er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

Tristan kiggede stadig forvirret ned i røret og var nær væltet ned af stigen da et voldsomt aura tryk kunne mærkes. "Arg..!" Udbrød han og klamrde sig fat til stigen for ikke at falde ned. Den lille sorte kugle var begyndt at forme sig og Tristan kiggede lidt forvirret fra den til Sakref. "Hvad satan.." mumlede han og holdt blikket på 'væsnet'.

sakref så meget ivrig over hvad der var igang med at ske og efter lidt tid var nu kuglen formede sig til en dreng på ca de 15 år. han så spinkel og tynd ud men ikke sygelig tynd bare lidt tynd. drengen havde kort sort hår og havde mørkeblå hud. han havde en hale og bitte små sorte horn i panden. han måtte være en slags dæmon. pludslig åbnede drengens øjne op. drengen kiggede rundt og så surt på dem alle. nu kom der endnu et auratryk og det her var noget kraftigere end det første. pludslig begyndte drengen at synke ned til bunden af røret så drengen bundede i røret og så hoppede han op af og hans op det var virkelig overnaturlig fordi han hoppede nemlig helt ud af røret og også lidt op i luften og så landede han så hans fødder og hænder holdte på kanten af røret som en eller anden kat. pludslig forsvandt han og tristan mærkede pludslig et spark i siden og det spark var så hårdt at det følte som om man blev ramt af et tog og tristan blev skudt ud i luften og ind i væggen og drengen forsvandt igen og dukkede op foran sakref og gav sakref et cirkelspark til hovedet så han blev sendt ind i væggen også men væggen henne hos sakref slog også revner og bullede lidt udaf nu. drengen dukkede op og holdte sakref på halsen som om han prøvede at kvæle sakref. sakref kæmpede med alle sine krafter med at få sin ene hånd hen til drengens bryst og i hans hånd havde han en slags medaljon og da han rørte drengens bryst hørte man en kort brandelyd og drengen gav slip på sakref og gik baglænds imens drengen vendte og drejede sig af smerte og så faldt han om på gulvet. sakref hostede lidt efter grebet var løsnet fra hans hals.

Tristan gispede overrakset da han pludselig blev slået ind i væggen. Han havde ikke regnet med det og havde derfor ikke tid til at forberede sig. Han satte sig med besvær op og ømmede sig. Drengen havde været utrolig hurtig og stærk.
Tristan kiggede u forstået op lige tidsnok til at se drengen give slip på Sakref og bakke lidt væg. Før Tristan selv vidste af det have hans reflekser reageret selv og han sad nu bøjet over drengen med en daggert vilende over dæmonens hals. "Pyha, vi kan ikke have den lille satan gør det igen..." mumlede han og kiggede op på Sakref imens han forholdt sig rolig.

"bare rolig det er sidste gang han gør det prøv at tjek hans brystkasse der kan du se at han har fået en tatovering af et mærkeligt kors med et pentagram under korset. det er min families tegn og det er magisk til at kunne gøre alt ved personen det sidder på men jeg kan kun bestemme hvad der skal ske når jeg laver tatoveringen og ved ham her og min datter var det at de ikke havde nogen vrede og det har de også og jeg fjerner så tegnet når de er blevet lidt ældre i udsenet så de selv kan kontrollere den vrede men hils på den nye på slottet han hedder melvin og er min søn" sagde sakref. havde han allerede navngivet drengen her og er han sakrefs søn?!

Tristan bakkede lidt væk og kiggede u forstået på drengen. "Øh hej Melvin.." Mumlede han og kiggede over på Sakref. Han havde mest lyst til at sige 'wicked måde at formere sig' eller 'dude! din søn har lige prøvet at slå os ihjel', men holdt mund. Det havde nok været uklogt at være så ligefrem. Han huskede stadig hvad Sakref havde sagt om at beskytte hans datter, ih du milde..

"bare rolig når han kommer til sig selv igen vil han være helt normal dreng med sine egne særheder men stadig en normal dreng" sagde sakref. han tog et stykke lan og puttede det rundt om melvin og tog ham op. "tak for hjælpen men jeg bliver nød til at smutte igen jeg bliver nød til at tage ham op. du kan jo gå med hvis du har lyst" sagde sakref venligt og begyndte at gå hen imod døren og hen imod trapperne.

Tristan kiggede lidt uforstået efter dem uden at svare. Så så han sig rundt i lokalet. Måske skulle hun gå hen og træne? Han satte kursen hen imod træningssalen og håbede på at møde nogle at træne med derover.

da han nærmede sig træningsalen kunne han høre lyden af piske slag piske igennem luften og da han kom ind i salen så han zaela stå og træne med sine to piske. han så hvordan ti af de der træningsdukker var rundt om hende og det var helt flænset og smadret. hun vendte sig om imod tristan da hun hørte døren gå op. "hej tristan" sagde hun med et venligt smil.

