Do you wanna meet Mina? (sakref)

Politimændene stod og kiggede chokeret på den anholdte, som kom ind igennem politistationen. To kraftige politibetjente holdte fangen i hver arm, hvor hænderne endte i håndjern. Der var noget skrækkelig ved at se denne kvinde. Hendes lange hvide hår hang ned over hende hovede, men den var plettet af blod. Kvinden havde kun et korset på og leggings på. Men på stor del af hendes krop var den plettet af blod. Hun havde hovedet nede, men så tog Mina sit hovede op og så alle de betjente, som var stoppet op i deres arbejde og så hende blive ført igennem politistationen ud til cellerne. Hun brød ud i en ond latter og så på dem alle med sine neongrønne øjne. Hun rakte ud efter dem alle phykisk, de mærkede lige pludselig en nagende fornemmelse som gik igennem marv og ben bogstaveligt talt. Så talte hun med en rolig men skræmmende stemme.
"I tror i kan holde mig fanget, jeg er kun fanget fordi jeg lod jer det, jeg ville råde jeg til at slippe mig fri nu."
Flere af dem begyndte at grine, men blikket i hendes øjne og følelsen gjorde at var stadigvæk nervøse. En af politibetjente tog fat i hende og begyndte at føre hende videre. Hun kiggede op på ham, og sagde hviskende.
"Lad mig gå fri og du vil blive skånet."
Han så på hende og grinte bare, og førte hende ind i en af cellerne. Hun stod bare og smilte ondt. Da politmanden gik, var der nogen i de andre celler, som kiggede interesant på hendes. Så tog hun hovedet bagud og brugte sine kræfter. De andre i de andre celler skreg og krøb langt væk, for det der stod nu inde i den celle var ikke menneskelig. Dens hovede var formet en et drageskelet. Dens kranium var hvidt og dens horn sorte. Den havde enorme store farlige kløer, og hele dens krop var dækket ind i hvid knogleværk, mens sorte ribben som sad ude på den og som gik hele vejen ned af dens krop. Den var ca 2 meter høj og 4 m lang. Man kunne se de neongrønne øjne bag masken og så brølede den og nede under gitteret veg cementen sig for hende. Hendes hale slyngede veltilfreds fra side til side. Mina sprang lyn hurtigt ud og løb ind der hvor alle betjentene sad og snakkede, og lavede papir arbejde. Mina kunne ha dræbt dem som ingenting uden at forvandle sig til denne form, men hun nød det sjove i at jage dem. Hun sprang frem og lagde de massive kæber rundt om en politibetjents krop, og blodet sprang omkring. Flere af dem skød på hende, men intet skete. Kuglerne pillede af på hendes knogler. Flere af dem flugtede, men hun brugte sin magt og holdte dem inde så de ikke stak af. Hun dræbte alle i en vild blodrus, og alle var døde ca efter 5 min. Der lå ca rester overalt fra 15 politibetjente rundt på gulvet, og Mina stod stadigvæk i sin form og kiggede efter flere politibetjente.

henne ved en af de åbne vinduer ind til det rum hvor mina var sad en lille dreng og kiggede på med bene imellem trammerne for vinduet. han kiggede med nysgerrige øjne på mina man kunne tydelig se at han ikke var menneske. hans hud var nemlig mørkeblå og man kunne se tydeligt hans hale der lovrede imens han kiggede på mina med sine lyseblå øjne. han måtte være en dreng på ikke mere end 12 år. måske mindre end det sågar. han havde langt sort hår der strittede ud til siderne. han så ikke ud til at være stærk eller noget som helst. han lignede bare en blå dreng med en hale. "nøøøøøjjjjj wooooowwww" sagde han bare og kiggede med nysgerrige øjne på mina.

