En dejlig dag for et menneske. //alle

Dag:irl
Omgivelser:Havnen
Vejr:solen er ved at gå ned.(men den går først ned om 2 timer
Dato:irl
Sted:havnen
Tid:18.59

(er menneske)

Lisa sad og kiggede på vandet nede ved molen selv havde hun benéne hængende
ned mod det klare vand, og hun hyggede sig, solen var dejlig varm og havde varmet
hendes krop hele dagen, så nu var det bare med at nyde rejsten af dagen, hvor solen
var ved at gå ned. Men heldigvis ville den skine nogen timer endnu. En frygt havde
hun for sig.

Ray kom stille og roligt gående for sig selv og slappede bare af han var kommet ned til havnen klokken var nu ved aftenstid eller sådan noget men det berørte ham ikke han var ligeglad.
Han kom gående da han så en eller anden skikkelse længere henne og gik så hen mod den og så det var en kvinde eller noget. Han smilte for sig selv og gik hen mod hende på en rolig måde og smilte til hende "Hej"sagde han venligt og så på hende og slappede bare roligt af da han lige havde sagt hej til hende og alt det.
Han smilte og ventede bare på et svar fra kvinden af.

En lille pige på 8år gik imod Lisa, hun gik i en hvid kjole og havde i sit lyse hår sat rottehaler op. Hun havde en bamse i sin hånd og gik hen langs kanten lige ned til havnens vand. Hun gik og nynnede en barnesang, mens hendes rottehaler oppede hver eneste gang hun hinkede. Mira hed hun og hun var en af crasies personligheder, og havde kontrollen nu ind til videre. Hun gik og nynnede sin ynglings sang, og var ikke særlig meget opmærksom på sine omgivelser. Men hun nåede lige at stoppe før hun gik direkte ind i kvinden, hun nynnede stadigvæk videre mens hun kiggede på hende. Hun kom i tanken om Crasies viden om racer, og hende her virkede til at være menneske.

"Hej " sagde hun men kiggede bare ned i vandet i stedet for at kigge op på
Ray, hun prøvede at nå vandet med foden men det gik ikke så godt som hun havde
forventet, men hun var ikke så sur over det. Hun vendte sig nu om for at se på hvem
der sagde hej, hun smilte kort til ham men kiggede så ned i vandet igen.
I det samme mærkede hun noget mod sig og vendte sig så helt om det var en
lille pige, Lisa stirrede bare direkte ind i pigens øjne, med et underligt overrasked
blik.

//springer ud igen har ikke lysten lige nu sorry bare forsætte//

//ok//

Hun trak hovedet let ned og tog bamsen op til sig, og sagde halv genert.
"hej"
Sagde hun mens hun krammede sine bamse og drejede sig fra den ene side til den anden. Mira var til tider rime genert, så kælede hun med den ene hånd over sin brune bamse med lilla bånd om halsen på dens hoved. Så nynnede hun sin sang og satte sig ned ved siden af hende og kiggede uden hæmminger ned og op af hendes tøj.

"Hej" sagde hun tøvende men smilede svagt til den lille pige,
hun kiggede hen på hendes bamse og mindes den bamse som
hun selv havde haft som lille, den havde været helt sort, med
baise mave, og blå øjne og en stor blå sløjfe rundt om halsen.
Hun havde den stadig, den lå på hendes seng selvom hun var
blevet hele 18 år, hun syntes ikke selv en 18 årig var voksen.
Men selvfølgelig heller ikke barn mere.

