Att. Prince charming ..An invitation to the Ball ,Tristan

Tristan gav en hurtigt high five rundt til resten af bandet hvorefter de alle gav ham et undskyldene smil og begyndte at trippe væk med ordene. "Sorry, bliver nød til at læse på en prøve til imorgen" "Sorry, har en date" og "Sorry, har lovet at tilbringe aftnen med min granny". Tristan kiggede lidt efter dem.. forrædere med dårlige undskyldninger, det var lige hvad de var.
Så vendte han sig rundt med et nedslået suk, hans band havde forladt ham for en prøve, en pige og en bedstemor. Han lyste dog hurtigt op igen da han så Camille lidt væk og begyndte at bevæge sig over imod hende, hun var altid sjovat hænge ud med og han havde alligevel tænkt sig at spørge hende om hun ville hænge ud med dem.
"Hey" fik han sagt da han endelig kom hen til hende, som om intet var sket og med et carefree ansigtsudtryk.

Camille vendte sig om og halt forventede at se en af hendes kollegaer , hun var nemlig ikke i tvivl om at stort set alle fra skadestuen havde deltaget i festen i dag , og at derfor mange ville have været vidne til showet.
Der skulle nok være materiale til den næste måneds tid og Camille var ikke i tvivl pm at hun ville blive bombarderet med spørgsmål
"DIG.....du..du..." Og så daskede hun ham på skulderen.
"Hey ...prince charming..." Sagde hun efter at have taget sig tid til et godt kig på ham...og ladet ham hænge lidt i ventetiden.
"Sikke et show....jeg vidste ikke.." gik hun i stå og trippede lidt med den ene fod.
"Ingen after party ?"sagde hun Istedet.

Tristan grinede lidt af dasket, det havde nok ikke været helt fair overfor hende havde det? "Hey cinderella. At jeg havde et band?" afsluttede han med et kæphøjt smil. "Nej det er også bare noget fritids tidfordriv" fortsatte han og rodede lidt i det orange hår.
Ved det næste hun sagde fik han et defeated udtryk imens han mumlede. "Jeg blev efterladt for en prøve, en pige og en bedstemor..".
Det var lidt fail sådan at blive efterladt, men så igen var det måske ikke så slemt. "Men det er okey, så for jeg noget tid med dig?" Fortsatte han og kiggede spørgene på hende imens han tog sig til ansigtet.

//Sorry blev så kort, men måtte skynde mig //

//ej...dont ! Det helt fint //

"Bare noget tidsfordriv ...i væltede jo 'huset' " sagde hun i en anklagende tone der dog straks blev bedre da hun hørte han var blevet droppet.
Hmm...ville hun tilbringe lidt tid med ham, tja..hvorfor ikke, det var jo ved at blive en tradition at hænge ud med ham, ihvertfald til klokken slog midnat.
"Det en date " sagde hun i en drillende tone og snakkede lidt videre imens hun roede hurtigt i hans opmærksomhedskrævende hår " Jeg kan jo heller ikke lade dig vandre rastløst rundt alene, med alle dem der vil gifte sig med prinsen og få det halvekongerige , vel ...det er for udmattende i længden, selv for dig " smilede hun.
" betragt mig som din personlige bodyguard " sagde hun med morskab i øjnene.

"Hvad kan jeg sige, det er en god måde at fordrive tiden" gav han igen i en selvsikker tone. Det var ikke fordi han var højrøvet, eller jo, måske lidt, men de havde øvet længe.
Han lavede en hurtig sejrposition ved ordet 'date' "Yes mand!" udbrød han og grinede lidt. Han lænede sig lidt frem imod hende og lavede en hemmelighedsful mine imens han svarede. "Mellem dig og mig, så er der nogle jeg hellere ville give det hele kongerige for at slippe fra at giftes med" hans tanker gled straks over til den buttede pige med tyl kjolen, han kunne heldigvis ikke se hende nogen steder.
Derefter bøjede han sig lidt bagover igen med sit kendetegns skæve smil og pladserede hænderne i bukselommerne. "Så, ved du hvad man kan lave til sådan en fest?" afsluttede han og måtte indrømme at han ikke helt vidste hvad det var for en festival og at han bare var kommet for at spille.

