Til ære for dig Fie- Fie

Fie så på ham, og smilede til ham. "Din løgner!"grinede hun, og prikkede ham på næsen imens hun så indgående på ham. Hun var meget sikker på hendes lejlighed var en svinesti, nunhvor hun ikke havde været der længe. Fie betragtede hans ansigt roligt imens hun bare smilede sødt til ham.
"Du må ikke lyve"sagde hun stille, og så på ham med et sødt smil imens hun prikkede ham på underlæben.

Demetri bed ud efter hendes finger da hun rørte hans underlæbe.
Han så nu vredt på hende, "du skal helst ikke røre mig sådan der"
sagde han og så nu vredt på hende. Det var svært nok for ham
når nogen krammede ham. Han havde også haft svært ved at accepter
at hun havde rørt ved hans næse, men da hun rørte hans mund/læbe
blev det for meget for ham. Han rejste sig nu og gik lidt væk fra Fie.
Han havde ryggen til hende da han stoppede, han holdte om sig selv
og så trist ned i jorden.

Fie så på ham, og bed sig forsigtigt i læben. "Undskyld..." sagde hun stille, og rejste sig. Hun gik forbi ham, og lidt væk fra ham. "Jeg går hjem nu..." sagde hun stille, og begyndte at gå. Hun var ligeglad med om ha fulgte med hende, hun ville bare gerne hjem, og hvile nu. Hun havde ikke fået tid til at slappe ordenligt af siden hun flygtede fra ham og Dean.
Desuden havde hun heller ikke fået noget blod siden. Så hun var lettere afkraftet.

Demetri smilte lidt i det hun sagde det og løb så over mod hende,
"Øhm....du kan ikke vente 5 minutter uden for din dør vel--?" sagde
han med et halv bøvet smil på sine læber, han så hende ind i øjnene
imens at han snakkede, han skulle nå og rydde de ting op som han
havde slebt med ind i Fie's lejlighed.

Fie så på ham da han spurgte om det med det 5 minutter. Hun rystede på hovedet over ham , og begyndte at gå lige så roligt imens hun ikke kunne holde et lille smil tilbage. "Demetri... Jeg venter ikke... Ikke mere..."sagde hun stille, og så tilbage på ham. "Skal du med?"spurgte hun stille, og fortsatte.
Hun kunne ikke lade hver med at små grine lidt over Demetri. Han var nu ret sød et eller andet sted.

Demetri stod lidt med øjenbrynene oppe, et lumsk smil kom på hans læber
i det samme forvandlede han sig til en hund der løb lige forbi Fie
det han løb forbi hende, sagde han" vI SES DER hjemme" han havde forvandlet
sig til en stor sheifer, hunden begyndt lige så stille at forsvinde ind i skoven som
sumpen var omringet af. HvIS en hund kunne smile så gjorder Demetri det.

Fie så forbavset på hunden som var Demetri. Hun begyndtr at løbe, og løbe i det folk kaldte 'vampyr-fart'. Hun ind hentede Demetri, og overhælede ham let imens hun bare smilede. Hun kunnne dog mærke at hun manglede blod. Hun bed sig i læben, men fortsatte mod sit hjem. Hun kunne dog ikke lade hver med at grine lidt over at hun løb om kap med Demetri.
De var nået ind til byen nu, og den gade hvor hendes lejlighed lå nærmede sig.

Demetri forvandlede sig i det at skoven forsvandt fra ham, han var nu
sig selv igen, og begyndte at løbe i det samme speed som Fie, folk ville
ikke kunne se dem, da et normalt menenskes øjne ikke ville kunne fange
blikket af dem. Han overhælede Fie og havde et forspring på 4 meter
Da han nåede til lejlighedernes indgang smækkede han næsten døren op
og begyndte at løbe op af trappernde.

Fie nåede lige at se ham over hæle hende. Hun bed sig i læben, og løb efter ham.
Hun nærmest sprang ind af døren, og sprang også op af trapperne imens hun prøvede at se hvor langt han var nået, men det gik ikke så godt. Hun nåede hurtigt hen til dørens til sin lejlighed, og gik ind. Hun var ikke helt sikker på om Demetri nu var nået der ind før hende eller ej, men hun ville snart finde ud af det. Hun satte kurs mod sin stue med faste skridt imens hun ikke kunne lade hver med at smile lidt

Demetri stod i dør karmen og smilede med hånderne op på ryggen,
alt var væk fra gulvet, det eneste man kunne se var snavs og blod pletter
og pytter nogen steder. Dog ville Fie ikke se det endnu da han skyggede
for stuen. Hans ene evne havde gjort at det havde været nemmere at ryd-
de det hele væk, dog var det hele inde på hans værelse nu. Ligne tøj alt.
Der lygtede lidt af gammel luft men ellers var det hele over, blodet
havde han ikek tørret væk så der var ret noget hist og her.
Han havde noget i sine hænder som han skjulte.