Mira smilte til hende og havde stadigvæk bamsen tæt ind til sig. Så kiggede hun omkring og der så hun noget som gjorde hende bange. Hun trak sig lidt tættere på hende, og så med frygt i sine øjne. En middelhøj mand gik hen af gade. Han havde en sort jakke og et par cowboy bukser. Hans øjne var blå, men der var et glimt af rødt. Han gik ned af gaden indtil han lugtede frygt. Han vendte blikket direkte imod Mira og et stor grumt smil kom på hans læber. Han var vampyr, og det eneste som Mira sådan set frygtede var vampyrer. Han gik stille imod pigen men ikke direkte, bare lidt ved siden af for så så det ikke ud til at han ville gå efter hende. Men ville bare stå og kigge ud over kajen. Mira trak sig nærmere på Lisa, og havde blikket stift på vampyren. Hun begyndte at ryste let og hun havde trukket bamsen helt ind til sig. Hun var skræmt fra vid og sans. Vampyren stod en meter fra hende med ansigtet vendt imod havnen, mens han skævede flere gange til hende. Han elskede blod fra små børn, det smager så langt bedrere og det er langt renere en normale ældres blod.

Lisa så forbavset på den lille pige der pressede sig mod Lisa's bryst.
Hun kiggede så op på manden og så den lille pige igen, og trak hoved
mod den lille pige, "HVorfor er du bange" hun fortstod ikke hvorfor
at den lille pige søgte tryghed. Men Lisa hviste jo heller ikke at væsner
fandtes så hvordan skulle hun kunne vide at pigen var dæmone eller
manden var vampyrer.

"Han er farlig hold ham væk fra mig"
Sagde hun lavt og Manden hørte det tydeligt, og vendte blikket med et grum smil på hans læber. Han så omkring og der var ikke særlig mange mennesker her, faktisk var der næsten menneske tomt. Det var held for vampyren, så kunne han tage dem begge. For hende den ældre var stadigvæk ung, så blodet vil stadigvæk smage godt. Han gik nærmere imod dem, og han ville først skabe frygt hos dem begge, så er det langt sjovere. Han smilte med blottet tænder og vampyrtænderne var trukket ud. Hans øjne gik fra blå til røde. Mira lavede skreg lavt, men så sagde hun ikke længere noget. For hun kunne ikke snakke.

Lisa slap hende og kneb øjnene sammen da Mira spraldede og var
ved at ramme hende flere gange, dernæst kiggede Lisa op på
manden, hun smilte svagt da hun ikke havde lagt mærke til hans
øjne, "Sådan nogen tænder købte jeg engang også" sagde hun
men tog så fat i Mira, "Rolig Rolig" hun prøvede at få hende til at
lade være med at spralde, hun kiggede igen på manden og så hans
grumme smil og ansigts træk, og hendes eget smil faldmede lidt.

Han grinte bare ondt og bukkede sig halvt ned og nu kunne Lisa sikkert ikke undgå at se hans rødeglødende øjne, der lyste af blodlyst. Hans blik faldt på deres halse, han kunne tydelig høre blodet pumpe rundt i deres kroppe. Han havde svært ved at styre sig selv og ikke bare springe på dem med det sammen. Mira sad nu fuldstændigt stiv og man skulle tro at hun aldrig kommer til at bevæge sig igen. Nu gik vampyren nærmere og var kun en meter fra dem.

Lisa begyndte at knue den lille pige ind til sig, da hun mærkede en
nervøsitit springe ind i sit hjerte. "Hvad vil du" sagde hun med et
slags lille mod i stemmen, han ville ikke kunne gører dem noget
der var jo stadig mennesker inde på havne resturanten. Eller kunne
han. Mira ville kunne hører at Lisa's hjerte bankede kraftigt og det
samme ville den underlige mand/vampyren. Hun trak vejret ret hårdt
nu ville han misbruge hende og den lille pige eller bortfører dem!!
Lisa hviste ikke hvad hun skulle gører!

