Att. Prince charming ..An invitation to the Ball ,Tristan

Tid : IRL
Sted: Markedspladsen, nu forvandlet til sommerfest.
Omgivelser: Bode,telte med bands og meget andet.
Vejr : Sol men ikke overdrevet varmt.

Camille så på de fest glade mennesker, der var vel nok mødt mange op.
Hun var gået medfordi hun elskede denne type af fester og fordilejligheden havde syntes hende lidt tom.
Sommerfesten havde været annonceret i den lokale avis, hun huskede det fordi der havde været et notat hvor der stod "Romantisk påklædning Påkrævet" og det havde fået hende til at smile lidt.
Efteralt ,hvem skulle gøre sig til herre over hvad folk valgte at dresse sig op eller dresse ned i?
Mange havde dog valgt at følge etiketten, der var kvinder i store prægtige rober med hatte der havde påsatte fjer og mænd i rokadeveste og charmeklude om halsen.
Camille selv var i en enkel champagnefarvet kjole ,der havde et lille vandfald i siden så den faldt klædeligt i takt med hendes figur., med enkelte små perler der var syet på henkastet spredt. Om livet havde hun et bånd båndet løst med en lille broderer stofpose ligeledes med perler og rinsten på.
Hendes hår var løst bagtil, men side håret var blevet snoet og flettet ind var også små perler og sten...for åh, jo, dette var en type fest Camille holdt af.På hendes lår sad hendes heckler spændt fast, men den var der jo ingen der kunne se.
Camille drak af et glas rosevin med frosne små stykker af jordbær i, men lige da hun skulle rejse sig fik hun et i den gale hals og bleg helt bleg....

Tristan kiggede spændt på scenen foran ham. Sommerfesten var godt igang og en stor scene, sammen med en masse festlige boder, var blevet sat op til lejligheden. Lige nu på scenen var en due ved at spille deres sidste nummer, en due bestående af 2 piger der spillede nogle covers, en på klaver, en på sang, meget smukt faktisk.
Rundt omrking var folk klædt fint på i deres store kjoler og kustumer til temaet. Det var faktisk meget frisk og sjovt så godt nogle var klædt på.
Tristan stod lige nu selv bag ved den store scene sammen med et par af drengene han spillede med. De havde valgt at melde sig til og spille til festivalen, mest for hyggens skyld. Bandet havde valgt at nogenlunde at køre temaet og var i deres fineste prinsepuds. Eller i hvert fald noget der lignede. Han selv bar en simpel hvid jakke med guldsnore der dækkede hans skuldre, samt en guld krave og en guld rem der gik fra venstre skulder og skrådt ned til høje hofte. Han havde et par simple sorte bukser på og en sort rem om livet samt et par simple sorte sko. De andre bandmedlemmer havde noget der lignede lidt, bare med rød, blå og grøn jakke.
Endelig var duen færdig og trippede ned fra scenen. Tristan vente sig hurtigt rundt imod sine venner og flashede dem et stort smil inden han hoppede op på den store scene med sin western guitar over skulderen, de andre var lige efter og begyndte straks de var oppe på scenen at sætte deres elguitar eller bas til, den sidste hoppede om bag ved trommerne. Tristan selv satte hurtigt sin western guitar til og stilte sig hen til microphonen. "Hey alle, håber i har et hyggeligt carneval, det har vi i hvert fald! Vi kommer til at spille nogle numre for jer og den første vi spiller vil være i stil med temaet, vi lægger nemlig ud med 'check yes Juliet' " Begyndte han imens guitaristen trådte frem til kor mikrophonen, de nikkede hurtigt til hinanden inden han begyndte på den korte elguitar intro.
Tristan og de andre kom hurtigt på instrumentalt og få sekunder efter begyndte sangen og Tristan lænede sig let frem imod mikrophonen.
" Check yes Juliet
Are you with me?
Rain is falling down on the sidewalk
I won't go
Until you come outside...
Check yes Juliet
Kill the limbo
I'll keep tossing rocks at your window
There's no turning back for us tonight"
Sang han imens han ivrigt fulgte med på sin egen guitar og flashede et smil imens et par piger begyndte at fnise et sted foran, bandet satte tempoet lidt op da omkvædet gik igang:
"Run baby run
Don't ever look back
They'll tear us apart
If you give them the chance
Don't sell your heart
Don't say we're not meant to be
Run baby run
Forever will be
You and me".

