Tomt festlokale

Marcus rynkede panden og bed sig i læben
"Jo det gør, for nu har jeg jo gjort dig trist, jeg har ikke tænkt mig at røre dig, så det er nok bare bedst at jeg går igen" sagde han stille og gik først to skridt baglæns, imens han stadig havde sit blik på Rose, men så vendte han sig om og begyndte at gå med rolige skridt væk fra hende.

Rose så op og løb hurtigt over og tog forsigtigt fat i hans arm for at få ham til at stoppe "Nejh" hviskede hun og så op på ham "La vær med at gå" hviskede hun med en bævende stemme og ville ikke have at han skulle gå bare fordi at hun selv var let til tåre.

Marcus stivnede kort da hun tog fat i hans arm, men ellers var han helt rolig, han vendte blikket ned på hende, " jamen, hvordan kan jeg være sammen med dig, når jeg lige har fået dig til at græde, det har jeg det nemlig skidt med" sagde han stille og bed sig diskret i læben.

Rose rystede på hovedet "Det skal du ikke have.. Jeg kan bare lade vær med at græde" mumlede hun og så Marcus ind i øjnene med sine isblå øjne.

Marcus så hende tilbage i øjnene med sine gyldenbrune øjne og smilte så svagt, med et kort nik med hovedet, " jeg skal nok lade være med at sige mere, som kan gøre dig ked af det, du må bare ikke græde mere" sagde han roligt og smilte så svagt igen.

Rose nikkede "Jeg skal nok gøre mit bedste for ikke at græde" sagde hun og smilte svagt til ham og gav langsomt slip på hans arm og tørrede sine øjne ordentligt.

Marcus smilte svagt med et kort nik og vendte sig så imod hende igen og betragtede hende kort, " tak, jeg kan nemlig ikke lide at se folk triste, så hellere se dem skide fjollede" små grinte han og kørte derefter sin hånd gennem sit hår med et svagt smil og så kort rundt.

Rose havde lagt mærke til at Marcus strøg sine fingre gennem sit hår ret meget "Er det en vane.. Det der med håret?" spurgte hun og lød lidt muntert. Hun kendte det godt. Det var en irriterende vane for hendes selv.

Først kom Marcus til at grine og kørte igen en hådn gennem håret, men tog den så i lommen og nikkede, " ja det er gået hen at blive en vane, det er svært at lade være med at gøre det" sagde han med et skævt smil og bed sig tænkende i læben.

Rose grinte lavmælt da hun så at han oss bed sig i læben ret meget. Hun lod sin ene pegefinger gå op og prikke ham forsigtigt på underlæben "Det der er vist oss en vane" sagde hun muntert.

Marcus så lidt overrasket på Rose over at hun prikkede ham på underlæben, men når nu han viste at det ikke betød noget, så kunne han ikke lade være med et grine igen, " ja jeg har mange vaner, de er ikke lige sådan at slippe af med" sagde han med et skævt smil og skulle lige til at bide sig i læben igen, men lod være.

Rose grinte et klart og muntert grin og strøg nogle fingre gennem sit sorte hår "Neejh.. Vaner er lidt svære at slippe af med" sagde hun og så op på Marcus og smilte sødt.

Marcus nikkede og smilte skævt, " jep det har du fuldkommen ret i" sagde han med et muntert smil og kørte en hånd hurtigt gennem håret, men puttede den så i lommen lige efter.

Rose smilte sødt til Marcus og så så ned på sine fødder og så så tilbage op på ham "Hvor gammel er du så Marcus?" spurgte hun og så på ham med et undersøgende blik for at se om hun kunne gætte hans alder.

Marcus tog den ene hånd op af lommen og kløede sig lidt i nakken, " det kommer and på sammenhængen du spørger mig i, om det er min alder på kroppen eller sindet" sagde han og prikkede sig på siden af hovedet og smilte så skævt til hende og tog hånden ned i lommen igen.

Rose tænkte lidt over dette "Hmm.. Tjaaah.. Du kan jo lige så godt sige dem begge, ikk?" sagde hun og smilte et skævt smil og kløede sin kind tænkende

Marcus smilte svagt og nikkede tænkende, " jeg er 18 med kroppen og 91 med sindet" sagde han så med et skævt smil og tog sin hånd op og kørte den gennem håret i en rolig bevægelse, " hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og smilte igen.

"Min krop er 16 år og mit sind er 1200 år" sagde hun og lød ret stolt og smilte til Marcus og strøg sit hår bag ved sine øre.

Marcus kunne sagtens høre hvor stolt hun lød og smilte skævt over det og nikkede så til det hun sagde, " det var nået af en alder, det ret meget for en engel endelig" sagde han stadig smilende men tænkte lidt over det imens, så gamle engle havde Marcus ikke mødt før, de fleste var nok kun 100-500 år dem som han havde mødt, så det var ret godt klaret.

Rose nikkede "Jah.. Det er ret godt gået.. Men jeg har passet godt på mig selv" sagde hun muntert og strøg nogle fingre gennem sit hår.

//Haha nu skal det nok blive sjovt :P//


Tøj = http://www1.pictures.zimbio.com/gi/Robert+Pattinson+Kristen+Stewart+Taylor+Lautner+gXgQ_Y8w5JFl.jpg


Hayley kom ind i, hun havde ikke set sin forlovede Marcus står og snakke med Rose, Hayley kiggede over imod scene, men gik så vider, da der var to drenge der gerne ville danse med hende, hun nikkede og de begyndte og danse ret tæt, da der ligepludslig var kommet en masse

Rose så lidt på Marcus med et muntert smil, men så så over på den anden pige som var kommet ind og gik et par skridt væk fra hende.

Marcus mærkede godt at en vampyr var kommet ind i salen og så sig kort rundt og fik så øje på Hayley, og bed sig hårdt i læben over at hun dansede så tæt med drengene, men han følte at hun havde lyst til at slå sig løs så længe det bare ikke udviede sig til noget andet. Han vendte så blikket på Rose igen og smilte svagt, " nu er vi vist ikk alene mere" sagde han og kørte en hånd gennem håret og tænkte lidt.

Rose rystede på hovedet og skævede over på pigen "Nejh, det er vi ikke" sagde hun og prøvede at smile og lade som om at pigens tilstedeværelse ikke gjorde noget. Hun kunne mærke at hun var vampyr.

Marcus rystede kort på hovedet og vendte kort blikket over på Hayley igen, han viste ikke om han skulle gå over til hende og tage hende væk fra de tætdansende drenge, han var lige ved det, men gik bare hen og satte sig på en af de stole som stod midt ude på gulvet og sukkede svagt, han lod kort blikket glide ned af sit tøj. Det meste af hans tidligere hvide skjorte var blevet flænset i mange stykker og man kunne se noget af hans overkrop og nogle af hans ar som var der, han kørte hånden gennem håret og bed sig hårdt i læben.