af - og konstaterede at pigen ikke var menneske men vampyr. Han smilede skævt "Tja jeg kan ikke sige det var med vilje, men man kan heller ikke sige han ikke fortjente det... Jeg er Caden" tilføjede han og nikkede mod stolen overfor som et tegn på at hun godt måtte sætte sig. Han kiggede ned på sin mad - hvis man kan kalde det dét - der sikkert ville kunne rejse sig op og gå hvornår det skulle være. Han skar en grimasse "Tro mig jeg har ikke tænkt mig at røre det. Det er mere for bare at have noget foran sig."

Hun grinte og satte sig ned.
"Nej det kan vi ikke, han er nok det ledeste menneske på skolen." hun lagde eftertryk Menneske da hun kendte flere væsner der var meget værre ham. Nogle af dem slog ihjel på de grusomste måder, også bare for sjov..
Hun grinte af ham. "Det ville også være under betegnelsen Klamt." Sagde hun og lo. "Rart at møde dig Caden." Smilte hun og strakte sin hånd over bordet for at trykke hans.

Caden tog Cisses hånd og klemte den blidt. "Sandt nok, definitibt det ledeste menneske" sagde han med en smule bitterhed. Han forstod godt hvad hun mente. Han trak en hånd gennem de blå og blonde lokker for at få dem ud af hans løv-grønne øjne og smilte en smule genert. "Det er nu lige mit held" sagde han efter en kort pause og nikkede mod sportsbordet. "Jeg har det med at rode mig ud i sådan nogle situationer"

Hun lo venligt af ham og lagde sin hånd under hagen for at se menneskelig ud. "Stakkel." Sagde hun med et medlidende blik. Dog en smule latter var skjult under den medlidende facade.

Ham smilede bredt og nikkede med et overdrevet seriøst udtryk. Han var glad for at have mødt vampyrpigen, der var ikke mange der kunne åbne ham op så hurtigt. Han lagde hovedet let tilbage og så noget bevæge sig hurtigt ud af øjenkrogen. Han tog sin bakke op og holdt den foran ham som et skjold. En tun sandwhich gled ned af den. Han kiggede op over kanten og blev mødt af et rasende blik - kaptajnen. *Oh uh*

Cisse kiggede også op da noget fra tunsandwhitchen ramte hendes kind.
Hendes venlige blik kiggede surt på denne dreng.
"Hvad fanden bilder du dig ind!?" Brummede hun surt og tog sandwhichen, eller det der var tilbage af den og smadrede lige i hovedet af ham. "Se nu hvad du har gjort!" Sagde hun og pegede ned af sit tøj. Hun brummede noget utydeligt og pegede den både forbavsede og rasende dreng væk. "Gå væk inden jeg smadre dig." Brummede hun så skræmmende.
Drengen luntede tilbage uden et ord. Hun rystede irreteret på hovedet.
"NOgle kan bare ikke tænke på andre end dem selv." Sagde hun og kastede et blik på Caden, dog med drilleri i.

Caden sad tavst og stirrede med et blankt udtryk på Cisse mens han kørte igennem hvad der lige var sket. Hans læber formede sig langsomt til et smil der blev bredere og bredere indtal han måtte holde sig for maven i latterkramper. Hans stemme klingede igennem kantinen og fik flere til at vende sig om for at se hvad der var så sjovt. Da han endelig fik kontrol over sig selv rakte han over bordet og fjernede et lille stykke salat fra hendes hår. "Det min pige-" sagde han storsmilende "Var genialt!"

Hun grinte højt af ham men tav da han tog salatbladet ud af hendes hår.
Dog lo hendes øjne stadig til hans og et lille smil lå på hendes læber.
"Selvfølgelig." Smilte hun. "Det var jo mig der gjorde det." Sagde hun og skraldgrinede så, og trak på skuldrende. "JEG, den store tunkaster, har besejret fjolset med det røde fjæs!" Grinte hun, og lød som en der lige havde vundet et slag.

//SKal lige spise, kommer hurtigt tilbage. Bare svar.

