Til ære for dig Fie- Fie

Han trak på skuldernde og så stadig på det slukkede fjernsyn, "jeg
ved det ikke, jeg har ikke set dem i lang tid, men jeg kan forstælle
du har fået en ny" han vendte først nu sit blik mod hende, "Hun hedder
April" han holdte en kort pause, "Hendes krop er ca. 5 år gammel" han
slikkede sig over læbernde, imens han så ind i Fie's øjne, efter han havde
bidt April havde han gået i denne coma tilstand, minderne for han menneske
tid var skyldet ind over ham, de var som ild på hans hud der ikke ville stoppe.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Hmm, gad vide hvordan de har det?"mumlede hun stille, mest henvendt til sig selv. En ny? Hun så på ham med et nysgerrig blik, måske var det en hun allerede kendte? - Nej det ville være umuligt, da Fie ikke var særlig god til det der med at snakke med andre piger, hun endte altid op med at rulle øjne af dem?
"April?... Er hun ikke lidt for ung til det her liv?"spurgte Fie stille og så på Demetri med et undrende blik. Hun så dog hurtigt ned igen da han ikke så ud til at være i et særlig glad humør. "Så hvor er hun nu?..."spurgte hun stille, og så på ham. Hun brød sig af en eller anden grund ikke om at April måske var helt alene som ny vampyr? Det kunne være farligt for hende, hun kunne jo intet stille op imod en dusørgjæger?!

Demetri smilte ved tanken om April være
alene, hun ville ikke kunne styrre sin trang
til mad endnu overhoved, dog var Demetri ikke
den der lærte sine vampyrer at behørsle sig
før at de selv ønskede det. Det var hårdt at tænke
sådan men sådan var han.

Fie så på ham, og bed sig hårdt i læben.
"Demetri?!"lød det fra hende med en lidt hård stemme. Hun ville gerne vide hvor April var henne. Hun så på ham, og lagde blidt en hånd på hans skulder. "Du kan da ikke bare lade hende løbe rundt alene!?"sagde hun stille, og betragtede ham.
Hun strøg en hånd igennem sit hår. Det lyse hår var blevet ret pjusket.

Hans smil forblev på hans læber, han vendte sig om og så
på Fie , "Så må du jo finde hende" April var måske allerede død
han kunne ikke opspore hende nogen stedet skønt han havde
ledt efter hende for en gangs skyld, "Og hvor kender du hende
fra" sagde han og så forundred på hende med et overlegent
og arrogant blik som kun Demetri kunne, han kunne gører med
sine vampyrer som han ville, han var deres skaber og derved
var de hans.

Fie så på ham, og bed sig hårdt i læben. "Hvordan vil du have jeg skal kunne finde hende?"spurgte hun, og så på ham med et forvirret ansigt. "Kender hende?... Jeg kender hende ikke?"sagde hun stille, og så på ham med et undrende blik. Hun vidste ikke hvem April var, men alene den alder hun havde bekymrede Fie. "Demetri?.. hvordan fik du dig selvtil det?.."spurgte hun stille, med et nysgerrigt blik. Hun kunne ikke selv få sig til at forvandle nogen, og da slet ikke et lille barn! alene tanken skramte hende!

"Fie du forstår slet ikke den her verden" sagde han og trak på
skuldernde, Demetri skarmede sig ikke, han var træt af det her.
Hans eget barn var blevet taget fra ham lige som han havde tagt
Aprils liv fra hende, Men han kunne være ligeglad April lignte ikke
en der havde et særlig godt liv i vente, iværtigfald havde hun vokset
op og blevet noget være, som stripper eller luder. Han vendte sig mod
Fie da han tænkte på ordet Stripper.

Fie så på ham,og rystede på hovedet. "Det var måske noget du hade regnet med at jeg ville da du forvandlede mig?"lød det lidt spydigt fra hende.Hun var blevet lidt sur på han over han kommentar om at hun ikke forstod en verden. Hun havde aldrig rigtig fattet den verden hun levede i som menneske, så hvorfor skulle hunfatte den hun var i nu?
Hun så ned, og bed sig i læben. Hun kunne ikke lide stemningen der var faldet over dem, man sagde intet.

Han satte sig hos hende igen, "Ja det havde jeg faktisk" sagde han
og kiiggede hende i øjnene efter at han havde taget hendes hage, og
skubbet den roligt op så hun igen kiggede på ham. "Det havde jeg faktisk"
sagde han igen. Han nikkede imens han kiggede dybt ind i Fies øjne.
Hun mindede lidt om Amber eller Rettere Amber mindede om Fie.
Han smiltemeget svagt næsten så ham ikke kunne se det hvis ikke
man kendte ham.

