er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

hun nikkede. "tænkte jeg nok. det må jo også være imod den måde en dusørjægere skal være men det er jo også helt okay at gå i oplærling hos en også" sagde hun og forsvandt pludslig og hun var nu oppe og sidde oppe på en af trædukkerne.

Tristan trak på skulderene og var ikke overrasket over at hun forsvandt og dukkede op. Han var ved at blive van til sådanne ting af at bo her.
"As much as it tortures me" Mumlede han og var ikke sikker på at hun hørte det. Det var jo ikke fordi at det var nemt for ham og gå imod sin familie og være i lære hos en dæmon.

"men i dusørjægere glemmer en ting" sagde zaela og hoppede ned og lavede tre saltomotaler i luften og landede foran ham. "de første dusørjægere var ikke normale mennesker overhovedet. det kan godt være i jagtede stadig det i mente var monstre men dengang krævede det jo meget mere at dræbe et monster end nu med alt den teknologi. den gang var man nød til at bruge alchemy altså vi snakker om mutationer og andre ting man kunne med alchemy men så kommer det store spørgsmål" sagde hun og forsvandt igen og tristan mærkede hvordan en finger kørte over hans ene skulder og over til den anden skulder. "hvad kræver det for at et monster er et monster og er det nu rigtigt et monster bare fordi det er anderledes end hvad en selv er. eller er det hvad man gør som gør en til et monster" sage hun og forsvandt igen og dukkede op foran ham og hun lagde en finger under hans hage og begyndte at klø ham under hagen med en finger. "og hvis det er hvad man gør som gør en til et monster betyder det jo ikke så at alle dusørjægere er monstre også?. fordi i dræber jo også og i gør det jo koldblodigt" sagde hun og smilte venligt til ham.

Han fnøs henkastet og tog et skridt væk fra hende. Hun var stadig lige lovlig tæt på.
"Du tager fejl. De første dusørjægere var mennesker OGSÅ fik de mutationer" Han rystede på hovedet og folede armene over kors.
"Et monster er et monster når de lever af at fortære eller dræbe andre..Hvis det gør dusørjægere til monstre so be it, nogen skal trække nitten."

hun smilte med et stort smil og forsvandt igen og tristan kunne mærke at da han gik baglænds gik han ind i nogen igen og han kunne mærke at hans ryg trykkede imod noget blødt "men er det så et monster hvis det ikke skader andre og ikke lever af andre folks kød og blod?" spurgte hun og lagde sit hovede på tristans skulder uden at trykke for meget ned

Tristan vendte hurtigt rundt da han stødte ind i noget og gik et par skridt bagud. "Ja, hvis det opføre sig som, eller har en risiko for at gøre det, så ja, et monster" Svarede han koldt.

hun forsvandt igen og dukkede nu op på fire forskellige områder på en gang som om hun havde klonet sig så der var en der sad på lyskronen oppe på loftet og en anden på en af trænings dukkerne og en tredje lændte sig op af væggen og en fjerde lå på maven på gulvet men de allesammen kiggede på tristan "men så er jeg heller ikke et monster. ser du jeg spiser normalt mad som i mennesker gør. jeg skader kun folk for at beskytte mig selv som i mennesker gør og så sover jeg i en seng, har sex og går i bad og har tøj på som alle andre mennesker også gør. den eneste forskel er at jeg har nogen andre ting der gør mig anderledes" sagde den zaela der lå på maven på gulvet. "jeg har horn, skarpe sidetænder, anderledes hudfarve, har anderledes øjenfarve og har vinger og hale som normale mennesker ikke har" sagde den zaela der sad på lysekronen på loftet. "dog har jeg også noget som kun få mennesker har og det er krafter. jeg kan nemlig lege med folks hjerne så som deres følelsecenter, deres syn, deres tanker og alt sådan noget og så har jeg det med at kunne tilkalde forskellige ting ud af tynd luft som min far kan. men det ligger i blodet" sagde den zaela der sad på trænings dukkerne. den sidste zaela der lændte sig op af væggen. stoppede med at lænde sig op af væggen og gik stille og roligt hen til tristan så hun stod lige foran ham og de andre tre zaelaer forsvandt. " så hvad har så gjort at du har stemplet mig som dem du kalder et monster?" spurgte hun og kiggede ham dybt i øjne med sine flotte klare orange farvet øjne.

Tristan tog langsomt 3 skridt tilbage og hævede et øjenbryn. Det var ikke fordi han havde noget imod Zaela, men han kendte hende overhovedet ikke og han havde hørt mere om hende end han selv havde erfaret, ikke mindst fra Camille og dte var ikke ligefrem alt sammen menneskeligt.
"If you think real hard, you'll know" Drillede han med et cooky smil. Mest for bare løfte en dyster stemning. "Jeg har mine kilder til at vide ting, ting jeg nok ikke burde vide om ikke mindst dig" Svarede han så lidt mere seriøst denne gang.

