der findes skyger selv de mest fredfyldte steder - jade

"Takker, lys til noget at drikke?" Spurgte hun ham om, hun havde ikke så meget alkohol, men dog lidt havde hun dog. Men hun anede ikke helt til hvad han var til at drikke.

"det ved jeg ikke bare giv mig et eller andet. overrask mig" sagde han med et smil.

"Hm" mumlede hun, og gik roligt ind i køknet, og fandt to glas frem, og hældte noget rødvin i, og gik ind til hvor han sad, som var mere eller mindre stuen, "rødvin er vist det eneste jeg har ud over vand, håber ikke at det gør noget?" Sagde hun, og satte sig ned ved siden af ham. Og rakte ham et af glassene.

"det er helt okay jeg kan godt lide rødvin" sagde han med et smil og tog glasset. "du har nok en masse spørgsmål har jeg ret?" spurgte han efter lidt tid med et venligt smil og derefter tog han en tår af sit glas rødvin.

"Spørgsmål? Egentligt ikke, ud over hvad du lavede ude i skoven" sagde hun og nippede lidt til rødvinen. Hun smilede muntert til ham, og tog en tår af sit glas.

"jeg var ude i skoven for at lede efter en bestemt grotte men da jeg så ikke kunne finde ud af hvor fanden jeg var i skoven satte jeg mig oppe i træet for at tænke lidt over hvad for en vej jeg skulle tage" sagde han med et smil og bevægede sit glas i cirkel bevægelser.

"Når okay, at tænke kan da altid være meget godt" sagde hun, og smilede et skævt smil. Inden hun tog en stor slurk af sit rødvin, selv om hun skar en mærkelig grimasse af det. Men Grimassen kom dog blot fordi hun havde taget, en ret så stor slurk.

"du er vist ikke vant til at drikke vin kan jeg se" sagde han med et smil og tog en tår af sit glas igen. han var lidt målløs over at hun ikke var mere nysgerrig end hun var. hun virkede nemlig som typen til at være meget nysgerrig over alting.

"Tjah drikker generelt ikke alkohol" sagde hun og kiggede på ham. "Er du da vant til at drikke?" Spurgte hun ham om og kiggede på ham, hun smilede stadig et venligt smil til ham, selv om hun ikke anede hvad hun skulle sige.

"nej jeg drikker ikke så meget men når man kommer op i min alder så har man ingen problemer med noget" sagde han og smilte. han lignede kun en på 19 år så hvad mente han med det?

Hun lagde hoved let på skrå, og kiggede på ham. "Hvad mener du?" Spurgte hun ham om, i mens hun betragtede ham let med sine grønne øjne.

"tro ikke at jeg er lige så ung som jeg ser ud som. det her er kun min menneske form" sagde han med et mysterisk smil på munden som fortalte der var mere om ham end hvad øjet viste sig.

"Menneskeform?" Sagde hun og kiggede på ham, egentligt havde hun hørt lidt om at dæmoner ikke altid viste sig i deres ret mæssige forme. Men forbliv i deres menneske forme af og til. Dog havde hun aldrig set en dæmon, uden for deres menneskeform. Hun smilede til ham, også selv om hun lagde mærke til hans mystiske smil, som lå velplaceret på hans læber.

"dog hvis du så min sande form ville du enten krybe i ærefrygt eller ville simpelhen besvime af skræk" sagde han med et venligt smil som om han fortalte en joke men alligevel var der noget bag smilet der sagde det alligevel ikke var en joke.

Hun kiggede på ham, da han sagde det, "en af delene ville jeg nok" sagde hun, og tog noget af sin drink, i mens hendes øjne stille hvilede på ham. "Så det vel nok der for i beholder jer i jeres menneskeforme" sagde hun efter noget tid.

"ja både og ville jeg sige. men jeg har på fornemmelse du vil på et tidspunkt finde ud af hvad jeg snakker om" sagde han med et smil.

Hun anede ikke rigtig helt hvad hun skulle sige, så hun nøjes blot med at drikke lidt mere, også blot at smile lidt.

"nå men nok om mig fortæl mig lidt om dig selv" sagde han venligt og tog en slurk af sin vin og kiggede på hende med lysende øjne.

"Hvad vil du gerne vide?" Sagde hun og kiggede på ham, med et venligt smil.

"du kan starte med din barndom" sagde han med et venligt smil. han mente det nok for sjov men han var stadig lidt nysgerrig over hende. han havde nemlig aldrig mødt en elver før.

Så han ville vide noget om hendes barndom? Hun
havde jo haft en ret normal stille barndom.
"Der er ikke det helt store at fortælle, har
næsten altid boet i en skov. Og min barndom
den har været så normal den kunne være,
boede hos min far og mor." Sagde hun, og kiggede på ham.

"hmmm okay" sagde han, og kiggede lidt rundt. pludslig kom der en lyd ude i skoven. det lød som et lille dyr der var kommet til skade eller var under angreb.

"Hvad er det" sagde hun, da hendes ører havde opfanget den lyd af et forsvars løs dyr. Hun rejste sig op, stillede glasset som var halvt tomt på et bord i nærheden, og gik hen til en af træhyttens mange vinduer.

der var ikke noget at se rundt om træhytten men der kom i hvert fald lyde ude fra skoven af ude i regnen. Sakref rejste sig op, og stillede sit glas, og gik hen ved siden af hende. "du kan også høre det?" spurgte han stille og kiggede ud af vinduet.

"Ja jeg kan også høre det. Det søgere mine elver ører for at jeg kan, ser du vi elver hører temmelig godt" sagde Jade, og drejede sit ansigt så hun kiggede på ham.