der findes skyger selv de mest fredfyldte steder - jade

"den ting viste jeg godt om elver. men kom lad os se hvad det er. det kan godt være det regner men det er bedre at vi tjekker det nu end at blive taget med overraskelse" sagde han og gik hen imod døren.

"Jah lad os bare tjekke om hvad det er" sagde hun, og fulgte efter ham hen til døren. Selv om hun ikke rigtig gad uden for igen, specielt ikke når det sådan regnede.

han tog sin jakke på og så gik han udenfor. det mærkeligste var at da han lige trådte ud i regnen var det som om hun blev ramt at et tryk af styrke. som om nogen overnaturlig stærk. stærk nok til at kunne ødelægge en by på næsten ingen problem.

Hun havde ikke gidet at tage sin jakke på, men hun var heller ikke vant til sådan et vejr. Hun var kommet uden for, hun mærkede et stort tryk af en eller anden art. Men hvad anede hun ikke rigtig, det var i hvert fald overnaturligt stærkt.

det var nu som om at han havde en slags stærk aura man næsten kunne se. den var sort og grøn. men den var svag og man kunne ikke så meget se den men man kunne svag ane den. Han hoppede ned fra træet og gik imod skoven.

Hun anede ikke rigtig om hun skulle følge efter ham, der var et eller andet ved ham. Som hun på en måde ikke kunne lide. Men alligevel fulgte hun til sidst efter ham, men hun holdt sig nogle skridt bag ham.

de kom længere og længere ind i skoven og tættere og tættere til lyden. nu kunne de se det. Det var nu et lille føl der lå og blødte på jorden i en stor pøl af blod. den havde store rive mærker og bide mærker over det hele. Sakref stoppede og kiggede lidt på den.

"Stakkel" hviskede hun, og kom op ved siden af ham. Hun kunne ikke for øjnene væk fra føllet. Hun ville gerne hjælpe det, men blodet. Hun kunne ikke alt for godt lide at se på blod, kun hendes eget blod, hvis hun blødte.

"ssssshhhhhhhh" tyssede han af hende og kiggede rundt. der var noget galt, dyret var jo ikke dødt og hvem gjorde det her imod den. pludslig raslede en busk og sakref skubbede hende med det samme hen imod føllet og sprang hen imod føllet også og pludslig var de omringet af væsner der lignede varulve men de havde ikke den så meget menneskelige form de fleste har.

"Av" mumlede hun stille, lydløst. Da han skubbede hende hen mod føllet. Hun lyttedde med sine ører, da en busk eller flere buske begyndte at rasle. Hun kiggede på væsnerne, som var dukket frem, frem fra buskene. Hun lagde hoved let på skrå, selv om det skræmte hende en smule.

"tænkte jeg nok balverines. så var rygterne rigtige med at de var begyndt at komme her til den her skov" sagde han og holdte øje med dem.

"Øh hva?" Sagde hun og kiggede op på ham, hun havde ingen ideer om hvad han snakkede om.

"balverines er en varulve art. de har dog ikke evnen til at kunne forvandle sig tilbage til menneskeform på noget tidspunkt men de er også meget stærkere og vilde end en varulv. en balverine kan klare otte almindelig varulve alene. men problemet er de altid jagter i flok" sagde han og kiggede ondt på dem.