Fie så op på ham da han løftede hendes hage. Hun bed sig i læben, og lyttede til ham. "Hvorfor troede du så det?"lød det forvirret fra hende. Hun forstod ham ikke helt. Det var ret indlysende at hun var forvirret, hun fik altid et halv barnligt ansigt når hun blev forvirret. Hun blev dog bed med at se ham i øjnene, da han holdt hendes blik fanget. Hun bed sig blidt i læben, og betragtede lidt hans svage smil imens hun slev ikke kunne holde et lille smil tilbage. Det var ret typisk hende. Hun smilede næsten altid når hendes nærmeste gjorde, også selvom det måske kun var et lille smil som Demetris.

"Fordi du intet havde at leve for som menneske" sagde han og slap
hendes hage, han kiggede stadig hende i øjnene få sekundter, men
klippede så blikket for at se over på Fies værelse, Dean var død, men
han havde sat sine duft spor i det værelse forevigt. Det irreterede Demetri
ret så meget, han bed tændede svagt sammen og skulle til at ligne en
der ville væse men han stoppede i det hans overlæbe bæverde.
"Desuden, er der så mange punkter du ikke kender mig på Fie,"
han holdte en kort pause, "Og det kommer du nok aldrig til"
Han slikkede sig nu over den tidligere bævene overlæbe.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Det ved du intet om..."lød det irriteret fra hende. Hun blev igen irriteret over noget han sagde. Han skulle ikke blande sig i om hun havde noget at leve for den gang. Hun var kommet her til for at starte forfra, og det kom hun skam også til efter han havde forvandlet hende. Hun så på ham, da han så hen mod hendes værelse. Hun betragtede hans ansigt, studerede det. Hun rømmede sig og så på ham. "Hvad er dit problem idag?"lød det igen spydigt fra hende. Hun brød sig ikke om hans måde at opføre sig over for hende. Han fornærmede hende, eller detvar sådan hun havde det. Hun rejste sig, og ignorerede det sidste han sagde. Hun gik ud i køkkenet, og satte sig op på køkkenbordet imens hun bare betragtede rummet. Hun var blevet gnaven, over det Demetri snakkede om.

Demetri blev siddene og kiggede ikke engang efter Fie da han bare
sådan skred fra ham, Han havde sådan pluselig fået sin kræfter og
had tilbage efter lang tid hvor der havde været noget der havde forvirret
hans sind, men han var stærkere end nogensinde nu. Han tog
fjernbetjeningen fra bordet, satte sig til rette og tændte, han tændte
på nyhederne, Norge var blevet et rent kaos, han skruede væk
over på mtv hvor southpark var.

Fie så lidt rundt, og bed sig i læben. Hun hadede at være gnaven! Men det var hun altså. Hun bed sig i læben, og så lidt rundt hun åbnede et skab, hvor hun plejede at have lidt smøgere liggende, til 'in case'.Normalt røg hun ellers ikke en af og til var det rart. Hun rodede lidt rundt efter bare en smøg, men der var tomt. Hvilket et eller andet sted ikke undrede hende. Hun sukkede, og hoppede ned fra bordet. Hun kom ud fra køkkenet, og gik ind på sit værelse for at skifte fra det mudrede tøj hun stadig havde på. Hun smed det i en bunke, og trak bare i en nederdel og en top. Hun kom så ud af døren igen, snuppede lidt penge fra en skuffe og hoppede i et par sko. "Smutter lige"lød det tomt fra hende. Hun ville have en pakke smøgere! Og det skulle være nu!

"Jaja..."svarede han og havde allerede lagt sig til rette på sofaen i hendes stue,
han så stdig tv, men han overvejede at gå ind på sit værelse og se om han kunne
få lidt liv i et af ligende, da den ene af dem var fra i aftes og måske havde en puls endnu
det viste han ikke man det kunne også være lige meget på en måde.

Fie kom ned på gaden, og begyndte at gå mod den første og bedste lille 7-ellevn. Hun gik der ind, og fik hurtigt fat på en pakke smøgere. Manden bag disken stod og sov lidt imens hun kom der hen for at betale. Hun lagde pengene, og gik. Hun fiskede en ligther op af lommen på sin jakke, imens hun stak en smøg i munden. Hun tændte den og tog etsug imens hun lagde pakken med smøgere og ligtheren i lommen igen. Hun begyndte langsomt at gå hjem igen imens hun roligt pustede røgen ud igen.
Hun begyndte at gå op af trapperne til sin lejlighed imens hun røg sin smøg færdig. Hun kastede der ude på trappen, og ledte efter sin nøgle. Hun så ingen grund til at tage skodet med ind i lejligheden, der var alligevel så beskidt i opgangen.

