Dårligdommens prinsesse - Isabella/Crasie.

TID: Sent.. Meget sent.
STED: I en lille gyde, i Werclare by.
VEJR: Skyfrit, lunt.
OMGIVELSER: Ja.. Der sidder en gammel luderkvinde og stikker sig selv med en kanyle og der står en beruset menneskepige og tager sig til munden.

---

Det var faktisk ret usædvanligt, den aften – Selvom Bo havde været ude for at drikke, havde hun kun fået hældt 1½ genstand, så var den pub hun var inde på, blevet ransaget af dusørjægere. Hun var blevet kropsvisiteret for stoffer, VB, E og en masse andet, og så havde en mand med sort, gråsprængt hår lænet sig frem mod hende og duftet til hende, for så at råbe til sine medarbejdere at hun blot var en menneskepige. Det havde virkelig pisset Bo af – bare at ødelægge hendes hyggeaften. Hun havde sågar siddet i en rå flirt, med pubejeren, der faktisk holdt sig utroligt godt – 43 år, lækker som en steg og med de smukkeste læber i verden.
Så var de kommet ind og havde ødelagt hendes dag.
Et suk gled ud imellem de blege læber og hun fortsatte med at gå. Alle de indhak der var imellem bygningerne, de var tomme. Men da hun gik forbi en, der var smallere end de andre, stod der en blond pige og holdte sig for munden, som om hun skulle til at brække sig, og der kom Bo hende til hjælp. Hun hviskede beroligende til hende, så hun ikke skulle blive skræmt, hvilket virkede ret vellykket. Så trak hun tilbage i hendes hår, og så brækkede hun sig op af muren – en farverig, flydende masse af aftenens alkohol. Da hun var færdig med at brække sig, vendte den blonde pige sig om og smilede svagt, for så at løbe sin vej. Bo sukkede endnu en gang – hun havde så mange gange hjulpet fulde tøser med at brække sig, men aldrig havde de sagt tak eller krammet hende. Blot gået deres egen vej, eller bedt hende gå. Og var der noget man skulle, så var det at lytte til hvad dårligdommens prinsesser sagde.

En smuk kvindeskikkelse gik ned af gaden imod den lokale pub, hendes havblå faldt på den blonde pige der løb forbi. Hvorfor bliver de altid så fulde? Hvad er det sjove idet, for hvis man er for fuld så kan man da ikke forføre nogen. Men så faldt isabellas blik på en kvinde, der kiggede efter kvinden som lige var løbet forbi. Isabella gik med elegante skridt imod kvinden. Isabella var nok et fantastisk syn, hende lange røde hår bølgede over hendes skuldre, hun smilte med sin knaldrøde læber og med hendes lange naturlige øjenvipper. Hun havde et hvidt sjal af ægte pels omkring hendes skuldre, og så havde hun en blodrød lang kjole på, som gik til jorden og viste tydeligt hendes former på en meget kvindelig måde og ikke på den der ludermåde, som mange unge piger havde syntes Isabella. Kjolen var åben i den ene side så hvergang hun tog et skridt fremad, så blev hendes velformet ben vist frem. Hun så på denne kvinde, hun var isabellas mål og det ville sikkert blive let smilte Isabella. Hun var lige ved at gå forbi hende, men så stoppede hun op og så på bo med et charmerende skævt smil på læberne.
"kunne jeg mon byde dig på en drink, jeg er her alene i aften så vil gerne have noget selskab, og du ser ikke ud til at have det travlt"
sagde hun sådan halv uskyldigt og venligt. Isabellas havblå øjne stirrede dybt i bos, og så mærkede bo en form for aura skylle over hende, den var forførende.