Mina hørte lyden af en person, og kunne uden at vende sig om vide, at dette var en lille dreng. Hendes blodrus fyldte stadigvæk hendes krop, men forsvandt meget hurtigt. Hun ville aldrig angribe en der var et barn, undtagen hvis barnet selv angreb naturligvis. Mina forandrede sin krop igen til normal, hendes tøj var stadigvæk intakt for det havde hun gemt langt under hendes panser af knogler hun ellers havde. Hun kunne mærke udmattelsen trænge sig på, det krævede altid meget energi. Så hvis hun ikke fik straks noget mad så ville hun falde om. Normalt åd hun også mad som en sindsyg, hun kunne æde mange gange mere end en normal person, an på hvad hun ellers lavede. Mina gik rundt og åbnede skuffer og fandt donuts og flere chokoladebar og slubrede dem hurtigt i sig. Straks forsvandt hendes udmattelse, for hendes krop i mange år havde ændret sig at den kunne optage hurtigere mad en normalt. Mina skulle til at gå ud og havde stadigvæk masser af blod, især nu hvor hun havde dræbt alle de mennesker. Så huskede hun drengen, hun gik ind til cellerne igen. De andre var kræbet helt sammen i hjørnet og lavede ikke en lyd for at gøre noget opmærksomhed på dem selv. Mina kiggede på drenge med sine glødende neongrønne øjne. Hun kunne straks se at selvfølgelig var han ikke et normalt menneske. Hun gik hen til cellen og satte sig på hug foran den og kiggede på ham. Hendes hvide hår lår godt omkring hende, og hendes lidt hvidelig hud var tydeligt i lyset. Man kunne se lige spidserne af hendes elverøre igennem hendes lange hår. Hun havde en elastik omkring håndledet og satte sit hår op i en hestehale. Hendes øre var total tydelige og hendes mandelformede øjne kiggede på drengen med interesse.

han kiggede stadig på hende med meget nysgerrige øjne som små børn havde når de havde set noget spændende. dog, mord på en masse mennesker plejede normalt ikke at være spændende for børn men mere skrammende. "er du en elver? jeg har aldrig set en elver gøre sådan der og jeg har aldrig set en elver være i fængsel" sagde drengen og pludslig var han væk. fordampet i luften i et blink. mina mærkede at en finger strøg hendes tøj og drengen var lige pludslig bag ved hende med lidt blod fra hendes tøj af på fingeren han puttede fingeren i munden og smagte på blodet. han så ikke ud til at have noget problem med smagen af blod "hvad laver du entenlig?" spurgte han med et nysgerrigt ansigt. hans hale lovrede stadig meget imens han kiggede nysgerrigt på hende og han så faktisk ud til at analysere hendes krop om hvordan hun så ud og sådan noget. hans blik så dog ud til at være lidt klistret på minas bryster da han var kommet derop til.

Da han dukkede omme bag ved hende vendte hun bare stille og roligt om med et skævt smil på læberne.
"godt obseveret dreng"
Sagde hun sarkastisk til ham men stadigvæk ikke uvenligt.
"Jeg kom i fængslet på mord, dog lod jeg mig komme her. For jeg kunne ha dræbt dem på stedet, men syntes dog at dette var sjovere"
Hun syntes ikke at det var særligt mærkeligt at han intet havde imod mord. For da hun selv gjorde sit første mord var hun 20. Men i menneske år ville det være det sammen, som at hun var 8. Hun så på ham med hovedet let på skrå. Hvem og hvad var han? Desværre var Mina ikke den bedste endnu til at genkende racer, selvfølgelig det mest åbenlyse ville nok være dæmon. Men Mina var ikke sikker.
"Men nu hvor du spørg mig, hvem er du så? Og hvad laver du selv her?"
Sagde hun med lidt nysgerrighed i stemmen og havde lagt mærke til, hvordan han havde kigget på hendes bryster. Det var måske også svært at lade vær for hun havde et korset på. Godt nok var det en af dem som hverken fremhævede eller skjulte, men stadigvæk viste de hende B/C skåle. Så rejste Mina sig for hun måtte skaffe sig noget andet tøj end dette, for hun ville nok skaffe sig alt for meget nysggerighed, men hun var ikke gået endnu efter noget tøj, men ventede stadigvæk på hans svar.