Fie så på ham, og rystede på hovedet. "Demetri? Hvad gemmer du for mig?"lød det kort fra hende imens huns stoppede op foranham, og så på ham. Hun så ham i øjnene med sine lyse grå øjne imens hun rakte hånden frem mod ham fordi hun ville se hvad han skjulte for hende.
Hun så kort ind i stuen, men så tilbage på hans øjne igen. Hun kunne godt lugte at hendes lejlighed havde været indelukket længe, med lig i den. Hun kendte udemærket godt den lugt.
"Du har da rigtig nok hygget dig imens jeg ikke har været her var?"spurgte hun roligt og så på ham.

Demetri smilte bare du hun ville have den ting han gemte på, men han viste den
ikke for hende, og da hun sagde han havde hygget sig blev smilet større, på hans
kolde læber. "Tja det har jeg vel" sagde han og ja hanhavde hygget sig, men ikke
lige så meget som hvis Fie havdew været her. Han lagde hoved lidt på skrå og kiggede
på hendes hals og op på hendes øjne igen, de var grå næste lige som Demetris, dog
var Demetris meget klare i forhold til hendes. "hvis du lukker øjnene og ikke smuge
kigger vil jeg give dig det jeg har i mine hænder" sagde han og knyttede nu hånden
for at hun ikke skulle tage det fra ham.

Fie Så på ham, og bed sig blidt i læben. Hun vidste godt at han havde haft det meget sjovt imens hun ikke havde været der. Det lå ikke til Demetri at bare sætte sig og vente på et eller andet skulle ske. Hun smilede lidt over hvad han sagde om det han skjultefra hende. "Hvis ikke du giver mig det når jeg lukker øjnene, så nakker jeg dig!"sagde hun og smilede lumsk til ham. Hun brød sig ikke helt om idéen med at lukke øjnene, da man ikek altid kunne stole på det Demetri sagde. Men på den anden side brændte hun inden i af nysgerrighed over det han havde i hånden. Hun nikkede så, og lukkede øjnene. Hendes ansigt blev med det samme helt neutralt som om hun var en robot nogen lige havde slukket for.

"Som om, du kan" sagde han og gik med 2 skridt bag hende
han fjernede hendes hår fra hendes narke så smykket han
havde haft i hånden kunne side ordenligt, han lukkede smykket,
og gik et skridt tilbage, han slikkede sig over sine 2 par hjørnetænder
som Demetri nu havde i forhold tl andre vampyrer. Han så afventende på
hendes hals, den så så veltalende ud til Demetri men han holdte sig i ro.
Han så ventede på hende, da han havde givet hende denne halskæde
ud af ægte hvidguld.

Fie lod bare sine øjne være lukkede imens hun lod hver med at sige noget til hans kommentar om at hun ikke kunne nakke ham. Hun mærkede at han pillede ved hende hår så hendes nakke blev fri fra hendes hår. Hun mærkede smykket om sin hals imens hun ventede på han var færdig med at pille ved låsen, så det kildede. Hun mærkede at han var færdig med at lukke smykket. Hun åbnede øjnene imens hun roligt tog fat i smykket. Hun vente sig om mod ham, og så op på ham. "Demerti?.."lød det forvirrende fra hende. Hun fattede ikke helt det med smykket.

"Tak for jeg må bo her" sagde han og trak på skuldernde,
han havde ikke rigtig en god undskyldning, for hvorfor,
han skar kort tænder og tænkte på Rinna, som normalt
skar tænder, det føltes sjovt at gører det men ikke noget
han ville blive ved med at gøre. Han så fra hende og ned på
smykket, "Kan du ikke lide det?" sagde han og og kiggede fra
smykket og igen på hende.

Fie så på ham, og smilede skævt. "Det havde du ikke behøvet at takke for"sagde hun og trak på skulderen. Hun kiggede lidt på smykket, i så på ham igen. Det var en ubehagelig lyd han lavede da han skar tænder. "Det er smukt.."sagde hun stille, og bed sig i læben. "Hvor har du det fra?"spurgte hun nysgerrigt. Det måtte have kostet meget efter som det var ægte hvidguld.
Hun bed sig i læben, og gik ind i stuen som stadig led under Demertis hygge når han var alene. Hun smilede dog bare, og så tilbage på ham.