Mira hørte tydeligt hjertet og selvfølgelig kunne vampyren. Hans blodlyst blev langt stærkere og nu kunne han ikke styre sig, med en vampyrs hurtighed var han hurtigt henne ved dem og skulle til at bide den store i halsen. Men et eller andet forandret sig, han var stoppet få centimeter fra Lisas hals. Han lugtede tydelig den kraftige lugt af dæmon og kunne ikke længere lugte den søde lille pige lugt fra Mira. Da han så ned på hende trak han sig tilbage. Den lille søde pige var blevet større men ikke meget for denne kvinde var ca 145 cm høj. Hun havde en sort hættetrøje trukket over hovedet, så hendes ansigt var henlagt i mørke. Det eneste man kunne se var de neonlilla øjne der glødede under hætten. Hun havde ellers tætsiddende sorte bukser og praktiske sko. Bamsen som Mira ellers havde var blevet til en sort tynd gammeldags stok, sådan en som gamle magtfulde mænd gik med i gamle dage. Stokken i den ene ende havde et metalfigur der forstillede et kranium der holdte en grøn jade i dens mund. Crasie havde ingen anelse hvad hun lavede her eller hvad der var sket. Vampyren så hende lynhurtigt an og så hende ikke som en trussel fordi han var for påvirket af sin blodrus. Han sprang frem igen, men så mærkede han en stor smerte i sin mave. Crasie havde slået stokkens ene ende imod hoften og en 8 cm lang sølvkniv stak ud med dusørjægernes hellige symboler der kunne dræbe, dæmoner, varulve, vampyr osv. Den var stukket igennem hans mave og han faldt om og faldt lige ned i vandet. Crasie trak sig væk fra kvinden hun var lændte op af og kom hurtigt op og stå. Hvem var denne kvinde hvad var der sket? Crasie kunne intet husket hvad mira havde lavet.

Lisa rystede nærmest i chok og lå nu bare på jorden og rystede
som en der var psykisk syg. Hun fokuserede ikke på noget kiggede
bare lige ud imens hun rysetde over det hele. i det næste øjeblik
begyndte hun og græde, hun havde set alt der var sket. Han ville
havde sprunget på dem og den lille pige var væk, og vampyren blodt.
Lisa kunne ikke indtage alt den infomation samtidig det var for overnatur-
ligt til at det kunne lade sig gører. Hun var i dybt chok og tårende faldt ned
på jorden som hun lå og rystede på.

Crasie så vurderende på hende. Dette var et menneske, crasie vendte blikket imod vandet hvor den døde vampyr lå. Så slog hun stokken ind igen og knivspidsen var væk. Så bukkede hun sig ned ved siden af Lisa og lagde en beroligende hånd på hendes skuldre. Nu hvor Crasie rørte hende kunne hun lave forskellige illusioner, syns, høre, føle, følelse og smerte. Så mærkede Lisa en beroligende følelse i hendes krop, og hun følte en blid aura ligge over hende, som virkede beroligende.
"Er du okay?"
Crasie ville normalt bare have gået, men hun havde på fornemmelse at dette var hendes skyld at hun var endt i denne sitaution. Hun lagde stokken ved siden af sig og så på hende med venlige neonlilla øjne.

En følelse af pluselig ro sig kom ind i Lisa og hun faldt sammen,
hun var træt men rolig som om nogen havde givet hende en bero-
ligende sprøjte. HUn kiggede halv døssig op på pigen foran hende,
"Jeg er træt" hvískede hun og prøvede at komme op men det endte
med at hun kun kom op og side lidt. Hendes hår var blevet lidt pjusket
af at hun sådan havde lukket og rystet af frygt for sit liv og den lille pige
som hun havde prøvet at beskytte så godt hun kunne som mennéske.

