Pist forsvundet eller...?

"Lad mig høre den ide, der får dig til at stråle på den måde" Sagde Milana med et let ondt smil, og så afventende på Alanna. Milana syntes bedre og bedre om hende, jo mere hun var sammen med hende. De havde jo samme mening om meget - og næsten samme onde tankegang! Hun smilte grumt, og sparkede til sækken med Gabriel.

//Ud med hundene jeg går^^//


Han bed smerten i sig.
Hun skulle ikke have fornøjelsen af at høre ham ømme sig.

//det er et stykke stof man finder rundt om hoved lige ved munden. så man har egenlig ikke lukket munden men kan heller ikke sige noget xp TRYK HER OG SE PÅ DE SORTE DE HAR I MUNDEN. DET ER EN KNIPLET PERSON//

"Vi forener vores evner på den måde at jeg laver psykisk tortur og du laver fysisk" sagde hun med en ond munterhed

"God ide... Det vil helt sikkert være mest smertefuldt for ham! Han er heldigvis vores offer, og ingen andres... Og desuden, hvem skulle kunne hjælpe ham væk fra os" Sagde Milana med et ondt smil, og vendte sig mod Gabriel. Hun gjorde stenene uder ham en anelse skarpere, så det ville gøre endnu mere ondt på ham. Hun ønskede hans lidelse så stor, at det ville være uudeholdeligt... Han var jo trods alt blevet bortført af Alanna og Milana.

Alanna smilte grumt
"først dig også bagefter mig. hans sind vil være let og knække når han har været en tur igennem din behandling" sagde hun og tænkte på hvordan hun bedst kunne gøre det.
hun gik hen og satte sig på en stor sten, mens hun så på sceneriet.

"Har du nogen specielle ideer til, hvad jeg kan gøre mod ham? Jeg kan jo styre jorden... Det vil være smertefuldt, men så snart du også er igang, er han helt knækket!" Milana smilte ondt mod sækken, og overvejede at tage ham ud af sækken - Kun for at se, om han ville få synlige mærker efter hendes behandling. Hun ville selv kalde sin blid, da psygisk smerte jo var meget værre end den fysiske.

//har lige omformulleret Al's evne en smule xp nu lyder den på: Alannas evne er særlig og bred i det. Hendes evne går ud på at hun med sit sin kan komme ind i en andens sind. på den måde kn hun se alt hvad offret har været igennem. hår hun er inde i en andens sind kan hun påvirke personens følelser.
og har ikke tænkt mig og ændre mere på den ;) //

Alanna så på hende med sit uvle smil
"han er meget øm på punket omkring sine forældre, så har tænkt mig først og fremmest og bruge dem, og så selvfølgelig de normale ting med at han er uelsket og det" sagde hun og kunne ikke lade være med og lade et lille ondt grin slippe over sine læber. hun ville ødelægge hans selvværd bid for bid så der til sidst ikke ville være andet end et stort sort hul tilbage. En lille tanke sneg sig ind i hendes hjerne. hvad havde Milana tænkt sig og gøre?
"men hvad med dig?" spurgte hun med det lunske ulvesmil spillende på sine læber.
mens hun sagde de ord sneg en ny idé sig ind i hendes hjerne.
*hvad nu hvis vi efter vores behandling af ham bringer ham op på toppen af de her bjerge, efterlader ham kun iført et lindeklæde og uden våben. og tilmed bundet... han er færdig!*

Gabriel hørte det hele og kunne ikke lade være med at smile lidt.
*Du vil få dig en lille overraskelse* Tænkte han med smertene ansigts træk over hendes skarpe sten lige i ryggen.
Underligt tænkte han på en sang han havde hørt konstant i Spanine.


//Simple Plan - Welcome to my life//

Milana lod ham blive løftet en smule op af de spise sten. jorden under Gabriel hævede sig en smule, hvilket ville få stenene til at borre sig mere op i ham, hvorefter hun lod jorden falde i sit normale niveau, dog stadig med de spidse sten, som Gabriel jo ville ende ned på bagefter. Hun lod jorden komme op over hans ben, så jorden lå over hans ben som en bakke, og lod så jorden skrympe indad, så hans ben ville blive klemt sammen - smertefuldt!
"Har du noget specielle ideer, jeg kan gøre, udover dem jeg har?" Spurgte Milana, Alanna med et ondt smil, og hovedet let på skrå.

*Første år... sidste klassernes velkomst gave til de små... tænkte han trodsigt til dem.
Han kunne dog ikke sige at de havde været lige så efektive som det her, han ville sikkert brække benene hvis hun blev ved... Ellers ville han ike kunne støtte på dem de næste par uger.

