Skoven drybber -Zean

Solen var gået ned for et sykke tid siden, så nu stod mørket på.
Det var halvt om halvt blevet mørkt, men alligevel var der en smule lyst, altså himlen trives lidt om mørkeblå og lyseblå så.
Vampyren Nitaki vandrede rundt i skoven, et sted hvor der var mørkt.
Træerne gjorde stedet mørkt, det dækkede nemlig for himlen.
Nitaki havde ikke rigtig fået noget bytte i et stykke tid, og havde derfor brug for blod.
Selfølgelig menneskeblod, det var jo i hvert fald livretten.
Voldlig var hun blevet, efter at hende og Rail havde mistet kontakten, og deres plan var end da at flytte sammen.
Nitaki gik rindt i vejkanten i den triste skov, øjnene var røde, og hun var aggresiv som en hun.
En ting hun aldrig ville kunne være i nærheden af var menneske, men andre væsner ville ikke rigtig være et problem.
HUn sukkede da hendes eneste håb om et menneske ville være at vente til der kom en bil kørende, eller nogle var på udflugt?.


// Undskyld vente tiden:) //

Zean gad ikke en gang at kigge sig omkring. Denne skov, hver et træ, kendte han efter de lange ture i den døde skov. Det eneste der rigtig forandrede sig var hvor der lå et stykke råddent træ i skovbunden. Og selvfølgelig rifterne på træstammerne, der blev hele tiden flere og flere efter alle de kampe der har været.
Han havde nydt solnedgangen, stille og roligt, mens han havde tænkt. men som sædvanlig nåede han aldrig særlig langt i sine tanker, det var som om han bare ikke kunne finde nogen løsninger på noget mere. Efter han var kommet sammen med Dawn havde det hele bare forandret sig. På en måde savnede han dengang han ikke var sammen med hende.
Han sukkede svagt. Pyt.
Han fornemmede lugten af blodsuger og kiggede alligevel rundt, bare for ikke at blive overrasket af et pludseligt angreb. Ikke fordi han var bange for sig eget helbred, vampyren var sikkert ikke stærk nok alligevel, men alligevel...Det var aldrig rart at blive overrasket.

//Det er i orden;)//