//Hør sangen 'check yes juliet', du vil elske den ;) //

Butcher , den store brede overlæge fra kirurgisk afdeling havde set Camilles kamp med jordbærre t og kom ildene til.Han slyngede sine store arme omkring hende bagfra og trykkede til.Camille hostede det lille jordbær fri straks og vendte sig om og begyndte hendes takke strøm af søde ord.
Butcher smilede og sagde at hun kunne byde på en frokost i hospitals kantinen en dag.Camille indvilligede med det samme, og nikkede op mod scenen da den smukke musik sluttede.Var det ikke din datter der spillede klaver Butcher, spurgte hun og Butcher lyste op og begyndte fortællingen fra da hun var barn og eleskede at optræde.
Camille fulgte med så godt hun kunne ,men en velkendt stemme brød pludselig igennem højtaleren og fik hende til ,meget uhørligt , bare at dreje omkring og gå...op mod scenen.
No....No freaking way....Tristan ....på scenen , det var da løgn.Det måtte hun se.
Hun gik langsomt nærmere, med sit glas i hånden og hans band kickstartede den første sang.
Camille var lamslået.Tristan var űberhot, han lignede prinsen fra askepot og Damn den FYR kunne synge ! Camille var helt ....lost. Tristan?!
Hun lyttede til teksten, og blev ramt bullseye lige i hjertet.
Hun drejede hovedet og så adskillige der nikkede anerkendende og gyngede itakt med musikken.
Men Camille befandt sig som i en bobbel, hvor kun sangen kunne høres.

Tristan fortsatte sangen imens bandet bagved synes at have det sjovt med lege lidt rundt på akkorderne som de nu skulle.
"Check yes Juliet
I'll be waiting
Wishing, wanting
Yours for the taking
Just sneak out
And don't tell a soul goodbye.."
Fortsatte han og lavede et lille sving med sin guitar. Han slog blikket ud på puplikum i den lille pause han havde imellem teksten. Der var kommet flere til rundt omkring kunne han. Imens han kørte blikket igennem mængderne med et tilfredst smil var der noget der fangede hans øje. En champagne farvet kjole og et langt lyst hår der var semi løst. På grund af de mange mennesker var det umuligt at se ansigtet, men han vidste han kendte den figur og det lyse hår. Et øjeblik var han faldet i staver og glemte næsten at han skulle til at ind.
"C-Check yes Juliet
Here's the countdown
3...2...1... now fall in my arms
Now they can change the locks
Don't let them change your min"
Imens han sang kunne han ikke lade vær' med et trippe lidt for at få ansigtet på pigen med. Endelig var der en der flyttede sig fra hans synsvinkel og hans brune øjne låste sig overrasket fast på ...Camille?! HAn måtte kpncentrere sig for at holde rytmen i guitaren af overraskelse, alle andre end hende havde vel været en skuffelse. Hun var ikke helt vildt langt væk, men stadig var det lidt utydeligt. IMens sangen kørte videre over i omkvædet og outroen havde han et selvsikkert smil på læben, åh ja, han havde en ide.. Endelig gik sangen ud i de sidste akkorder og han sluttede med ordene. "Forever will be...You and me...". Bandet sluttede også af og folk begyndte begejstret at klappe.
Tristan lagde hurtigt guitaren fra sig og viskede diskret en ændring i planerne til guitarristen som skyndte sig at vende rundt og signalere til de andre. "Tak skal i ha.." takkede Tristan og begyndte kort efter at spejde hen imod Camille "Nu, vil vi gerne, til det næste nummer have alle de smukke piger derude i champagne farvede kjoler til at komme liiidt tætttere på scenen" sagde han ind i mikrophonen med et smørret smil og folk begyndte at rykke lidt rundt, selvom der ikke var så forfærdeligt mange med sådanne kjoler.

Camille klappede ,sikkert ikke vildt som hun ville have hvis hun på forhånd havde været forberedt på at finde HAM her, men hun klappede langsomt og tungt.
Da Tristan igen talte, havde hun nær fået et hjertetilfælde.
.No..no..no, det kunne ikke være sandt, det måtte være et tilfælde...en planlagt del af showet ?
Havde han set hende blandt crowden ? Nogle af kvinderne i forskellige nuancer lyse kjoler rykkede tættere på scenen og bandet ,spændte på næste træk.Camille stod som sømmet fast, indtil Butchers hånd for anden gang denne aften hamrede ind i hendes ryg og han prustede " der er éen mere her ! Afsted med dig Camille" .
Camille trådte tøvende nogle trin frem ,og bad en stille bøn til at Tristan ikke ville gøre noget der ville tiltrække opmærksomhed.
Hell...han kunne umuligt have set hende så hurtigt....der var jo mange, men alligevel...i champagnefarvet kjoler?Jeg kvæler ham, tænkte Camille og fik varmen.