Camille lo af hans bemærkninger....hun var godt klar over at det var 'tyl pigen'
"han havde i tankerne som skræmme eksempel....hvem havde dog også vejledt pigen i kjolevalg? Camille så det for sig.
*Ej..hvor er den flot, den er bare lige dig..den snupper vi *.
Hun tænkte også at dem der havde stylet Tristan og hans band derimod, havde vidst 'hvordan hatten skulle Sussex'.
"Tristan, hvad hedder bandet egenlig ? " spurgte hun og stak din arm indunder hans og begyndte at gå.
Der blev kastet mange nysgerrige blikke efter dem ,men hun valgte at ignorerer det...at være sammen med Tristan var lidt som at være ' midt i tornadoens øje'.
Så tænkte hun sig kort om og remsede sit svar op..". Det er en lidt anderledes fest, man kan vælge at kaste bolde og skyde nogen i vandet" hun pauserede og så et kort glimt af Denise for sig i sine tanker og skyndte sig så videre i oprensningen " eller man kan vinde kys i en bueskytte konkurence ...og man kan danse, men dét er lidt tricky for i det regi må kun herrerne byde op og kvinderne må ikke afslå, et underdanigt koncept vil jeg mene" Camille rynkede lidt på næsen, hun vidste at teltet mange sommre havde haft en stor besøgskare...ihvertfald af mænd.
Hun kiggede op på Tristan og spurgte " sucess eller skændsel?" og morede sig lidt over de atypiske tilbud.

Tristan rodede sig lidt i det orange hår da han også tænkte på tyl pigen og hendes crappede hår, det var ikke muligt at tænke sig til hvad hun havde tænkt da hun tog hjemmefra.
Han smilede lidt til sig selv ved hendes spørgsmål og fulgte lydig med. "Vi har haft flere navne igennem tiden, men vi er blevet enige om 'Standing at your street' lidt random faktisk" svarede han og trak lidt mere på smilebåndet.
Han grinede lidt diskret af danse regi'et "Jeg vil mene at det er et beroligende koncept" svarede han kæphøjt og hans tanker gled over på både tylpiger og Denice, det sikrede da ham fra at få skræmmende dansepartnere. Og selvfølgelig kunne han ikke lade være med at tænke at det gav selv de værste nørder en chance for at danse med en pæn pige. "Succes.." afsluttede han med et flabet smil.
Flere nysgerrige blikke lå på dem, men Tristan valgte at ignorere det, sådan var det ofte efter et show. Hans blik ramte et bandmedlem længere væk, ham der havde undskyldt sig med en date og han var sammen med...Denice? ..*Typisk* tænkte han for sig selv, bailet for Denice.. "Så hvad har du lyst til?, jeg er åben for bud?" spurgte han så og kiggede ned på Camille.

"Cool navn...behold dét ".
Camille studerede hans smil, ofte havde det et islæt af hans lidt drengede arrogance, cooky var hvad det var.
Og det klædte ham på en eller anden måde , passede til hans personlighed.
Camille syntes hun så Denice med en af drengene de bandet. Sikke et hastværk den pige har, tænkte hun og hyggede sig lidt over y hun så nok ikke ville give problemer senere på aftenen.
Hun trak blidt i Tristans ærme og hun strålede over mulighedden for lidt sjov
"Kom så Robin, vi skal skyde med bue og pil ".

Tristan løftede det ene øjenbryn og kiggede ned på Camille. Bue og pil? Så sukkede han og tog sig til hovedet, de havde højst sandsyneligt begge to en pistol på sig som de var trænet med, bue og pil burde ikke være det store problem. "Godt nok, hvad sagde du jeg kunne vinde igen?" svarede han med et stort smil der åbenlyst sagde at han havde hørt det første gang.
"heehe piece of cake.." mumlede han mest til sig selv da hun havde fået ham trukket hen til skydebanerne. Rundt omkring var mest middelaldrende mænd, som knap nok kunne ramme skiven de skulle ramme. Han håbede lidt at der kom bedre konkurenter, ellers ville det jo blive en nem tunering.

