Til ære for dig Fie- Fie

Dag:irl
DAto:irl
Omgivelser: Søen og såadan noget.
Tid:21.35
Vejr: det stadig meget emget lyst o.o
ÅRSTID:sommer
Sted: gæt


Demetri stirrede åndeløst ned i vandet eller mere det sumpede mudder der var i søen,
der var ingen følelser i hans aura, kun sort farve ville den vide, han var kold. Han sagde
intet stirrede stadig som var det mere intressant end at blinke. Han begyndte langsomt at
træde ud i muddet, og i det samme begyndte han at synke han gik ca 4 meter ud i det og
stod så stille han begyndte nu at sunke langsomt i, han var ligeglad med det hele nu.

Fie havde besluttet sig for en lang gå tur til at få tankerne på plads med. Hendes liv havde for kort tid siden syntes at falde ned over hovede på hende igen. Hun så frem for sig imens hun bare lod tankerne strømme igennem hende. Hun lagde faktisk ikke rigtig mærke til hvor hun var på vej hen? Hun gik bare og var mere eller mindre i sin egen verden uden rigtig at se noget andet en træerne.
Fie havde skiftet sit udseende, noget hun ellers ikke havde ville gøre, da hun selv mente det var at lyve over for folk, men hun havde været så træt af sit 'gamle liv' at hun havde brug for en slags forandring. Fie holdt sig i skyggerne af træerne imens hun gik. Men hendes uopmærksomhed forsvandt hurtigt da en velkendt lugt ramte hende. Hun så lidt rundt, og ledte efter kilden til Demetris duft. hun fik dog hurtigt øje på ham, han vadede rundt ude i det sumpede vand? Hvad pokker lavede han?
Hun nærmeder sig forsigtigt breden af vandet. "Demetri?.."lød det lavt fra hende med en forvirret tone.

Demetri havde dufte Fie i det at Fie havde duftet ham, han vendte sig ikke mod
hende men lod sig sunke længere ned i det mudrede vand, det nåede han til lårne
nu, hvis det havde været en person af almindelige højde ville det havde nået til
tajlen på den personen, han var deprimeret, forvirret og fortvivlet. Hans aura lyste
af det og i hans humør ville man tydeligt kunne se det.

Fie så på ham og bed sig forvirret i læben. Hun kunne ikke forstå hvorfor han gjorde dette. Hun trådte ud i det mørke vand, og begyndte at bevæge sig ud mod Demetri. Vandet var koldt og meget sumpet! Hun sank ikke så hurtigt ned som han gjorde på grund af hendes vægt.
Hun kom endelig ud til ham, og tog blidt fat i hans ene hånd. "Kom med ind igen"sagde hun stille, og bed sig i læben imens hun så op på ham med bedene øjne. Hun ville ikke have at han gjorde noget dumt. Det virkede måske lidt underligt da han jo var vampyr og at han var en meget stærk vampyr, men stadig brød hun sig ikke om tanken.
Hun hev blidt i ham, og trådet et skridt tilbage for at hun ikke skulle synke for meget ned det samme sted. Til forskel for ham var hun lav, og vandet nåede hende let til taljen.

"Hvorfor skulle jeg" sagde han og stirrede dødt ned i vandet.
Han var sunket et godt stykke ned nu, han var ligeglad om han sad fast
det kunne være så ligemeget det hele, han lukkede øjnene og tænkte
over nogen ting for han kiggede på Fie, han løftede begge sine øjenbryn
Fie var en lyshåret pige nu, og så gelt anderledes ud en hvad hun normalt
gjorder, Demetri brød sig ikke om det. Det mindede ham for meget om
han Katrina, han stirrede væk ved synet af Fie.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "fordi jeg ikke vil have du laver noget dumt"sagde hun stille, og så op på ham. Hun betragtede lidt hans overraskede ansigt. Hun så bare på ham, og hev igen bildt i hans hånd. "vil du ikke nok?"lød det stille fra hende.
Fie kunne ikke lide det han havde gang i hun ville have ham ind igen ind på jorden, som hun vidste ikke kunne sluge ham! Hun så at han hurtigt så væk fra hende igen, men hun gjorde ikke noget. "Demetri kom nu..."sagde hun og hev lidt mere i ham. Hendes øjne så op på ham, de var store og bange, mest af alt fordi hun ikke kunne forstå hvorfor han gjorde det, men også fordi hun ikke ville miste ham, som hun havde mistet alle andre i hendes liv.

Demetri trædte nu frem af, sumpen havde nået ham til maven så da han trædte frem af kom han og så længere op igen. Han holdte Fie ihånden imens han gik ind mod braden, han nærmest trak hende hen til det da det ville være svært for hende at gå i muddret. Da han var kommet op på breden, stod han tungsinddigt og nikkede ned i jorden. Han var trist til mode,
noget han ikek havde været i lang lang tid. Det at Fie nu lignte Katrina var endnu være før ham, som om at fortiden skulle komme til virkelighed igen.

