En nat på legepladsen - Lucian

Tid: Nat..
Sted: Legepladsen, gyngerne
Omgivelser: Hvor mange folk er der på en legeplads om natten? - Ingen
Vejr: Overskyet og køligt – Pladsen er kun oplyst af nogle ynkelige gadelamper
Påklædning: Et par sorte, tætsiddende jeans og en sort top, samt en lille pink jakke og et par sandaler

Det lignede ikke Sapphire at være ude på dette tidspunkt. Jo, i weekenderne tilbragte hun nærmest ingen tid hjemme, men i hverdagene holdt hun sig mest for sig selv – og om natten sov hun. Men det var ikke tilfældet denne nat, hvor hun befandt sig på legepladsen.
Hun havde ikke kunnet falde i søvn, da hun havde lagt sig, og derfor var hun stået op igen. Det var også derfor, hendes hår hang løst ned ad hendes ryg, og at hendes ansigt var fuldkomment makeup-frit. Det var en sjældenhed at se hende så naturlig, men det gjorde hende bestemt heller ikke grimmere at se på, snarere tværtimod. Den eneste grund til, hun var gået ud uden makeup, var at hun ikke regnede med at møde nogen så sent på en hverdagsnat – klokken var vel en time eller to over midnat, kunne hun forestille sig.
Sapphires ben havde ført hende helt til Sheria, og nu sad hun på en af gyngerne på legepladsen og svingede lige så stille frem og tilbage. I sandet ved siden af gyngen stod en halvtom dåse øl, som hun jævnligt tog en slurk af. Meget alkohol gjorde hende opstemt og i festhumør, men i små mængder havde det ofte modsatte virkning – det var trættende, og det var det hun håbede på, det ville være nu. Sapphire havde ingen interesse i at befinde sig på legepladsen på dette tidspunkt, hun ville egentlig bare hjem i seng og få sovet. Eller i hvert fald ønskede hun noget selskab, der ligesom kunne underholde hende indtil trætheden indfandt sig.

Natten det var Lucians hjem da han ikke var den type dæmon som kom om dagen mellem mennesker og derfor var han nu ude da han ikke kun klager mennesker og deres ubrugelig snakke om deres små live for han havde selv være til i meget lang tid.
Han havde sort Goht tøj på da han var mere til den stil en de andre der var i her i verden for han havde selv hjem i mørke og derfor var det naturligt på ham, hans hvide hud var gemt godt væk bag det sort tøj da han ikke helt hvad glad for den farve som den havde men han ville heller være hvid end normale menneske farve. Hvad han lavede i natten var ikke til og sige da han tit eller normalt var ude og jage og hvis det ikke var grunden til at han var ude så var det bare ikke til og sige hvorfor, han gik bare for sig selv ved legeplads som han ikke kom så tit ved da han ikke en der var mellem mennesker om dagen og derfor passede det ham fint og komme her i natten hvor mennesker ikke var der til og snakke til ham og så var der os altid det med at han tit blev sulten når han var mellem mennesker..

Sapphire løftede hovedet, da hun hørte nogen nærme sig. Det var svært at se ordentligt i mørket og det eneste, hun opfangede, var, at det var en mørk skikkelse, der kom gående. Uroen rørte kort på sig, inden Sapphire spurgte sig selv om hun var en dæmon eller hvad. Så var der jo ingen grund til at være bange. Hun rystede kort på hovedet af sig selv og rettede blikket mod sin øldåse igen, som hun tog en slurk af. Hun nød den lidt beske smag, som øllet gav hende, inden hun fulgte personen med øjnene igen.
Sapphire kunne ikke bedømme, hvorvidt det var en kvinde eller en mand - eller hvilken alder personen havde - men det kunne da vel godt være muligt selskab. Selvfølgelig medmindre det var en serimorder, hvilket var ret usandsynligt.

Lucian synet der var et blik der gik på ham og på ingen tid var hans eget blik på personen der kiggede på ham, han havde ikke nattesyn som en vampyr men han kun da se at det var en kvinde der kiggede på ham og han lod sig fange af hendes duft mens han var stille. *hvem har vi så her?* tænkte han stille til sig selv mens han gik en smule frem men ikke meget da han kun duft dæmon i hende og det gjord han ikke kun være sikker på om hun var venlig eller ikke var venlig over for ham, han trak vejet kort for hold menneske rollen "godaften" sagde han roligt mens han kiggede på hende og han sagde ikke mere der efter da han ikke helt var den type der snakke med folk som han kun lige havde mødt..

Sapphire gengældte ufravendt personen blik, da denne så på hende. Han var nu kommet tæt nok på, til at Sapphire kunne se, det var en mand. Hovedsageligt ud fra hans kropsform, da han var gemt væk under en forfærdelig masse tøj. Hun trak vejret ganske langsomt gennem næsen, og smilede derefter et vidende smil. En artsfælle. Hvor hyggeligt.
”Godaften.” gengældte hun hans hilsen og nikkede let til ham, stadig med det lille smil spillende i mundvigen. Hun målte ham stadig med øjnene. Forsøge at regne ud, hvad han lavede på Legepladsen sådan midt om natten, hvis han da ikke jagede. Og det så ikke ud til, at han jagede. Sapphire vurderede, at hun ikke havde noget at frygte fra ham. I hvert fald ikke medmindre hun begyndte at provokere ham, hvilket hun egentlig godt kunne finde på. Bare for at få lidt drama ind i det hele.

"hvad få en ung kvinde som dem til og kom ud i natten?" sagde Lucian roligt selv om han selv var klager over svar så havde han det med og spøger for se om han havde gæt på hvad det nu var de skulle, han holdt stille den plads som han var på da han ikke helt var den der ville tæt på folk selv om mange tit var okay så var han ikke sikker på hende og han havde slet ikke være sikker på folk efter James havde være efter ham. Han blikkede en gang eller to og kiggede stadig på han da svag kun se hvordan hun så ud i mørke men det var ikke en så let opgave, der var en gangen hvor han gerne ville have være vampyr for de så beder end andre i natten..