Camille lod sig ikke bemærke med hans rappe svar og så sig omkring.Var der nogen hun kunne risikerer at tage livet af, hvis hun nu var lidt uheldig?
Det så ud til at kunne gå, bag om skydeskiverne var der intet andet end nogle buske og enkelte træer.En lang tribune var opsat til deres venstre side, der sad den fiktive konge og ungmøen hvis gunst i form af et kys, man kunne gøre krav på, såfrem man var en af de vindende skytter
Camille så på alle de halv gamle mænd, stod og snakkede lystigt alt imens de dumpede lidt med deres bue øh pile.
Camille" 'phmf' dét der er jo ingen konkurence for dig Tristan ", så hentede hun en lærred beholder hvori en bue og et sæt med 5 pile var.
Hun blinkede til 'bue udlåneren ' og ham smilede story igen og så efter hende, som hun gik over og stillede sig ved Tristans side igen "Sådan....nu har du en konkurrence" sagde hun med næsen lidt i sky.

Tristan kiggede lidt efter hende for at se hvad hun gjorde og lavede en lille grimasse. Hun skulle bare gøre livet surt for ham, han havde lige troet at han kunne vinde uden en konkurrence. Godt nok var han ikke den bedste dusørjæger, men han var da bedre end gamle mænd til at skyde. "Du kunne bare ikke lige lade mig vinde..." mumlede han surt, men fik hurtigt et smil på, han skulle nok slå den fyr.
De var allerede ovre ved en af skydestederne som han havde fået tildelt. Heldigvis var skydeskiven ikke så forfærdeligt langtvæk. Tristan tog buen op og lagde en pil på, den var forholdsvis tung, tungere end hans handkannon. Han lukkede det ene øje og tog nøje sigte imens han strammede pilen, det var med at have tungen lige i munden nu og 'swosh' man nåede knap at se pilen inden den sad på skiven et par centimeter fra centrum. Rundt omkring kiggede folk anerkendene og nikkede, men han selv havde en utilfreds grimasse. En middelgod dusørjæger ville kunne ramme plet i hvert fald 4 ud af 5 gange og han missede den første, suk...

// Tristan hon' , har jeg undladt at fortælle at Camille er female ?
Og ' it is She ' med bue og pil nu. ; ). //

Camille så ham håndteter pilen med rolige hænder, øv...hun havde håbet det bare var pistoler han var fortrolig med, men det så ikke sådan ud.
Hun blev alligevel temmelig paf, da pilen landede så nær centrum.
Hendes træning med Zean havde forbedret hendes sigte når hun brugte pistol, men ikke så meget at selv om hun mærkværdigt nok altid havde været bedre med bue og pil end pistol, så tvivlede hun på hun ville kunne vinde over ham.
Medmindre.....medmindre hun tilsatte lidt held.
" ok hot shot...watch and learn " sagde hun kækt, trak en pil op fra tasken og spændte buen og tog sigte.
Hun stod som en skytte skulle, og ingen bemærkede...eller måske gjore de men det var jo ikke ulovligt,, at hun lukkede sine øjne i og herefter sendte pilen afsted.Den landede lige ved siden af Tristans pil, det så nærmest ud til de sad limet. "Din tur" sagde hun og kærtegnede sin bue imens hun talte til Tristan.

//Træls, hjerne var andet sted "Skulle nok slå den tød ' så :P//

Tristan sænkede sin bue da hun ville skyde og trådte lidt væk. Han forbanede sit ikke eksisterende talent for at være dusørjæger, havde der været skyggen af det havde han ramt lige plet.
Han spærrede øjnene lidt op af overraskelse da hun spændte buen og ramte lige ved siden af sin egen, men så igen, hun var jo også skytte og havde sikkert sin hechler på sig på alle tidspunkter. Folk rundt omkring begyndte at vende opmærksomheden over imod dem da de bemærkede de præcise skud. Nogle mumlede lidt til hinanden eller nikkede enerkendene af Camilles skud.
"Okey okey, imponerende, men vi for se.." svarede han og tog igen selv sigte imens han trådte fremad. Han spændte buen og stod helt stille et par sekunder inden pilen med en vislene lyd fløj afsted og ramte lidt tættere på centrum af skydeskiven end den anden, men bare på den anden side af cemtrummet. Han sænkede buen igen med en utilfreds grimasse *Så ram da!* tænkte han irreteret på sig selv.