Tristan holdt et meget smørret smil på læben imens han så flere kvinder komme tættere på. Nogle af dem var godt nok ikke de ' smukke piger' han havde bedt om, men lyse kjoler havde de. Han lod igen blikket køre over dem og lavede en meget hurtig grimasse da han så et andet velkendt ansigt imellem pigerne. Hvordan kunne det ske?! Imellem pigerne var nemlig også en velkendt buttet pige med meget crappet hår og en meget lyse brun strut kjole med filt til alle sider, hun kiggede forhåbningsfyldt op på ham med hænderne foldet foran sig. Han skyndte sig meget hurtigt at kigge væk fra hende og genfandt smilet. Smilet blev ikke mindre flabet da han låste sit blik fast på Camille som også var kommet lidt op foran. *Pay back time for leaving me cinderella..* tænkte han skummelt til sig selv og gned lumsk sine håndflader imod hinanden.
Han vendte sig rundt imod bandet og gav dem et lille nik og introen begyndte straks. Han valgte at præsentere sangen over introen. "Den næste sang vi spiller for jer hedder 'the reason' og den går ud til min cinderella som er her et sted" forklarede han og formede en pistol med hånden, sigtede imod Camille og lod som om han skød. Hans smil var kun blevet breddere og hvis man kendte ham godt nok, ville man skimte lidt ondskab i det. Rundt omkring fløjtede nogle, andre kom med tilråb eller lyde ved orderne.
"I'm not a perfect person, there's many things i wish i didn't do
But i continue learning, i never meant to do those things to you.."
Begyndte han. Guitaren havde han lagt fra sig og han havde istedet et fast greb om mikrofon stativet.

// Du sagde der var frit valg på alle pigerne på lost? Ha, den går ud til dig, du er vel my'lady eh? ;) - Ja intet emne uden buttet pigen //

Camille stod stille og afventende , hendes puls var uden for kontrol og hun følte sig forsvarsløse da Tristan begyndte sin tale....nu vidste hun hvor det bar hen.
I et kort sekund overvejede hun at række op undet sin tynde kjole, gribe hendes heckler og skyde tilbage, han var jo ond, hun var sikker på han udemærket var klar over opmærksomhed som dette gjore hende usikker....og al muligt andet.
Hun mødte hans blik og så det velkendte flabede smil og hendes øjne ville bare ikke skyde de lyn op til ham som hun ønskede.Nope...Istedet havde de et skær af at være overrumblet og ydmyg...hvor forræderisk .
Da huen og liften begyndte , blev hun varm i kinder og krop men hun holdt masken og smilede så godt hun kunne, med hendes held ville de sku nok ende i lokalavisen også.
Tristan og bandet gik i gang og Camille måtte indrømme at hun...faldt for den hele samlede pakke...han var flabet og perfekt. Men det ville hun nok aldrig indrømme, ville hun?
Hun fik et hårdt skub i siden da et stykke tyk med en buttet pige gik forbi.
Camille ænsede ikke længere andet, hun havde blikket på scenen og lyttede til Tristan og hans sang.

Tristan fik meget hurtigt øjenkontakt med Camille inden omkvædet gik igang efter orderne "And so i have to say before i go, that i just want you to knoooow..." Han hev hurtigt den trådløse mikrofon ud holderen inden omkvædet:
"I've found a reason for me
To change who I used to be
A reason to start over new
and the reason is you.."
Lidt stageperformance fulgte hvor hele bandet fyrede den af, imens spejdede Tristan til højtalerne, han var foran dem. *De kan nok godt række..* tænkte han til sig selv og det intrumentale mellem spil gik igang, imens så han sit snit til at hoppe ned fra den ikke så høje scene, imens han bad til ikke at vælte, det gjorde han heldigvis ikke. Pigerne omkring ham kiggede overrasket imens de bakkede lidt. Det var faktisk en meget nice situation han var i. I prinsedragt imellem en masse piger med lyse kjoler, som en drøm.. Der blev nemt gjort plads til at bevæge sig fremad da de fleste bare trådte til side, han måtte dog mase sig forbi den buttede pige, da hun nok på en måde troede at det var hende der blev talt om.
Endelig nåede han frem til Camille og kunne ikke lade være med at kigge væk et øjeblik. Hun så godt ud...meget.. Den simple kjole gjorde hende næsten gudommelig at se på. han håbede ikke hun bemækede den smule farve hans kinder havde fået. Anden vers begyndte at starte imens han sendte hende et cooky grin og rakte en hånd frem imod hende, som når man skulle danse, bare invitere hende op på scenen, eller rettere tvinge hende op på scenen:
" I'm sorry that I hurt you
It's something I must live with every day
And all the pain I put you through
I wish that I could take it all away".

