En hård omgang - Gracy

S: hospitalet
T: 13:23
O: aner det ikke
V: solrigt
P: hostpitals tøj
D: den 20. februar 2012

Sor vågnede uorienteret og forvirret. han kunne kun huskke hvad der var sket i små bider. f.eks. noget med en butik, politiet. og en voldsom smerte. han anede ikke rigtig hvor han var. men han havde ondt. i siden. hans syn blev klart og han lå og kiggede op i loftet. han drejede hovedet og så et bord hvor der var et glas med nogle pille og et drop stativ som var koblet til han håndryg. Gracy. Hvis han kunne se hende lige nu. hvis han kunne mærke hendes fredelige aura. hvis han kunne dufte hendes bløde hår. hvis han kunne se de brune klare øjne. så ville han være lykkelig. "oh Gracy. hvad fandan har jeg gjordt" hviskede han

Gracy lå på samme stue som Sor, men hendes forvirret sind havde forhindret hende i at finde ud af hvor hun var, alt hun vidste var at hun lå i en seng, der lå højst sandsynligt andre mennesker ved siden af hende, og det gjorde afsindig ondt i hendes venstre arm. Gracy hørte en person, Sor, sige hendes navn. Gracy kæmpede sig op fra sengen, men en ledning, et rør eller hvad det var holdte hende tilbage. Hun kiggede til venstre og så et stativ, hun var ikke længere i tvivl om hvor hun var, det var et hospital. Hun fik stativet kørt rundt om sengen så hun kunne komme over til Sor. Gracy gik rundt omkring garninet der skilte dem fra hinanden. Hun så på ham med et sørgmodigt blik. "Du har ikke gjort noget." Sagde hun med en meget hæs stemme.

han vendte hovedet og en smerte skød ud fra hans brystkasse da han så gracy. han fik kantet sig op at sidde med lidt besvær. han kiggede undskyldende på hende med et mismodigt blik. han lagde en hånd på hendes hals og aede hendes kind ligesom han gjorde for et par dage siden da de først mødte hinanden. en tåre trillede ned af hans kind og han kiggede hende dybt i øjnene og sagde "undskyld. jeg er ked af det. var det ikke for mit tilbud om at komme hjem til pakhuset var vi aldrig endt her.... jeg er så ked af det" han kiggede i hende øjne og hendes læber og så tilbage i hendes øjne. de øjne. hvor havde det skabt mange uheldige situationer. og de læber. hvor havde de givet ham en følelse han aldrig havde haft før. han fortrød intet men samtidig fortrød han alt.

Gracy blev beroliget ved han berøringer. "Du skal ikke undskylde.. Tager du tilbage til pakhuset?" Gracy så helst han boede hos hende, men efter de oplevelser de havde været igennem var det nok bedst at lade vær. Hun så væk og mærkede den meget smertefulde smerte i hendes venstre arm der havde siddet der i et godt stykke tid, hun tog op i ærmet og så et langt sår der gik vandret over hendes overarm. "Ser jeg sej ud nu?" Sagde Gracy efterfulgt af en lun latter, hendes blik hvilede på Sor der så ud til at have større smerte end hende, det skyldtes måske stedet hvor kuglen ramte ham.

sor kunne ikke lad være med at grine. "ja du er vold sej" sagde han blødt. og han kiggede hende i øjnene og sagde en meget beroligende stemme " nej jeg synes vi ska prøv at finde d af det. jeg kan ikke lide bare at løbe fra en situation. og så har jeg lagt ed på at beskytte dig til jeg dør" det var meget vigtigt for sor da det at bryde den ed vil kaste skam på hans ære. og det var en ting kampengle gik højt op i. så hellere dø i kamp. "Gracy vi blive nødt til at finde ud af noget. vi kan ikke gå rundt og kysse og så begge blive frustrerede. Jeg holder virkelig af dig. der er noget over di som er en drivkraft for mig. som var jeg en flamme. og du var ilten der holdt mig blussende" sagde han og lagde sin pande mod hendes. "når jeg ser i dine øjne er det som at svæve på tusind skyer. når jeg kysser dine læber er det som at kunne flyve uden vinger. når jeg mrker varmen fra din krop er det som at være dækket af det blødeste tæppe" sagde han og fjernede sin pande fra hendes og kiggede hende i øjnene

Gracy lod med Sor, det var rart at grine med ham. Men da han begyndte med alle de søde sætninger blussede rødmen op i hendes kinder, hun kyssede ham på kinden og trak sig lidt tilbage. "Måske er det bedst, vi bare er venner." Gracy ville ikke have noget imod at have en flirt kørende med Sor, men på det tidspunkt havde hun ikke overskud til at skulle leve op til det krævede at have en flirt kørende, hendes liv var bare en stor knude der ikke var til at finde hoved eller hage i.

sor kunne mærke en smerte i brystet. han kunne ikke forstå det. han havde jo aldrig været forelsket før. så det slog hårdt på ham at hun havde det som hun nu engang havde det med ham. men han var glsd for at hun var ærlig da han ville have det skidt med sig selv over at elske en som ikke kunne elske ham tilbage. det ville han ikke ønske for nogen. "måske har du ret. jeg er glad for at du er ærlig overfor mig" sagde sor og ragte ud efter hendes hånd men kunne ikke helt nå den. "men vil du blive sur hvis jeg kommer til at stjæle et kys nu og da" spurgte han med et skævt smil og et varmt blik i øjet.