Fie fulgte med ham så godt hun nu kunne, alt imens hun bare strammede sit greb lidt mere om hans hånd. Fie vidste intet om Katrina, så hun havde ingen anelse om at hun mindede ham om hende. Fie så op på ham, og bed sig lidt i læben. "Hvad er der galt?"spurgte hun stille og forsigtigt imens hun betragtede ham lidt. Hun brød sig ikke om at han så så trist ud, det skramte hende faktisk.
Fie så lidt ned i jorden imens hun lyttede til den stilhed der var imellem dem. Hun ville så gerne have den stilhed brudt, men det skulle være Demetri der sagde noget ikke hende selv. Hun havde det stadig dårligt efter det der var sket i hendes lejlighed imellem hende og Demetri.

"Der er intet" sagde han og ´kiggede fra jjorden og op på hende,
der var en slags smerte i hans øjne, noget Fie aldrig ville have set.
De var nærmest mere brune end de var grå, hans øjne. Han rettede
sig op for at tage sig sammmen men det var svært for ham.
"Hvorfor tog du Dean med dig" sprugte han og kunne ikke forstå
at Fie havde taget Dean med sig hjem-

Fie så på ham, og troede ikke på ham. Hun vidste godt han løj om at han var trist. Hun sagde ikke noget til det, han måtte vel selv finde ud af om han ville kvæles indeni af det der pressede ham. Fie betragtede ham lidt, og brød sig slet ikke om hvordan han så ud. Hun så ned i jorden da han spurgte ind til det med Dean, hun trådte et skridt tilbage, og så stadig stift ned i jorden. "Han tog et eller andet pis, og faldt om midt ude på gaden..."agde hun stille og tarv lidt. "Jeg var bange for hvad der ville ske hvis jeg lod ham ligge"sagde hun stille, og bed sig i læben. Det var ubehageligt at snakke om Dean nu efter han var død. "Undskyld"sagde hun stille og så så endelig op på Demetri med et mere blegt ansigt end hvad hun plejede at have.

Han rystede på hoved og vendte sit blik kort efter han
havde fået hendes øjenkonktakt, væk fra hende.
"Dean gør kun sådan noget for at få ting" sagde han
imens han så væk fra Fie, "Han er en vampyer, vi bliver
ikke påvirket på samme måde afstoffer og sprut" Han trak
på skuldernde og så så på Fie igen. Han stod et kort øjeblik
og hviste ikke hvad han skulle og i det samme var Fie i hans
arme i et stort kram. Demetri puttede sig nærmest ind til hende
selvom hun var meget lavere end ham.

Fie bed sig i læben, og så ned. "det kan også været helt ligemeget nu, han er alligevel død..."sagde hun stille, og blev helt mut imens hun så ned i jorden. Hun var sur på Dean selvom han ikke var der mere.
Et lille smil gled over hende læber da hun mærkede at han krammede igen. Det var rart da hun havde savnet Demerti, og for hende var det at han krammede igen et svar på at han ikke var sur mere på hende, hvis det da var det han havde været? Hun havde været så forvirret det sidste lange stykke tid så hun havde ikke fundet helt ud af om han var sur eller skuffet, men det kunne også være ligemeget nu, for nu var Demetri sig selv igen.

Demetri krammede færtig og trak sig lidt tilbage men holdte stadig om hende,
han tog fat i hendes lyse hår, "Hvad er det her?" sagde han og mente at hun ikke
lignte sig selv mere, dog var Fie sig selv og hendes duft var også helt sig selv.
Det var svært for ham at vende sig til det især når hun nu lignte så meget katrina
men han måtte holde igen, holde sindet oppe.

Fie så op på ham da han trak sig lidt tilbage. Hun bed sig i læben, da han spurgte ind til hendes nye udseende. "Ehm... Jeg havde brug for at være lidt alene efter det i lejligheden du ved, og de fleste kender mig, og ved hvem jeg er så jeg skriftede udseende"sagde hun stille, og så op på ham. Hun kunne ikke helt læse ham. "Hvorfor da?"spurgte hun stille, og så på ham med et lille nysgerrigt smil. Det havde gjord hende nysgerrig nu hvor han havde spurgt ind til det. Desuden var der noget han ikke fortalte hende, det kunne hun mærke.

"Tja jeg havde ikke regnet med lyshåret" sagde han og trak på skuldernde han
slap hende nu helt, "Men.....elskede du Dean?" sprugte han og så direkte ind i
hendes øjne, han fattede stadig ikke hvordan hun kunne finde på at tage Dean
med sig hjem, det var som om at un ønskede at de skulle ryge i totternde på
hinanden. Dean var jo også blevet mobset og han ikke havde fået det han ville
have den dag, nemlig Fie med i seng.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Gør det da noget at det er lyst?"spurgte hun, og så på ham imens hun smilede lidt til ham. Hun kumme ikke lide hans spørgsmål, da hun havde været meget forvirret i lang tid over sine følser. "Det tror jeg"sagde hun stille og så ned i jorden. Hun ville ikke se ham i øjnene. Hun så alligevel op på ham, og bed sig i læben. "Undskyld, det var ikke meningen at det skulle ske, jeg ville bare hjælpe ham"sagde hun stille.
Fie vidste godt at der havde været andre ting Dean havde ville den aften, men hun var på en måde glad for at det ikke gik så vidt at hun gik i seng med ham. Det ville sikkert også have givet hende flere problemer.