Da hun så Tristan ind i øjnene, vidste hun udfra hans blik at hvad end det var for rænker han nu havde smedet sammen, så var det for sent at oppunerer imod, showet var igang og denne gang var det hans! Camille havde ganske enkelt noget valg.
Hun gjore store øjne ,da han tog mic'en fri og efter lidt tid begyndte at bevæge sig ned af scenen.
Han var flot, det måtte man give ham..lige taget ud fra en film kunne han have været.
Hun spærrede øjnene op da han langsomt og elegant kom mod hende, og hun mærkede en form for snurrende følelse i hele kroppen.
Tristan smilede og lignede lidt en der vidste han var lidt slem, men ikke kunne lade vær alligevel , så rakte han sin hånd til Camille.Hun kiggede sig over hendes skuldre, mente han virkelig hende , det var ikke en anden? Hun lagde automatisk sin hånd i hans og håbede inderligt at Tristan havde styr på det her, for Camille selv var helt fortabt.
Tristan forsatte med at synge, som om han godt var helt bevidst om at Camille lyttede til og følte hvert et ord han leverede.
Hun ville nok havde fulgt ham alle vegne lige nu...men til scene?Gosh han var cooky den fyr!

Tristan måtte konsentrere sig for ikke at komme til at grine ind imellem ordene ved hendes ansigt udtryk. Forvirret, fortvivlet, nej helt lost, det var det hun var. Hvilket på en eller anden måde tilfredstillede ham. Bare det at han tog føringen gjorde ham tilfreds. Imens verset afsluttede klemte han sammen om hendes hånd og fik hende trukket tilbage igennem mængden og hevet op på scenen inden hun kunne nå at protestere. Og om hun så havde gjort var hun nok blevet skubbet derop af andre fra puplikum.
"And be the one who catches all your tears
That's why I need you to hear"
Verset sluttede og omkvædet gik igen. Heldigvis var sangen ikke så krævende og det var ikke svært at svinge Camille lidt rundt i løbet af sangen for noget performance, resten af bandet synes at gå med på den og selv lege lidt rundt på scenen. At få Camille op i lyset havde ikke været et dårligt valg, hun skinnede næsten som hun stod der og han ville væde med at en hver anden pige blandt publikum var grøn af misundelse.
Endelig sluttede sangen og folk var begejstrede, sikkert fordi de troede det hele havde været planlagt. IMens folk klappede lidt kunne han lige nå at viske noget til Camille. "Kender du sangen 'she will be loved? Godt nok til at synge med?". Uheldigvis havde de stadig et nummer mere de ikke kunne løbe fra og det ville være underligt at hun smuttede fra scenen igen, også igen, hvis hun ikke ville kunne hun altid diskret forsvinde.

Camille havde aldrig stået på en scene hele sit liv.
Hun måtte bare sætte sin lid til at Tristan havde helt styr på hvordan kagen skulle skæres og at dømme ud fra hans selvsikkre gøren og laden og folks glade ansigter, gik det mere end glimrende.
Hun lod ham svinge hende lidt rundt og hun prøvede at holde sit fokus på bare ham, for ikke at blive skræmt mere end højest nødvendigt.
Da sangen sluttede , så hun på Tristan og smilede, hun kunne ikke lade vær...han var for ...god ...hell...han var for lækker.
Det var det ord hun valgte at bruge, men mange andre ord ville nok have kunne bruges fint.
Kendte hun sangen? Maroon 5, hed de det? Jo ...hun kendte den.. men var det nu en god idé han havde fået der?