han rystede på hovedet for at kunne tænke igen som om at han var helt opslugt af hende bryster "nååå ja undskyld mit navn er melvin og jeg hørte folk skrige af smerte og rædsel inde her fra og så ville jeg se hvad der skete" sagde han med et venligt børne smil. hans blik var dog på sin vis focuseret imellem hendes bryster og hendes ansigt. så det var mere sådan at han kiggede på hendes ansigt men hans blik gik langsomt ned til hendes bryster og da han så at han kiggede der igen så vendte han blikket tilbage til hendes ansigt og sådan gjorde det lidt nogen par gange. "hvad har du tænkt dig at gøre nu hvor du ikke har nogen der står i vejen?" spurgte han stille og kiggede på hende.

Han var ikke helt dum den lille dreng, der fik han lidt repekt fra Mina. Men dog hvor det lidt underligt sådan at han blev ved med at kigge på hendes patter, som om han var en lilla baby der ville have bryst.
"Ved jeg ikke tage hjem måske, finde mig et par elver at dræbe ved ikke. Jeg finder det bare ud af det på vejen"
Mina havde stor had imod elvere og dræbte dem næsten med det sammen når hun fik øje på dem. Det kunne hun gøre let uden nogen opdagede hende, blandt andet at tage deres ribben og vende ind imod deres lunger og spidde deres eget hjerte. Mina smilte ondt ved tanken. For at de overhoved skulle ha en chance for at leve skulle de gøre indtryk på hende, på en eller anden måde. Mina begyndte at gå rundt og fandt der hvor omklædningsrummet for kvinder var og begyndte at rode imellem det tøj, som de havde. Intet af de tøj de havde kunne hun lide, hun tog det bedste hun kunne finde, som også i hvert fald kunne dække hendes korset. Hun tog sine leggings af og var ligeglad med at han så på selvom hun kun havde en sort g-streng på. Hun var ikke lige frem blufærdig. Hun havde fundet et par lyse jeans og tog dem på. Så så hun på sit korset, som nok var for blodigt til at kunne stadigvæk have på uden at smitte igennem. Hun stod dog med ryggen til ham, men hvis han gik om ville hun ikke reagere på det. Hun tog sit korset af og havde ingen Bh inde under selvfølgelig, og tog så en kvindelig ternede skjorte på. Hun så sig selv i spejlet, og hun hadede tøjet og kunne ikke finde andet tøj. Hun tog skjorten af, og så voksede der stort knogleværk fra hendes hud af og som dækkede over hendes bryster næsten som en Bh. Så i mindten gik gik der sort knoglesnor op og så rundt om halsen. På få meters anstand lignede det bare normalt stof, men hvis man kom tættere kunne man se at det havde en blank overflade. Men selvom det var lavet af knogler fulgte det hendes vejrtræninger, så det var ikke på den måde stift og alligevel var det. Hun så meget mere tilfreds ud i spejlet, hun gik hen og fik skyllede blodet fra ansigt og arme og det værste i håret.

han havde med vilje teleportere op på en af skabene i opklædningsrummet hos kvinderne og så med nysgerrige øjne imens hun klædte sig om. han måtte være et eller andet perverst barn ellers kunne det være han viste hvad det var? gad vide hvorfor han var så nysgerrig på det punkt han hoppede ned på gulvet da hun var færdig med at klæde om. "må jeg komme med dig? gider ikke at tage hjem endnu og du virker til at finde mange sjove ting" sagde han med et venligt og spørgende faktisk næsten tiggende børneøjne. han kiggede stadig lidt for lavt ned for minas ansigt. gad vide hvad drengens tanker var?

