På en bænk <> Tristan

Tid: 17:12
Sted: Havnen
Vejr: Køligt, få skyer og solskin
Omgivelser: Det som er ved en havn
Påklædning: Sort cardigan, lysebrå jeans og limegrønne allstars


Ellen sad på en bænk nede ved havnen, ved siden af hende på bænken lå hendes brune labrador førerhund Jack. Ellen var blind og for at kunen finde rundt var hun nød til at have sin hund med, hun kunne snakke med dyr som var de menneske og derfor var det ikke så svært igen at være blind, når hun kunne bruge sin hund som øjne. Jack brummede da hun nussede den bag øret. Hendes ansigt var vendt ud mod havnen og hun mærkede vinden kærtegne hendes ansigt og som fik hendes lange brune hår til at danse rundt og hendes ansigt. Hun smilede muntert og trak sine fødder op så de hvilede på kanten af bænkens sæde. det var ikke så let at se at hun var blind, hun brugte ikke en stav eller solbriller, hun havde kun sin førerhund men havde den ikke i snor. Hun lignede bare en hel almindelig pige som var ude med sine dejlige store hund. Man kunne ikke engang så godt se at hun var en elver, da hendes store hår skjulte dem godt.
"Når Jack, skal vi snart tage hjem igen?"spurgte hun smilende sin hund der brummede og rystede vildt med hovedet. "Jaja, det var jo også bare et forslag"sagde hun med en klukkende latter og klappede hunden på hovedet.

Tristan lagde hovedte lidt på skrå og bed sig i underlæben. Han sukkede træt og blinkede et par gange med øjnene. Han rystede hurtigt hovedet og fortsatte med at kigge ned i den bog som han knugede i hænderne.
Det var en skolebog, om fysik og atomer, men det var egentlig ikke det han læste. Bogen var mest for at kamuflere den gamle lap papir som dækkede de 2 sider som var folet op. På papiret var forskellige facts om væsner og deres svagheder, nogen han allerede havde læst hundrede gange, men gjorde det igen, som dusørjæger burde han kunne det udenad.
Han gabte diskret imens han fortsatte sin gang hen af havnen. Menneskerne vare der ikke mange af, men det var nu meget rart, det var aldrig til at læse hvis der var for mange mennesker.

//Lidt out of krea, sorry ;)//

//Gør ikke noget ;)


Ellen nussede Jack bag øret og sad bare helt stille, og ventede på at Jack ville tage hjem eller gå et andet sted hen. Det var på en måde mest Jack der besteme hvor Ellen skulle hen, hun fulgte efter den når de var ude at gå. Jack var en klog hund, måske havde hendes evne til at tale med dyr ændret på ham for han virkede til at være klogere end andre hunde. Men nu var der jo heller ingen problemer med at forstå hinanden.
Jack gøede lavt og logrede dovent med halen, den så ned af haven og havde rettet sine muntre hundeøjne mod en ung mand med orange hår der kom gående med en bog i hånden. Den rejste sig op og hoppede ned fra bænken. "Hva så Jack?" Spurgte Ellen og så i retning af hunden, hun kunne høre hvor den befandt sig og kunne også hører at der var andre end dem. Hun blev siddende på bænken og havde lagt sin hånd på det nederste af Jacks ryg. Den logrede med halen og var ikke fjendtlig over for den fremmede som nærmede sig. Den bjæffede legesygt og løb den fremmede i møde. "Jack kom her"sagde hun venligt efter sin hund der bare gøede muntert af hende og fortsatte mod den unge mand. "Jaja så.."sagde hun med et skuldertræk og rejste sig fra bænken og begyndte lige så stille og forsigtig at gå efter hunden. Hun holde sine hænder opforan sig for at kunne tage fra hvis hun skulle gå ind i noget eller falde, nu hvor hendes hund heller ville lege med den anden. "Den er venlig"skyndte hun sig så at sige da hun kom i tanke om at Jack egentlig var en ret så stor labrador og måske kunne skræmme den fremmede.

Tristan kiggede op fra sin bog du en gøen kunne høres. Han smuttede lunhurtigt bogen væk og i sin jakkelomme. Den skulle nødig blive hapset af en hund. Idet han kiggede op fik han med det samme øje på en stor sort labrador lidt væk sammen med en pige.
Hunden så ganske energisk ud og han bøjede lidt ned i knæene og klappede på dem med et smil hen imod den store hund som straks satte af hen til ham. Han grinede højt da han næsten blev overfaldet af den store hund strøg den hen over pelsen på ryggen og hovedet.
"At' em' boy, dins tore hund" Han grinede og nikkede over imod pigen. "Det siger du ikke!" Råbte han over til hende og kløede hunden bag ørene.

Jack gik nærmest helt amok over at den fremmede ikke havde noget i mod den. Han logrede vildt med halen så hele bagpartiet svingede lige så vildt rundt så den næsten ikke kunne holde balancen. Ellen smilede muntert, selvom hun ikke kunne se det, kunne hun høre dens halsbånd klinge og dens poter det dungrede i jorden. Hun havde en god hørelse og det var skam til en stor hjælp for hende.
"Hvis du er i hovedhøjde skal du regne med at blive vasket"sagde hun med en klukkende perlelatter, Jack havde det med at slikke folk i ansigtet når han blev for ivrig. Hun havde prøvet det et par gange, desvære for hende kom det altid som en overraskelse da hun ikke kunne se om han lagde an til at slikke.
Hendes skridt var langsomme og forsigtige mens hun nærmede sig dem, hun vidste godt at hun så latterlig ud når hun gik uden Jack ved sin side, hendes søster havde fortalt hende det mange gange. Men hun kunne ikke gøre så meget ved det.