Camille nikkede triumferende da han sagde "okay okay" og så spændt til da han gjore klar til at afsende pil nr.2.
'wosh' den fløj afsted og landede...lidt tættere på end før, Camille rynkede lidt næsen og sagde " okay, Robin Hood, nu smider jeg fløjels handskerne" og smilede nærmest 'flydende honning' til ham.
Anden pil kom på plads, Camille indtog position og spændte buen, igen skød hun af med begge øjne lukkede.
Der lød en tåbelig og hujen, og da hun kiggede så hun lige tidsnok pilen sidde virkelig tæt på centrum, men desværre for blot at...falde ud....og ned i græsset.
" argh...no way" mumlede Camille og skulede til Tristan, han kunne understå sig i at grine nu.

Tristan måtte kæmpe for at holde et smørret smil tilbage og lavede istedet en overdrevet høflig. "Better luck next time..." han kunne dog ikke holde smilet helt tilbage og det kunne ses.
Okay, hans tur igen, han havde tre pile tilbage til at ramme. Stadig med et smil løftede han sin egen bue spændte pilen lidt hårdrere end før for at sikre den fløj lige. Han blev igen stående helt stille i et par sekunder inden pilen med et 'swof..' fløj imod målet, den valgte at komme på afveje i sidste sekund og ramte det hul Camilles pil havde lavet før og svajede faretruende op og ned imens den besluttede om den skulle falde ned i græsset som Camilles pil. Den valgte dog at blive siddene og Tristan ånede lettet op med et "Pheew... too close for comfort" Han prister sig lykkelig for at have skudt lidt hårdere.

Camille kunne ikke undgå at lægge mærke til det smørrede smil der sad på hans mund.
"jamen...det da klart...adfærd...cooky.." kunne man udlede fra hendes mumlen.
Hun kiggede ned mod pilen der sad pænt pladseret og kneb øjnene lidt sammen imens hun så eftertænksomt ud.
"Nuvel...så må vi øge indsatsen ..game?" Spugte Camille og trak hele to pile op denne gang.
Hun var så opsat på at slå...eller i det mindste udligne scoren, så hun end ikke ændrer hvordan folk puffede og hviskede til hinanden og pegede over mod Tristan og hende.
Hun indtog sin plads, slog et kors over bryst og pande...for at tækkes hendes showgen...og spændte så buen med hele to pile på alle tid.
De fløj med vinden og ramte lige i feltet inden bullseye, begge to..og Camille blev så begejstret at hun hoppede omkring og også gav Tristan et knus, hun dog hurtigt slap og pillede Istedet lidt på tasken på hendes ryg, med hendes sidste pil i.

Tristan vidste ikke helt hvad der lige var sket ind til han meget hurtigt blev omfagnet. Havde hun lige skudt 2 pile? "What the hell..." mumlede han og kløede sig lidt i nakken, han vidste ikke hun havde skudt så meget med bue og pil. Selv havde han kun 2 pile tilbage og kunne ikke gøre det samme som Camille, det var en risiko. "Godt, godt, se nu hvordan de profesionelle gør" sagde han så og vendte sig imod hende med et 'fornuftigt' ansigtudtyk.
Han trådte så frem igen og trak sine 2 pile op. Den ene spændte han på buen og den anden klemte han sammen om, klar til at fyre afsted efter den anden. "Nu sker der løjer" mumlede han med et smil imens han tog sigte. Det varede ikke mere end 3 sekunder før 2 hurtige 'swosh' kunne høres og pilene fløj afsted efter hinanden. Det viste sig at den bagerste var lidt hurtiger end den anden og de ramlede sammen lige inden skiven. Det resulterede i at den foreste kom på afveje og ramte en af Camilles 2 pile og de faldt begge ned i græsset. Den anden blev til gengæld skubbet på på plads og ramte lige i øjet af skiven.
"Bullseye!" Udbrød Tristan triumferende og hoppede en gang hvorefter han skød Camille et stort smil. Måske var han ikke den bedste skytte af en dusørjæger at være, men heldet havde han med sig.