Minas undrelse var godt nok vække? Har drengen virkelig ikke set patter før? Måske har han kun set mænd nøgne før og derfor havde han aldrig set patter før. Men det genere ikke Mina, hvis det ikke var fordi det tiltrak for meget opmærksomhed, så ville hun næsten nok gå nøgen rundt. Men det var nok fordi hun har været skovelvere, det var derfor hun blandt andet aldrig havde sko på og gik altid barfodet. Men hvis man så på hendes fødder ville man ikke tro at hun havde gået barfodet hele livet, for selvfølgelig var de lidt beskidte nede under. Men fødderne var i perfekt form. Det havde Mina velligeholdt med sin evne. Da han spurgte om han måtte tage med hende hjem. Vidste hun ikke lige om hun skulle vælge det ene eller andet. Det hjalp heller ikke at hun ikke vidste hvad hun skulle nu så. Hun stod og kiggede på ham i et lille stykke tid.
"Jo du kan godt følge mig hvis du vil. Jeg skal i hvert fald hjem og have noget ordenligt tøj"
Mina var ikke på den måde et modedyr, altså at hendes tøj skulle være perfekt. Men hun kunne ikke lide normale menneskers tøj, hun syede faktisk også alt selv. Hun vendte om og begyndte at gå imod udgangen.
"hvad for en race er du egenligt?"
Sagde hun mens hun gik stille og roligt videre.

han kig stille ved siden af hende og lovrede stadig med halen. han tænkte lidt på minas spørgsmålimens han kiggede ud i luften foran ham "hmmm det ved jeg faktisk ikke jeg mener jeg er dæmon eller djævle kan ikke huske det" sagde han og kiggede på hende. "hvordan kan det entenlig være at du ikke går med sko på? er det fordi du ikke kan lide sko?" spurgte han og kiggede nysgerrigt på hende. han så ud til at tænke på en masse ting på en gang. det kunne man se i hans øjne på en måde. men hvad han tænkte på var et stort spørgsmål.

Da han sagde at han var dæmon eller djævle, kunne Mina ikke lade vær med at trække på smilebåndet. Så var hun ikke helt så dårlig, som hun måske troede at hun var til at genkende racer. For hende var dæmon og djævle næsten det sammen, selvfølgelig var der forskelle, men hun syntes at det var næsten lige som skovelver og højelvere. Hun havde ikke noget imod at han stilte spørgsmål. Hun var godt nok ikke en der fortalte så meget om sig selv, men havde ikke noget imod disse former for spørgsmål.
"nej jeg kan ikke lide sko. Jeg føler at de er en krænkelse af min frihed til verden"
Hun gik også selv i sne uden sko, men så snart de blev for kolde. Så dækkede hun med et tyk knoglelag, som ville beskytte dem imod kulden. De gik hen af vejen, og så mærkede Mina straks noget. En elver var forud. Hun kunne mærke elverens fine knogler, som var meget anderledes i forehold til mennesker. Hun kunne og så mærke at det var en hun. Elveren var ca 15 meter forud, så stoppede en skikkelsen længere henne. Det lignede en normal kvinde for man kunne ikke se hendes elverøre, dog afslørede hendes mandelformede øjne hende og hendes mere spidse ansigt. Da mina blev forvist fik hun en forbandelse med sig, som gjorde at enhver som kom i nærheden af elver kunne mærke at hun var sortelver. Mina gik med hurtige skridt imod elveren, og elveren nåede ikke at reagere før Mina havde grebet omkring hendes hals. Lange sorte knogler som lignede kløer var som fingerspidser på Minas hånd. Hvis man tænkede nærmere over det, så var Minas knogler sorte og ikke hvide som normale. Mina så hånligt på hende, da elveren rystede af angst i hendes greb. Så slap Mina hende og elveren faldt sammen på jorden af mangel på luft. Mina gik videre, og elveren rejste sig op. Men hendes øjne spilede op i smerte og øjnene kiggede med skræk i drengens retning. Så faldt hun sammen og blod kom ud af hendes øre.

drengenstod bare med munden åben og kiggede på elveren dø "wooooow det var sejt" sagde han og hoppede lidt som et barn ville. men noget skete pludslig. endnu en elver i nærheden. men den her virkede ikke som de andre. den her var mere ond og sort som en rigtig sortelver. og længere fremme gik en pige på de ca 16 år. hun havde sort hud, spidse øre, røde øjne og lyserødt hår. man kunne tydeligt se at hun var en elver men en sortelver istedet. elverpigen så ikke ud til at have opdaget noget som helst og drengen havde ikke set hende endnu. måske havde mina nu chancen for at dræbe endnu en elver.