Tristan hoppede næsten lige så begejstret som hunden rundt om den og nussede den på ryggen og bag ørene.
Han nåede lige at høre ejeren sige noget med hovedhøjde, inden noget fugtigt gled hen over hans ene kind og efterlod en fugtig plet. Tristan skar en grimasse og tørrede savlet væk med et ærme. "For sent..." mumlede han og kiggede bebrejdende på den store hund, inden han grinede lidt og gav den et blidt dask. "Helt ærligt vovse, skulle jeg lige oversavles" Grinede han og gav sig til at nusse den igen.

/7Sorry at det ikke lige er så langt, krea svigt//

Jack gik helt amok da den fremmede var med på at flippe lidt ud. Ellen smilede da han sagde forsent og hun kunne regne ud at Jack havde ladet sin våde tunge ramme hans ansigt. Ellen var glad, det var ikke så mange der tog det pænt. når Jack blev lidt for energisk og gik i selvsving og hoppede rundt om dem og slikkede løst hvis han fik mulighed for det.
"Han hedder Jack"sagde hun smilende da hun hørte ham kalde Jack for vovse, det gjorde hende skam ikke noget, men hun kunne vel godt præsentere sin elskede hund. Hun tænkte dog ikke lige på at præsentere sig selv.
Hendes skridt var forsigtige og hun brød sig ikke så meget om at gå uden Jack, når han førte hende var hun ikke bange for at falde eller gå ind i noget eller nogen, det gav tryghed. Efter nogle skridt, stoppede hun og opgav lidt at gå helt hen til dem. Hun holdte om sin højre albue med venstre hånd og ventede på at Jack skulle falde så meget ned at han ville kunne opføre sig nogenlunde som en førerhund.


//Gør ikke noget, jeg tager mig ikke af hvor meget andre skriver ;)

//Godt nok//

"Jack er det? Jakie..." Drillede han hunden og grinede lidt, selvom han var i tvivl om hvor meget den forstod, det var trods alt et dyr. Han klappede den en ekstra gang og tænkte over hvor dejlig en hund det egentlig var. Glad og åben. Havde han været en hund, så ville han have været som Jack.
"Han virker som en god hund, din egen?" Spurgte han over imod pigen uden at tage øjnene fra hunden. Den var ved at falde lidt til ro kunne man mærke. Han rejste sig lidt mere op og børstede sin bukser af igen inden han rodede lidt i det orange hår.

Ellen smilede ud fra det hun havde hørt kunne hun godt lide drengen, han virkede meget venlig og glad for dyr, i hvert fald glad for Jack, som stod og lænede sig op af ham for at blive kløet. Havde man først givet Jack opmærksomhed, måtte man først holde op når han selv mente at han havde fået nok, eller i hvert fald stoppe Jack når han mærkede at folk blev irriteret på ham.
"Ja han er min egen"svarede Ellen smilende og klappede sig lidt på låret, for at se om Jack var faldet så meget ned at han ville hen til hende, så hun ikke behøvedet at stå og se fjollet ud fordi hun ikke turde gå, fra det sted hun stod.

Tristan bøjede sig ned igen og kløede den store hund bag det ene øre. Den var meget opmærksomhedskrævende, men ikke på en dårlig måde, lidt som hans kat Luck.. "Han er meget.... legesyg ikke?" Spurgte han dumt og prikkede hunden på næsen. Det fik ham næsten til at savne 'stray katten' som sikkert lå og sov på hans værelse.
"Jeg er Tristans forresten" Sagde han så og kiggede over på hende. Det gik op for ham at han kun havde fået hundens navn og ikke ejerens.

Ellen smilde glad da han spurgte om Jack var meget legesyg, om han var? Hun havde aldrig mødt en hund som krævede så meget opmærksomhed og leg, som Jack. Desværre kunne hun ikke lege så meget med ham, foreksempel kunne hun ikke lege hent pinden, da hun tit var bange for at ramme nogen. Det var ikke altid let når man var blind.
"Jeg hedder Ellen"præsenterede hun sig selv smilende og vente sit ansigt mod Tristan med et venlgit smil. Jack der stadig var i gang med Tristan gjorde ikke mine til at gå tilbage til hende for at fører hende. Hun vidste ikke helt hvor langt der var imellem dem og det kunne være uhøfligt hvis hun stod for langt væk. Hun var altid bange for at være uhøflig. Hendes søster plejede at sige at hun var venligheden selv. Hun smilede ved tanken om sin storesøster.

Tristan klappede en sidste gang hunden og rettede sig helt op da en tanke strejfede ham. Den måde pigen stod lidt usikkert langt væk og den måde hun ikke helt fik øjenkontakt.
"Øhhh, du skulle vel aldrig være.. Jack er ikke en førehund vel?" Sagde han så og kørte en hånd igennem det orange hår.
Han gav Jack et lille klap på siden af bagdelen som tegn til at den skulle skynde sig over til sin ejer igen. Han ville jo nødig opholde den hvis hun havde brug for ham.

Ellen smilede et lille skævt smil og trak svagt på skulderne. "Det er han desværre"svarede hun stille og klappede sig på låret, da hun hørte Jack var gået lidt frem mod hende, efter at være blevet klappet frem. Han luntede langsomt hen til hende, samtidigt med han så sig tilbage og var lidt tydelig ikke så begejstret for at forlagde den dejlige opmærksomhed.
Ellen holdte en hånd frem og mærkede så en våd tunge der gled hen over hende fingre. HUn rynkede muntert på næsen og lod hånden falde ned langs hendes side, hvor Jack havde stillet sig og ventede på at hun skulle ligge hendes spinkle hånd på dens ryg.