Gracy havde aldrig hørt nogle sige de var glad for hun var ærlig, det var altid hendes ærlighed der gjorde folk sure på hende. Gracy klemte Sors hånd, der kunne vel ikke ske noget ved et kys i ny og næ, hun ville bare ikke have han troede hun lagde det samme i det som han gjorde, selvom da hun tidligere havde kysset ham var det fordi hun var tiltrukket af ham, hun var ikke typen der gik rundt og kyssede på folk for sjov. "Jo. Men du skal bare vide jeg ikke vil ligge det samme i det som dig." Sagde Gracy og så ned i sengen.

sor smilte skævt og sagde "det forventer jeg skam heller ikke. og jeg vil ej heller tvinge dig til noget" sagde han og kiggede hende i øjnene. han gav hendes hånd et lille klem og da kom en læge ind ad døren sammen med en politibetjent. og så lod stille hendes hånd glide ud af sin egen. politimanden var mellem høj og skaldet, lægen var høj med kort hår. de gik hen til sor og lægen spurgte hvordan det gik. med ham. "fint" svarede sor "okey så. du kan få lov at gå hjem idag hvis der skulle forekomme videre smerter bedes de kontakte vagt lægen" sagde lægen og gik hen i et skab og fandt et par krykker frem som sor kunne låne hvis det var. hvorefter lægen forlod rummet

Gracy så på Sor og nikkede anerkendende, det ville ikke være sjovt for ham hvis han troede hun lagde følelser i det. Gracy aå op på lægen og betjenten der kom ind på stuen, da Sor fik lov til at tage hjem blev Gracy glad på hans vegne, og regnede selv med hun fik lov til at tage hjem, men lægen var åbenbart uenig, en infektion såret havde skyldet havde bredt sig hendes krop og kunne gøre hende alvorligt syg, alt det havde lægen fortalt og efter de var gået faldt Gracys verden sammen, det hele virkede så uvirkeligt, selvom hun inderst inde udemærket vidste det var helt virkeligt.

sor svingede benene ud over kanten og kiggede op på gracy. hun så ikke specielt glad ud. "er du okay?" spurgte sor og tog hendes hånd igen. han kiggede op på hende med et fortvivlet blik. han havde jo lovet at beskytte hende og så bekymrede han sig jo rigtig meget for hende. han holdt nemlig af hende. og ville tage en kugle for hende hvert øjeblik det skulle være. selvom det lod til at han kun førte til kugler der fløj mod hende. han fik rejs sig op. smerten var ikke så slem. han gik hen foran hende stadig med hendes hånd i sin.

Gracy viftede med hånden og fik kæmpet sig om til sin egen seng, hun havde ikke tid til at ligge i en hospitals seng, hun havde et liv og ikke mindst et menneske at beskytte. Gracy havde mest lyst til at være alene, det skyldtes måske hun altid sorgede alene. Hendes blik var vendt mod væggen der var helt hvid og gjorde Gracy rundtosset, hun sagde ikke en lyd, det eneste man kunne høre var hendes tunge vejrtrækning der afslørede hendes forsøg på ikke at græde.

sor kiggede undrenede på hende og haltede over bag hende og sagde stille "Gracy?" han kunne høre på hende at hun var ved at græde og sagde "hvad er der galt?" med en blid stemme i forsøg på at beroelige hende lidt. han tænkte på hvad der kunne være galt men han kunne ikke tænke på noget. han vendte hende stille om og så at hun var rød om øjnene. og han lagde begge hænder på hendes skuldre og kiggede hende trist i øjnene og spurgte. "hvad er der i vejen" med den samme rolige stemme som før

Gracy så stadig kun ind i den hvide væg. "Jeg har ikke tid til at ligge her. Jeg har andet at tage mig til og med alt det andet der sker hele tiden, har jeg bare ikke overskud til det." Gracy lød vred, hun var ikke vred på Sor, bare på den politimand der havde skudt hende, den læge der ikke havde sørget for hun ikke havde problemer med bakterier. Alle andre. Gracy var bare vred og ville ikke tale med nogen i frygt for at lyde alt for vred.

sor kiggede lidt forundret på hende overskud overskud til hvad. han forstod hende ikke rigtigt,.v ar hun sur på ham eller hvad skete der. "overskud til hvad?" spurgte sor og fjernede hænderne fra hendes skulder og kiggede bekymret på hende og hvidste ikke rigtigt hvad han skulle tænke eller sige efter han havde sagt spørgsmålet. han tog et skridt tilbage for ligesom at give hende plads

Gracy sukkede, hun havde ikke lyst til at skulle foreklare ham hvad hun mente, men hun ville heller ikke ignorere det. "Med alt det der er sket, er det sidste jeg har brug for at være indlagt." Sagde hun hårdere end det var ment, det var sådan hun gjorde når hun var trist, hun lukkede det triste inde og blev i stedet vred, måske ikke den bedste metode, men det var sådan hun gjorde, og når hun så fik nok ville hun græde, græde for alle de ting der var sket.

sor blev meget trist indeni da han troede at det var hende han var sur på og sagde fortvivlet "jamen... det er jo bare en rift. hvorfor skal du stadig ligge her" sors øjne flakkede lidt og han hvidste ikke hverken hvad han skulle sige eller gøre. ej heller hvad han skulle forvente af hende som respons. han ville jo ikke have at hun var sur på ham.