Crasie så vurderende på hende. Crasie kunne vel ikke bare forlade hende her vel? Det blev hun enig med sig selv at hun ikke kunne. Så hun lagde en beroligende hånd på Lisas pande og hun mærkede en følelse af søvnighed. Da hun faldt i søvn gjorde Crasie at hun så højere ud og tog hende op i hendes arme. Crasie boede lige i nærheden, normalt var der ingen som kom bare sådan hjem til hende, men hun vidste ikke lige frem hvad andet hun skulle gøre. Hun gik med hende ca en kilometer til hun kom til en 2 etage lejlighed der var hendes. Haven var tilgroet, men stadigvæk passet så man kunne gå rundt i den uden problemer. Hun tog hende ind i huset og gik ind i stuen. Crasie gik ind i stuen, som var et pænt og gammeldags stue, som på en måde slet ikke passede til hende, men alligevel når man tænkte på at hun rendte rundt med sin stok, som også var gammeldags. Stuens gulv var lavet af nøddebrunt træ, stuen var oplyst af 2 store vinduer, som vendte udad imod haven. Gardinerne lignede nyt men var i gammeldags stil. Gardinerne sad fast fra øverst midt af vinduet til siden af vinduet, men de var bundet midt på med lilla bånd som var sat fast i siden af vinduet. Så gardinerne gik en bue fra siden til midt øverst af vinduet. Imellem de store vinduer stod en meget mørkegrøn stor sofa, som var dækket halvt af et tæppe af sort blødt stof. Sofaen var vendt imod den store pejs, som var lavet af store sten. Foran pejsen var der et stort hvidt blødt pels fra et eller andet stort dyr, som dækkede gulvet foran. og som næsten tiggede en om på de kolde nætter at ligge der foran den varme pejs. Over pejsen var et stort elg hovede, og oven på lå et sværd som lå i sin beholder. I vinduerne og andre steder var der grønne flotte planter, blandt andet i hjørnet havde hun indrettet sådan at en flot slyngplante snorede sig op af et stativ som sad op langs vægge, og hvor slyngplanten havde snoret sig op af. Der var nogle flere malerier mest af dem af landskabe, faktisk havde hun kun et maleri af en person. Når man så nærmere på den kunne man se at den var meget gammel, men personen som lignede en kvinde, lignede ret så meget Crasie. I hjørnet stod der årstal 1496. Der var en anden dør som var lukket længere nede af stuen. Crasie lagde hende på den mørkegrønne sofa. Hun ville vente til at hun vågnede op. Men så kunne hun lige så godt hente noget vand i køkkenet og gik derud.

Der gik en tid hvor Lisa lå på sofaen og sov. Hun vågnede noget
til efter hvor hun satte sig op og tog sig til hoved, havde hun drukket,
eller var der noget der havde forgiftet luften så hun besvimede hun,
rystede på hoved og kiggede rundt, men blev så helt stiv igen da hun
så at hun var et eller andet stod hun ikke viste hvor var, hun fik store
øjne og kiggede sig bange rundt havde manden bortført hende`??! og
hvad med den lille pige hvor var hun. Hun ´rejste sig men hviste ikke
hvad hun skille gører, hun kiggede rundt. Her var ingen overhoved, hun
med hårdt sammen for ikke at begynde at skrige eller løbe rundt for
at finde en udvej, istedet begyndte hun lige så stille at liste rundt i
huset for at se hvor hun var og for at finde en udvej, men indtil videre
var der ingen og det så ud til at være et gammelt hus.

Crasie var i køkkenet og hentede to glas vand. Så kunne hun tydelig mærke at Lisa var vågen, for hun kunne mærke hendes bevisthed og den fulgte jo med kroppen. Crasie havde trukket sin hætte ned så hendes sorte halvkrøllede hår lagde sig omkring hendes. Hun gik lige så stille ind i stuen. Faktisk lydløs og stod og lendte sig op af dørkamen. Hun studerede dette menneske. Måske havde det været en dårlig ide at lade hende komme her, men så måtte hun vel bare gøre hende blind med sine illusioner og føre hende langt væk herfra, hvis det blev nødvendigt. Hun havde ikke sådan rigtig imod mennesker, slet ikke hendes bedste veninde Camille. Men hun var jo heller ikke et normalt menneske, så det talte vel ikke. Men Crasie var aldrig normalt i kontakt med mennesker, for de fleste vidste intet om verden omkring dem og Crasie havde generelt ingen lighed med mennesker. Så hun undlod helst at komme i kontakt med dem. Mens hun betragtede hende vågnede en del af hende op, for Lisa var jo en køn pige, meget endda. Isabella den forførende del af Crasie vågnede op og så igennem Crasies øjne på Pigen. *Hun er da meget køn ikke?* Sagde hun med begær i sin stemme. *ikke noget med at dukke frem, det vil ikke hjælpe* Sagde Crasie inde i sig selv til ISabella. Isabella plejede at lytte til hvad crasie sagde, men nogle gange blev hun lidt oprørsk og gik imod Crasie.

