Vil du lege med mig? ~ Crasie

Dato: 27/07
Dag: Onsdag
Tid: Omkring 01
Sted: Havnen
Vejr: Skyfrit, og køligt
Omgivelser: Øde.

Mørket havde sænket sig over havnen, og fiskere, havnearbejdere og turister lå sandsynligvis i deres senge på dette tidspunkt. Månen hang stor og rund på himlen, og lyste op i den ellers mørke nat. På dette tidspunkt ville man ikke forvente at der var nogle der begav sig ned til havnen, men alligevel var den ikke forladt. Dog var der ikke nogen at se, medmindre man tog sig en flyvetur hen over havnen.
En skikkelse bevægede sig nemlig rundt oppe på taget af en af de store pakhuse. Skikkelsen, der sad på hug og rodede i en sportstaske, var klædt i sort fra top til tå. Lige fra den feminine top og de tætsiddende bukser, til de lange støvler og de korte hansker. Det lange hår var trukket væk fra ansigtet i en stram fletning, der hang ned af ryggen på kvinden som en pisk. Men der var noget meget usædvanligt ved skikkelsen, udover det faktum at vedkommende klatrede rundt på pakhuse midt om natten, nemlig et par store vinger der var placeret på ryggen. Vingerne havde en ubestemmelig mørk farve, som et resultat af de flerfarvede fjer.
Skikkelsen trak nogle mærkværdige genstande op af tasken, før den sneg sig hen til kanten af taget, hvor den tittede ned, forsigtig for ikke at blive opdaget.

Joe var ved at gøre sig klar til en jagt. Hun havde ikke noget bestemt mål endnu, men hun vidste at nogle væsner jagede ved havnen, eftersom den var dejligt øde, og et naivt menneske af og til forvildede sig derned. Hun trak et par pistoler, der var ladt med sølvkugler, op af tasken, og stak dem i de hylstre hun havde spændt fast på lårene. Så trak hun nogle slanke men spidse træpinde, der ikke var længere end 15 cm hver, op, og stak dem ned i skafterne på de lange støvler. Tre i hver støvle. Til slut trak hun to halvlange daggerter frem, som hun satte ned i de skeder hun havde fæstnet ved hofterne. Den ene var smedet af sølv, mens den anden var specielt designet til jagt af dæmoner. Ved hoften havde hun desuden et bælte med en masse små hylstre, hvori nogle små beholdere med vievand var placeret. Hun var i den grad forbredt på lidt af hvert. Da hun var færdig med at rette på våbnene rettede Joe sig op, og tog en dyb indånding. Så listede hun forsigtigt hen til kanten af taget, og så ned på havnen for at se efter om der skulle være kommet andre. Selvfølgelig burde hun vide det, da hun jo ville kunne lugte det hvis et andet væsen kom hende nær. Men alligevel, bare for at være på den sikre side.

En skikkelse gik ned af gaden ved første blik ville man nok tro, at det var et let ofre. Skikkelse var lav og havde en sort hættetrøje trukket godt over hovedet, så vedkommendes ansigt var henlagt i mørke. Men det der gjorde at denne person virkede svag eller et ofre var, at skikkelsen var rime lav. En som var sagkyndig ville nok kunne se at personen nok var omkring de 145 cm høj, som var ret lav for en voksen. En anden ting var nok også, fordi den nyankommende havde en stok i hånden. Det var en slank sort stok med en metal figur for enden, men som lå gemt under hånden. Det lignede sådan en, som en rig og magtfuld mand havde i gamle dage. Så det lignede måske at personen ikke var særlig god til at gå. Men hvis man kiggede nærmere ville man nok se at personen ikke støttede sig til den. Personen kom ud af den mørke gyde, som førte ud til den mørke havn, så månelyset skinnede på personen, og man ville hurtigt se at det var en kvinde. For hættetrøjen var åben lidt foroven der viste en lilla top med kvindelige former. Hendes runde ozzy briller spejlede alt tilbage og var det eneste man kunne se af det ellers mørktlagte ansigt.

En varulv ikke langt fra havde set denne kvinde som et ofre. Det var en ungvarulv, og som kun var blevet varulv fornylig. Den kunne lugte, at vedkommende var dæmon, men det var den ligeglad med. Den forvandlede sig om og sprang foran kvinden truende. Han var et skræmmende syn for nok de fleste, især mennesker. Med den fuldkommende sorte pels og de orange glødende øjne. Men kvinden stoppede bare op og stod og så på ham med hovedet let på skrå. Ulven begyndte at gå omkring kvinden, men hun stod bare stille og fulgte ham med øjnene. Så smilte hun med tænderne blottet, og selvom hendes ansigt var henlagt i mørke. Så var hendes række af sylespidse tænder synlige.