"professionelle...copycat.." teasede hun ham lidt og ventede så lige så spændt som de øvrige tilskuer på hvad han ville gøre nu.
Camille stirrede vantro...han ville som hun ,skyde med to pile, det havde hun ikke oplevet før...never ever.
Hun holdt vejret og turde næsten ikke ....silke et drama...folk hvilede og klappede da den ene ramte bullseye og skuffede udbrud da den anden faldt til jorden...og tog Camilles med i farten...What! ?Nu havde Camille bare 1 pil igen...med den skulle hun ramme midten, hvis hun skulle d af det her med æren i behold...ære...hæmme ,hun havde tilføjet sit eget 'held' ved hver agfyring...måske skulle hun lade dette sidste forsøg ske uden...held?
Hun kiggede på Tristan og signalerede 'sig farvel til sejeren' med et lille farvel vink og med begge øjne åbne, sendte hun den sidste pil afsted på rejse..."kom nu..kom .nu" messede Camille og hun jublede vildt da hun så....at den havde ramt kun en cm fra midten.....og denne gang, helt uden snyd!Hun smilede til Tristan..."Jeg tror vi har fundet en vinder" og så nejede hun for ham og tilskuerne begyndte at klappe og tiljuble ham.

Tristan kiggede spændt til da Camille sendte sin sidste pil afsted imod skiven og kunne ikke lade være med at sende hende et triumferende smil da hendes ikke ramte helt bullseye. Puplikum hujede og klappede af dem begge to, men det var jo ikke noget de ikke var van til den aften, ikke første gang.
Han ville hjertens gerne have taget imod sejren som hun tilbøs ham der, men vidste osse godt at det nok ikke havde været helt fair. Han lagde en enerkendene hånd på hendes skuldre i det han svarede. "Ja, jeg er bange for at jeg må give sejren til dig.." begyndte han og slog ud med armene. "Come on... Du troede da ikke for alvor at jeg ikke så dine blindskud?" fortsatte han og grinede lidt. Han vidste jo godt at hun havde jordet ham vis ikke det havde været for at hun lukkede øjnene, men i det mindste gik han derfra med æren i behold. "Desuden.. Tror jeg også du vil få mere gavn af præmien end mig" afsluttede han og tog sig til hovedet med rynkede bryn og med den anden hånd viftende i retning af 'skønjomfruen'.

Camille muntre udtryk blev pludselig erstattet med et lettere bekymret et af slagsen, da Tristan retunerede den søde sejer til ...hende?
Han fablede om blindskud og skønjomfruer, men Camilles tanker havde taget en anden drejning. Hun måtte se at få fikset den fejl hun havde lavet, men hvordan?
Hun havde bare for meget integritet , til at gå op og gøre krav på sin pris, når hun udemærket vidste at Tristan havde været hende stort overlegen, gennem hele konkurrencen.
Hun rakte ud efter hans arm og trak ham lidt tættere på sig, og så lænede hun sig frem og hviskede i hans øre..." Tristan, stol på mig...sejeren er din alene ...jeg forklarer om lidt " og så nikkede hun i retning af tribunen hvor "kongen og hans datter " ventede en anelse utålmodigt , datteren dog stadig med et stort smil i hele hovedet. *nogen glæder sig vist* ,tænkte Camille lidt irriteret .
Og imens Camille ventede på han skulle modtage æren der tilfaldte ham og den "herlige pris", slog hendes tanker koldbøtter for hvad ville Tristan sige til det hun måtte fortælle? Ville han tro hende? Ville han vende hende ryggen?
Han var jo meget andet end en prince charming...Tristan var dusørjæger.
Camille mærke hvordan hun fik en snorrende fornemmelse i hele kroppen...det var jo...Tristan, hun risikerede at miste.
Farven forsvandt fra hendes kinder og hun bebrejede sig selv at hun ikke bare havde kæmpet fair, så ville hun ikke stå i denne situation...ihvert fald ikke lige nu.