Lisa var nået hen til en dør og prøvede at åbne den, men
den var låst og derved kunne hun ikke komme igemmen
i det samme vendte hun sig, og der gik et chok igemmen
hende da hun så Crasie stå foran hende, hun blev igen stiv
i kroppen og hviste ikke hvad hun skulle gører lige nu.
Hun fik et lille bæverne ansigt men begyndte ikke at græde
denne gang, da hun underligt nok havde fået alt sin energi
igen ved at sove den lille time.


//Hvordan ser Crasie ud lige nu??//

Crasie kunne ikke lade vær med at trække på smile båndet med sine sortefarvet læber. Hun gik stille og roligt imod Lisa med de to glas vand og stilte det ene glas på bordet.
"Jeg tror det ville være godt at du fik noget vand"
Sagde hun venligt og hendes ansigt var lige nu blidt, næsten som en engels. Så drak selv hendes vand og satte det på bordet. Hun trådte et skridt bagud, for hvis menneskepigen var bange for hende, så ville det ikke lige frem være godt at hun var tæt på hende. Hun lod sin hånd køre igennem hendes sorte lange halvkrøllede hår, og så lod hun hånde hvile på hendes ben med de tætsiddende sorte bukser. Hun havde ikke sko på og havde sorte sokker på. Hun havde en sort hættetrøje på som var åben, som viste hendes korset med lilla kanter og snor. Det var et korset som hverken skjulte eller fremhævede hendes former. Hendes stok så ved dørkamen, og den havde hun renset så der ikke længere var blod på den. Hun passede altid på sine våben. Crasie satte sig ned på den ene ende af sofaen. Hun var ikke så bekymret for om Lisa ville gøre noget, for som sagt var hun bare et menneske.

Lisa så på vandet der blev stilt og gik langsomt over
mod det for at få lidt at drikke til hoved. Hun tog det
og drak en smule af det, "Hvordan er jeg kommet her"
sagde hun og kiggede op på Crasie som havde gået lidt
væk fra hende, det havde været nogen hårde dage syntes
hun selv. HUn så bekyrmret på Crasie imens hun sprugte
ind til hvorfor hun var her. Hun begyndte at kigge rundt
på alle de gamle ting der var i stuen.

Crasie tog en tår igen og så på hende med et lidt mere alvorligt blik.
"Du blev angrebet af en vampyr, så fik jeg dræbt den. Men så var du så træt at du faldt i søvn, og så syntes jeg ikke. at jeg kunne lade dig ligge på gaden. Så jeg tog dig tilbage til mit hjem"
Sagde hun roligt og fulgte Lisa med øjnene, hvor hun kiggede hen. Malerierne lignede nogle gammeldags nogle, og hvis man så i hjørnet stod der med svag skrift årstal. Blandt andet 1434, 934 osv. Men Lisa kunne nok ikke lade vær med at bemærke det maleri, som var af Crasie. Der sad hun på en stol med blikket vendt ud imod udenfor vinduet. Der havde hun gammeldags kvinde bondetøj på. Men ligheden var stadigvæk stor, og det lignede som om Crasie ikke havde lige frem forandret sig siden da. Sværdet over pejsen så også ud til at være værdifuld. Den lignede en lang tynd sabel som sad i sin beholder. Beholderen havde masser af pynt tegninger på af både elefanter og andre dyr og ting. Det lignede en fra det arabiske rige.