Hmm... vil du lege med?

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 23.30
Sted: I en gyde
Omgivelser: Ingen! Der er helt lost!! O.o
Vejr: Klart vejr, kan se månen
Påklædning: Se ava
Årstid: Vinter

Stilhed, der var ikke en lyd der hvor Taylor stod lige nu. Man kunne lige skimme vinden blæse og hvis man var heldig kunne man lige høre dyrene give et enkelt pip fra sig, men ellers var det det. Taylor sukkede opgivende efter at finde andre end sig selv her omkring, men nu havde hun heller ikke noget imod af være alene. Det var dusørjægere jo tit, de færdes ikke i flokke ligesom andre racer kunne finde på at gøre, nej, dusørjægere var enspændere men alligevel var det rart at kunne få nogen at tale med. Men nu var problemet jo bare at dusørjægere er fjender med alle racerne undtagen selvf andre mennesker eller andre dusørjægere, det kunne godt blive lidt trist en gang imellem. Taylor roede lidt i sin lomme på benet og fandt en lille kniv frem som hun begyndte at kaste op i luften og gribe igen, imens hun med den anden hånd tog den ned i baglommen og hev en pakke tyggegummi op og tog et stykke i munden. Hun pustede bobler imens hun fortsat kastede med sin kniv og så sig lidt om igen. Månen lyste ret kraftigt fra himlen, og lyste gyden lidt op, det gjorde ikke hendes ensomhed bedre, men nu var her da ikke så dystert, hun blæste endnu en boble og legede lidt med sin kniv mellem fingrene.

Kala fløj rundt i byen, mest bare for at strække vingerne og få smerterne i ryggen til at forsvinde. Det plejede hun at gøre på den her tid af aften. Til at holde sig lidt bedre i luften, fik hun vinden til at blæse kraftigere end før. Selvom hun havde været engle et par år, var vingerne først lige stoppet med at vokse og de store vinger var ikke altid så samarbejdsvillige.

Taylor mærkede godt lidt efter noget tid at vinden blev lidt kraftigere og spændte lidt i kroppen for at holde sig vågen, hvis nu hun faktisk ikke var alene mere. Hun kastede dog stadig med kniven for ikke at se helt død ud og hendes mund bevægede sig også kun for at tygge på tyggegummiet, hun pustede en boble igen og sprang den med at suge luften tilbage igen. Hun lyttede lidt til stilheden og syntes svagt at kunne høre en vinge basken, men da hun ikke var helt sikker trak hun bare lidt på den ene skulder og bevægede kroppen lidt igen.

Kala besluttede så for at lande, bare et øjeblik. Derfor susede hun hurtigt ned mod jorden og landede elegant på fødderne. Vingerne baskede en smule højlydt, men hun kunne ikke fornemme nogen andre i nærheden. Trak så vingerne ind i ryggen. Det var blevet en slags vane, nærmest. Begyndte så at gå ned af gaden i sine egne tanker.

Taylor hørte tydeligt en vinge basken i nærheden og satte sig derefter til at gå i et raskt tempo. Hun fortsatte lidt ud mod gydens åbning, men stoppede så op og lyttede, godt nok var hun ikke vampyr eller dæmon så hendes hørelse var ikke ligeså god som deres, men alligevel kunne hun sagtens høre at der kom en gående. Taylor trådte nogle få skridt tilbage ind i gyden igen og satte sig til at være klar hvis det som kom var en trussel, hun trak vejret roligt og holdte sine sanser vid åbne, hun ville ikke lade sig overraske og holdte nu sin kniv stille i hånden klar til brug.

Kala stoppede pludselig op og så sig omkring. Hun kunne fornemme en anden. Et menneske. Hun snusede lidt. Jep, hel klart et menneske, der stod stille og måske ventede på at hun gik forbi. "Dusørjæger" Hvæsede hun næsten lydløst og fortsatte så med at gå.

Taylor var meget utålmodig lige nu, for hun ville se hvad for en slags race som kom gående. Derfor gik hun i et raskt tempo ud af gyden og stoppede op da hun så en pige komme gående ned af gaden, Taylor begyndte at kaste med sin kniv i hånden igen og tyggede stadig videre på sit tyggegummi, hun blæste ikke bobler lige nu, det gad hun ikke bruge tid på lige nu. Taylor gav sig til at studere pigen lidt og fandt ud af at pigen var engel ud fra hende lyse hud og lidt spinkle kropsbygning. Hun smilte lidt svagt, men tilfreds for hun elskede at irritere engle, og for nogle dage siden havde hun fået en anden engel til at flygte fordi englen så hende slagte fem vampyrer så det fandt Taylor meget underholdende.

Kala så ned i jorden, men havde godt set pigen komme ud fra gyden. Løftede et øjenbryn og fortsatte bare med at gå. Prøvede at slingre lidt for at få hende til at tro, hun var beruset. Det var dog en smule svært, når man plejede at bevæge sig langt mere elegant og yndefuldt.

Taylor fandt det ret irriterende at englen så ned i jorden, hun ville jo have englens opmærksomhed. Hun stoppede med at kaste med kniven og fandt hurtigt en måde at få englens opmærksomhed, selvom englen svajede lidt, men det fik hende dog ikke til at droppe det. Taylor kastede endnu engang en enkelt gang med kniven og kastede den så ned på jorden, så spidsen lige landede foran englens fødder og Taylor smilte svagt men tilfreds og ventede på englens opmærksomhed.

Kala stoppede en smule overrasket op og så kort på kniven, inden hun fortsatte med at gå. Vidste hvad jægeren ville have hende til. Hun ville have at Kala skulle give hende opmærksomhed. Bare for at irritere jægeren lidt, så hun stadig ikke op.