Mina mærkede de ny ankommende elvere, men de var de sorthudede elvere og de plejede ikke at følge lige frem de andre elvers love. Mina mente heller ikke at hendes forbandelse ville påvirke dem, men dem ville hun snart finde ud af. Mina fulgte dem med blikket men behøvede faktisk ikke for hun kunne mærke tydelig hver eneste knogle i en præcis afstand de var fra hende osv. Så hun ville faktisk kunne klare sig godt hvis hun var blind. Mina havde nu på begge hende de sorte lange kløer, men hun havde dem langs siden og viste ingen aggresioner imod dem eller noget. Hun smilte dog ved sig selv om tanken om hvordan hun kunne vælge at dræbe dem på stedet eller lade dem lige en langsom død. Det var en hurtigt død hende anden havde fået, der havde Mina taget den lille bitte knogle der var i begge øre og ændrede dens form så den blev meget flad, så flad at den blev til 2 tredje del af en 1 krone. Så havde hun rent ud sagt lynhurtigt leget pinball med de to inde i hovedet på kvinden, som dræbte hende på stedet. Mina havde kun få gange i sit liv mødt disse sorhudede elvere, og hver gang har der været kamp. Men det var nu også fordi hun var rumlet ind i dem på et rime dårligts tidspunkt. Så hun havde ikke fundet ud af om de var påvirket under forbandelsen.

sortelveren så ikke ud til at tænke så meget over de andre og gik bare stille og roligt rundt. pludslig så melvin elver pigen og han vinkede med det samme til hende som hvis han kendte hende. hun vinkede tilbage og smilte venligt til drengen melvin. kendte de hinanden? og hvis de gjorde. hvor kendte de hinanden fra? og hvorfor så pigen ikke ud til at være mere bekymret over alle de elver der faktisk var i området rundt omkring. hun så nærmest upåvirket ud. hun løb stille hen til melvin. "hej melvin hvad laver du så lang ude fra skoven af?" spurgte hun melvin. "jeg ledte efter noget sjovt at lave. det er så kedeligt henne ved slottet. far bliver ved med at tage prøver af mig for at se om jeg udvikler mig okay og min søster prøver så godt hun kan med at underholde mig men jeg kommer altid til at vældte hende og jeg får hendes kæmpe patter i hovedet" sagde melvin med sin barnestemme.

Mina kunne nu se at det var faktisk rime godt at hun ikke havde angrebet. Hun blev gik et par skridt nærmere imod dem og stod bare og lyttede. En teori fik hun dog afklaret, han var van til kvinder og havde set patter før. Men hvorfor var han stadigvæk så fukseret? Fordi hun kun havde set de overnaturlige store patter før, og aldrig set normale ægte? Det kunne være en teori, men hvad gør det af forskel. Hun kunne mærke andre elvere i nærheden men tog sig ikke af det. For dette var mere spændende end det andet, dog var hun stadigvæk fuldt opmærksom på elverne. Hun var også opmærksom på dusørjægerne. Dem kunne hun tit fornemme ved at de står ved hjørner og kiggede i retningen af hende, og at de sniger sig langsomt ind på hende. Det var noget de normalt gjorde hvis de jagede hende, så hun var opmærksom på det. Men det var mere en vane/reaktion hun havde at være på vagt på det. Men det var ikke lige frem fordi hun frygtede dem, det var nok fordi hun var glad for at tage en kamp imod dem, hvis de tuder. Men da hun hørte noget med pøver undrede hun sig lidt. var han et eksperiment? var det derfor at han havde en blå hudfarve? sikkert, men endnu engang hvad gjorde det af forskel. Man kunne sku ikke gøre noget ved hvilke race/eksperiment man er født i. Mina stod kun få meter fra dem begge og gjorde ikke direkte opmærksomhed på sig selv, men skjulte heller ikke sig selv. Hun så også på pigen som lignede på udseendet en elver, men hun kunne tydelig mærke at i hendes knogler var hun ikke elver. Ellers var hun en ny elverrace. Mina undlod noget som hun havde gjort for starten af, som hun normalt gjorde på folk. Tit gav hun folk en følelse som gik igennem marv og ben, hvor hun berørte deres knogler med hendes sind. Men det havde hun ladet vær med, men hun var klar til at gøre det, for det var en meget ubehagelig følelse.

