Hvorfor er sneen kold??

Dato: 13 DEC
Årstid: vinter
Dag: Oirl
Vejr: Overskyet,mørkt og det sneer
Sted: legepladsen
Tid: 21:30
Omgivelser: Ret tomt kun sas.

Sasila sad på en gynge hun betragtede kort sneen hun sukkede kort hun hadede at være alene hun rev kort ned i sin lyserøde jakke hun havde en grøn strikket hue på for skjule sin spidse høre hun frøs sine finger hun havde ingen vanter og hendes hænder var en smule rosa hun lænede sig en smule frem for samlede noget sne op i hænderne normalt hadede hun sne men ligenu gjorde dn hende ingen ting lænede sig tilbage gyngen hun holdte kort sneen i den ene hånd " hvorfor skal du være så kold?" spurgte hun me regnede ikke men regnede at få svar

Lucy dukkede op på gyngen ved siden af og smilede. "Fordi jeg er død.." svarede hun lavt og smilede roligt til Saslia.

Sas fór forskrækket sammen og endte med falde ned gyngen det sne hun havde i hånden endte på den grønne hue hun fnøs en smule ikke af Lucy men af sneen hvor hun drog hadede den " du gjorde mig forskrækket" sagde hun en smule forarget hun rystede kort på hovdet for at få sneen af

"Ddet ved jeg" svarede hun leende og smilede til elveren.

Sasila formede en lile kugle af sne og kastede den efter Lucy hun rejste gik lidt på afstand de var ikke fordi hun ville gerne stole på Lucy me hun vidste af erfaring at de ikke var til at stole på hun bed sig forsigtigt læben " har du spist?" spurgte hun forsigtgt hun ville ikke fornærme hende men bare være på den sikkere side hun betragtede hende kort

Lucy greb snebolden og tænkte kort. "Ja det har jeg" svarede hun selv om det ikke var sandt, men hun ville ikke gøre elveren bange og gad ikke kæmpe med hende... Hun var god til at styrre sin sult, og selv om hun ikke havde spist denne aften, havde hun fået blod aftenen før og kunne sagtens holde sig en tid endnu...

Sas betragtede kort Lucy som hun var ved gemskue hende hun trak kort på skuldren sate sg hen på gyngeved siden af hende hun vendte blikket imod Vampyren " lille vampyr!" sagde hun ville gerne spørge hende noget men hviste ikk hvordan da det måske kunne virke lidt privat hun sukkede igen og kiggedene på hendes rosa figner

"Unge elver" svarede hun leende, og smilede fredfuldt. Hun svingede lidt med benene så gyngen hun sad på bevægede sig en smule.

" hvordan føles det engtlig at blive forvandlet til sådan en vampyr?" spurgte hun hun ville gerne lære om vampyrene hun betragtede Lucy kort * det bedre inde hovd* tænkte hun og himlede kort med øjene af sig selv hun brændte efter at få det det at vide

"Hmmm..." mumlede Lucy og tænkte sig om. "Altså selve forvandlingen kan ikke mærkes.. Kun bidet der gør ondt, men det kender De... Måske skulle De spørger en yngre vampyr... De ville nok kunne give Dem et svar De kan bruge til lidt mere end mit... Det er efter hånden blevet meget nomalt for mig at være vampyr..." svarede hun tænkende og kløede sig let i håret.

" en yngre vampyr det tror jeg ikke de vil bare æde af mig" sagde hun surt ikke fordi hun var sur på Lucy men de yngre vampyre kunne være ret irrterene hun knugede hænde fast om gyngens kæder

"Miss Alec er vist fredelig nok... Eller mister Djonn... Nej, han er nok for gammel... Men miss Alec, hun er stadig meget ung, og hun er vældig fredelig... Når hun altså ikke er sulten... Jeg er ret sikker på at De vil være i stand til at snakke med hende, uden at blive bidt." sagde hun og nikkede lidt til sine egne ord. Hun fugtede sine læber, og smilede så roligt til Sas

//Må logge//

"alec" hun trykkede lidt på navnet hun havde mødt denne vampyr hun trak kort på skuldren før hun vendte blikket imod Lucy smilede svagt

Lucy lagde hovedet en lille smule på skrå og så tænksom ud. "Hvorfor stoler De mere på at jeg ikke vil bide Dem end De stoler på andre vampyrere, miss Sas?" spurgte hun undrende. Hun var næsten sikker på at hun selv kendte svaret, men ville gerne hører det fra elverens mund selv. Hun smilede ikke men så heller ikke vred, eller faretruende ud. Bare undrende...