Han kiggede ikke engang på Fie da hun trædte ind af døren,
så bare direte i fjernsynet som var han vant til at hun var
der, det første han sagde efter længere tid var, "Må jeg få
en smøg" først nu kiggede han på hende, og så endda ud
som om han forventede et ja, men han rakte ikke hånden
ud for hvis nu det var at hun sagde nej ville han ikke vise at
han faktisk havde håbet.

Fie så på ham, og kastede en smøg til ham imens hun fortsatte forbi fjernsynet med et målrettet blik. Hun kastede resten af passen ind på sin seng inden hun vendte sig imod ham igen. Hun gik så over til sofaen og satte sig i den ene ende imens hun trak benene op til sig. "hvad ser vi?"spurgte hun stå med en meget stille stemme. Hun var træt, hvilket man kunne se på hende. Hun var mere bleg end normalt. Men hun gad ikke gøre noget ved det.
Hun strøg en hånd igennem det blonde går så det gled væk fra hendes ansigt. Hendes blik gled så hen på Demetri imens hun ventede på svar fra ham.

"South park" svarede han og tog smøgen, "Har du ild"
sagde han og vendte blikket mod Fie, han havde ikke set
hvor der var nogen lighter nogen stedet, "Bare sig hvor der
er en så kan jeg ´få den herhen" sagde han og så først
nu afslapped på Fie med et halv skævt smil

Fie så på ham, og nikkede så. Hun havde ikke tænkt over hvor dumt spørgsmålet var før nu. Hun så på ham, og nikkede som svar på hans spørgsmål. Hun trak en ligther frem, og rakte den til ham imens hun roligt smilede til ham. "Her"sagde hun stille, og så på ham.
Hun lænede sig tilbage i sofaen, og lukkede øjnene i. Hun stoppede med at bevæge sig, stoppede med at trække vejret. Hun lod bare sin krop blive slap imens hun slappede af. Det var rart bare at sidde sådan. Men hun lignede praktisk taget en død sådan som hun sad.

HAn tog ligterede og tændte smøgen hvorefter han kastede ligteren
på bordet, han tog et stort sug og pustede lidt efter ud, små ringe
der blev større og større jo længere væk de kom.
men røgen gjorder enlig ikke Demetri noget overhoved, han
kunne ikke dø og han trak ikke vejret da han var vampyr,
så det kunne ikke skade ham.

Fie så på ham, og rettede sig igen op fra hendes ellers hvilende stilling. "Burde jage"mumlede hun, mest til sig selv imens hun bare så ned på gulvet. Hun lukkede igen øjnene og hvilede hagen på sine knæ. "Demetri?"lød det stille fra hende imens hun stadig havde lukkede øjne. Det var mest behageligt sådan. Så slap hun for at bevæge sig så meget.
Hendes blonde hår gled ned foran hendes ansigt og skjulte det så man ikke kunne se noget. Hun var ligeglad i øjeblikket. Hun ville bare gerne sidde og halv sove lidt imens tankerne kunne gå sin gang.

"Ja det burde du og HVad er der Fie" sagde han imens han
stadig kiggede på hende, han så ikke længere på fjernsynet,
han var afslapped hvilket også var pænt dejligt, og med et
smøg i hånden kunne intet blive bedre, han tog et sug til og
pustede ud, desværre sådan at røgen kom over til Fie, "Det
godt nok lang tid siden jeg har røget" sagde han og kiggede
nu væk fra Fie og over på sin smøg

Fie så ned, og bed sig i læben. "Ville du blive sur hvis jeg tog ud og rejse i et stykke tid?"spurgte hun stille, og så på ham. Det var nok et ret latterligt spørgsmål, men det var vigtigt for Fie, da hun ikke brød sig om at have hans vrede over sine skuldre. Hun så lidt på den grå sky af røg der kom mod hende. Hun var ligeglad. Det generede hende ikke. Underligt nok var hun fascineret af røg, det havde hun altid været? Hun smilede lidt over det han sagde. "Du kunne da bare have sprugt lidt tideligere om en smøg"sagde hun, og så på ham. Godt nok var hendes lager blevet ryddet af en eller anden grund, men hun var ikke i penge nød så hun kunne sagtens købe nogle smøgere til ham.

Demetri stoppede helt op og tabte smøgen uden at samle den
op igen, "Hvordan rejse og hvor lang tid" sprugte han og så
ud som om at Fie havde sagt at hun var gravid med ham eller
sådan noget der var lige så slemt som det. Cigarretten
små stadig på gulvet og røg men han samlede den ikke op,
"Hvorfor vil du rejse" sprugte han og kunne ikke forstå hvor-
for hun ville væk.