"okay men kom nu jeg tror at sakref må være over bekymret hvor du er og hvor du har været henne" sagde elverpigen og så så hun mina. "hvem er det melvin? en af dine venner?" spurgte elverpigen imens hun kiggede på mina med et mistænktsomt blik. melvin nikkede "det er en venlig elver dame jeg mødte henne ved fængslet hvor hun forvandlede sig til en slags skelet drage og åd alle de der menneske politimænd og damer" sagde han med sin venlig barnestemme. "nu har hun ikke gjort noget til dig vel?" spurgte elverpigen. melvin rystede på hovedet "nej nej hun har været virkelig sød imod mig" sagde han med et venligt barnesmil.

Mina kiggede på kvinden og nikkede bekræftende, hendes tanker faldt igen på hvordan hun havde nedslagtet dem alle. Selvfølgelig var Mina en meget ærefuld person, men som sagt hun havde advaret dem. Hun hadede dog også personer som troede at de var noget, selvom de intet var. Hun kunne ikke lade vær med at smile af et godt minde. Der var nogen som havde generet en som hun lige havde mødt for lang tids siden. De hånede ham og så gav hun dem en lille overraskelse. Hun havde gjort ankelknoglen blød som smør vendte lige deres fod 180 grader om og så gjort knoglen hård igen. Det var sket så hurtigt og med uden smerte at de ingengang havde lagt mærke til det før de begyndte at gå. Klask sagde det bare da de faldt så lang de var ned på jorden.
Men en ting som hun syntes var sjov, var at drengen kaldte hende venlig. Det var nok en af de ting hun ikke lige frem blev kaldt ikke så vidt hun huskede. Denne Sakref begyndte da også at interessere hende, for navnede mindede hende om noget. Jo så kom hun i tanke om det, det var en sagn hun havde hørt på en bar. De talte om en ond dæmon inde i en stor skov, som hed sakref et eller andet, jo var det ikke sakref morkadrin? Mina rystede let på hovedet, det kunne hun ikke huske. Men de havde i hvert fald snakkede om ham med frygt.

nika kiggede glad hen på melvin og kiggede tilbage til mina "tusind tak fordi du har passet på ham han er sakrefs søn og en af hans øjesten men hvis du har lyst kan du tage med os tilbage til sakref han vil nok gerne takke dig ansigt til ansigt for at du har holdt øje med melvin efter han løb væk" sagde nika og smilte venligt til mina. man kunne mærke at nika ikke var bekymret eller noget som helst overhovedet som om hun enten viste at hun var for stærk til at blive tævet for nemt eller fordi hun ikke så mina som en trussel.

Nika ville kunne ha været død på stedet hvis Mina ønskede det, men det gjorde hun ikke lige frem nu. Men dog var der et eller andet arrogant over hendes holdning syntes Mina. Så kunne både melvin og Nika mærke en underlig fornemmelse i kroppen, det var en meget fin fornemmelse, men det var sådan en der gik igennem både marv og ben.
"Ja jeg har ikke så meget at lave ellers, så jeg vil gerne tage med og møde denne "sakref""
Sagde hun med et smil på læberne og kiggede på dem begge. Hun syntes ikke lige frem at hun har holdt øje med melvin, det eneste hun havde gjort var at sige at han sagtens kunne gå med hende og ikke andet. For hvis han havde valgt at gå ville Mina ikke lige frem ha løbet efter ham, hun var ikke en der lige frem gik i andre folks sager. Det hadede Mina også andre for at gøre, så kom hun i tanke om langt væk fra disse byer i et andet sted hed goesera eller sådan noget, havde hun mødt en der hed Ray, som ikke blandede sig. Det kunne hun godt lide.

