Tomt festlokale

Sted. Fest lokalerne
Vejr. Der er et uvejr udenfor
Tid. 01.32
Omkring. No one
Påklædning. http://www.splendicity.com/celeblook/files/2008/11/bebe-white-dress.jpg , en halskæde med et hjerte fasthængende, armbånd og har bare fødder

Rose kom ind i et af fest lokalerne. Hendes grønne hår klistrede sig til hendes kinder og hendes hvide kjole var lidt gennemsigtig. Et lille irriteret suk kom fra hende da hun så hvordan hun så ud. Regnen slog på ruderne og man kunne høre lyn og torden langt væk. Vinden hylede udenfor, og Rose kunne ikke li lyden. Hun hadede uvejr. Dette var det nærmeste sted hun kunne komme hen da uvejret brød løs. Nu ville hun egentlig bare ønske at have en at snakke med.

Der lød pludselig et ordenligt brag oppe fra lokalets loft, det revnede og Marcus flat ned gennem det og landte på ryggen. Først lød det som om at han havde fået en mavepuster, men hurtigt kom han på benene igen og børstede bare støvet af sig og havde hverken lagt mærke til at han ikke var alene og at hans tøj var gået i stykker. Man kunne lige skimme på hans ryg nogle store og små ar og nogle få brand mærker. Marcus rystede kort armene for at få støvet af sig og han kørte så en hånd gennem sit våde hår og sukkede så lydløst.

Rose gispede af chok og gik nogle skridt tilbage. Hun havde ikke forventet en fyr komme brasende gennem loftet. Roses blik var først på drengens ansigt, men så fik hun øje på hans ryg og gispede da hun så arene og brandmærkerne. Hun havde ikke opdaget at hun havde spilet sine øjne op og så fuldstændig chokeret ud. Hun gøs da hun kunne mærke vinden som kom gennem hullet i loftet og lagde armene omkring sig selv.

Marcus kom så lidt til sig selv igen og rystede kort på hovedet, han fornemmede så at han ikke var alene mere og vendte sig så om og så en pige stå lidt væk fra sig. Han kørte igen en hånd gennem håret, " åhh... det må de undskylde, det var ikke menningen at jeg ville forskrække dig, sådan med at komme dumpene" sagde Marcus og kunne ikke holde et svagt smil tilbage og bed sig så diskret i læben.

Rose rystede på hovedet for at få det chokerede ansigts udtryk væk og så på drengen "D-det gør ikk noget" stammede hun og strøg nogle fingre gennem sit fugtige hår og blev stående hvor hun var og holdt en hvis afstand på drengen eftersom at hun ikke vidste hvilken race han var. Hun baskede lidt med sine vinger så det fløj med fjerd og dun rundt omkring dem.

Marcus smilte svagt og gik nogle skridt baglæns, men stadig med sit blik rettet på pigen. "Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at skade dig, jeg finder engle meget facinerende og jeg er også venner med en så.." sagde han med et skuldertræk og smilte svagt igen, hvorefter han puttede hænderne i lommen og bed sig diskret i læben, han havde en lille rift på kinden, men ellers så han helt fin ud efter sit lange fald, det var kun hans tøj der åbenbart havde taget skade.

Rose så lidt på hans skadede tøj og så så på hans kind med riften og tænkte så oss på hans ar og brandmærker på ryggen "Er du okay?" spurgte hun og havde stor trang til at gå hen og hjælpe ham med sårene. Hun havde altid været så hjælpsom og mor agtig.. Ret så irriterende syntes hun selv. Hun gik et skridt hen mod ham og blev ved med at se fra riften og ind i hans øjne med et bekymret blik.

Selvom pigen tog et skridt hen imod Marcus, blev han bare stående og smilte svagt, " jeg har det glimrende, du skal ikke bekymre dig om mig, jeg kan alligevel ikke mærke så meget og mine sår er ret gamle, men jeg takker alligevel for din bekymring" svarede Marcus med et svat smil igen og havde stadig hænderne i lommen, selvom noget af hans hår faldt lidt ned over hans ene øje, men han ignorerede det bare.

Rose nikkede og smilte svagt, men blev dog alligevel ved med at bekymre sig "Jeg er Rose" præsenterede hun sig selv og så ind i drengens øjne med sine egne isblå øjne.

Marcus nikkede og smilte svagt, "Marcus" præsenterede han sig stadig med et svagt smil på læben og så sig så derefter rundt, han holdte sit blik længe på hulet i loftet, før han vendte blikket på hende igen og smilte svagt.