Alanna slog over i det særlige elversprog og sagde
"nej, men har en idé til efter.
hvad nu hvis vi efter vores behandling af ham bringer ham op på toppen af de her bjerge, efterlader ham kun iført et lindeklæde og uden våben. og tilmed bundet... han er færdig!" spurgte hun med et ondt smil

"Fantastisk ide" Sagde Milana, også på elvisk, og lod langsomt jorden skrympe mod hans ben så langsomt som muligt, så det ville blive smertefuldt. Hun lod nu også de sylespidse sten hæve og sænke sig i utakt, så Gabriel ville ligge der på stedet - hoppende på de spidse spidse sten. Hun fnøs ondt af Gabriel, mens hun lod tankerne flyve, og ledte efter den perfekte ide til, at gøre det dobbelt så smertefuldt, end det allerede var.

Gabriel lå bare og gumlede lød på mundbindet (XD) indtil det bgled ned på hagen så han kunne tale.
Han gjorde det hverken for at bede om nåde, eller råbe om hjælp.
"Spar jeres elver snak" Sagde han anstrengt for ikke at få sin stemme til at lyde som om smerten han følte i benene gjorde ham noget.
"Jeg fatter ikke engang det normale Elversprog... Det er kun Alyss" Fortsatte han snakkesaligt.

"jeg ved ikke med dig, men jeg har tænk mig og nyde det her, så kan vi lukke ham ud af sækken?" spurgte hun uden og slå over i normal tale
"vil se hans ansigt når han ligger og vrider sig som en lille orm" sagde hun med en stemme der havde en så ondskabsfuld tone at den kunne få et hvert ikke magisk væsens hår til og rejse sig på hoved

*Minder om Rektor da jeg sprang hendes bil i luften* Tænkte han over hendes tonefald.
"Jeg har følt værre ting, mens jeg var på Toilettet.... Og det var en dag efter Mexicansk aften på Baren" Sagde han og slog over i en let latter mens han kunne have svoret på at han hørte et knæk i hans ben.

Milana nikkede til Alanna, og gav hende ret.
"Vil du have æren af, at fjerne sækken?" Spurgte Milana på det specielle elvisk, og smilte så ondt, da hun hørte knækket fra hans ben. Hun kunne stoppe, men blev ved lidt endnu, til hun ville høre et knæk til, og så få jorden væk fra hans ben. Hun betragtede ham med et køligt og ondt blik, og lyttede nu godt efter det næste knæk fra hans ben.
(Så Gabriel... Nu får du æren af at sige når det næste knæk kommer)

Alanna nikkede. når sækken kom væk ville hun også have lettere ved og bryde ind i hans sind uden at han bemærkede det.
hun gik over og løftede sækken op. åbnede den og vente den på hovedet hvorefter hun rystede den som hvis hun ville have noget genstridigt ud, hvilket hun jo også ville. til sidst mærkede hun tilfredst at sækken var tom samtidig med at hun hørte et hårdt bump

(Jamen mange tak....) Han vidste hvad hun ville og slappede helt af i benene.
Han cuttede nærmest følelsen af fra benene, ligesom de fleste Dusørjægere gjorde når de røg i klørene på nogel fjender.
De slår simpelthen over i en skinddød form for søvn.
Men kun meget gøre det på besteemte steder, *Jeg kommer til at kunne mærke det her når jeg kommer tilbge* Tænkte han træt over smerten i benene.
Der lød et ildevarslende knæk da Ankel knoglen nærmest blev skubbet ud af huden.

//Skal logge -.-" Kommer igen imorgen xD Mwuhahahaaaa xD Seeya i 2 ^-^ Så Alanna... Din tur, men husk, at Milana har stoppet sin evne nu xD//

//ej venter til i morgen hvor du er tilbage ;) godnat og sov godt^^//

//Wow hvor er i bare søde.... *Sarkastisk* Vi skrives bare i morgnen^^//½

//haha xD men i morgen kommer jeg først på om aften, bare så i ikke glemmer mig totalt når det sjove bryder løs

//Bare lige for god ordens skyld... Har jeg tøj på og hvad???//

//altså lige pt har du kun et lindeklæde på xD men alt dit tøj og alle dine våben er en en sæk der ligger inde i en busk nogle få 100-meter derfra ;) du ved til når du skal flugte xD

//Okay... Så jeg har et lindede klæde, brækkede bind, bind for øjne og mit tøj og mine våben 100 meter fra mig???... Og Jeg får ingen elver kys ud af det her eller noget XD//