Long time no see - Fie

Dag/dato: irl.
Sted: stranden.
Omgivelser: Temmelig tomt..
Tid: 23:45
Vejr: små køligt, selvom solen har stået på hele aftenen.

Theo smed sin hjelm i det kolde sand, og dumpede ned ved siden af den, og stirrede ud over vandet. Det var længe siden han sidst havde set nogen han kendte.. det var i det hele taget længe siden han havde været social. Han havde haft så travlt med sin uddannelse, med at skifte lejlighed, alt det der bavl..
Han hev en pakke smøger op af sin lomme og tændte en. Han pustede langsomt den gråhvide røg ud og trak sit ene ben op mod sin brystkasse. Stilheden var næsten total, hvis ikke det havde været for havet der lod små bølger rulle ind på sandet engang imellem. Han fulgte en med øjnene til den var udslettet, og på vej tilbage i havet igen, og askede ned i sandet. Miljø ragede ham.. han skulle ikke dø lige foreløbig, medmindre en eller anden dusørjæger fik gode ideer. Men så var det jo sjovt at se hvem der bukkede under først. Han smilede stille af tanken, og blottede sine hjørnetænder, inden han igen tog et sug af smøgen, og trak røgen ned i lungerne.

Tanken havde ramt hende, bare sådan ud af det blå. Hun havde ikke været på stranden siden vinter?! Hvad mon hun havde tænkt på? Fie havde spekuleret over det hele vejen ned til stranden, det havde været en tanke der til sidste havde irriteret hende, da hun ikke kunne huske alt det hun havde lavet.
Fie nåede endelig ned til stranden, et kæmpe smil brede sig over hendes læber. Hun trak sine klipklapper af, og trådte ud i det kolde og lyse sand. Hun smilede stort, og stod stille lidt tid inden hun begynde at gå langs vandet. Fie havde ændret sig, det var dog ikke tiden der havde ændret hende... Hun havde selv valgt det, da det havde virket som om at det at skifte sit udseende hjalp på at skjule sig for nogle ting som hun frygtede. Hendes lugt ville dog altid være den samme...
Det var endnu ikke gået op for hende at hun ikke var alene på stranden. Hvilket var ret utroligt da hun stod ikke så langt fra Theo. Fies tanker havde opslugt hende helt.

Theo askede ned på sandet igen, og så sig lidt om. En dugt af... noget nåede ham, og han vendte blikket lidt. Han så sig lidt om og fik øje på den blonde skikkelse lidt længere nede af stranden. Han stirrede lidt på pigen.. kvinden, der kom gående. Der var noget bekendt over hende, men også noget der ikke stemte over ens med duften. Han vendte blikket væk igen, der var ingen grund til at sidde og stirre på hende. Han tog endnu et sug, og så kort på smøgen der var ved at være færdig.. han røg dem nok for hurtigt, men det var vel i realiteten ligegyldigt, der var jo flere i pakken..
Han pustede en tot af det natsorte hår væk fra sit ansigt og rejste sig op. Han smed skoddet i sandet og trådte kort på det, før han bukkede sig ned og samlede sin hjelm op.
Det gjorde ham ikke noget at det var en smule køligt, han var altid ved at dø når det var alt for varmt, orkede ikke at bevæge sig, orkede ikke at leve, varme var bare... ikke ham.

Fie var faldet i staver imens hun stod og kiggede på det mørke vand. Men hun kom til sig selv igen da følelsen af at blive stirret på ramte hende. Hun vendte sig væk fra vandet og kunne straks lugte personen. Det var en vel kendt lugt som fik hende til at smile. Det kunne kun være Theo! Hun fik hurtigt øje på ham, og begyndte at gå hen imod ham bare for at sikre sig at det var ham. Hun kunne dog nu se hans ansigt tydeligt, og hun smilede endnu mere. Det var så længe siden hun sidst havde set ham! Hun begyndte at løbe, og i det hun nåede hen til ham slog hun armene om halsen på ham og krammede ham glad. Det eneste hun ikke havde tænkt over var at hun ikke lignede sig selv imens hun gjorde det?
"Heeej!"lød det fra hende med en meget glad stemme som ikke havde ændret sig. Hun krammede sig glad ind til ham, og smilede stort selv om han ikke kunne se det.