Rose gøs igen da en vind slog hende. Den fik hendes korte kjole til at bølge. Hun holdt stadig om sig selv og hendes tænder klaprede svagt. Hun smilte et blegt smil til Marcus.

Marcus så lidt bekymret på hende, " jamen du fryser jo helt vildt, nu skal jeg prøve at dække hulet så meget til som jeg kan" sagde han og slog sig lidt på bryset, som i jeg-skal-nok-klare-det, og han gik over og samlede nogle at stykkerne fra taget sammen og jernet som var blevet brækket over samtidig, han rettede sig så op igen og sendte hende et svagt smil, da han så forsvandt.

Rose smilte lidt og så sig lidt omkring for at se hvor Marcus havde gået hen. Hun var irriteret over at alle hun mødte kunne bevæge sig ultra hurtigt.

Marcus var nu op på taget, hvor han bøjede nogle af jernstængene op, så de var lige og viklede dem lidt sammen så de sad lige og ikke var bøjet ned af mere, han begyndte så at lægge tag stumperne ovenpå og satte dem fast ved jernstængerne, så de ikke føj af på grund af vejret. Helle hulet blev ikke dækket fuldstændig til, dem det var meget små huller som stadig var der og der kom nu næsten intet luft ned til Rose. Marcus stod lidt efter under hullet igen og smilte svagt til hende.

Rose så op på hullet og så så på Marcus "Wooow.. Du er stærk" mumlede hun og smilte og kløede sig lidt på sin kind med sin pegefinger.

Marcus smilte skævt og kløede sig lidt i nakken, " det skal dæmon hanner jo være, ellers har kvinderne jo ikke noget at falde for" grinte han svagt og puttede hænderne i lommen igen, og smilte skævt igen.

Rose smilte og nikkede "Det har du vel ret i" mumlede hun og strøg sit grønne hår væk fra sit ansigt.

Marcus smilte skævt og grinte svagt igen, men blev så lidt tænkende, " men hvad laver du endelig her?" spurgte han nysgerrigt og så på hende med sine gyldenbrune tænkende øjne og smilte svagt igen, hvorefter han tog den ene hånd op og strøg den gennem sit hår.

Rose tænkte lidt over sit svar "Jeg kan ikke li det uvejr som er udenfor.." mumlede hun og syntes at det var lidt pinligt. Et højt tordenskrald lød udenfor som fik Rose til at fare sammen.

Marcus kom lidt tættere på Rose da hun farede sammen og holdte sin ene finger op på sin egen læbe, "shh... rolig, prøv at lukke bragene ude af dit hoved, så går det meget bedre, tænk på at de ikke er der og at de ikke kan gøre dig noget" sagde han helt roligt og smilte så opmuntrende til hende.

//Skal lige spise ^^//

Rose så på Marcus med et bange blik og da tordenbragende kom igen farede hun sammen og rystede på hovedet "Jeg kan ikk" hviskede hun med en bævende stemme.

// Oka ^^//

Marcus nikkede og sukkede lydløst
"Du kan godt Rose, du skal bare tro på at de ikke er der, prøv at tænk på noget andet, en ven, kæreste, eller noget som du holder meget af, føl at det gør dig tryg" beroligede Marcus hende og smilte svagt, han havde ikke noget imod torden, kun da han var lille, men så brugte han samme metode for at slappe af og det gik fint for ham.

Rose tænkte, men imens hun gjorde det opdagede hun at hun faktisk ikke havde nogen som hun holdt af.. I stedet for at blive beroliget, kunne hun mærke sine øjne blive våde og varme tåre løbe ned af hendes kinder. Hendes ansigt gik ned i gulvet så Marcus ikke skulle se at hun græd.

Marcus lagde mærke til at hun så ned i gulvet og tænkte så lidt, da han så synes tårer og bed sig hårdt i læben.
"Undskyld, det var ikke menningen at jeg skulle få dig til at græde" undskyldte han stille og bed sig i læben igen.

Rose lod sin ene håndflade køre under sine øjne for at fjerne tårene og rystede på hovedet "Det gør ikk noget" sagde hun med en hæs og sørgmodig stemme. Hun lagde armene omkring sig selv som om at hun var bange for at hun ville gå i stykker hvis hun ikke gjorde. Hun så stadig ikke op på Marcus og hikkede lydløst.