"Tja...det vedkommer ikke dig" sagde han og trak på skuldernde
og gik ind ved siden af hende, han så længe på hende, stod bare
og så tænkende på hende, han kiggedepå smykket igen og lagde
hoved på skrå og så så op på FIe igen. Han havde ikke rigtig noget
at sige, han følte en slags ro inde i sig,m for en gangs skyld.

Fie så på ham, og smilede til ham. "Nåh, nåh..."sagde hun roligt imens hun så lidt rundt i sin stue. Hun vendte dog hurtigt sit blik mod ham igen og smilede sødt til ham. "hmm, jeg tror jeg skifter tøj"sagde hun og grinede lidt over han hun havde mudder til kun lige under brysterne. Hun smed sine sko ud i gangen, og traskede ind til sit sove værelse. Hun gik kort ud til ham, og smilede lidt lusket. "Er der en grund til at mit værelse er rent?"spurgte hun, og grinede lidt. Hun stod lidt i døren og så på ham med et smil på læberne.

"Tja, åben dit skab" sagde han og trak på skuldernde.
Hvis Fie åbnee sit skab ville tøj flyve lige i hoved på
hende, Demetri havde lyst til ballede lige nu, så det
kunne lige så godt blive sjov ballade med Fie. dog
slog tanken ham om fie overhoved tog smykket som
noget personligt eller bare en ting hun fik fra en fyr.

Fie så på ham, og grinede så lidt af ham. Hun gjorde som han sagde, og sukkede lavt da hendes tøj væltede ud i hovedet på hende som en lavine.
"Demetri! Din idiot"grinede hun, og syntes egentligt det var ret harmløst det rod han havde lavet. Hun gik dog alligevel ud af sit værelse og hen til ham, imens hun så på ham med helt alvorlige øjne. Hun stod helt stille og så på ham.
Og så ud af ingen ting slog hun armene om halsen på ham, og så ham i øjnene. "Du er og bliver en død irriterende, pisse ligeglad skid, som ikke vil forlade mit liv!..."Sagde hun i en kold tone. "Men ved du hvad?.. Det havde ikke været sjovt uden dig"sagde hun så stille, og smilede sødt til ham.
Fie var meget glad for hans gave, men kunne stadig ikke helt finde ud af hvorfor, da hun var ret sikker på det ikke kun var på grund af at han måtte bo hos hende at hun skulle have det smykke.

Demetri stirrede lidt på hende imens hun sagde alle disse igen,
et lille skævt smil kom op på hans ansigt, men det kun dette smil
var der, han havde ikke rigtig noget at sige, det var pluselig som
om at en tristhed igen havde skyllet ind over han, tanker kom ind
i Demetris sind, Fie, Valencia, Amber, April, Dean, Morgen som nu
var død, de syn pinte ham, som var han hjemsøgt af en dæmonen
af den åndelige verden. Imens Fie snakkede tænkte Demetri alle
disse tanker, han smil forsvandt tilsidst.

Fie så på ham, og smilede lidt over hans ansigt. Hun slap ham, og gik lidt væk fra ham. "Demetri?"lød det stille fra hende. Han var blevet helt fjern i blikket. Fie gik ind på sit værelse og fandt noget tøj og skiftede.
Hun kom ud igen og smed det muddrede tøj på stuegulvet som alligevel var møg beskidt af blod. Hun stoppede op og så på ham. Hvad mon han tænkte på?
Hun smilede bare lidt, og satte sig hen i sofaen imens hun bed sig blidt i læben. Hun betragtede ham lidt imens hun smilede lidt. "Hvad tænker du på?"lød det fra hende med et nysgerrigt blik.

Demetris blik vendte sig først da hun talte til ham, han kiggede
nu på hende, "Jeg tænker på nogen af dine søstre" sagde han og
nævnte ikke mere af det han tænkte på, han gik over og satte
sig ved hendes side, og kiggede hen på tv'et som stod foran sofaen.
Det var slukket og han ville bestemt ikke have det tændt, det at
Fie var her var beroligende nok, og hvem havde brug for tv når
man var et nattens væsen.

Fie så på ham, og nikkede. Hun undrede sig kort over om der mon var sket noget med dem. Fie havde selv ikke kontakt med dem. Hun kunne bedst lide bare at være sig selv uden at skulle tænke på dem. Det var måske lidt egoistisk, men sådan havde hun det med dem. Hun følte sig ikke så knyttet til dem, som hun nok burde.
Fie så igen på ham, og bed sig i læben. "Hvordan går det med dem, jeg har ikke snakket med nogle af dem i lang tid"sagde hun stille, og så ned.