Tristan kunne ikke lade være med at grine af hendes tomhed. Det var ikke svært at se hun ikke var van til sådanne ting. Hun så sød ud i sin tomhed, naa, sød didn't quit fit, hun var jo smuk, simpelt. "Godt nok, jeg dækker for dig hvis det går galt" grinede han og snubbede en mic fra et andet stativ og rakte den til hende, inden han nikkede til guitarristen igen og han begyndte introen. Han besluttede selv at starte for en sikkerheds skyld.
"Beautiqueen of only 18
she, had some trouble with her self.."
Begyndte han og gav hende en diskret fakte for at se om hun rent faktisk turde tage den næste linje. Han håbede det lidt, det kunne være hyggeligt på en måde.

Camille ville gerne gøre ham glad , så hun ville da gøre hendes del for at runde det af med god stil.
Desuden ville hun aldrig høre enden på dét hvis hun bakkede ud nu så hun smilede og nikkede..
Tristan startede og hun joinede efter et par linier ...
"He was always there to help her...
She always belonged to someone else...
Hun så på ham...var det ok ? Skulle hun fortsætte eller standse...hendes øjne skinnede og hun følte sig lidt som askepot der var til ballet sammen med prinsen, og alle misundte hende.

Tristan var henrykt da Camille valgte at joine og skulle til at begynde, så kørte det. Han havde dog bare ikke blvet regnet med at blive slået omkuld af overraskelse da det hun lukkede ud faktisk var udemærket..Hell... Der det var mega godt. Det var ikke fordi at han havde forventet hun var dårlig, men hvis hun ikke var van til performance...
Han vendte kort hovedet den anden vej for at hun ikke skulle se den farve han kunne mærke steg op i hans kinder, det gik dog hurtigt over til at han kunne være med på anden del af verset:
"I drove for miles and miles
and wound up at your door,
i've had you so many times
yet somehow i want more.."
Han flashede hende et stort smil, det havde ikke været Ok, det havde været mere end det og hun skulle helt klart starte omkvædet.

Camille trak vejret lidt mere frit, da hun så Tristan var okay med hendes sang.
Der var ingen skjult sangerinde i Camille, men hun sang pænt rent og hun havde måske en fordel at hun elskede lyric og at fortolke sangtekster...teksterne betød altid meget når hun fik favorit sange.
Så for ikke at skuffe og svigte Tristan og testen af bandet, gav hun det hun kunne , men hendes blufærdighed over at stå der sammen med ham, på den måde han havde fået hende med, den kunne hun ikke helt skjule selv om hun gerne ville.
Hun smilede og havde trodsalt så meget overskud , så også bandet fik et lille smil og et blink med øjet.
Tristan syntes at stråle. Han var som en fisk i vandet når han stod på en scene.

' I dont mind spending everyday
Out in the corner of the pouring rain'

Sang hun videre og følte næsten hun sang bare til Tristan.....hun fik rosa kinder igen...hvis de overhovedet var falmet i kulør på noget tidspunkt?

Tristan flashede endnu et smil og bevægede sig lidt rundt på scenen og buffede lidt drillende til basisten som gav ham igen med at være ved at ramme ham med bassen. Heldigvis var det deres sidste sang, han kunne mærke en forkølelse på vej og havde derfor ikke vildt meget overskud i stemmen, men det gik da.
Han nød at kunne bvæge sig frit rundt på scenen når Camille tog over, det var det bedste ved det hele, at have god stemning og performance, men han kom dog hurtigt med på omkvædet:
"Look for the girl with the broken smile,
ask her if she wants to stay awhile
andshe will be loved... and she will be loved"
Det var lidt svært som dreng at komme op på 'will' tonen, men helle, hvis han fuckede op var der næppe nogen der lagde mærke til det.

Camille smilede lidt af fyrenes leg på scenen, de forstod at underholde deres crowd, ingen tvivl om det.
Camille sang lidt af det næste vers også og gik lidt ud mod kanten, hun havde set taft kjolen med den bugtede pige og Camille kunne ikke dy sig..hun så hende i øjnene da hun sang
'Tap on my window knock on my door
I wanna make you reel beautyfull '

Camille havde et glimt i hendes øjne da hun sang ,men 'tyl 'pigen stod med armene over kors og så mopset ud...*det burde have været mig deroppe * tænkte hun med garanti og Camille kunne ikke andet end at indse hun følte sig lidt stolt, ved at være den han havde udvalgt...blandt dem alle.