Hun trak kort på skulderne " jeg stoler heller ikke mere på dig end de andre men du virker andrledes måske er det fordi dit ydere ser såe sødt ud" sagde hun helt stille hun ville ikke fornærme vampyren men hendes ydre så sødt og hjælpeløs næsten helt elsklig hun fnøs en smule af den tanke " men jeg ved du er meget ældre end mig" sagde hun ret hurtigt for redde den en smule

Lucy begyndte at le, da elveren forsøgte at rede den ved at nævne alderen. "Sød?.. Det er De nu ikke den første der kalder mig. Og faktisk er det nok ikke helt galt.. Jeg går i hvert fald ikke rundt og bider alle og enhver.. Kun hvis jeg er sulten..." smilede hun. Det var tydeligt at høre at hun morede sig kongeligt, for latteren sad stadig i hendes stemme, og hun smilede over hele hovedet.

" men det er vel rart vide" sagde hun smilede en smule flovt hendes kinder ville hvis ikke det var fordi de var så kolde var ændret til en rosa farve hun lagde kort hovdet på før hun vendte blikket væk fra vampyren

Lucy trak på skuldrene. "Det er det vel.." sagde hun så og satte gyngen i bevægelse. "Hvem er det der har bidt Dem?" spurgte hun af ren nysgerrighed... Hun var ret nysgerrig, og mente ikke at der var noget i vejen for at spørge sådan..

Hun lavede en underlig grimasse hun havde ikke lyst til at snakke om det hun fugtede sine læber og kneb øjene sammen inde i hovdet talte hun fire Alec, Taron og Joshua og så ham hun ikke kendte navnet på hun sukkede svagt vendte blikket imod Lucy " jeg kan ikke huske deres navne" løg hun smilede forsigtigt

"Man må ikke lyve, miss Sas" sagde hun med det samme. Hun blev irreteret når folk forsøgte at lyve for hende, mest fordi hun med det samme hørte usandheden i deres stemmer..

" jeg ved ikke om jeg vil fortælle dig det" sagde hun og trak kort på skulderne hun hun havde ikke lyst til fortælle hende det hun knugede kæden me sine hænder hn kunne mærke at hun blev en smule anspændt over at skullesnakke om det emme

"Det har jeg heller ikke sagt at De skulle. Jeg konstaterede gjorde blot at De ikke talte sandt." sagde Lucy og smilede glad. "Men jeg vil sætte pris på hvis De vil afholde Dem fra at lyve for mig. Jeg kan hører det alligevel, og det vil blot irretere mig at De taler usandt." tilføjede hun så med en mere alvorlig mine.

" det skal jeg skive bag øret" sagde hun forsigtigt vendte blikket væk fra vampyren og ned i jorden hun fugtede kort sine læber hun smilede svagt førhun atter vendte blikket imod vampyren igen

"God ide" nikkede Lucy og smilede til elveren. Hun svingede med benene, og fugtede kort sine læber. Hun holdt sin mund, for hun havde ikke noget at sige. Hun bed sig svagt i læben,og tænkte i sit stille sind.

Sas betragtede kort Lucy hun gengældte hurtigt smilet "jeg er ked af at jeg råbte af dig på stranden" sagde hun man kunne høre en smule skyldfølelse i ordene hun kunne faktisk godt lide at snakke med Lucy men hun ville indrømme det hvis hun blev spurgt hun kløede sig svagt i panden