Demetri trædte lidt tilbage da hun svarede på hans spørgsmål
angående Dean, men hans ansigt forblev som det var før. Han
bed kort sammen end han sagde, "Men hvorfor gjorder du så,
du bliver nød til at have kontrol over dig selv, du vampyrer og
enden bliver du en vampyrer der frygter nattens bevienheder
eller så bliver du en som bruger natten som din kæreste"
Han sukkede, den lange sætning havde han selv lært dengang
han var en ung vampyr.

Fie så på ham, og bed sig hprdt i læben. Hun så ned imens han snakkede. Hun vidste godt hvad han mente. Hun. Så op på hans ansigt, og bed sig hårdt i læben. Hun lagde armene blidt om ham, og lukkede øjnene. "Undskyld"lød det stille fra hende imens hun bare gemte sig ansigt ind mod ham.
"Du må aldrig skamme mig sådan igen "sagde hun og hentydede til det han havde lavet i søen. Hun vidste godt at han ikke ville dø af det, men mange andre ting kunne have været sket med ham.

Han omfavnede hende efter hun havde sagt han ikke måtte skramme hende
igen, dog svarede han ikke på det hun sagde da han ikke ville kunne holde det.
Han han var stille i de få sekundter de stod tæt mod hinanden, inden i sukkede
han dybt, Fie var stadig alt for ung til endnu at blive forladt til sig selv, det indså
Demetri, hun havde ikke lært vampyren ånd helt endnu. Det pinte ham lidt det
hun sagde, at han havde skramt hende.

Fie så op på ham, og trådte et skridt tilbage imens hun blidt bed sig i læben. Hun smilede lidt til ham, og så så ned igen. Hun skammede sig lidt over at havde opført sig så koldt overfor ham i lejligheden da Dean var der. "Demetri?" lød det lavt fra hende imens hun så ned i jorden. "Er du sur på mig?" spurgte hun og så op på ham imens hun blev lidt nervøs for svaret.

"Jeg ved det ikke" sagde han og trak på skuldernde han så selv
ned i jorden som Fie også gjorder, dog skammede han sig ikke
men var på en eller anden måde såret. Hvad var der galt med
ham, han var normalt ikke sådan her. Han havde følelser, han
sukkede, dette ville bare være en overgang hviste han. Men hvor-
for lige nu, hvorfor skulle han lige have den lige nu. Det var som
når tøser havde menstration syntes han. Han sukkede og kiggede
op på Fie. "Men det lige meget nu"

Fie nikkede og så på ham. "Okay" hun vidste ikke helt om det var godt eller dårligt. Hun så på ham, og smilede så til ham. "Hvordan har du det."spurgte hun, og så på ham. Det lignedeat der var noget der gik ham på?
Hun bed sig i læben, og satte sig til rette på jorden imens hun så på ham. Hun var blevet lidt nysgerrigoverdet, da det jo så ud som om dervar noget der gik ham på.

"Tja det går vel" sagde han og trak på skuldernde, han satte sig
ned og så på Fie, "HVor har du enlig været henne" Demetri havde
ledt efter hende imens hun havde flygtet fra ham og Dean, men
han havde opgivet. HUn kunne vel selv komme til ham hvis der
var noget, dog skulle hun ikke se sin lejlighed som de så ud lige
nu den var ikke blevet rengjort siden hun var gået.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Ehm, lidt hist og her"sagde huhn stille, og så på ham imens hun blev lidt forlegen. "Hvorfor? Har du været bekymret?"lød det stille fra hende, og såpå ham med et drillende skævt smil. Hun rykkede sig lidt tættere på ham, og så på ham, imens hun smilede drillende til ham.
Hun kunne godt lide at drille ham en gang imellem, men stoppede når han sagde fra. Hun betragtede ham lidt, og bed sig blidt i læben.

"næh ikke rigtig" svarede han, men han havde gået og tænkt på
hende hver eneste dag. Han så godt hun rykkede tættere på men
sagde intet til det. Han begyndte lige så stille og tænke på at hun
for guds skyld ikke måtte se hvordan lejligheden så ud, hun ville
få et flip på ham, der lå tøj over det hele, smadret glas, 2-3 lig, men
der var i det mindst fyldt med blod da Demetri havde tømt ligende
for blod for at have noget i huset hvis det var. NU stod blodet i køleskabet.