zaela smilte lidt da hun tænkte på det tristan mente "nååå du mener det med hende der camille hvor jeg var tæt på at gøre hende til min slave? hehe tja så ved du ikke alt om hvordan det er om at være en succubus og sådan noget. men jeg høre fra min far af at du burde vide alligevel lidt om det" sagde zaela og smilte et lille tandsmil. det vækkede dog minder hos tristan om hvordan han blev sparket af den lille ninja dreng med superstyrke. "jeg kan se at du godt kan huske. og det er det vi kalder at være ude af kontrol og er kun styret af vores dyriske natur. hvis vi fx fjerner alt kontrol ved dig. vi siger at du ved intet om ingenting og du har ingen ideer om hvad er godt eller ondt som et nyfødt barn bare i voksen form. så vil du gå hen til dine instinkter og gøre det hvad den siger. du vil jage dyr eller noget levende. du vil finde en hule at bo i og så vil du finde en flod at drikke fra. men et væsens dyriske instinkter er langt anderledes. jeg som er en succubus af fødsels vil prøve at få folk til at blive mine slaver og styre deres følelser nemlig og en varulv ville sove i huler og gå på jagt om natten og det samme gælder vampyre også men nu hvor jeg har fået den viden jeg skal have. så er jeg ligesom et menneske bare i en djævlekrop og det samme gælder for den lille dreng du har mødt nu. han vil også være som han skulle være imorgen eller i overmorgen tro mig. men jeg kan godt forstå din mistro. jeg ville sikkert også være mistroisk hvis jeg var et normalt menneske i din situation" sagde zaela med et smil. "men træning er slut for nu prøv at tænk over det. fordi det kunne være at det i dusørjægere dømmer som monstre er måske ikke mere anderledes end hvad i mennesker er" sagde zaela og gik noget hurtigt.

Tristan fnøs inden han svarede after hende imens hun gik. "Jeg håber du forstår at det lige er de dyriske instinkter der giver mig den mening om jer" Han bed tænderne lidt sammen inden han fortsatte. "Og det faktum at jeg ikke er god til at tilgive nogen der gør folk jeg holder af ondt, fx det med Camille" Han næsten mumlede det sidste og vendte sig rundt.

zaela stoppede op da tristan snakkede vidre. "jeg forstår dig skam godt... jeg tror også selv jeg ville være sådan hvis mine venner blev skadet... men hvis du ved hele historien ville du også kunne forstå bedre mit syn af siden og ikke kun camilles så husk det. af alt ondt der er blevet lavet eller af det jeg har gjort i min fortid så har jeg gjort 1000 gode ting for at rette op på det og selv camille ved det tro mig" sagde zaela og gik ud af døren så tristan stod til sidst alene inde i den store træningsal med kun den nye viden og en dårlig fornemmelse i luften tilbage hos sig.

Tristan vente sig ikke rundt imod døren da hun gik eller svarede. Han havde valgt sit synspunkt og stod fast ved sit valg. Selvom han kun havde hørt en del af det så var dte stadig den han stolede på og om hendes instinkter så var med vilje eller ej så var det stadig ikke okay. Han ventede til hun var væk og samlede så sine våben sammen, skulle han træne selv eller gå videre?

neko kom ind i træningsalen et minut efter at zaela var gået. "hey whats up?" sagde neko da han kom ind. neko så ud til at være meget frisk og klar til træning. måske skulle tristan spørge neko om træning.

Tristan snurrede rundt igen ved lyden af en velkendt stemme. "Hey Neko, hvad siger du, skal du have nogle tæsk?" Drillede han med dte samme og hamrede sin højre knytnæve ind i sin venstre hånds åbne håndflade.

neko grinte bare. "hehe selvfølgelig du kommer bare jeg tror bare ikke du vil kunne ramme mig" sagde neko lidt hånende. "eller tror du mon du kan ramme mig?" sagde neko med et lettere smil på munden.

Tristan smilede lidt bredere og knættede en næve foran sig. "Okey, nærkamp, ingen våben, men evner tilladt" Sagde han så og løb frem imod Neko. Han hævede næven og slyngede den igennem luften imod Nekos mave imens han lænede sig lidt tilbage for at kunne nå at blokere eller undvige hvis det skulle være.

i det tristan skulle lige til at ramme neko så forsvandt han? og mærkede et ben der taklede hans ben. da tristan mistede balance og landede på jorden så han neko stå bag ham. "jeg sagde jo at det ville være svært for dig at ramme mig. så derfor vil jeg lave et væddemål med dig du skal prøve at ramme mig og hvis du rammer mig så vil jeg give dig en af de magiske genstande jeg har fundet ved et skattejagt og du må selv vælge hvad for en men hvis du giver op skal du tage en af mine straffe for mig næste gang jeg bliver straffet. og kun nærkamp. ingen magier og ingen våben kun dig der skal slå mig og mig der undviger dine angreb" sagde neko og stod som en rigtig cool fyr foran tristan.

Tristan snublede forover og nåede lige at tage af med hænderne så han lavede et rullefald hen af gulvet. Han sukkede og kiggede på Neko. "Godt nok, top, deal, vi køre" Svarede han og slyngede ud efter Neko igen. Lige inden han ramte skiftede han retning og rettede sin anden albue imod hans side.

i en glidende bevægelse som kun en ninja eller et eller andet ville kunne. undgik neko med lethed og hoppede op i luften og lavede en triple salto i luften og landede bag tristan. "du skal være lidt hurtigere end" sagde han og da han så at tristans anden angreb kom som en efterfølger lavede neko en slags matrix bevægelse og undgik angrebet. "du er blevet bedre end sidste gang hehe det her bliver interessant" sagde neko og smilte med et lille smil.

Tristan drejede rundt på hælen som havde han forudset Nekos matrix bevægelse og svang knæet opad imod drengens rygsøjle i en flydene bevægelse. "Og gæt en gang, du har ikke endgang se dte bedste" Svarede han muntert og håbede at ramme.

neko så det og bukkede sig bare ned og undgik lige præcist tristans angreb og derefter smed sig til siden og rullede væk fra tristan og hoppede op i luften og landede på benene igen. "så må du heller give dit bedste for ellers rammer du mig aldrig" sagde neko lidt hånende.

Tristan vendte sig rundt og hoppede i det samme Neko også gjorde det. Han var hoppe frem imod drengen og havde formet et slag direkte imod ham. Han vidste efter erfaring at det var umuligt at sætte af i luften og derfor umuligt at gøre andet end at parere.