Caden lo og lavede foldede sine hænder for munden med et overdrevent paf udtryk "Jeg må nu tilbede dig nattens gudinde for at have frelst mig fra den frygtelige tunkaster - jeg bøjer mig i støvet for dem!" sagde han drillende. Han lod sit ansigt blive alvorligt igen. "Men helt ærligt; tak." sagde han med et blidt smil. "Jeg håber ikke du får alt for mange problemmer med sportfolkene"

//I orden:)//

Hun lo højt. "Åh du arme undersåt, det er min pligt som nattensdatter at beskytte alle enhver af mine arter fra mørket." Sagde hun med stemme så stolt som muligt inden hun knækkede sammen af grin.
Så smilte hun bare venligt til ham. "Så lidt." Så lo hun endnu engang højt og kiggede over mod bordet med den utrolig tavse dreng der før havde været over hos dem. "Hvis han gør, vil jeg have æggesalat i baglommen." Sagde hun og smilte et rart smil.

Caden lo og smilede varmt af Cisse. "Du virker som en person der ved hvad hun vil" sagde han mere til sig selv end til Cisse. "Jeg er vel den mere rolige type når det gælder dæmoner men som du ved med os; Det kan skifte hurtigt" Hans blik blev et kort øjeblik fjernt forsunket i sine egne mørke minder men fik det røstet af sig og plantede et smil på sine læber igen - dog mere anstrengt.

Hun smilte til ham. "Jeg syntes du virker som den der.. Søde type." Sagde hun og blinkede drillende. "Sådan en de fleste piger sværmer om." Hun trak på skuldrende og kiggede på hans humørskift med skjult undring.
Hun kiggede på hans anstrengte smil med en let tristhed. "Er mit selvskab virkelig så forfærdeligt?" Spurgte hun roligt.

Han kiggede overrasket op på hende. "N-nej!" skyndte han sig at sige. "Undskyld det var bare... gamle minder der kom til overfladen" Han smilede en smule trist. Han var nu ikke enig med den første kommentar, men hey; hvor skulle han vide fra hvad der gik igennem en piges hoved. Nogle gange var piger bare svære at finde hoved og hale på. Han sukkede let. "Ørhm.. tak?" sagde han til sidst, en smule genert. "Du virker bestemt også som en type drengene slås om bare at få lov til at bære dine bøger til time" han lagde hovedet på skrå - lidt ligesom en hund - og smilede skævt.

Hun grinte og løftede dte ene øjenbryn. "Og ingen dreng har endnu ikke spurgt." Sagde hun og grinte drillende for at modbevise dte han lige har sagt. Hun havde aldrig haft en kæreste, hun havde haft en one time med en varulv som hun prøvedet at glemme. Men ellers havde hun aldrig nærmet sig en dreng på den måde. "Det er okay, ingen er perfekte." Sagde hun smilende.

"Så lad mig" sagde han med et charmerende smil -eller det håbede han at det var - "Bære dine bøger til time?" Han var ved at være træt af at se på den blævrende masse de kaldte for mad. Han rejste sig op og smed maden i skraldespanden lidt længere væk for derefter at vende tilbage til Cisse.

Hun så på hans forsøg på at se charmerende ud. og det fik hende til at smile charmerende tilbage. "Du tager dem bare." sagde hun med et grin.
Hun så efter ham med et lille smil, han var virkelig sød. Også skilte han sig ud i hendes verden. Men på en god måde.
Hun smilte da han kom tilbage men sagde ikke noget.

Caden kiggede op mod klokken - 12:05 var den - og kastede et blik rundt omkring sig. Salen var allerede halvtom, det var ved at være tid til time. "Hey" sagde han og kiggede tilbage på Cisse med et smil. "Hvad har du i næste time?"

Hun kiggede selv rundt og smilede så tilbage da han kiggede.
"Jeg skal have engelsk." Sagde hun og skar grimasse."To timer."Hun grinte lidt og rejste sig. "Hvad skal du have?" Spurgte hun og smilede.

Caden lo og vinkede til Cisse for at hun skulle følge efter. "Perfekt, det har jeg også. Lad mig tage den ulejlighed at bære dine bøger til time nattevandrer" sagde han drillende og bukkede dybt. Han kunne godt lide at lave sjov med Cisse, specielt fordi hun gengældte den og ikke bare syntes han var underlig.

Hun sprang elegant op og fløj smilende over gulvet til ham. "Fedest." Smilte hun inden hun begyndte at grine. Hun nejede dybt og gav ham sine bøger.
"Mange tak." Sagde hun ærbødigt og grinte inden hun satte kursen mod engelssk.

Da han gik ind af klasselokalet blev han mødt med en summen af stemmer fra klassekameraterne der snakkede ivrigt imellem bordene. Der var to ledige pladser bagerst ved vinduet. Han pegede over mod dem "Hvad med en vinduesplads med udsigt ud over den matte skolegård?"