Gracy trak på skulderne. "Et eller andet med en infektion." Gracy rejste sig fra sengen, pakkede hendes ting sammen og tog hendes lange frakke på. "De kan ikke holde mig her." Sagde Gracy og gik hen imod døren, det var ikke dem der skulle holde hende der i hvert fald, hun blev der hvis hun havde lyst, hvis ikke forsvandt hun derfra ud af den blå luft. Det ville skabe forvirring, men ved omstænndighederne var Gracy fuldstændig ligeglad med at andre ville blive bange på hendes vegne.

"vent lidt" sagde sor stadig uvidende om hvor slem infektionen var og skiftede hurtigt fra hostpitals tøj til almindeligt tøj og sagde "kom vi tage vinduet" og da gik det op for sår. "mine vinger er foldet ind" sagde han og gik helt i stå. åh nej hvad nu. smerten. skulle han gennemgå den endu engag. åh nej der måtte være en anden vej. åh nej. døren var for risikabel og vinduet ville han blive nødt til at folde vingerne ud for ikke at få anbragt sig selv ihostpitals sengen igen

Gracy lagde en hånd på Sors skuldre, det skulle nok gå. Gracy kunne godt bære ham et stykke vej, hun var ikke så slap som hun så ud. Gracy satte sig i vindues karmen, hun sprang ud og fløj ned på jorden, så fløj hun op igen og ventede på Sor tog fat i hende. "Jeg kan godt bære dig." Sagde hun alvorligt, selvom det sikkert lød tosset i hans øre, men det var hun egentlig ligeglad med. "Eller også kan du gå ud af døren, du er jo skrevet ud."

sor smilede skævt og tog hendes hånd mens de langsomt svævede mod jorden sagde han "på et eller andet tidspuunkt skal jeg jo have dem ud igen" de landte et godt stykke derfra og sor vendte sig mod gracy. hvorefter de begyndte at gå i retning af hendes lejlighed. "undskyld at du skulle udsættes for alt dette. det var ikke meningen at det skulle gå ud over dig.

Gracy vidste godt det ikke var hans skyld, han var bare vred og såret, men det var selvfølgelig ikke så godt det der var der sket, men det skulle nok gå. "Det er okay.. " Sagde hun, men smerten i hendes arm mindede om at hun ikke synes det var okay fysik, men hun lyttede til hendes pskykiske side og lod armene falde om hans hals for at vise det var helt okay, hun slap ham igen og fortsatte gåturen mod hendes lejelighed, de var ikke ret langt derfra, hvis Gracy nu huskede rigtigt.

sor hvidste ikke rigtigt noget mere. hans verden havde forandret sig så meget på blot tre dage. både til det bedre og værere han iggede kort på grace uden at sige noget. og kiggede så ligeud uden at sige et ord. han kunne ikke rigtigt forstå situationen men prøvede ligesom at samle tankerne som de gik derudad. et skyl af smerte kom pludselig fra siden. og han krampede sammen. og faldt på kne og spyttede liddt blod op der var noget i hem som der var gået hul på igen da de landte.

Gracy kunne ikke længere høre hans skridt, hun vendte sig om og så ham sidde på knæ og kaste blod op, Gracy blev helt panisk og vidste ikke hvad hun skal gøre. "Du skulle være gået ud." Sagde Gracy stille i et forsøg på at bevare den rolige energi. "Du skal op på hospitalet igen, det bliver du nørd til." Gracy ville ikke kunne klare at se mere blod, hun hadede at se blod og fik det tit dårligt af det. Hun virkede stadig lidt panisk omkring det, men prøvede at skjule det.

Sor stønnede lidt og tørede sig om munden med ærmet på læderjakken hvorefter han rajste sig op med et lavt støn og sagde "det er fint jeg klare mig" og gik videre. det gjorde ikke så ondt. men det krampede lidt nu og da. men han kunne da skjule det ret godt. "du skal ikke tænke på det. og holdt hånden op foran munden og hostede engang. han kunne mærke der kom små blodpletter i hånden på ham. og han skyndte sig at tørre det af i jakken uden gracy så noget af det. "hvordan går det med armen" spurgte sor for ligesom at ændre emnet over på hende og ikk ham selv. sor blev meget kort for hovedet når han ikke ville have folk skulle have ondt af ham. derfor prøvede han at få samtalen over på noget andet