Forkerte sted, på det forkerte tidspunkt - Oliver.

Dato/Dag: IRL.
Tid: IRL.
Sted: Politi stationen.
vejr: Det regner.
Omgivelser: Stole, mennesker. Det der nu ellers er på en politi station.

Angeline sad henslængt på en stol i venteværelset og ventede på, at det blev hendes tur. Hun havde været vidne til et mord på en engel, som hende selv, og var simpelthen det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Hun så rundt i venteværelset, da det var hendes første gang hun var her. Hun bed sig hårdt i læben, da politimanden råbte hendes navn. Hun rejste sig op, gik ind i rummet, hvor de forhørte folk. Hun satte sig ned på stolen, og så på de to politimænd, der sendte hende et rimelig strengt blik og begyndte at udspørge hende om hvorfor hun var der osv. "Jeg gik forbi på vej hjem, og så så jeg det" Svarede hun i det koldeste tonefald hun kunne. De så mistroisk på hende. "Jeg har intet med det at gøre!" Sagde hun irriteret og slog hånden hårdt ned i bordet, så det rystede. De så lidt skræmt på hende, da hun jo bare var en pige, og de ikke regnede med, at hun havde kræfter til det. De udspurgte hende om noget mere, og hun svarede. De nikkede, og bad hende om at forlade rummet, og sætte dig ud i venteværelset. Hun rejste sig og gik ud og satte sig på den stol hun sad på før. Hun lænede sig bagud, og lod sit hoved låne op ad væggen, og lukkede øjnene. Hun bed sig i læben.

Oliver traskede langsomt ud af det lumre forhørslokale, en træt grimasse lå på hans ansigt. Han var iført et par mørkeblå jeans, en sort t-shirt og sin ynglings lysebrune efterårsjakke. Det havde været en lang dag og den havde ikke været videre behagelig. Han havde startet ud med fra morgnen at møde en engel som ham selv og havde tilbragt dagen med sin nye 'ven'. Efter nogle timer var de så støt ind i nogle vampyre og var faldet i slåskamp, han selv havde klaret sig med et par mindre skrammer rundt omkring, men den anden engel havde ikke kunne klare sig selv og var gået bort, tragisk egentlig. Så nu stod han der, midt i ventelokalet efter at være blevet afhørt adskillige gange. Vampyrene havde flygtet da politiet var kommet, men han selv var ikke kommet væk og blevet slæbt med her hen. Han lod sig træt dumpe ned i en tilfældig stol med et suk og begravede søvnigt ansigtet i hænderne. Hvorfor kunne han ikke bare få lov at tage hjem..