Theo var på vej til at gå da han lige vendte sig kort for at se på havet en gang til. Han nåede ikke at vende sig om for i næste nu hang pigen fra strandbredden ham om halsen og kom med et eller andet der lød som ordet 'hej'. Han stod fuldstændig stille, og gloede lidt på pigebarnets ansigt, uden at få øjenkontakt med hende selvfølgelig "øh..." sagde han en smule overrumplet. Stemmen.. lugten.. hvad, og hvem var det den mindede ham om? "Undskyld, jeg er ikke helt sikker på du har fået fat i den... rigtige?" sagde han tøvende, hvad fanden skulle han sige? Det blonde hår kildede ham i ansigtet. Han var ikke helt sikker på om han turde ligge armene om denne fremmede pige, der ikke var så fremmed i duft og stemme... hvem var det der snakkede sådan? Det var en han brød sig om, for han var blevet glad af stemmen... Fie?

Fies smil forsvandt kort da han begynde at snakke om at hun ikke havde fat i den rigtige? Hun slap ham, og så på ham med et lettere forvirret blik. "Eh..."hun tarv, og bed sig i læben. "Theo?... Kan du ikke huske mig?"lød det trist fra hende med en ret usikker stemme.
Det slog hende så at det ikke var Theos hukommelse der var noget galt med, men hendes udseende. Hun blev kort lidt forlegen. "Undskyld, jeg havde glemt jeg ikke ligner mig selv"sagde hun, og smilede imens hendes hår blev sort og fik det blå pandehår og de går øjne blev grønne. "Sådan!"lød det glad fra hende imens hun slappede helt af i kroppen. Det tog mere på kræfterne end hun havde husket at bruge sin evne.
Fie bed sig blidt i læben, og så kort ned på sine føder imens hun små lo lidt af sig selv. Hun var blevet meget forlegen over at have glemt det med hendes udseende.

Theo stod og stirrede let på pigen der virkede fuldstændigt forvirret over hans mangel på genkendelse. Han så en smule forvirret på hende på samme måde, og kløede sig lidt i det sorte hår "øhm.. det er.. æh.." forsøgte han, men han kunne overhovedet ikke erindre hvor pigen var fra, det var kun duften der mindede ham om noget..
Han gloede om end ikke mere da hun sagde at hun ikke lignede sig selv, og så på forandringen. "Fie.." hviskede han stille, og omfavnede hende igen "jeg troede lige du var en eller anden random tosse, eller en eller anden jeg flygtigt har mødt i fortiden" sagde han, og smilede lidt mens han trykkede hende ind til sig.
"Undskyld, min mangel på genkendelse" mumlede han så, og kyssede hende på håret.

Fie så op på ham, med et stort smil. Hun grinede over hvad han sagde. "En random tosse?... Er jeg måske ikke lidt tosset nogle gange?"spurgte hun drillende, og lod ham omfavne hende. Et tilfreds smil gled over hendes læber. Det var rart at være tilbage i hans favn!
Hun grinede lidt da han kom med en undskyldning. Det var ikke hans skyld at han ikke havde kunne genkende hende. Ingen kunne det, ikke engang Demetri kunne. Fie så op på ham, og smilede glad til ham. "Du skal ikke undskylde, jeg burde faktisk gøre det"sagde hun og blev lidt forlegen. "Jeg havde helt glemt at jeg ikke lignede mig selv"sagde hun og bed sig i læben. Hun så sig lidt omkring imens hun bare stod der i hans favn.
Hendes hår blev igen blondt og de ellers dyb grønne øjne blev igen grå. "Ja, undskyld at du skal se mig sådan her, men jeg, emh... Ja, jeg gemmer mig kan man vel sige"sagde hun stille, og så igen forlegent ned. Hun var lettere trist over at hun ikke lignede sig selv, faktisk følte hun sig som en løgner, men det virkede som om det var det eneste der kunne holde fortiden på afstand.

