Bjergsiden

Elisabeth nikkede som svar. Hun ville gerne skifte emne, og ikke snakke om ofre. Det lød så åndssvagt, og hun kunne ikke rigtig snakke med. "Holder De af musik?" spurgte Elisabeth, og et lille overraskende smil, som om hun selv var overrasket over hendes eget spørgsmål, hang over hendes læber, da hun betragtede ham roligt.

Vicente nikkede. "Ja det gør jeg bortset fra det nymoderne fis, som de kalder musik", sagde han og så hende i øjnene. "Jeg spiller også selv, som De har hørt. Det er den slags musik, som jeg holder af."

Elisabeth nikkede og smilede kort. Elisabeth så sig omkring. Træerne var højere her, end i den ydre del af skoven. Stammen her, var også tykkere, og træerne stod længere fra hinanden.