Tristan kiggede lidt forvirret på hende da hun sendte sejren tilbage. Det kunne han da ikke tage imod, hun havde ærligt jordet ham hvis hun havde haft åbne øjne bare halvdelen af tiden.
"Jeg er ikke sikker på at jeg forstår.." mumlede han tilbage, men nåede ikke mere før en eller anden middelalderlig mand havde givet ham et puf i ryggen i retning af tribunen med ordene "Kom så knægt!" . Han trak på skuldrende og forsatte derop efter at have kigget tilbage over skulderen en enkelt gang. Der var noget galt, et eller andet, men han vidste ikke helt hvad det var.
Endelige nåede han op på tribunen og flashede et stort tandsmil ud til folkene der stod der.
Et hurtigt håndtryk af 'kongen' og et kort smækkys fra 'skønjomfruen' inden han fik overrakt en lille præmie i form af et trofæ formet som en bue med en spændt pil. Han blev på tribunen et øjeblik imens folk klappede. Det skulle man altid havde han lært i musikbranchen, ellers lignede det at man ikke gad være der.
Han hoppede så ned fra tribunen igen og begyndte at se sig omkring efter Camille.

Camille så efter ham da han gik op for at modtage sin hyldest .
Hun smilede selv om ,hendes glæde var forurenet af hednes samvittighed og ...frygt?
Hun klappede nogle gange og bare tog synet ind, af ham og hans cooky smil på tribunen.
Alle var glade og synes at have haft en morsom og fornøjelig underholdning.
Camille ville gerne undå at skulle forklare....hvis han afviste hende, hvordan ville hun så forholde sig til det? Kunne hun tage det?
Hun så på sit lille sølv ur på armen, og glattede lidt på den champagnefarvet kjole
* Well...what do you know...* tænkte hun ironisk ,den var lidt i midnat !
Camille vendte sig om og begyndte at gå igennem mængden af glade mennesker, væk fra tribunen, væk fra bueskydningen og væk fra ....Tristan.

Tristan kiggede rundt igennem menneskerne. Det var svært at komme fremad på grund af lykønskningerne og klap på skuldrende, men han kom dog fremad. *Where the hell?* tænkte han irreteret og massede lidt mere.
Det var begyndt at tynde lidt ud i folk da klokken var ved at være mange. Han kiggede på sit ur: 23.56. Typisk hende at forsvinde lidt i tolv. Kort fangede han et glimt af den charmpagne farvede kjole på vej væk. "Camille!" udbrød han efter hende og satte tempoet op til han kom helt op og fik fat i hendes håndled. "Hey..." sagde han så lidt forpustet og sendte hende et smil. "Hvis jeg ikke tager fejl er der stadig... "Han kiggede på sit ur igen... "3 minuter til midnat".

Camille besluttede at ende festivasen for i aften og se at finde vejen hjem.
Hun smilede ved mindet om Tristan på scenen og hele det show hun havde været vidne til...og deltaget i.
Hun besluttede at ligge "check yes Juliet" ind som sin ringetone når hun hjemvendte.
Hun skulle lige til at trække sin arm til sig, da hun mærkede nogen gribe om sit håndled...Tristan?!Han måtte have været hurtig .
Camille så først lidt irriteret ud over at være blevet opdaget, som et barn der forsøger snige sig ubemærket ud om aftenen.....eller i hendes tilfælde ...en voksen der forsøger snige sig ubemærket hjem!
" Tre minutter, er ikke tilstrækkelig tid til det du vil vide " sagde hun stille og så op i hans brune øjne..."og jeg ser ingen fegudmor der kan ophæve forbudet om at blive ude efter midnat , gør du ?"