nika smilte venligt "okay godt følg med mig der er langt men vi tager den hurtige vej" sagde nika og tog en lille bog frem. hun slog på den tre gange med den ene finger og bogen sprang ud og blev lige så bred og lang og tyk som fire harry potter bøger. hun bankede på den igen to gange og bogen sprang op og bladrede til en side hun begyndte at mumle noget helt utydeligt og derefter knipsede hun hen imod muren af en bygning, og i det hun knipsede åbnede deer pludslig et hul ind i væggen men den førte ikke ind i huset men hen til en have ude for et slot "nu ikke noget med at blive tilbage det koster meget energi at bare holde den åben" sagde nika og nika og melvin gik ind igennem hullet i muren.

Mina så interesant til mens hun bladrede i bogen, og kiggede ikke over skuldren på hende. Hun havde ikke lige frem den største interesse i magi, da hun ikke lige frem havde lært magi ude over den fødte evne hun har med at styre kalk. Da Nika sagde dette, syntes Mina at det var som om hun spottede Mina. Men hun valgte at ignorere det, hun gad ikke at gå ned på det lave niveau som hende. Da porten åbnede så hun interesant til mens de gik ind og hun fulgte hurtigt med. Selvfølgelig kunne det bare være en fælde, for hun vidste at der var mange sjæledæmoner, og bloddæmoner, som kunne ligge fælder for at suge deres sjæle eller blod ud af deres kroppe. Men det lod Mina ikke lige frem skræmme af.

"kommer du?" spurgte nika og kiggede på mina da hun kunne se den lettere tøven i mina. melvin gik bare igennem portalen som var det ingenting og nika ventede lidt på at mina fulgte med og så hoppede hun selv ind i portalen og da de alle var kommet igennem så lukkede portalen bag dem. nu stod de en kæmpe stor græsplæne med et giga stort slot lige foran dem. man skulle næsten tro de var hoppet ind i et slags eventyrs slot fordi det her slot var så flot. men på en måde virkede det også dyster som et slot de onde konger har i film. dog havde den her ikke nogen voldgrav med lava i bunden eller havde store drager der fløj rundt om den. det her lignede en blanding af godt og ondt som gjorde det hele lidt forvirrende. nika og melvin gik stille og roligt afsted hen imod slottet. melvin gik bare helt fast som drenge altid gør og nika svingede let og frækt med hofterne.

Mina så bare omkring da de var kommet dette nye sted hen, hun vendte sig om og så straks hvor hum var, nemlig i mørkets skov. Mina smilte for sig selv, hun elskede skove lige så meget som en hver anden elver. Hun så den kæmpe borg og tænkte straks på en ond konge, hvorfra hun fik ideen vidste hun ikke, mina fulgte bare et efter de to, men hendes neongrønne øjne gik fra det ene sted til det andet. Hun syntes at hun kunne mærke nogle væsner indefor men det var lidt svært at vide, for murene var jo lavet af mursten med okay stor indhold af kalk. Men det kunne selvfølgelig også være en fordel tilgengæld, tænkte hun mens hun gik efter de andre. Hun kom i tanke om at hun ikka havde sit normale tøj på en skjorte og cowboy busker, det var ikke noget hun kunne lide. Hun ville langt hellere have en af sine perfekte hjemsyet korsetter, og sin sorte æremeløse hættetrøje på. For hun syntes at hun lignede alt for meget disse svagelige mennesker. Dog var hun glad for at man kunne se at hun var elver på grund af sine spidse øre og hendes høje og slankekropsbygning. Selvom hun hadede elvere så elskede hun selv at være det, hun syntes bare de fleste var nogle værre svagpissere hele bundtet!