Theo grinede lidt af hende og rystede på hovedet af hende "Jo.. det kan du nok ikke løbe fra" drillede han godmodigt, og blinkede til hende, hun var nok det eneste levende... eller måske ikke så levende væsen der kunne få ham i godt humør. Han fejede blidt en tot af hendes hår om bag hendes øre, og lagde hovedet på skrå, og lyttede til hendes latter. Han rystede på hovedet og smilede "jeg kunne faktisk godt dufte det var dig... men det var bare svært at sætte duften sammen med ansigtet som jeg ikke havde set før" sagde han med et skævt smil, og trak på skuldrende.
Det havde været underligt at se hende med sådan et udseende, men det klædte hende.
Men han kunne nu også godt lide hendes gamle udseende. "Gemmer du dig?" spurgte han lidt undrende og rynkede et øjenbryn i undren, og betragtede det blege ansigt lidt, hvem gemte hun sig dog for? Fie var et af de mægtigste væsner han kendte, hun burde ikke frygte nogen eller noget. Han så sig kort omkring for at sikre sikre sig der ikke var et eller andet menneske der var kommet på afveje og så kort på de grønne øjne før han flyttede fokus og så på hendes hår "Hvad gemmer du dig for?" spurgte han så mere alvorligt.

Fie så kort ned på sine sko, og bed sig i læben. "Jeg har bare haft brug for at komme i det væk fra alt, men jeg overvejer snart at tage det gamle udseende tilbage"sagde hun roligt, og smilede til ham. Hun så lidt rundt og bed sig i læben igen. "Jeg gemmer mig lidt for alle"sagde hun og grinede lidt af sig selv. Det lød fuldstændig tosset. Men altså han havde o også lige pointeret at hun var tosset. Hun smilede kort, og rystede lidt på hovedet. "Det er egenligt meget lang tid siden jeg sidst så dig!"sagde hun og pikkede ham på næsen. "Hvad har du lavet i så lang tid?" lød det kort fra hende imens hun betragtede ham lidt. Dog var hendes løber klædt i et fint glad smil. Hun havde savnet Theo, han var nok hendes bedste ven. Han var ihvertfald en hun ikke kunne undvære. Hun betragede lidt hans motorcykel, og knep øjnene sammen. "Jeg kan se du har taget min værste fjende med?"sagde hun og grinede lidt af sig selv.

Theo betragtede hende længe mens han granskede de oplysninger han fik.. det var egentlig ikke noget han kunne få nogen reel fare, eller person ud af.. Han nikkede så kort "det er ganske forståeligt.. nogen gange har man bare bug for den slags" sagde han så og betragtede hendes smil.. idet mindste kunne hun stadig smile, det var ret opløftende.
"Du skal da ikke gemme dig, det kan godt være du kan ændre dit ansigt, men du er da stadig smuk indeni" sagde han drilsk, og trykkede hende på næsen som hun gjorde med ham "Jamen det er da også længe siden jeg har set dig!" grinede han lidt, og uglede hendes hår let med den ene hånd. "Jeg har.. ikke lavet så meget, arbejdet du ved" sagde han og trak på skuldrende. Det var en fejl at der var gået så lang tid, og at de først skulle ses nu.
Han smilede i retning af motorcyklen og grinede lidt af hende "du vil måske op og hilse på?" sagde han. Det var næsten for nemt at drille hende, men han havde savnet det, og hun var sikkert ikke bleg for at indrømme at hun nok også selv savnede det lidt.

Fie smilede til ham, og blev lidt forlegen over hvad han sagde til hende. Hun puffede til ham og grinede lidt. "Ja ja, det skal du jo sige, jeg er ikke særlig smuk indeni... Jeg er bare mig"sagde hun stille, og smilede til ham. "Hallo! Ikke ødelægge mit hår"sagde hun og grinede imens hun prikkede ham på panden. Det var alt for længe siden de sidst havde sethinanden, og hun havde savnet ham meget! "Du arbejder så meget! Du burde... Komme og underholde mig"sagde hun, og grinede imens hun så på ham med et stort smil.
Fie bed sig i læben, og så på ham med store øjne. "Nej, den vil jo bare slå mig ihjel?!"sagde hun og så kort på Motorcyklen imens hun rakte tunge af den. Hun så så på ham, og grinede lidt over det. Hun havde intet imod hans drillerier, det var kun sjovt og hyggeligt.
Fie smilede til ham, og strøg en hånd igennem håret så hendes ansigt kom bedre til syne.