Tristan kiggede lidt forsigtigt ind. Flere trædukker lå smadret på jorden. Det undrede ham lidt om Sakref bare købte nye når de blev smadret.
"Hej" Mumlede han og gik lidt ind i salen. "Træning?" Fortsatte han og overvejede lidt hvad han skulle træne.

zaela smilte til tristan "du ser ud til at have lidt problemer med at finde ud af hvad du skal træne med. jeg mener heller ikke min far har trænet dig endnu i nærkamp har jeg ret?" spurgte hun med et venligt smil. det passer jo lidt da tristan kun havde fået træning i hans nye evne

Han rystede kort på hovedet og trak så på skuldrene. "Ikke så meget, lige lidt, men slet ikke nok" Svarede han med et smil og så udfordrende på hende. Som om han var klar til kamp any second. Ham og Sakref havde trænet lidt da han skulle træne sin evne, det var vel nærkamp, men så igen, det var ikke meget.

hun fnøste lidt "okay så træner jeg dig i kamp end til at min far træner dig så er du ikke helt forsvarsløs når du skal tage op imod min far" sagde hun med et lille tandsmil. "det første af træningen vil være at undgå at blive ramt af angreb fra en fjende og derfor behøver du ikke de her" sagde hun og slog med piskene og faktisk fik fjernet alle tristans våben han havde på sig. "du skal derfor undgå mine piskeslag uden at bruge våben og uden at blive ramt eller snittet af noget som helst er du klar?" spurgte hun med et frækt smil.

Tristan kiggede lidt da hans våben faldt til jorden. Så løftede han et øjenbryn. Det var nok det eneste han var god til. At mirakuløst undvige angreb. "Ja, jeg er klar" Mumlede han og stillede sig klar.

tristan mærkede pludslig hvordan en pisk som et trylleslag snittede han kind ikke så det gjorde ondt men mere som om pisken nussede hans kind. "du ser ikke ud til at være det" sagde hun med et frækt smil og han så at endnu et piskeslag var på vej imod hans ben.

Tristan sukkede irriteret af hendes kommentar og hoppede adræt over pisken idet han løb lidt til venstre. Han kunne ikke lade vær' med at misunde hende. Hvis hun var kommet til verden som hendes 'bror' så var hun jo skabt med stærke evner. Ikke noget hun behøvede træne for.

zaela begyndte at svinge piskene lige efter hinanden og klaskede sig på tristans hud uden at lægge sår på hans hud men mere ligesom et lille klask. men det kom alligevel virkelig hurtigt.

"uff.." mumlede han og kastede sig til højre og dermed lige undgik pisken som lige nåede at snitte hans hår. Han hoppede hurtigt på benene og fortsatte med at løbe rundt og undvige.

slagene blev ved med at komme flyvende selv når tristan troede at han havde undviget den ene så kom den anden fra en anden side og ramte ham istedet og sådan blev slagende ved med at komme flyvende ned. efter noget tid kunne tristan faktisk mærke at han bedre kunne undvige dem nu som om at han bedre kunne holde øje med et andet angreb der også ville angribe og sådan blev det ved

Tristan kunne mærke hvordan han blev bedre til at forudsige hendes bevægelser og flere gang var han logget til at angribe hende i hendes åbninger, men lod vær' Det var trods alt en undvigelses øvelse.
Han kunne også mærke at han begyndte at blive forpustet og lidt langsommere. Det begyndte at blive hårdt at undvige og kaste sig til siden.

zaela smilte med et lille skævt smil. "nu tror jeg vi sætter tempoet lidt op" sagde hun med sit smil på munden og slagende begyndte nu at komme hurtigere nu end før og tristan kunne mærke hvordan slagende ramte ham hele tiden. efter nogen par slag mærkede tristan at han blev bundet af pisken og hevet hen til zaela og zaela begyndte at kysse ham.

Tristan prøvede at godt han kunne at undvige slagende, men det synes ikke at virke. Han var dog meget overrasket da han pludselig blev hevet ind og kysset.
Det lykkedes efter et par forsøg at få sig vristet væk og fik sine hænder op foran sig. "Arrgggg, synes du ikke at det er at gå lige lidt for langt...?"

zaela smilte stille frækt "nååå kan du da ikke lide det? eller er det bare en kniv du har der i bukserne" sagde hun med et frækt smil og pegede på hans bukser. hun var meget god til at kysse og hun kunne sagtens gøre alle liderlig hvis hun har løst eller endnu værre.

"Faktisk føler jeg dette lidt ubehageligt.." Svarede han tog tog et par skridt væk fra hende. Hvad havde hun lige gang i? Han havde ikke troet at hun var sådan en person, men han tog åbenbart fejl.

zaela skiftede meget hurtigt mine. hun havde aldrig prøvet før hvor folk synes det var ubehageligt. det var en hel ny oplevelse for hende. hun gik et skridt tilbage ikke fordi hun var bange eller noget men mere så der var plads imellem dem uden at ødelægge folks personlige rum. "hmmm nå det var nyt det her. jeg er mest vant til folk bare falder i havet med det samme" mumlede hun så det var en blandning af at hun snakkede til tristan og sig selv.

"I can imagine" Svarede han og rettede sig op. "Måske ville jeg også have gjort det ..før i tiden" Fortsatte han og så tænksom ud. Han var meget anerledes end fra før i tiden. Måke var det fordi han havde fundet noget mere end bare ydersiden et sted. En del af det var nok at han stadig var dusørjæger og ikke kunne tænke sådan om en dæmon.