Tristan nåede lige at vende sig rundt til at se hvad Camille havde gang i. Den buttede pige så mopset ud, men kiggede alligevel håbefulgt op på Camille som om hun lige havde sagt at hun var beautiful..
Han bevægede sig hen over scenen igen og hen til Camille for at lægge en anerkendene hånd på hende skulder da han tog over:
"I know i tend to get so insecure,
it doesn't matter anymore.."
Han slog ud med armene på det sidste 'doesn't matter anymore'... Den buttede pige vendte og drejede sig lidt så nogle af de omkringstående fik tyl fra hendes kjole i ansigtet. Det var noget af en kjole, det måtte man give hende.

Camille mærkede hun var lidt mere i hendes trykheds zone , når Tristan stod tæt ved hende...på scenen , så hun sang med og kiggede lidt på ham imens
' Its not always rainbows and butterflies
Its comprimise that moves us along'

Og gav ham et diskret lille puf i siden og 'tappede lidt med fingrene på mikrofonen '
Hun synes nu alligevel det var lidt sjovt...men kun fordi det var med Tristan og hans venner.
Hun måtte skjule et lille fnis da tyl kjolen faktisk havde held med at vippe en fad øl ud af en anden dames hånd...No way...Denice ? Camille blev pludselig usikker...Denice så ikke glad ud, ikke spor glad.
Camille vendte sig hurtigt om og så på Tristan.

Tristan var næsten helt oppe og køre og ænsede ikke rigtig hvad der skete omkring ham, men da han kiggede på Camille og fulgte hendes blik ned imod puplikum blev han lidt overrasket.. Pigen fra før? Hende som han havde danset med? Hun så ikke ligefrem glad ud og det blev ikke bedre da hendes fadøl røg ud af hånden på hende. Hun fik næsten et rødglødende ansigt og kiggede vredt på den buttede pige som ikke rigtig ænsede noget.
"My heart is full and my door is always opne,
so you can come anytime you want"
Fortsatte han og tænkte over hvordan han skulle undgå at støde ind i nogen af dem når han kom ned fra scenen igen.
Omkvædet kørte hurtigt forbi igen snart begyndte det sidste c-stykke inden sidste omkvæd.
"I know where you hide, alone in you car
Know all the things that makes you who you are
I know that goodbye, means nothin' at all
Comes bag and begs me to catch her every time she falls.."
Han sendte Camille et beroligende blik og lavede diskret en grimasse af pigerne foran som kun hun ville kunne se.

Tilgængæld sang begge de to piger ,som Tristan og Camille havde mødt ,seriøst med på omkvædet
' goodbye means nothing at all ' og Camille så Tristans lille grimasse og hun smilede stort...
Well..ik så cooky nu, eh ? Tænkte hun og håbede prince charming kunne se det i hendes lidt smil.
Men da sangen var ved at ende, kunne hun igen mærke alle sommerfuglene og den snorrende fornemmelse i kroppen...What now ? Kunne hun synke i et med gulvbrædderne af træ med de store knaster, så havde hun gjort det straks.

Tristan elskede den stemning det skabte at selv de 2 piger som egentlig ikke var så vilde med situationen sang med på omkvædet, men det var jo også en kendt sang, så ja, folk kendte den.
Han opfangede godt budskabet i hendes smil sendte hende bare et blik tilbage der sagde 'Åh jo, cooky as hell' og håbede hun opfangede det. Det instrumentale gik ned i tempo og Tristan nåede lige at tilføje. "Tab on my window, knock on my door, i wanna make you feel beautiful.."
Endelig sluttede sangen og folk klappede lidt imens Tristan hurtigt takkede puplikum og de forskellige band medlemmer samt Camille. Så begyndte de at hoppe ned fra scenen eller halvt grinene eller bare med store smil på imens det næste band hoppede op på scenen.

Camille klappede også af drengene og sendt dem alle et smil og et anerkendende nik.
Og hun var lettet da det var slut og hun havde klaret skærene uden de store uheld på scenen.
Hun havde ikke forventet at Tristan havde et band....han var jo dusør jæger , for the love of it, men på den anden side var hun jo også en læge , med en heckler om låret...det var vel heller prototypen af en doktor.
Hun sætte sig på hug , lagde begge hænder på scenen og svingede sig ned.Efter at have glattet lidt på det tynde stof , så hun sig om efter Tristan, hvor var han? mon ikke han var smuttet med de andre fra hans crew? Var der ikke nogen mailbonding efter at have optrådt?Hun smilede ved tanken og tænkte hun ville bevæge sig ned mod arh..skulle hun vælge vandet, en is eller noget helt treide?
Hun skulle ihvert fald lige sunde sig lidt og forstå hvad der var sket.